I det nordøstlige hjørne af USA håber Patriots på at slå tilbage, efter at år 1 uden Brady blev en skuffende omgang. De mange nytilføjelser er dog ingen garanti for fornyet succes.
2020-sæsonen og offseason
Der var lidt tale om historiens vingesus, da det 21.århundredes foreløbigt eneste NFL-dynasti løb på banen til deres første grundspilskamp sidste år. For første gang siden 2000-sæsonen var legenden Tom Brady ikke en del af New England Patriots’ trup, og i stedet var det nu 2015-MVP’en Cam Newton, der skulle lede holdet fra Foxborough i Massachusetts, efter at han vel at værke var blevet opgivet af Panthers pga. de efterhånden væsentlige fysiske begrænsninger, som hans alt-eller-intet spillestil havde påført ham gennem årene. Det var umiddelbart forventet, at dette ville sætte en stopper for cheftræner Bill Belichicks vedvarende succesrate med at nå de afgørende kampe i januar og februar, og derfor spærrede flere også øjnene op, da Newton inden holdets tidlige sæsonpause i spiluge 5 havde ført dem til 2 sejre, samt at nederlaget til de forsvarende mestre Chiefs i spiluge 4 var kommet uden den startende quarterback, der i den uge sad ude med corona.
Det skulle dog vise sig, at den første måneds kampe ikke havde givet et retvisende billede at Patriots niveau. Friugen blev fuldt op af 3 nederlag i streg, og der skulle en kamp mod de bovlamme divisionsrivaler fra Jets til at sikre en ny og endda smal sejr. Det indledte dog en god periode med 4 sejre over 5 uger, men herefter ramte Belichick og co. i den grad muren i december, der ellers normalt plejer at være en god måned for dem. Yderligere 3 nederlag i træk knuste slutspilsdrømmen for Patriots, der således ikke skulle spille med om mesterskabet for første gang siden 2008-sæsonen. Derudover afsluttede 2020 deres stime på 19 sæsoner i træk med flere sejre end nederlag samt 17 sæsoner i træk med over 10 sejre. Forklaringen herpå skulle selvfølgelig delvist findes på angrebet, der med Newton som mere løbende end kastende quarterback gik fra udkanten af top 10 til at være udenfor top 20 ift. effektivitet. Forsvaret var dog den helt store katastrofe, da det gik fra at have været ligaens bedste i 2019 til at slutte udenfor top 25 sidste år.
Ovenpå den skuffelse var der kortvarigt en snak om, hvorvidt dette ville være afslutningen på den nok mest succesfulde trænerkarriere i NFL’s historie, men 69-årige Belichick har tilsyneladende ingen intentioner om at slippe tøjlerne som hverken cheftræner eller de facto general manager for New England-mandskabet foreløbigt. Derfor er offseason heller ikke blevet brugt på den genstart, som nogen måske havde håbet på, men derimod på at optimere truppen så godt som muligt efter de givne omstændigheder. Det har inkluderet en række dyre men måske ikke alle lige logiske free agent-investeringer, en ny 1-årig kontrakt til Newton samt et farvel og pensionering til et par af profilerne fra de seneste par Super Bowl-triumfer i form af receiveren Julian Edelman og safetien Patrick Chung. Til gengæld har der ikke været de store udskiftninger i trænerteamet, hvor den trofaste assistent Josh McDaniels fortsat skal stå for at koordinere angrebet, mens at styringen af forsvaret formentlig igen skal være et fælles anlæggende for chefen selv samt sønnen Steve og Jerod Mayo, der begge officielt har titel af linebacker-trænere. Dog kan der også komme input fra den tidligere koordinator Matt Patricia, der er vendt tilbage til Foxborough i rollen som assisterende cheftræner, efter at forsøget med at være øverste chef hos Lions mislykkedes totalt.
Angrebet
Der er i bund og grund to scenarier for, hvordan den kommende sæson kommer til at udvikle sig for Patriots ift. quarterback-positionen. Det ene er, at Cam Newton med en fuld offseason som forventet startende spilfordeler og med færre skadesudfordringer genfinder noget af sit tidligere niveau. Det andet er, at 15.valget fra årets draft Mac Jones bliver nød til at overtage ansvaret pga. fortsat svigtende niveau fra den tidligere MVP. Problemet er, at de to som typer er stort set som dag og nat. Når Newton har været bedst, har det aldrig været fordi, at han excellerede vanvittigt som klassisk quarterback, men fordi at han har kunnet bruge sin fysik og sine atletiske evner til at skabe noget på egen hånd, der så også har åbnet mulighederne i kastespillet. Jones var til gengæld med til føre Alabama til college-mesterskabet sidste år i kraft af sin præcision og systematiske effektuering af den aftalte gameplan fra lommen. Det er således to vidt forskellige måder at spille angreb på, som McDaniels skal skrue sammen, alt efter hvem der starter under center, og uanset hvilken model de ender med at gå med, så rummer både den slidte veteran og det unge talent adskillige adskillige svagheder, som modstanderen kan udnytte.
De får dog endnu engang tæt på den bedste beskyttelse, som der kan bydes på i NFL, for på trods af afskeden med Joe Thuney, råder Belichick og co. fortsat over en af ligaens bedste o-line-trupper. Det skyldes bl.a., at holdet allerede sidste år fandt den oplagte afløser for Thuney i form af Michael Onwenu, der som rookie draftet i 6.runde af 2020-draften blev prøvet mange forskellige steder på linjen og leverede på højt niveau, uanset hvor han spillede. Med tilbagekomsten af kæmpeklodsen Trent Brown fra Raiders til posten som højre tackle, kan Onwenu flyttes permanent til venstre guard og dermed opretholde den meget solide midte sammen med de mere erfarne kræfter i form af højre guard Shaq Mason og center David Andrews, hvor sidstnævnte har skrevet under på en ny 4-årig aftale. Sidste led i kæden er den 25-årige venstre tackle Isaiah Wynn, der er endnu et bevis på, at størrelse ikke er så altafgørende for succes som udvendig o-line-spiller. Den lidt klejne Wynn tog endnu et positivt skridt fremad i sin udvikling sidste år og ligner en mangeårig NFL-starter om alt går vel.
Hvor o-linen fortsat tilhører ligaens elite, er der stadig ikke mange receiver-grupper, der indeholder så lidt kvalitet, som det er tilfældet i Foxborough. Belichick har ellers forsøgt at hente forstærkning udefra i form af Nelson Agholor fra Raiders og Kendrick Bourne fra 49ers, men ingen af de to får umiddelbart ligaens bagkæder til at ligge søvnløse. Agholor havde godt nok en flot sæson sidste år i Las Vegas med 896 yards og 8 touchdowns, men det kom efter 5 års skuffelse hos Eagles for det tidligere 1.runde-draftvalg. Hos Patriots kommer han til at være klar nr. 1., og i den rolle kan det desværre godt tænkes, at presset får hans dårlige vaner med tabe bolde til at vende tilbage. Dybden er heller ikke for god med sidste års bedste mand Jakobi Meyers, der producerede 729 yards men ingen touchdowns i 2020, som eneste reelle alternativ. Draft-bustet fra 2019 N’Keal Harry er også fortsat i truppen, men selvom at stemningen mellem ham og holdledelsen tilsyneladende er blevet bedre, så gør det ham stadig ikke til en pålidelig brik i årets offensive strategi. Hvor receiver-gruppen er tvivlsom, er der til gengæld blevet opgraderet gevaldigt på tight end-fronten, hvor både Hunter Henry fra Chargers og Jonnu Smith fra Titans er kommet til i free agency. Begge var solide startere for deres tidligere hold i 2020, så måske kan McDaniels her lykkes med at genskabe lidt af magien fra Gronk-Hernandez dagene.
Heller ikke våbenarsenalet på jorden virker specielt skræmmende, omend 3.årsspilleren Damien Harris trods alt viste sig rimeligt effektiv med 691 yards og et snit på 5 yards pr. forsøg i 2020. 24-årige Harris, der er en klassisk bellcow-back, kommer formentlig til at dele starterrollen med en to år ældre og lidt mere flashy Sony Michel, der sloges en del med skader i den forgangne sæson, men også var effektiv nok, når han spillede. Derudover vil der uden tvivl igen være en rolle som sikkerhedsventil til den rutinerede holdlegende James White, der med 49 grebne bolde var de forskellige quarterbacks næstmest fortrukne mål sidste år, hvilket dog desværre også siger en del om New England-mandskabets offensive kvaler.
Forsvaret
På trods af sidste års defensive vanskeligheder er det stadig min klare opfattelse, at Patriots er blandt de bedst udrustede hold i ligaen, når det kommer til cornerback-positionen, og det gælder også selvom at veteranen Jason McCourty er rejst sydpå til rivalerne fra Miami. Ovenpå hans fantastiske 2019 forsøgte de fleste modstandere at holde bolden langt væk fra Stephon Gilmore, når han var på banen sidste år, og det udnyttede holdkammeraten J.C. Jackson til at levere sin hidtil bedste sæson med hele 9 interceptions samt 14 blokerede kast. Kombineret med slot-eksperten Jonathan Jones og den nytilkomne Jalen Mills, der er hentet hos Eagles, bør den startende duo være en elite-modstander for et hvert angreb i opdækningen. Gilmore er dog desværre startet træningslejren på skadeslisten, hvilket må ægrer en del, nu hvor han og holdledelsen tilsyneladende havde bilagt striden om hans kontrakt. På safety-positionerne hedder omdrejningspunktet fortsat Devin McCourty (Jasons tvillingebror), men veteranen er blevet 34, når sæsonen begynder, så han skal aflastes af Adrian Phillips og 2.årsspilleren Kyle Dugger, hvis niveauet af opdækning i midten af banen skal være tilstrækkeligt.
Den væsentligste forklaring på kastesforsvarets større problemer skal dog ikke findes i bagkæden, men derimod i holdets manglende effektivitet i presspillet. I 2020 var Chase Winovich realt set Patriots eneste konsistente udvendige trussel, og hans sack-total nåede kun op på 5.5, hvilket især er et udtryk for kvaliteten modsat og bagved ham. Derfor gav rigtigt god mening at tilføje forstærkninger på edge-positionen i free agency, men om Matthew Judon fra Ravens er den rigtige løsning er tvivlsomt. Som spillertype passer han rigtig godt ind i Belichicks defensive system, men igen er hans faktiske kvaliteter som pass rusher ikke på niveau med det, som vi efterhånden forventer af en dyrt betalt edge-profil. De øvrige navne på positionen som Deatrich Wise, Henry Anderson og rookien Ronnie Perkins er også bedst mod løbet eller bare meget begrænsede i deres hidtidige succes som quarterback-jægere, så det er fortsat tvivlsomt, hvor meget pres Patriots vil kunne producere udvendigt.
Indvendigt på den defensive linje kan der til gengæld måske være lidt pres at hente, selvom at den bedste mand på den front fra sidste år Adam Butler er væk. I stedet draftede Belichick nemlig Christian Barmore i 2.runde af årets draft. Han var manges favorit blandt årets d-line-talenter, fordi han var den spiller på positionen, hvor størrelse, atletiske evner og alsidighed ser ud til at kunne gå op i en højere enhed, så han både kan blive en force mod løb og kast. Der var dog lidt spørgsmålstegn omkring hans manglende mængde af kampe i college og nogle personlige udfordringer udenfor banen, men eftersom at han – ligesom 1.runde-valget Jones – kommer fra Alabama, hvor Belichicks gamle ven Nick Saban er cheftræner, har hans nye chef formentlig allerede et indgående kendskab til Barmores styrker og svagheder. Udover rookien udgørs d-line-truppen dog af en rimeligt u-inspirerende gruppe bestående af Lawrence Guy og Akeem Spence samt nyerhvervelserne Davon Godcheux og Montravius Adams, så det er heller ikke her, at det defensive fyrværkeri vil komme fra.
På linebacker-positionen bliver det forhåbentlig en opgradering, at veteranen Dont’a Hightower vender tilbage efter et års frivilligt corona-fravær. Derudover kan det ift. presspillet vise sig at være en gevinst, at blitz-specialisten Kyle Van Noy er vendt tilbage efter et enkelt år hos Dolphins, hvor han leverede 6 sacks. Med sig fra Miami havde Van Noy taget holdkammeraten Raekwon McMillan, der skulle have bidraget til dybden på en position, hvor Ja’Whaun Bentley i perioder virkede meget alene i 2020. Desværre har McMillan revet sit korsbånd over træningslejren, og således er det igen en ret usikker gruppe, der skal udgøre reserverne for Hightower og Bentley, som situationen ser ud lige nu.
Konklusionen
Et mandskab, der er coachet af Bill Belichick kan og skal aldrig dømmes helt ude, og truppens kvaliteter på afgørende positioner som o-line og cornerback er så god, at de 6-dobbelte Super Bowl-vindere kommer til at være en hård nød at knække for de fleste modstandere. Når det er sagt, så er der samtidig så store mangler andre steder (pass rush, receivere), at det kan blive et problem, når der ikke er en quarterback til løfte niveauet ekstraordinært, og det tror jeg vil være for stor en opgave for både Newton eller Jones i år. Da kampprogrammet samtidig ikke er lige så gunstigt, som f.eks. divisionsrivalerne fra Miamis ditto, regner med endnu et år uden slutspil til den nyere NFL-histories mest vindende mandskab.
- Navn: New England Patriots
- Ejer: Robert Kraft (siden 1994)
- Cheftræner: Bill Belichick (siden 2000)
- Hjemmebane: Gillette Stadium i Foxborough, Massachusetts (siden 2001)
- Antal mesterskaber: 6 (2001, 2003, 2004, 2014, 2016 og 2018)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record i grundspillet: 7-9)
- Roster Score: 79 (Offense: 27 / Defense: 31)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 16 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 3 i AFC East (record: 7-10)
- Årets gennembrud: DT Christian Barmore
- Årets nøglespiller: EDGE Matthew Judon
Red Zone Blog 