NFL: Peters PowerRank – Spiluge 3

3 uger er foreløbigt gået af NFL-sæsonen og nøj hvor er vi allerede blevet godt underholdt.

Personligt har jeg foreløbigt set 13 kampe fra enden til anden plus et par 40-minutters gengivelser, og vi har allerede set udviklinger, som ingen havde påpeget før sæsonstarten. Dog har kampprogrammerne for nogle hold også været så fordelagtige, at de stadig mangler at bevise deres egentlige niveau.

Foreløbigt nøjes jeg med et tilbageblik på sidste weekends kampe med min vurdering af det vi så fra de 32 mandskaber. Hermed får I årets tredje PowerRank fra min hånd:

1. Los Angeles Rams (+3) (3-0)

– Der er et nyt mandskab i toppen, og det er velfortjent, efter at de tog pynten af de forsvarende mestre. Det er især svært ikke at blive imponeret over Stafford, der med 4 touchdown og 343 yards var det altoverskyggende offensive omdrejningspunkt, med Jackson som et dybt supplement til Kupp i denne uge. Samtidig er det også tydeligt, at forsvaret under Morris ledelse har fastholdt meget af det gode, som Staley byggede op sidste år.

2. Baltimore Ravens (=) (2-1)

– Stor cadeau til Tucker, der slog rekorden for længste field goal i NFL’s historie med sin 66 yard-gamewinner. Når det er sagt, så burde Ravens aldrig have vundet denne her kamp. En ting er det faktum, at field goalet kun var en mulighed pga. et manglende dommerkald. Noget helt andet er, er Jackson endnu engang illustrerede sine begrænsninger, selvom at hans atletiske evner også igen gav hans hold muligheden for at vinde i sidste ende. Kan han også det mod Broncos’ betonforsvar?

3. Tampa Bay Buccaneers (-2) (2-1)

– De rykker kun lidt ned, for det var virkelig svær modstand de var oppe imod, og det var ikke fordi der ikke var gode præstationer rundt omkring. Det gjaldt især Brady og kasteangrebet, der gjorde hvad de kunne for at holde Buccaneers inde i kampen. Skaderne begynder dog at volde problemer på defensiven, og det handler ikke mindst om bagkæden, hvor Dean ligesom Murphy-Bunting nu er ude for en periode. Ikke overraskende, at de nu henter forstærkning ind i form af Sherman.

4. Green Bay Packers (+2) (2-1)

– Så kender vi Rodgers igen. 37 sekunder og ingen timeouts var alt han behøvede, da han skulle sætte Crosby op til det afgørende field goal i kampens døende sekunder. Det er dog et problem, at han er så fokuseret på Adams, som tilfældet er, når andre muligheder som Valdes-Scantling, Lazard, Tonyan og Jones faktisk har vist, at de godt kan levere, når de skal. Måske kan de komme mere i spil mod de efterhånden rimeligt pressede Steelers, der venter i spiluge 4.

5. San Francisco 49ers (-2) (2-1)

– Hatten af for Shanahan endnu engang. 49ers’ comeback var især orkestreret af hans fremragende taktiske arbejde i 2.halvleg, hvor han især fik sat Kittle og Samuel i situationer, hvor de virkeligt kunne straffe Packers’ svage defensive midte. Imidlertid viste opgøret også, at Garoppolo i den grad fortsat er en begrænsning i mange facetter af spillet, og så begynder skaderne efterhånden igen at blive et massivt problem. Det gælder også på RB-positionen, hvor rookien Sermon ikke så god ud.

6. Buffalo Bills (+2) (2-1)

– Det her var mere noget af det, som vi husker Bills for fra sidste sæson. Allen sprudlede med 4 touchdowns og formåede at fordele boldene fint mellem Beasley og Sanders, der fik mere plads, når WFT fokuserede på Diggs. Defensivt trådte safety-duoen Hyde og Poyer ind på scenen med hver 1 interception, og i det hele taget har forsvaret faktisk set ud til at ramme de takter, som vi kender dem for, men som vi ikke rigtig så i 2020.

7. Denver Broncos (=) (3-0)

– Man må giver Broncos, at de har formået at vinde 3 opgør, som de skulle vinde, og det karakteriserer netop også et godt mandskab, at de får de sejre, som skal i banken. Derfor bliver det også vildt spændende at se dem mod et hold, der rent faktisk har et angreb. Jeg er egentlig rimeligt tryg ved, at deres forsvar også godt kan være med ift. Ravens’ spændende playmakere. Det afgørende bliver Shurmur og Bridgewater overfor Martindales defensiv.

8. Cleveland Browns (+1) (2-1)

– Det er som om, at Browns lige skal i gang i hver kamp, men mod Bears var de klart det bedste hold, og det viste sig også som kampen skred frem. Garrett var kampens helt store oplevelse med 4.5 sacks, men Clowney spillede modsat måske også sin bedste kamp i NFL nogensinde. Offensivt var det skønt at have Beckham tilbage, og han gik direkte ind og tog ansvaret som hovedmål på sig i Landrys fravær.

9. Arizona Cardinals (+1) (3-0)

– De skal godt nok være glade for, at Murphy fik fat i den interception, der førte til et defensivt touchdown i 3.quarter, for indtil da var kampen ved at glide fra dem ovenpå 1.halvlegs vanvittige afslutning. Derfra kom der dog igen styr på tingene, og det var især fedt at se Green tilbage på noget, der lignede hans tidligere niveau, da han og Kirk måtte løfte opgaven som de primære våben på en dag, hvor Hopkins var mindre synlig.

10. Dallas Cowboys (+2) (2-1)

– McCarthys tropper tog den første skalp internt i divisionen, og hvis kampen er sigende for de generelle niveauforskelle i NFC East, så får Cowboys en overkommelig vej til slutspillet i år. Prescott var igen fremragende og blev godt understøttet på jorden af Elliot og Pollard, ligesom at Schultz genbekræftede sin udvikling fra sidste år. Den største historie hos dem for mig, er dog indtil videre lillebror Diggs, der virkelig ligner en corner-stjerne i svøb.

11. New Orleans Saints (=) (2-1)

– Det gjorde en kæmpeforskel for Saints at Lattimore og Gardner-Johnson var tilbage efter en uges skadespause. Med de to i bagkæden og et solidt pres forrest anført af Jordan, fik de gjort livet rigtigt surt for rookie-spilfordeleren på det andet hold, og så endte ligesom i uge 1 med, at Winston og angrebet kunne vinde ved ikke at gøre mere end det højst nødvendige. Det er dog stadig svært at se dem lykkes med den taktik mod stærkere modstand (hvilket ikke omfatter Giants, som de møder i næste kamp).

12. Los Angeles Chargers (+1) (2-1)

– Fantastisk vigtig sejr for Staley og hans mandskab, der tager et afgørende skridt ift. kampen om divisionstitlen i den vanvittigt konkurrencedygtige AFC West. Herbert viste for første gang sit topniveau i år med 4 touchdowns, og så fik vi måske endelig gennembruddet for Mike Williams med 7 grebne bolde for 122 yards og 2 touchdowns. Derudover cadeau til front office for at sikre et fortsat samarbejde med Michael Davis. En fremragende og aldeles alsidig cornerback.

13. Kansas City Chiefs (-8) (1-2)

– Skal vi lige dvæle ved, at Mahomes og co. er 1-2 og sidst i AFC West? Der ender de nok ikke, men nu har de et internt nederlag i divisionen, og vejen til slutspil og Super Bowl-deltagelse. Stjerne-QB’en var samtidig mere end menneskelig med 2 interceptions, og så kunne de også notere sig to fumbles. Der skal foretages nogle alvorlige rettelser, og jeg er ikke sikker på, at tilføjelsen af Gordon er den mest oplagte løsning på deres problemer.

14. Minnesota Vikings (+6) (1-2)

– Så kom Vikings også på sejrstavlen, og det på baggrund af endnu en virkelig flot præstation fra angrebet, der virkelig er den bærende kræft på det her mandskab indtil videre i år. Cousins har aldrig været mere effektiv som kaster af bolden, og i denne uge fik han udover Jefferson især connected med Conklin, der gør det godt i Irv Smiths fravær. Nu venter en endnu sværere test mod Browns, hvor det til gengæld vaklende forsvar også kommer på overarbejde.

15. Tennessee Titans (+3) (2-1)

– En arbejdssejr for Titans, der ikke imponerede, men fik skrabet tilstrækkeligt med point hjem mod divisionsrivalerne fra Indianapolis til at vinde. Både Tannehill og Henry spillede et godt stykke under deres topniveau, og i kastespillet var Brown virkelig savnet. I den kommende runde kommer de til at undvære både ham og Jones, så selvom modstanderen hedder Jets, skal der være nogen i receiver-gruppen, der stepper op.

16. Las Vegas Raiders (+1) (3-0)

– Igen skulle der overtid til for at sikre sejren mod et hold, som de burde slå, så jeg har stadig svært ved at finde ud af, hvad jeg skal mene om de her Raiders. Der er dog ingen tvivl om, at Gruden og Carr sammen har fundet et offensivt system, der virkelig fungerer godt, og som giver spilfordeleren mulighed for at excellere. Sidstnævnte kan især ses ved, hvor godt han fordeler boldene mellem Edwards, Ruggs, Renfrow og Waller.

17. Seattle Seahawks (-3) (1-2)

– De er sidst i en meget konkurrencedygtig division efter tre kampe, og det mest alvorlige problem for dem er, at deres forsvar som forventet har svært ved at lukke af. Der mangler simpelthen kvalitet på både de bagerste positioner og i pass rushet, og mod holdet med effektive quarterbacks, der bliver den slags straffet. De får det også svært mod Cardinals og Rams på den måde. Apropos så venter der et vanvittigt vigtigt divisionsopgør mod 49ers i denne weekend.

18. Washington Football Team (-3) (1-2)

– Det begynder altså at være bekymrende med det forsvar. Det er defensiven, der skal sikre dem resultaterne i år, men nu er der gået 3 uger, og vi har nærmest intet set til det fremragende pass rush, som tog ligaen med storm sidste år. Samtidig har et af deres bedste offensive våben Gibson været uhyggeligt ineffektiv indtil nu. I realiteten er de en lidt bedre Daniel Jones væk fra at være 0-3, så en sejr over de virkeligt svage Falcons i den kommende runde er et must.

19. New England Patriots (-3) (1-2)

– Så så vi Jones’ begrænsninger som rookie med al tydelighed. Mod Saints blev han tvunget til at gøre mere end bare at eksekvere en konservativ game-plan og resultatet blev derefter. 3 interceptions endte han med at kaste, og det på trods af, at hans receivere i form af Bourne og Meyers egentlig gjorde hvad de kunne for at hjælpe ham. Løbespillet fik han dog ingen hjælp af, og her har Harris efterhånden også igen bekræftet, hvor ineffektiv han er.

20. Carolina Panthers (+2) (3-0)

– Det nok mest overraskende udbesejrede mandskab indtil videre, men med den modstand de har mødt og med de selv har præsteret er det fortjent. Det er dog ikke så meget Darnolds relative forbedring, men mere forsvarets virkeligt flotte niveau anført af en storspillende Thompson, og et fremragende pass rush med Burns og Reddick i front. Nu venter dog en mere reel test mod Cowboys, og McCaffreys samt Horns skader gør det ikke nemmere.

21. Cincinatti Bengals (+5) (2-1)

– Endelig lykkedes det at besejre den store nemesis i form af Steelers. Det kom bl.a. på baggrund af en flot defensiv indsats, hvor pass rushet igen imponerede og den unge linebacker Wilson med 2 interceptions ligner en fremtidig hjørnesten. Det var ikke fejlfrit fra Burrow på den anden side af bolden, men kemien med Chase kan ingen tage fra ham og generelt så han også bedre ud end i de to første spillerunder. Bengals må næsten være favoritter i denne uges torsdagskamp mod Jaguars.

22. Pittsburgh Steelers (-3) (1-2)

– Vi er godt nok kun 3 uger inde i sæsonen, men jeg vil som mange andre gerne kalde den nu: Big Ben skulle have fuldt Mannings og Rivers’ eksempel og lagt støvlerne på hylden. O-linen gør selvfølgelig ikke livet let for ham, men hans egen præstation mod Bengals var på alle måder så bleg en version af det, han tidligere har levet mod netop Cincinatti-mandskabet, at det gjorde ondt at se på. Det siger også alt, at Harris var hans mest anvendte receiver med hele 14 grebne bolde.

23. Indianapolis Colts (-2) (0-3)

– Af de hold, der er 0-3 er Colts klart det mest overraskende. Når det er sagt, så er det bare begrænset hvad en halvskadet Wentz kan udrette lige pt., og det bliver ikke nemmere af, at de nu skal undvære Nelson i minimum 3 uger. De skal have en sejr med fra Miami i denne uge, hvis ikke det allerede skal blive meget svært at tro på, at de kan få noget med fra denne sæson. I det opgør bør de også være favoritter, men det er svært at spille i varmen i Florida.

24. Miami Dolphins (-1) (1-2)

– Så længe af Brissett er quarterback, så tror jeg ikke på at det bliver til mange sejre, selvom at de fik presset Raiders til det yderste. Om Tagovailoas eventuelle tilbagevenden så ændrer på det, er en helt anden diskussion. Jeg vil dog gerne fremhæve Gesicki, der er ved at realiserer sit potentiale som våben i kastespillet fra tight end-positionen, og så Wilkins, der mere og mere træder i karakter som defensiv styrmand.

25. Chicago Bears (-1) (1-2)

– Hvis nogen havde troet, at Fields her og nu var løsningen på alle Bears problemer, så fik de syn for sagen. Browns’ monstrøse pass rush pillede fuldstændig rookien fra hinanden, og han endte sin NFL-debut med at blive sacket hele 9 gange. Det mest bekymrende for Chicago-mandskabet er dog, at kampen viste, at Nagy virkelig ikke virker til at have nogen plan for, at få det her hold til at fungere. Han er en klar favorit til sæsonens første trænerfyring som tingene udvikler sig lige nu.

26. Philadelphia Eagles (-1) (1-2)

– Hurts gik ud og tog ansvaret for nederlaget efter kampen, og det må også siges at være på sin plads. Begge interceptions hang i høj grad på ham. Det værste for Eagles er dog, at bagkæden på forsvaret fortsat hænger i laser, og den helt store skurk i denne sammenhæng er den dyrtbetalte Slay. Der er fortsat intet ”Big Play” over ham, og det har der på intet tidspunkt været efter at han kom til fra Detriot. Jeg tror, at der snart er tale om en færdig mand i NFL.

27. Atlanta Falcons (+2) (1-2)

– Lidt Ryan-magi, hvor veteran-QB’en trods alt viste, hvad der er forskellen på at være en klasse-spilfordeler og gennemført middelmådig, gav Smith hans første sejr som NFL-cheftræner. Jeg vil også gerne giver Falcons’ nye mand på sidelinjen kredit for at have reaktiveret Pattersons karriere fuldstændig. Det er bare stadig ikke nogen særlig god trup samlet set han står med, og de får det også mere end svært mod WFT i denne weekend.

28. Detroit Lions (=) (0-3)

– Lions er fortsat uden sejr i år, men hold nu op, hvor er det lykkedes Campbell allerede at banke en masse hjerte og sjæl ind i det her mandskab. Det kommer ikke til at vinde mange kampe, men budskabet om at bide modstanderen i knæskallerne er gået rent ind, og selvom det indtil videre kun er små nap, så viser det noget om potentialet. De bliver ikke sjove at spille imod for nogen i år, og jeg er væsentligt mere positiv overfor dem end nogen andre af de foreløbige 0-3-hold.

29. New York Giants (-2) (0-3)

– Hvis jeg skal pege på en anden end Nagy, der gerne må ryge på porten snart, så er Judge et godt bud. Han er tydeligvis helt ude af trit med principper for moderne football, og selvom at han er belemret med en meget begrænset QB, så nytter det ikke noget, at han gør det sværere end højst nødvendigt for sit hold at vinde. Hvis han vil noget mere end det, som de leverer lige nu, må han starte med at fyre Garrett.

30. Houston Texans (=) (1-2)

– Endnu en prisværdig indsats fra Culley og co., og selvom at han tydeligvis var begrænset i sit spil, så slap rookien Mills hæderligt fra debuten som QB i NFL. Cooks gjorde også hvad han kunne for at hjælpe med 9 grebne bolde for 112 yards, men det var ikke nok til samlet set at sikre nok offensiv produktion. Forsvaret havde ellers også en fin dag, og der er virkelig nogle spændende unge navne på d-linen, som f.eks. Greenard og Blacklock. Fremtiden ser måske bedre ud i Houston end ventet.

31. Jacksonville Jaguars (=) (0-3)

– Inden at nogen trykker på panikknappen, så husk lige, at det er tidligt på sæsonen, og at der faktisk er rigtigt mange elementer af Lawrence spil, der ser rigtigt fornuftigt ud. Han er bare en rookie, der er fanget i en ekstreordinær svær situation, hvor spillerne omkring ham og muligvis også trænerstaben ikke har det tilstrækkelige niveau til, at han kan præstere. Eneste solide spiller ved hans side er Robinson, der endelig kom lidt i gang efter to halvsløje første kampe i år.

32. New York Jets (=) (0-3)

– Det er nok også for tidligt at kalde rød alarm på Wilson. Dog vil jeg sige, at de bekymringer jeg havde ift. ham inden draften, synes jeg at vi har set med al tydelighed indtil videre. Der er for meget hero-ball og for mange forhastede beslutninger, og han har helt grundlæggende svært ved at håndtere modstanderens pres. Når det er sagt, så skal ligger det meste af ansvaret for de offensive kvaler indtil nu hos lillebror LaFleur, der også har haft en svær start som koordinator.