NFL: Peters PowerRank – Spiluge 4

Den første måned af NFL-sæsonen er allerede gået. Det er gået stærkt, og det handler rigtig meget om den høje kvalitet vi har set indtil nu. Personligt er jeg blevet meget positivt overrasket over flere hold og spillere indtil videre, og det gør også, at jeg er langt mere i tvivl om, hvem der ender i de afgørende kampe til januar, end jeg var i starten af september. Og det er præcis det, der gør NFL så fedt.

Mine analyser er foreløbigt baseret på 18 fuldt sete kampe plus ekstra korte 40-minutters gennemgange og NFL Redzone. Jeg har indtil videre set et helt opgør med 22 hold, og i denne uge kommer det tal i hvert fald op på 26 om alt går vel.

Inden vi når så langt før i her min aktuelle analyse, der selvfølgelig er lavet inden at spillerunde 4 for alvor gik i gang:

1. Baltimore Ravens (+1) (3-1)

– Harbaughs tropper får lov at indtage 1.pladsen efter en sejr over et af ligaens stærkeste forsvar. De fik muligvis lidt hjælp af skader til modstanderen, men det skal ikke tage noget fra den præstation som receiverne leverede med især Hollywood Brown og den totalt ukendte 2.årsspiller James Proche i spidsen. Martindales defensiv var dog det toneangivne element, og også her er det de unge folk som Madubuike forrest og Averett bagerst, der skal fremhæves.

2. Tampa Bay Buccaneers (+1) (3-1)

– Brady kom fra hjemkomsten til Foxborough med en sejr, men det var kun et misset field goal fra at gå galt. Vejret og forholdene generelt plagede tilsyneladende legenden, der også i den grad savnede Gronk i redzone. Samtidig var Shermans tilbagevenden til NFL på den anden side af bolden bestemt heller ikke uproblematisk. Positivt var det dog, at årets 1.runde-draftvalg Tryon-Shoyinka lyste op i Pierre-Pauls fravær, men bagkædens mange skader kan stække dem.

3. Green Bay Packers (+1) (3-1)

– Jeg var som mange andre i tvivl om, hvilken rolle Cobb skulle spille i Green Bay i denne sæson, men hvis hans tilstedeværelse er det, der kan få Rodgers til at kaste til andre end Adams, så fred være med det. Der er dog en anden og væsentlige streg i regningen for Packers her efter fire spillerunder, og det er de efterhånden massive skadesproblemer på forsvaret. Alexander er nu også tvivlsom fremadrettet, og med et forsvar, der allerede er placeret udenfor top 20, er det skidt nyt.

4. Buffalo Bills (+2) (3-1)

– For anden gang i sæson gav Bills deres modstander et æg, og det er vel at mærke ikke noget, man bare sådan lige gør. Defensiven, der sidste år tog et dyk ift. hvad vi har været vant til under McDermott-æraen, er nu tilbage i højeste gear og har været ligaens klart mest effektive over de første fire runder. Især er det fedt at se Edmunds tilbage på sporet i sin udvikling efter et lidt skuffende 2020. Nu vender revanche-opgøret mod Chiefs og en afgørende kamp ift. AFC-tronen.

5. Arizona Cardinals (+4) (4-0)

– Var det her statement-kampen fra Cardinals? Sæsonen er fortsat lang, men med sejren over Rams fik Kingsbury og Murray vist, at de indtil videre skal regnes med i år indtil andet er bevist. De mødte her et af ligaens bedste hold med en kompetent træner-QB duo, som lige havde besejret de forsvarende mestre, og alligevel leverede de på flotteste vis på begge sider af bolden. Både angreb og forsvar er pt. blandt de 10 mest effektive enheder i NFL.

6. Los Angeles Rams (-5) (3-1)

– Det virkede lidt som om, at der var et eller andet i timingen af Rams’ spil i opgøret mod Cardinals, der bare var lidt off. Stafford missede nogle ret åbenlyse kast, receiverne havde pludselig ikke så gode hænder, som vi har set indtil nu, og så opstod der fejl undervejs, som f.eks. Michels fumble. Samtidig så vi for første gang, hvordan forsvaret meget ensidige fokus på kastet kan udfordre, hvis modstanderen har flere effektive trusler på jorden. De bør dog kunne rejse sig hurtigt.

7. Dallas Cowboys (+3) (3-1)

– Slutresultatet angiver, at det var tættere end tilfældet var. I virkeligheden havde Cowboys fuldstændig styr på opgøret, hvor Cooper først gik ud med en skade, for så at komme ind og løbe fra Panthers’ bagkæde til et flot touchdown. Samtidig må vi virkelig tage hatten af for det arbejde, den tidligere udskældte Quinn har lavet med defensiven, der på trods af Lawrence’ fravær har været bundsolid. Det i et omfang, så den tidligere linebacker-profil Smith nu er sendt videre til Packers.

8. Cleveland Browns (=) (3-1)

– En hårdt tilkæmpet sejr på trods af en svag kamp fra Mayfield siger egentlig meget om, hvor solidt det her Browns-mandskab under Stefanski er blevet. Chubb og Hunt var igen dominerende på jorden bag den fremragende o-line, mens at Clowney igen leverede varen som supplement til den fremragende Garrett, der er i gang med endeligt at forløse sit fantastiske potentiale. Deres kamp mod Chargers i denne uge er en af den kommende rundes mest interessante opgør.

9. Los Angeles Chargers (+3) (3-1)

– Lige nu er Chargers mine personlige favoritter i AFC West. Begge sider af spillet håndteres simpelthen så alsidigt og samtidig effektivt, at jeg pt. må betragte det som noget af det mest solide i hele ligaen. De får dog en interessant udfordring i denne uge, hvor de skal møde et hold (Browns), hvis styrker netop ligger en masse af de steder, hvor Staleys tilgang måske har en svaghed. Om den unge cheftræner kan håndtere dette, er et af spiluge 5’s helt store spørgsmål.

10. Kansas City Chiefs (+3) (2-2)

– Pligtsejren over Eagles blev hentet hjem, men det er godt nok meget Mahomes eller kaos for dem lige nu. Når han rammer dagen, vil de dog kunne slå alle. I denne runde var det især i samarbejde med Hill, der brændte banen af med 11 grebne bolde for hele 186 yards(!) og 3 touchdowns (!), samt Edwards-Helaire, der bidrog med 102 yards på jorden og et grebet touchdown. Nu venter dog en meget svær og afgørende opgave mod et noget mere balanceret Bills-mandskab.

11. Seattle Seahawks (+6) (2-2)

– Det ser ud til, at Seahawks har valgt at starte 2021 på samme måde, som de startede 2020. Angrebet er i hvert pt. en top 5-enhed i ligaen, og det gør sig både gældende samlet og i begge facetter af det offensive spil. Det er dog fortsat meget Wilson, der bærer holdet, hvilket hans 3 touchdowns mod 49ers også viste med al tydelighed. Han har samtidig fået genetableret samarbejdet med Metcalf, så det hele ikke hænger på Lockett.

12. San Francisco 49ers (-7) (2-2)

– Så ramte skadesinsektet også på spillets vigtigste position, og der er en stor sandsynlighed for at de kommer til at undvære Garoppolo som minimum i den kommende uge mod de ubesejrede Cardinals. En alvorlig streg i regningen inden det vigtige divisionsopgør, hvor der venter en meget stor opgave for den rå og upolerede rookie Lance, der ganske vist scorede to touchdowns mod Seahawks, men også i den grad viste sine begrænsninger.

13. Denver Broncos (-6) (3-1)

– Vi så lidt som forventet her, at træerne ikke vokser ind i himlen for Broncos ift. deres angreb, når de møder kvalificeret modstand. Det er selvfølgelig en væsentlig faktor, at Bridgewater måtte forlade opgøret mod Ravens ved pausen, men han var i den grad udfordret i 1.halvleg. Med Lock under center var opgaven dog reelt umulig. Vi må håber, at deres normale spilfordeler er tilbage, så sejrskursen skal genetableres mod de haltende Steelers i den kommende weekend.

14. Washington Football Team (+4) (2-2)

– ”Baby-Fitz” er efterhånden et tilnavn, der har knyttet sig til Heinecke, og når man ser på hans spil på banen forstår man det. Det skal dog også siges, at han faktisk har præsteret rimeligt solidt og nærmer sig ligaens top 10 på flere vigtige mål for effektivitet. Mod Falcons var det ham og McLaurin, der mere eller mindre egenhændigt fik WFT tilbage i kamp, der så tabt ud, og med forsvarets fortsatte begrænsninger, er det nok også dem, der skal levere varen mod Saints.

15. Cincinatti Bengals (+6) (3-1)

– Så er Bengals lige pludselig 3-1, og det kan godt være, at sejrerne ikke er kommet mod de mest imponerende modstandere, men det må alligevel være en fantastisk for Cincinatti-mandskabets hårdtprøvede fans. Også fordi Burrow begynder at ligne sig selv, og det samme kan man sige om Boyd, der efter et par svage kampe fandt melodien med 9 grebne bolde for 118 yards. Derudover trådte Uzomah virkelig i karakter med 2 afgørende touchdowns.

16. Las Vegas Raiders (=) (3-1)

– Sæsonens første nederlag blev en realitet mod Chargers, men jeg vil give Gruden og Bradley den kredit at de endnu engang beviste, at de er nogle af NFL’s bedste til at justerer i løbet af kampen. Efter en skuffende 1.halvleg kom de virkeligt ind i kampen efter pausen, som selvom at det denne gang i rakte til sejr, så tror jeg fortsat på, at de har muligheder fremad i sæsonen. De bør derfor også kunne vinde den kommende rundes opgør mod Bears.

17. Minnesota Vikings (-3) (1-3)

– Det kan stort set være lige meget, hvor godt din ellers udskældte QB spiller, hvis han slet ikke får tid til at gøre det han skal. Mod Browns så vi endnu engang, hvor stort et handicap o-linen kan være for Vikings, når den rammer sit bundniveau, også selvom at de formentlig får tanket noget selvtillid mo Lions i denne weekend, så er det bare svært at se dem blande sig i det lange løb, når den offensive beskyttelse er så ringe, som tilfældet ofte er.

18. New Orleans Saints (-7) (2-2)

– Efter et par ustabile præstationer fra Winston, lader det til at Payton har valgt genoplive idéen om et 2-QB-system. Vurderet ud fra kampen mod Giants, hvor Hill endte med at smide en interception, så tror jeg fortsat ikke på, at det er en god idé. Et andet problem for Saints, der også var medvirkende til at de tabte, var den manglende produktion af pres mod en af ligaens svageste o-lines. De er stadig meget svære at blive kloge på generelt.

19. New England Patriots (=) (1-3)

– Efter de hårde lærepenge, som han betalte mod Saints i sidste uge, var Jones tilbage i den mere stabile rolle på hjemmebanen mod manden, som i realiteten er draftet til at afløse. Den opgave håndtere han efter omstændighederne fint, og havde Folks spark i de døende sekunder været blot lidt mere præcist, havde han og Belichick leveret overraskelsen. Nu er de i stedet 1-3 og har samtidig lige sagt farvel til den tidligere profil Gilmore. Det ligner et overgangsår for Patriots.

20. Carolina Panthers (=) (3-1)

– Træerne vokser alligevel ikke ind i himlen for Darnold, omend han dog fortsatte sit fremragende arbejde på jorden, hvor det blev til 2 touchdowns udover de 2 han kastede. Det blev dog også til to interceptions, og i flere situationer syntes det tydeligt, at de savnede McCaffrey. Dog var der andre offensive profiler, der leverede varen, og det gjaldt ikke mindst Moore, der greb 8 bolde for 113 yards og 2 touchdowns.

21. New York Giants (+8) (1-3)

– Flyveturen opad listen skal ikke så meget ses som et udtryk for holdets niveau generelt, men mere som en cadeau til Jones, der (tro det eller lad være) foreløbigt er blandt ligaens top 10 ift. effektivitet efter 4 spillerunder. Det på trods af, at han spiller bag en usikker o-line og i et system, der er tæt på at vinde titlen som det kedeligste og mest uopfindsomme i hele NFL. Mod Saints var det så også nok til at hive sæsonens første sejr hjem.

22. Tennessee Titans (-7) (2-2)

– Når jeg ikke straffer dem yderligere for nederlaget for de hidtil sejrsløse Jets, så handler det især om, at fraværet af Brown og Jones selvfølgelig har spillet en rolle her. Det har specielt begrænset Tannehills muligheder i kombination med den foreløbigt skuffende o-line, omend QB’en bestemt også har været en af sæsonens foreløbige skuffelser. Pt. er han at finde i bunden af ligaens effektivitets-statistikker på positionen, hvilket står i skærende kontrast til de seneste sæsoner.

23. Indianapolis Colts (=) (1-3)

– De skulle vinde i denne uge mod et amputeret Dolphins-mandskab, og det lykkedes så også, efter at Wentz leverede en sikker præstation og Taylor endelig kom i gang på jorden med 103 yards og et gennemsnit på 6,4 pr. forsøg. Der venter dog en væsentlig sværere opgave mod Ravens i den kommende runde, og her kan o-linens problemer med både skader og svigtende niveau få langt større betydning.

24. Pittsburgh Steelers (-2) (1-3)

– Endnu en kamp, hvor det var tydeligt, hvor begrænset Big Ben er efterhånden. Når Steelers kunne holde sig delvist inde i opgøret, var det primært fordi de defensive profiler som tilbagevendte Watt, Heyward og den unge linebacker Bush gjorde hvad de kunne for at gøre livet surt for Rodgers og co. Det var dog ikke nok i sidste ende, omend ikke alt ser dystert ud i Pittsburgh med fremtiden for øjes. Johnson ligner i hvert fald endnu en hæderlig receiver, der kan bygges op omkring.

25. Chicago Bears (=) (2-2)

– Hvis Nagy på noget tidspunkt genovervejer at genindsætte Dalton som starter, så skal han officielt smides på porten med det samme. Fields var ikke perfekt i kampen mod Lions, men han viste nok til, at han bør være den prioriterede mand på spilfordeler-positionen resten af sæsonen. Desværre kom sejren ikke uden et betydeligt offer i form af en ellers storspillende Montgomery. Han kan blive svær at undvære, omend Williams er en fin reserve, hvis han altså selv er frisk til at spille.

26. New York Jets (+6) (1-3)

– Så kom Wilson og resten af ”Gang Green” på sejrstavlen, og det i et opgør, hvor vi så noget af det, som rookien kan bidrage med, hvis han bliver mere konsistent. Der er helt klart noget big play-ability, men pt. kommer det kun for alvor til syne, når han får mere tid, end hvad man normalt kan regne med i NFL. Mod Falcons i London vil der dog også være gode arbejdsbetingelser, da de i lighed med Titans har store problemer med at generere pres.

27. Miami Dolphins (-3) (1-3)

– Lige nu er jeg faktisk ikke sikker på, om det gør en afgørende forskel, om det er Tagovailoa eller Brissett, der fordeler boldene, og det handler ikke om deres niveau. Beskyttelsen er simpelthen bare ikke god nok lige nu, og det må gøre lidt ondt på de ansvarlige i Miami lige nu, at se de mange unge højtdraftede talenter, der bare ikke leverer. Våbengruppen med Parker og Gesicki i front har ellers det nødvendige niveau, hvis de dog bare fik bolden i hænderne.

28. Philadelphia Eagles (-2) (1-3)

– Jeg rykker dem yderligere tilbage, men det kan hurtigt gå den anden vej, hvis de levere en god indsats mod Panthers i den kommende runde. Jeg synes nemlig, at angrebet og især Hurts begynder at vise, hvorfor der var lidt hype omkring dem i offseason. Derudover vil jeg gerne anerkende, at Slay faktisk er trådt lidt ind i sin gamle rolle igen over de seneste par uger. Det har således været ret svært at kaste mod den tidligere Lions-stjerne efter kritikken af ham i de første kampe.

29. Atlanta Falcons (-2) (1-3)

– Ryan ser måske ud til at være ved at finde melodien i Smiths angreb, men det hjælper ikke så meget, når forsvaret er så tandløst som tilfældet er. Det er ikke for at tage noget for WFT, men der er simpelthen for lidt kvalitet på den defensive side af bolden, og det handler især om pass rushet. Potentialet er så sparsomt, at Pees ikke har fået succes med sit ellers normalt giftige blitz-system endnu. Det gør ej heller forudsætningerne for den kommende kamp i London mod Jets gode.

30. Houston Texans (=) (1-3)

– Efter en godkendt indsats i hans debut som NFL-spiller i sidste uge, fik Mills virkelig kærligheden at føle i denne uge mod Bills. Hele 4 interceptions kastede rookie-QB’en, og det blev også til en enkelt fumble, som dog ikke blev til en turnover. Han fik dog heller ikke meget hjælp af et svagt spillende løbeangreb, hvor hverken Ingram, Lindsay eller David Johnson formåede er bidrage med noget væsentligt. Det er ved at ligne det vi frygtede mht. Houston-mandskabet inden sæsonen.

31. Jacksonville Jaguars (=) (0-4)

– Det endte med et smalt nederlag til Bengals, men Jaguars kan glæde sig over, at deres justeringer på angrebet gjorde, at Lawrence for første gang for alvor lignede den QB vi har set de seneste sæsoner på college-niveau. Desværre laver præstationerne på banen ikke om på, at der fortsat er massive problemer i organisationen, og meget af det ser pt. ud til at komme fra den ellers højtprofilerede cheftræner. Jeg er meget i tvivl om, hvor længe han holder.

32. Detroit Lions (-4) (0-4)

– I sæsonens første 3 runder var det mit indtryk, at Detriot-mandskabet faktisk var uheldige ikke at vinde, og jeg synes egentlig fint om de præstationer, som jeg så fra Campbells tropper. Kampen mod Bears ødelagde fuldstændig det billede. Det var simpelthen så klassisk-Lions med tonsvis af fejl og mentale blundere, at det gjorde ondt at se på. Derfor straffes de med en tur ned på sidstepladsen.

Skriv en kommentar