Nu er vi kun 2 spillerunder væk fra slutspillet. I den forgangne weekend blev endnu tre mandskaber i form af Colts, Browns og Falcons eliminerede, og der er således kun 24 hold tilbage i kampen om de 14 pladser i finalekampene. Samtidig er i alt 9 hold allerede kvalificerede, så der er reelt set kun 5 pladser tilbage. Vi giver her vores bud på det aktuelle styrkeforhold i grundspillets slutfase med både et nyt mandskab i toppen og i bunden af listen.
1. Buffalo Bills (12-3) (+2)
– Nyt tophold som jeg pt. ser som det mest komplette hold og min aktuelle mesterskabsfavorit. Når det er sagt, så var Allens præstation mod Bears i perioder lettere undervældende, men til gengæld fik de virkelig gang i RB-duoen Singletary og Cook, der til sammen leverede over 200 yards og 2 touchdowns. De sidste to ugers kampprogram kan dog blive en alvorlig udfordring ift. 1.seed.
2. San Francisco 49ers (11-4) (=)
– Jeg er måske for skeptisk, men jeg er stadig ikke helt solgt på Purdy, omend jeg anerkender, at han efter omstændighederne ikke kan præstere meget bedre. Med Shanahans hjælp kan han formentlig føre 49ers et stykke ad vejen, men jeg ser det ikke lykkes fuldstændigt. Dog er det meget opløftende, at Aiyuk også kom i gang nu, så Kittle ikke længere er en 1-mandshær.
3. Cincinatti Bengals (11-4) (+1)
– Kampen mod Patriots ender tættere på resultattavlen end den burde, men netop Hills afgørende spil i kampens afgørende fase viser noget om, hvor meget Bengals har udviklet sig over de seneste to sæsoner. Det siger også noget om defensivens betydning, at de levere, når den ellers så sprudlende offensiv måske ikke helt rammer plet.
4. Kansas City Chiefs (12-3) (+1)
– En lidt mere stabil præstation fra Chiefs i denne uge, omend det igen lidt virker som om, at der pt. er lagt lidt låg på den ellers så fantastiske offensiv. Det blev i denne omgang et lidt ensidigt Mahomes-Kelce-show, men det var nok til at score mod den svage Seahawks-defensiv. Samtidig havde forsvaret en god dag på kontoret, hvor presspillet var yderst effektivt.
5. Philadelphia Eagles (13-2) (-4)
– Når jeg ikke lader det hidtidige tophold falde længere, skyldes til selvfølgelig til dels fraværet af Hurts. Faktisk vil jeg sige, at det er meget imponerende, at de med Minshew under center kunne komme så tæt på at vinde over et samtidig meget velspillende Cowboys-mandskab. Samtidig kan det ikke understreges nok, hvor giftig en WR-duo Brown og Smith er blevet.
6. Minnesota Vikings (12-3) (=)
– Det skal bare være tæt og nervepirrende med Vikings i år, og selvom at statistikkerne vedbliver med at fortælle os, at de overpræsterer for sindssygt, så er det altså bare vanvittigt underholdende for os, der er mere eller mindre neutrale fans. Derudover må de være godt tilfredse med, at Hockenson virkelig brændte banen af med +100 yards og 2 touchdowns.
7. Los Angeles Chargers (9-6) (=)
-Tillykke. Det må være på plads at sige til Staley, Herbert og alle i og omkring Chargers. Lidt under radaren er det lykkedes at begrænse problemerne fra tidligere på sæsonen, og nu står de på trods af alle besværlighederne i slutspillet. Pladsen i det forjættede land blev hentet med en sejr over katastrofale Colts, hvor især WR-duoen Allen og Williams viste topform.
8. Dallas Cowboys (11-4) (+1)
– Måske var det her den sejr, der markerede, at Cowboys faktisk skal tages seriøst ift. mesterskabet i år. Indtil andet er bevist, er de stadig kun en outsider i min bog pga. Eagles’ optakt til kampen, men faktum er, at Prescott muligvis spillede sin bedste kamp i år, og selvom at Lamb fyldte klart mest i kastespillet, så begynder andre receivere så som Gallup at fylde mere.
9. Baltimore Ravens (10-4) (+2)
– The Gus Bus is back. Den upåagtede RB tog virkelig ansvaret på sig i opgøret mod Falcons, hvor kasteangrebet endnu engang led under Jacksons fravær. Samtidig var defensiven endnu engang solid nok til at lukke ned for et under middel angreb, der er meget afhængigt af løbet. Her viste Smith endnu engang, hvor god en tilføjelse ham har været.
10. Jacksonville Jaguars (7-8) (+6)
– Nu ligger Jaguars til at tage divisionstitlen i AFC South, og uanset situationen hos Titans, så er det bare vanvittigt imponerende. Indsatsen mod Jets var ikke problemfri, men de ligner bare et meget mere stabilt mandskab end vi har været vant til. Ikke mindst ligner Lawrence en mand, der er ved at etablere sig som den franchise-QB, som de har ledt så længe efter.
11. Miami Dolphins (8-7) (-1)
– De skal efterhånden være glade for, at deres nærmeste konkurrenter også er inde i dårlige stimer, for ellers ville deres slutspilsdrømme efterhånden hænge i en meget tynd tråd. I opgøret mod Packers handlede nederlaget ikke mindst om Tagovailoas efterhånden massive problemer med at give bolden til modstanderne. McDaniel har en stor opgave foran sig inden de sidste to grundspilskampe.
12. Detroit Lions (7-8) (-4)
– Så blev vi lige mindet om, at Lions-forsvaret har været blandt ligaens dårligste i år. De blev fuldstændigt løbet over ende af Panthers, og da offensiven samtidig også havde en lidt ukarakteristisk offday, hvor de var for længe om at komme i gang, så endte Campbell og hans mandskab med at indkassere et dyrt nederlag i slutspilskampen.
13. New York Giants (8-6-1) (-1)
– Egentlig er det lidt utroligt, at de virker rimeligt sikre på slutspilsdeltagelse pt. på trods af endnu et nederlag. Så længe at alle konkurrenterne også taber, kan det naturligvis ikke være anderledes, og jeg er egentlig imponeret over, hvad Daboll får ud af upåagtede navne som James og Hodgins i kastespillet. Jeg har bare svært ved at se det nå langt i januar og fremefter.
14. Green Bay Packers (7-8) (+6)
– Pludselig er de alligevel tilbage i slutspilskampen. De skal naturligvis stadig have hjælp fra holdene i NFC East, men ift. deres modstandere internt i divisionen har de mulighed for selv at afgøre tingene. Det væsentlige punkt, hvor der er sket forbedring, er helt klart rookie-WR-duoen Watson og Doubs, der for alvor er begyndt at spille en mere stabil rolle på angrebet.
15. New York Jets (7-8) (-2)
– Nøj hvor må de glæde sig til at få White tilbage. Når du ender med at blive bænket til fordel for Chris Streveler, så ved du bare, at du er dumpet som NFL-QB. Wilson ligner desværre med al tydelighed endnu et fejlskud fra Jets ift. spillets vigtigste position, og manglerne sammenlignet med modparten hos Jaguars blev uhyggeligt tydelige i rundens kamp.
16. New England Patriots (7-8) (-2)
– Comebacket mod Bengals blev forpurret, og nu begynder det efterhånden at se svært ud for Belichicks tropper, der ikke bare skal vinde resten af deres kampe, men også har brug for hjælp udefra, hvis de ikke skal ende udenfor slutspillet for anden gang på tre år, hvilket næsten må betragtes som forrykt, når det er Patriots vi taler om.
17. Tampa Bay Buccaneers (7-8) (+4)
– De flytter primært opad listen, fordi sejren over Cardinals bragte dem et skridt nærmere divisionssejren, og fordi jeg havde et behov for at flytte holdene umiddelbart foran dem nedad. Præstationen mod en modstander, der intet har at spille for og manglede både deres startende QB samt dennes primære backup, var nemlig på ingen måde imponerende.
18. Carolina Panthers (6-9) (+7)
– Hvis det lykkedes dem, at spille sig i slutspillet efter en trænerfyring og med Darnold som QB, så er det bare billedet på NFC South i år. Når det er sagt, så skal der naturligvis nikkes anerkendende af løbeangrebet, hvor RB-duoen Foreman og Hubbard tilsammen producerede 290 yards, og dermed kørte Lions fuldstændig i sænk.
19. Seattle Seahawks (7-8) (-1)
– Gassen er nok desværre gået af Seahawks-ballonen, og det handler ikke kun om de igen tydelige defensive mangler. Jeg er stadig imponeret over Smith og angrebet set ift. hvad jeg forventede inden sæsonen, men vi må også erkende, at vi har set begrænsningerne over de seneste par uger. Melodien skal findes igen, hvis slutspilsdrømmen skal overleve.
20. Washington Commanders (7-7-1) (-1)
– De hænger fast i slutspillet med det yderste af neglene, men det handler først og fremmest om de andre NFC-mandskabers manglende evne til at udnytte Commanders’ fejltrin. De var klart overmatchet mod 49ers, og nu er der muligvis også en QB-konflikt under opsejling med Riveras beslutning om at skifte fra Heinicke til Wentz i slutningen af kampen.
21. Pittsburgh Steelers (7-8) (+2)
– En solid defensiv indsats fra Steelers sikrede, at de fortsat er med i slutspilskampen, og desuden om ikke andet kan redde cheftræner Tomlins statistik med aldrig at have sluttet en sæson med en negativ record. Især veteranen Heyward var storspillende, men også bagkæden anført af Fitzpatrick havde en god dag på kontoret med hele 3 interceptions.
22. Tennessee Titans (7-8) (-5)
– Noget kunne tyde på, at Tannehills skade var dødsstødet til en Titans-sæson, der på et tidspunkt ellers så lovende ud med tanke på, hvordan især forsvaret præsterede. Med al respekt for, hvad Willis måske kan blive til på sigt, så er rookien ikke et sted lige nu, hvor han kan udgøre omdrejningspunktet for en stabil offensiv, og det ender formentlig med at koste slutspilsdeltagelsen.
23. New Orleans Saints (6-9) (+1)
– En uskøn omgang gav alligevel en sejr mod Browns. Allens forsvar, der ikke har haft samme niveau som de seneste sæsoner, leverede en solid indsats, hvor ikke mindst pass rush-specialisten Granderson gik forrest. Offensivt var der dog hverken noget særligt positivt at skrive hjem om for Dalton eller Kamara, men det var nok til, at de stadig er inde i slutspilsbilledet.
24. Las Vegas Raiders (6-9) (-2)
– Teoretisk set kan Raiders stadig nå i slutspillet, men nederlaget til Steelers gør det meget usandsynligt. Samtidig markerede opgøret muligvis afslutningen på en æra, da Carr efterfølgende er blevet bænket for resten af sæsonen. Ikke en beslutning, som hans holdkammerater umiddelbart var tilfredse med, så måske var det virkeligheden McDaniels, der skulle finde andre græsgange? (Det kommer ikke til at ske pga. holdets økonomiske situation)
25. Cleveland Browns (6-9) (-10)
– Det blev som ventet ikke til slutspil for Browns i denne sæson, men det er på en eller anden måde lidt tankevækkende, at offensiven faktisk er faldet niveau, efter at Watson overtog styrepinden fra Brissett. Det handler ikke mindst om, at løbespillet efterfølgende er blevet langt mindre effektivt. De får dog formentlig god tid til at arbejde på dette frem mod 2023-sæsonen.
26. Los Angeles Rams (6-9) (=)
– Jeg ved godt, at det er på en billig baggrund, men hvad sker der lige for Mayfield efter skiftet til LA? Pludselig ser vi noget af det, der også så godt ud, da han spillede bedst hos Browns. Jeg ville ikke tage chancen på ham som starter næste år, men måske skal han forsøge at få en aftale som backup som Stafford? Det kan være adgangsbilletten til flere muligheder fremadrettet.
27. Houston Texans (2-12-1) (+5)
– Så kom sejr nr. 2, og selvom at det var imod et massiv skadesplaget Titans-hold, så markerede det samtidig den foreløbige kulmination på en positiv udvikling, hvor især det defensive spil har løftet sig. Dette giver også god mening med tanke på cheftræner Smiths kompetencer, omend det muligvis stadig ikke sikrer hans job. De ligger i øvrigt fortsat på til at snuppe 1.valget i draften.
28. Atlanta Falcons (5-10) (-1)
– På trods af de gode takter tidligere på sæsonen, så ender Falcons alligevel med at blive det første mandskab i den tandløse NFC South-division, der er elimineret i kampen om divisionssejren og dermed slutspillet. Ridder viste lidt bedre takter i kampen mod Ravens, men det var langt fra nok i sidste ende. De to sidste kampe skal afgøre, om der er skal satses på ham i 2023.
29. Arizona Cardinals (4-11) (=)
– Det er svært at sige så meget andet om nederlaget til Buccaneers end, at det er forventeligt, når ens QB hedder McSorley. 3 gange gav han bolden til modstanderen, og den slags bliver selvfølgelig straffet, når man spiller mod et hold, der på trods af egne problemer er et af de mest rutinerede i ligaen. Watt tog dog en pæn afsked med hjemmepublikummet.
30. Chicago Bears (3-12) (=)
– Eberflus’ tropper gjorde egentlig fin modstand mod Bills, men efter pausen måtte de bøje sig for overmagten. Noget af det, som Bears kan tage med videre er, at selvom forsvaret generelt har haft et lavt niveau ovenpå den store udskiftning af de tidligere centrale profiler, så er der masser af talentfuldt materiale at arbejde med. Brisker er et godt eksempel herpå.
31. Indianapolis Colts (4-10-1) (=)
– Helle ikke Foles kunne på nogen måde løse Colts’ problemer. Tværtimod bekræftede den tidligere Super Bowl MVP sin egen deroute med hele 3 interceptions. Det er i det hele taget svært at finde de positive historier i Indianapolis lige nu. Mere og mere peger på, at de på trods af alt deres ihærdige arbejde for det modsatte må starte helt forfra i offseason.
32. Denver Broncos (4-11) (-4)
– Så røg Hackett. Det var den naturlige konsekvens af dette makværk af en sæson, som rookie-cheftræneren har leveret. Broncos’ nye ejere har købt holdet efter hans ansættelse, og således havde de ikke noget i klemme ift. ham. Det samme kan imidlertid ikke siges om Wilson, og spørgsmålet er, om hans karriere kan vendes rundt ovenpå denne sæsons totale fiasko.
Red Zone Blog 