Det ”lille” New York-hold endte faktisk med at præstere en del over det forventede sidste år. Nu skal udviklingen fortsættes, men en ny overpræstation er nok for meget at forlange.
2017-sæsonen og offseason
Kan en 5-11 sæson betragtes som en succes? Hvis man tænker tilbage på, hvordan de fleste beskrev Jets sæsonoptakt og muligheder inden 2017, så må det faktisk betragtes som sådan. Det mindre succesfulde af de to New York-mandskaber havde gennem forrige offseason skilt sig af med næsten samtlige spillere, der var bare en smule etablerede navne, og gik således i gang med endnu et genopbygningsprojekt. Men forrige sæsons forløb tyder helt klart på, at cheftræner Todd Bowles og sportsdirektør Mike Maccagnan ved hvad de havde gang i. Statistikkerne lyver dog ikke og Jets var i alle de væsentligste af disse placeret i den tunge af ligaen. Men taget i betragtning at hele truppen stort set bestod af unge uprøvede talenter eller journeymen, var de 5 sejre langt mere end hvad mange havde turde håbe på. Derudover var Jets også godt med i flere af sæsonens øvrige kampe, og vigtigt af alt gjorde flere af de nye spillere et rigtigt godt indtryk, der indikerer, at holdet har fundet dele af det fundament, der skal bygges videre på de kommende år.
Opgaven for d’herrer Bowles og Maccagnan er nu at føre udviklingen videre og bevise overfor den krævende ejer Woody Johnson, at de er de rigtige folk til at føre Jets til toppen af NFL. Deres ageren i denne offseason tyder på, at de holder fast i konceptet fra sidste år, og dermed satser på, at truppen skal opbygges og styrkes gennem udvælgelse og oplæring af talenter, der på sigt kan udgøre grundstammen i et tophold, kombineret med enkelte mere erfarne spillere, der er solide uden at være deciderede profiler med store lønkrav. Således har det primære fokus være på draften og de nye navne fra college, mens at Jets igen i år ikke har været de mest offensive i free agency, selvom det er blevet til en del mindre forstrækninger. Denne strategi lader umiddelbart til at være gået fint. I draften var indsatsen koncentreret om at finde holdets fremtidige quarterback, hvilket måske lykkedes. Derudover er både running back-, receiver, o-line, linebacker og bagkædepositionerne blevet styrket i et vist omfang. Spørgsmålet er, om det er nok til at forøge sejrsantallet her i 2018.
Selvom sidste sæson gik bedre end forventet og cheftræner Bowles’ job, der inden sæsonen måske var det mest usikre, endte med ikke at være i fare, er der alligevel sket udskiftninger på nogle af de øvrige centrale trænerposter. Konkret er offensiv koordinator John Morton blevet fyret og erstattet med den hidtige quarterback-træner Jeremy Bates. Han beholder dog samtidig sit hidtidige job og det handler formentlig om, at Jets-ledelsen har stor tiltro til hans evner som udvikler af holdets spilfordelere efter den indsats han lavede på den front sidste år. Til gengæld er der for 4.sæson i træk genvalg til defensiv koordinator Kacy Rodgers. Han kom til sammen med Bowles, og cheftræneren må tilsyneladende betragte ham som afgørende for implementeringen af egne tanker ift. defensiven. Forsvarets niveau har dog ikke været imponerende under Rodgers, men han får altså endnu en chance for at bevise sit værd.
Angrebet
Hvis nogen engang skriver et stort historisk værk om de største quarterbacks i NFL’s historie, kommer Josh McCown nok ikke til at få en plads heri. Den efterhånden 39-årige spilfordeler er med Jets hos sit 9.NFL-hold gennem en ellers overraskende lang karriere, der som helhed ikke på nogen måde har været imponerende. Var tingene gået som de plejer for spillere med McCowns meritter, ville han nok være forsvundet stille og roligt ud af ligaen for 5 år siden, men en overraskende god halvsæson hos Bears pustede nyt liv i hans karriere. Træerne voksede dog ikke ind i himlen og inden sidste sæson endte McCown så i Jets, hvor han oprindeligt var udset til at skulle være back-up og sparringspartner for de tvivlsomme talenter Christian Hackenberg og Bryce Petty. Det viste sig dog hurtigt, at McCown var det bedste bud på en starter, og veteranen gjorde det faktisk ganske hæderligt med med næsten 2.926 yards, 18 touchdowns og karrierens bedste completion procent (67,3) samt quarterback-rating (94,5) i de 13 kampe han spillede. Derfor giver det fin mening, at Jets-ledelsen gav ham en ny 1-årig kontrakt og som udgangspunkt satser på ham som starter i år. Imidlertid har det hele tiden været klart for Bowles og co. at McCown med sin alder og klare begrænsninger in mente ikke er den langsigtede løsning for holdet. Derfor er Hackenberg og Petty som ventet blevet smidt på porten, og et af denne offseasons største temaer har været at finde fremtidens quarterback. Et oplagt sted at gøre dette var gennem draften, hvor den mest talentfulde quarterback-gruppe siden 2012 var tilgængelig. Jets har ellers både historisk og i nyere tid haft svært ved at drafte quarterbacks, men alligevel var det ingen overraskelse, at New York-mandskabet tradede sig op fra 6. til 3.valget allerede inden draften. Her valgte Jets Sam Darnold, der i året op til 2018-draften i lang tid blev nævnt som det allerstørste af de mange quarterback-talenter. Han har helt ubetinget de atletiske evner til at få succes i NFL, men spørgsmålet er, om han også har evnerne til at holde hoved koldt og bevare overblikket under pres. I college leverede han det meste af tiden spil, hvor han forudså modstanderens bevægelser længe før at spillet udviklede sig, men lidt for ofte endte han også med at tage nogle virkeligt hovedløse beslutninger. Det sidste skal der rettes op på, hvis Darnold skal indfri sit potentiale. Måske med tanke herpå og tidligere dårlige erfaringer med drafts af quarterbacks har Jets hentet endnu en potentiel starter ind. Indtil få uger før 2016-sæsonen lignede Teddy Bridgewater den sikre starter for Vikings langt ud i fremtiden, men så gik hans knæ fuldstændig i stykker under en af de sidste træningssessioner. Skaden var så alvorlig at Bridgewater først vente tilbage til ligaen i løbet af sidste sæson og på det tidspunkt var hans gamle hold for længst rykket videre. Nu håber det 25-årige tidligere 1.runde-draftvalg på en ny chance hos Jets, men med valget af Darnold, bekymringerne omkring hans knæ og de trods alt beskedne meritter han har med sig, kommer det nok ikke til at ske.
Uanset om McCown ender med at lede Jets igennem endnu en sæson eller om Darnold (eller Bridgewater) får chancen, skal de have mere hjælp fra løbeangrebet end det var tilfældet sidste år. 2017-sæsonen blev den tidligere Bears-stjerne Matt Fortes sidste i NFL, og hans niveau var faktisk faldet så meget, at hans reserve Bilal Powell måtte gøre det meste af arbejdet. Powell har spillet hele sin karriere hos Jets, men har det meste af tiden været reserve, og det lader ikke til, at holdledelsen tror 100 % på, at han kan være holdets primære løbevåben gennem en hel sæson. Derfor er to andre potentielle startere blevet hentet til, men for begge gælder det, at de har en del at bevise. Thomas Rawls lignede på et tidspunkt afløseren for Marshawn Lynch hos Seahawks, men to skadesplagede og halvdårlige sæsoner har ødelagt dette indtryk. For Isaiah Crowell har det derimod været outputtet af hans spil, der simpelthen ikke har været godt nok, selvom Browns faktisk gav ham mulighederne herfor. For begge spillere gælder det derfor, at de om ikke andet må være sultne for at bevise, at deres kritikere har taget fejl. Jets kan dog både vælge at satse benhårdt på en af de to eller Powell, eller at bruge dem i kombination.
Receiverpositionen var en af de få virkeligt gode historier hos Jets sidste år. Kort inden sæsonen bestod den nærmest udelukkende no names, men i traden af Sheldon Richardson til Seahawks kom den middelmådige men trods alt solide Jermaine Kearse den anden vej. Han kvitterede med sin hidtil bedste sæson i karrieren og trådte samtidig omgående i karakter som en leder på og udenfor banen. Den helt store oplevelse var dog den tidligere undraftede 2.årsspiller Robby Anderson, der leverede et mindre gennembrud med næsten 941 yards og 7 touchdowns. Anderson har desværre igen haft problemer med loven i denne offseason, men det lader til at både han og Jets slipper med skrækken i denne omgang. Til den kommende sæson bliver Anderson og Kearse suppleret med Terrelle Pryor, der efter et skuffende 2017 hos Redskins skal genfinde takterne fra den flotte 2016-sæson hos Browns, og Quincy Enunwa, der vender tilbage efter en hel sæson på skadeslisten. Derudover har man fortsat to spændende navne i 2.årsspillerne ArDarius Stewart og Chad Hansen, der måske kan tilkæmpe sig flere chancer end dem, som de havde i deres rookiesæson.
Et stort problem for Jets ift. at forbedre både kaste- og løbeangreb er, at holdet har en af NFL’s svageste o-lines, og selvom den er blevet forsøgt styrket i offseason, er det meget usikkert om det er lykkedes i tilstrækkelig grad. Left tackle Kelvin Beachum, der kom til fra Jaguars sidste år, var linjens bedste mand i 2017, men selv han havde sine problemer i begge facetter af spillet. Den helt store katastrofe var centerpositionen, hvor Wesley Johnson leverede noget af dårligste en startende o-line-spiller i NFL nogensinde har præsteret. Uanset om det bliver den tidligere Redskin Spencer Long eller den tidligere Lion Travis Swanson, der overtager pladsen, kan der kun blive tale om en opgradering. Ingen af disse er dog topklasse-startere, og derfor skal vi også se en fortsat udvikling hos right tackle Brandon Shell og en tilbagevenden til niveau hos left guard James Carpenter, hvis Jets for alvor skal tage et step up i de offensive statistikker i år.
Forsvaret
Todd Bowles fik i sin tid jobbet som cheftræner på baggrund af hans meritter som defensiv koordinator hos Cardinals. Derfor kan det ikke være tilfredsstillende for ham, at hans forsvar sidste år var at finde i den tunge ende af ligaen i alle de væsentlige defensive statistikker. En forbedring af forsvaret spiller formentlig en afgørende rolle for, om Bowles også efter denne sæson kan bevare sit job, selvom Jets ikke skulle levere lige så stor en resultatmæssig overraskelse som sidste år. Derfor har en opgradering af de væsentlige defensive positioner også været en klar prioritet i offseason.
Det forreste forsvar, der tidligere var et varemærke for Jets, har imidlertid ikke modtaget de store saltvandsindsprøjtninger, og det kan umiddelbart virke lidt overraskende med tanke på, at løbeforsvaret var ret sløjt sidste år og at de tidligere store profiler Muhammad Wilkerson og Sheldon Richardson er væk. For begge disse gjaldt det dog, at de efterhånden bidrog mere med problemer end med prangende spil, og måske netop derfor har holdet valgt at satse på knapt så farverige, men tilgengæld pålidelige typer som de erfarne Steve McLendon og Mike Pennel til at dække midten på forsvarets forreste kæde. Ingen af disse er dog blandt ligaens bedste.
Et punkt, hvor Jets tidligere har været meget dominerende, men som faldt fuldstændig til jorden sidste år, var pass rushet. En del af dette handlede også om den førnævnte Wilkersons fortsatte karrierenedtur, men ingen af de potentielle profiler inden for dette område leverede noget nævneværdigt i en sæson, hvor det kun blev til 28 sacks. Den største skuffelse var nok Leonard Williams, der gik fra 6 til 2 sacks i sin 3.sæson og han skal genfinde de gode takter fra 2016, hvis han ikke skal ryge samme vej som sine forgængere. Williams kan dog ikke gøre arbejdet alene, så upåagtede spillere som David Bass, Jordan Jenkins eller den tidligere Colt Henry Anderson bliver nød til at tage et skridt frem i deres udvikling, hvis Jets skal have mere succes med at jagte modstanderens quarterback i 2018.
Selvom at han stadig kan løfte sit niveau endnu mere og fortsat har problemer mod kastet, så lykkedes det faktisk fint for linebacker Darron Lee at overtage rollen som forsvarets lederfigur efter holdlegenden David Harris sidste år. Med 94 tacklinger og 3 sacks leverede han en godkendt sæson, og hans samtidig arbejde med at styre defensiven bliver faktisk yderligere imponerende når man tænker på, at han blot fylder 24 en måned inde i den kommende sæson. Lee fik dog stor hjælp sidste år af Demario Davis, der kom til lidt pludseligt efter at være blevet til overs i Browns og kvitterede med 135 tacklinger og 5 sacks. Med de flotte tal var det lidt overraskende, at Jets ikke valgte at give Davis en ny kontrakt, men Bowles og Maccagnan tror så meget på Lee og deres koncept med unge spillere, at de hellere ville investere i Avery Williamson fra Titans, der aldersmæssigt ligger tættere på deres unge forsvarskrumtap. Med de to og den solide Kevin Minter, der er hentet i Bengals, har Jets nu et rigtigt solidt linebackerkorps, der forhåbentlig både kan styrke løbeforsvaret fremad banen og bidrage yderligere til opdækningen bagude.
I betragtning af de mange udskiftninger der blev foretaget i sidste offseason slap den nye bagkæde sådan set fint igennem 2017, omend der fortsat var store problemer med, at der blev tilladt for mange touchdowns. Især de to rookie-safeties Jamal Adams og Marcus Maye kunne bestemt være deres indsats bekendt, og hvis de bare fortsætter deres udvikling, kan de sagtens blive et af NFL’s giftigste tandems på det allerbagerste forsvar. De to får desuden den erfarne J.J. Wilcox at støtte sig til i den kommende sæson. Til gengæld så det noget værre ud på cornerback-positionen, hvilket især det lave antal interceptions også var et udtryk for. De to startere fra sidste år Morris Claiborne og Buster Skrine er fortsat en del af truppen og vil begge også komme til at spille en rolle i år, men ingen af dem har kvaliteterne til fuldstændig at matche NFLs topreceiver. Derfor var det ingen overraskelse, at Jets eneste rigtigt store move i free agency var at skrive en 5-årig kontrakt med Trumaine Johnson, der især gennem de sidste 3 sæsoner har været en rigtig solid starter hos Rams. I Johnson får New York-holdet den bagkædeprofil, som har været savnet siden stjernerne Darrelle Revis og Antonio Cromatie huserede bagerst på Jets defensiv, og han vil også i kraft af sin erfaring og sine lederegenskaber forhåbentlig føre Jets tilbage til noget, der minder om de forsvarspræstationer vi normalt forbinder det grønblusede mandskab med.
Konklusionen
Med tanke på sidste sæsons forløb giver det virkelig god mening at Bowles og Maccagnan fortsætter med den tilgang til udviklingen af holdet, som de i fællesskab indførte sidste år. Imidlertid er det nok urealistisk, at holdet igen levere så meget over forventet, som tilfældet var i 2017. Dertil er truppen simpelthen ikke stærk nok endnu, og derfor må et resultat a la det vi så sidste år være det mest forventlige. Det burde også være acceptabelt under normale omstændigheder, men Woody Johnson er ikke kendt som den mest tålmodige NFL-holdejer. Derfor kan især Bowles’ job godt hænge i en tynd tråd, hvis ikke Jets leverer endnu et stort spring fremad. For det grønklædte mandskabs skyld må vi håbe, at det ikke er tilfældet.
- Navn: New York Jets
- Ejer: Woody Johnson (siden 2000)
- Cheftræner: Todd Bowles (siden 2015)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 1 (1968)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 3 i AFC East (record: 5-11)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: Ingen
- Årets gennembrud: LB Avery Williamson
- Årets nøglespiller: CB Trumaine Johnson
Red Zone Blog 