Det endte med, at Dolphins sluttede sidste sæson foran deres forventede udviklingskurve. Nu skal der bygges yderligere på, men de har muligvis endnu ikke fundet svaret på quarterback-positionen.
2020-sæsonen og offseason
Ved indgangen til sidste års grundspil var det de flestes indtryk, at 2020 blot ville blive endnu et led i Miami Dolphins’ langvarige genopbygningsprojekt, der blev igangsat året før med ansættelsen af Brian Flores som ny cheftræner. I 2019 havde de ved sæsonstarten haft ligaens klart svageste trup, og selvom at de ikke sluttede dårligst ved grundspillets afslutning, og at general manager Chris Grier havde tilføjet flere spændende navne i både free agency og draft, så var det alligevel den klare forventning, at kamp om deltagelse i slutspillet fortsat lå lidt længere ude i fremtiden.
Det blev da også til nederlag i tre af sæsonens første fire kampe, men anført af den ukuelige journeyman-quarterback Ryan Fitzpatrick blev det til sejre i de to efterfølgende opgør inden sæsonpausen i spiluge 7. Den pause blev lidt overraskende brugt til at bytte veteranen Fitzpatrick ud med rookien Tua Tagovailoa, men umiddelbart fortsatte de gode takter, og vi skulle frem til spiluge 11-kampen mod Broncos, førend at Miami-mandskabet tabte igen. Det var dog især forsvaret, der skabte grundlaget for Dolphins’ overraskende gode resultater. Efter at have været ligaens dårligste i 2019, nærmede den defensive enhed sig ligaens top 10 sidste år, og mod kastet var de faktisk NFL’s 6.mest effektive i 2020. Angrebet kunne derimod kun lige snige sig op i top 20, men det var alligevel nok til, at det kun blev til 1 yderligere nederlag (mod de forsvarende mestre fra Chiefs) inden den sidste kamp i grundspillet mod divisionsrivalerne Bills, der allerede var sikre på avancement. Her løb Dolphins dog ind i en alvorlig øretæve på 56-26, hvilket lukkede døren for en tur i slutspillet.
På trods af en meget flot 10-6 record, som var langt over forventet, gav grundspils-afslutningen alligevel et par panderynker på vej ind i offseason. Det handler især om Tagovailoa, der er udset til at være holdets fremtid, men som flere gange var ved at koste sejre og f.eks. måtte erstattes af Fitzpatrick i opgøret mod WFT for at vende kampen. Grier og Flores har dog ikke tænkt sig at give op på deres unge spilfordeler efter blot en sæson, hvilket de har bekræftet i offseason ved at sende Fitzpatrick videre på dennes tilsyneladende evige NFL-rejse samt ikke at drafte en ny quaterback på trods af muligheden i draften. I stedet er holdledelsen fortsat med at styrke positionerne rundt omkring Tagovailoa, og han får i hvert fald klart bedre arbejdsbetingelser ift. udvalget af våben end tilfældet var i 2020. Også på trænerfronten er der nyt offensivt input, da den aldrende Chan Gailey er vendt tilbage til pensionisttilværelsen efter blot en enkelt sæson i Miami. Han erstattes af hele to interne forfremmelser i form af Eric Studesville og George Godsey, der indtil nu har arbejdet som hhv. running back- og tight end-træner og har været i trænerstaben siden hhv. 2018 og 2019. På den defensive koordinator-post er der naturligvis genvalg til Josh Boyer ovenpå hans meget flotte resultater sidste år.
Angrebet
Med Ryan Fitzpatricks skifte til WFT er ansvaret på Dolphins’ offensiv nu som ventet lagt i hænderne på Tua Tagovailoa. Det er også kun rimeligt at 5.valget fra 2020-draften får chancen til at lede angrebet på baggrund af en hel offseason, hvor han har kunnet forberede sig til rollen som starter, og hvor han ikke samtidig har skullet arbejde sig tilbage fra en stor operation. Når det er sagt, så viste Tagovailoa ikke samme lovende takter som rookie som Justin Herbert og Joe Burrow. Hans completion procent og mængde af hhv. touchdowns og interceptions var fin, men han var blandt de mest ineffektive startende quarterbacks i ligaen ift. at skabe offensiv fremdrift. Det er selvfølgelig alt for tidligt at sige noget endeligt om, hvad den 23-årige spilfordeler, der kaster med venstre hånd selvom at han naturligt er højrehåndet, kan blive til. Skal Flores og Grier satse på ham i det lange løb, skal vi dog gerne allerede i år se, at hans kvaliteter ift. spilforståelse og eksekvering, som var så fremragende i college, skinner endnu tydeligere igennem.
Det er dog ikke nødvendigvis Tagovailoas egne evner, der kommer til at sætte begrænsningerne for, hvad der kan lade sig gøre offensivt i år. For selvom at der er masser af potentiale i holdets o-line-trup, så kan det faktiske niveau i år desværre nemt vise sig at blive blandt de dårligste i ligaen. De tre 2.årsspillere, der alle startede kampe som rookies sidste år med meget blandet succes, vil alle få chancen igen. Af disse var især 2.runde-draftvalget Robert Hunt en god historie, da han sluttede 2020 rigtig flot af, og det var endda i rollen som højre tackle. Da der på denne position er flere andre muligheder i år i form af den tidligere Patriot Jermaine Eluemanor, journeymanden D.J. Fluker eller 2.runde-valget fra årets draft Liam Eichenberg, vil Hunt formentlig blive flyttet til sin mere naturlige position som guard, hvilket bør styrke hans niveau yderligere. 18.valget fra sidste års draft Austin Jackson viste også tilstrækkeligt med potentiale på venstre tackle, men der til gengæld især alvorlige spørgsmålstegn på venstre guard og center. Ift. førstnævnte havde sidste del af rookie-trion fra 2020 Solomon Kindley det rigtig svært, men det oplagte alternativ Jesse Davis har vist efterhånden har opbrugt sine chancer for en NFL-karriere. Endnu værre ser det dog ud i midten af linjen, hvor valget står mellem den gennemført middelmådige Matt Skura, der er blevet kasseret af Ravens, eller den omskolede 3.års-spiller Michael Deiter.
Mens at det fortsat er meget usikkert, hvilken beskyttelse o-linen kan give Tagovailoa, er det til gengæld helt tydeligt, at der er gjort en indsats for at forbedre hans våbenarsenal. Først og fremmest bliver han genforenet med sin gamle college-holdkammerat Jaylen Waddle, som Dolphins valgte med 6.valget i årets draft. Alabama-talentet har ikke den store erfaring som ruteløber, men han har en helt vanvittig fart, som han samtidig kombinerer med styrken til at vinde dueller om bolden. Kombineret med tilføjelsen af den ligeledes hurtige men ofte skadesplagede Will Fuller samt tilbagekomsten af de to rutinerede navne Albert Wilson og Allen Hurns, er der en chance for, at DeVante Parker ikke bliver helt så alene, som han var i 2020, hvor den megen opmærksomhed fra modstanderen gjorde, at den 28-årige 1.receiver måtte nøjes med 793 yards og 4 touchdowns. De mange potentielle opgraderinger på de udvendige receiver-positioner kan også give mere plads til den talentfulde tight end Mike Gesicki, der leverede et lille gennembrud sidste år med 703 yards og 6 touchdowns.
Ift. løbespillet var det klart, at 3.årsspilleren Myles Gaskin var meget alene sidste år, og nok også blev pålagt en større arbejdsbyrde på jorden end han egentlig magtede. Derfor giver det god mening, der Grier og Flores har hentet et mere klassisk og solidt-bygget alternativ ind til årets sæson i form af Malcolm Brown, der kommer til fra Rams. Med Brown som manden, der kan gøre det tunge arbejde, vil den 24-årige Gaskin samtidig kunne frigøres til i højere grad at arbejde i rollen som pass catcher, hvor han også viste potentiale i 2020 med 41 grebne bolde, hvilket var 3.flest af alle spillere i Dolphins-truppen på trods af, at det kun blev til 10 kampe.
Forsvaret
Den helt store succeshistorie i Dolphins’ 2020-sæson var uden tvivl deres defensive styrke mod kastet, og det handlede især om deres startende cornerback-duo. Vi viste godt på forhånd, at Xavien Howard var en glimrende spiller, og derfor var det også forventet, at tilføjelsen af shutdown-eksperten Byron Jones ville løfte det samlede niveau yderligere. Alligevel var det imponerende, hvad de to formåede at levere til sammen. Jones’ nærmest hermetiske nedlukning af den ene side af banen gjorde, at der kom forholdsvis mange bolde i Howards retning, og det udnyttede den sublime ballhawk til fulde. 10 interceptions og 20 blokerede kast blev det til, og han blev fortjent kåret til First Team All Pro ved grundspillets afslutning. Det giftige makkerpar bør igen i år være en hovedpine for ethvert kasteangreb de møder, nu hvor det er lykkedes Howard og holdledelsen at blive enige om at revidere profilens kontrakt. Derudover er dybden på positionen ovenikøbet også blevet styrket med tilføjelsen af sloteksperten Justin Coleman fra Lions som supplement udover 2.årsspilleren Noah Igbinoghene. Colemans tilkomst gør, at et en anden nyinvestering i form af veteranen Jason McCourty, der er hentet hos divisionsrivalerne Patriots, kan anvendes i en ny rolle som safety. Midterpositionerne i bagkæden var ikke helt så skræmmende sidste år som flankerne, men med McCourty og 2.runde-draftvalget Jevon Holland fra Oregon som forstærkninger til en gruppe, der i forvejen består af de mere fremadrettede typer Eric Rowe, Clayton Fejedelem og 2.årsspilleren Brendan Jones, er der også håb om et højere niveau på den front i år.
Det bagerste forsvar kan måske også regne med yderligere hjælp fra presspillet i år, omend det meget står og falder med en rookie, hvis det skal komme fra kantpositionerne forrest på forsvaret. Med en edge-gruppe, der inden draften bestod af Andrew Van Ginkel, Brennan Scarlett og Vince Biegel var det et naturligt opmærksomhedspunkt, og derfor gav det god mening at Grier og Flores valgte at tilføje Jaelen Phillips fra Miami med 18.valget. Det atletiske vidunder var manges favorit på edge-positionen i årets talentklasse, men gennem college-tiden viste han faktisk kun det fulde potentiale i momenter, og da han allerede har måtte slås en del med både skader og hjernerystelser i en grad, der har været tæt på at afslutte hans karriere, er det meget usikkert, hvad Dolphins’ reelt kan forvente af ham. Der har også allerede været lidt rapporter om en mindre skade i træningslejren, uden at det dog er noget, der i sig selv bør holde Phillips ude ift. sæsonstarten.
Presset på modstanderens quarterback behøver dog ikke udelukkende at komme fra ydersiden. 27-årige Emmanuel Ogbah leverede faktisk lidt af et gennembrud som pass rusher sidste år med 9 sacks, hvilket var flest af alle på holdet. Meget af denne succes kom fra en mere indvendig position, og i år er det efter alt at dømme planen, at Ogbah primært skal spille som 5-tech på den indvendige defensive linje. Nytilkomne Adam Butler og 2-årsspilleren Jason Strowbridge kan også være tiltænkt en rolle som indvendige presspillere, mens at omdrejningspunktet Christian Wilkins, der allerede er en leder på forsvaret på trods af sine blot 25 år, til gengæld primært skal stå for at lukke ned for løbet sammen med en anden 2.årsspiller i form af Raekwon Davis.
Netop løbeforsvaret var ikke nær så effektivt som opdækningen mod kastet sidste år, og derfor giver det også god mening, at Dolphins, som en del af en handel med Texans, har fået tilføjet den solide og hårdt-tacklende Benardrick McKinney til holdets linebacker-korps. McKinney vil formentligt gå ind og være ny primær makker til den fortsat lidt undervurderede Jerome Baker, der faktisk har været en meget central del af cheftræner Flores defensiv de sidste to sæsoner på trods af sine blot 24 år. Baker viste nye kvaliteter som blitzer sidste år, hvor han leverede 7 sacks, og hans vigtighed for holdet er ikke gået ledelsens næse forbi. De belønnede ham med en 3-årig kontraktforlængelse her i juni, så han også de kommende år kan være lederen af en linebacker-grupper, der også tæller glimrende suppleringsspillere som Duke Riley, der er kommet til fra Eagles, Samuel Eguavoen og Elandon Roberts, der dog indtil videre har tilbragt træningslejren på skadeslisten.
Konklusionen
Dolphins var muligvis foran deres egen udviklingskurve sidste år, og derfor er det heller ikke givet, at det unge Miami-mandskab kan levere på samme niveau allerede i år. De har dog en fordel af et overkommeligt kampprogram, der kandiderer til at være blandt de fem letteste i 2021. Skal det blive til slutspil i år, vil det dog for mig at se kræve, at angrebet overpræsterer. Tagovailoa skal vise markant fremgang og o-linen skal vise sig som minimum at være gennemsnitlig. Sker det ikke, så regner jeg med et sæsonresultat, der minder om det fra 2020, da forsvaret kan bære dem langt. Det er dog ikke sikkert, at det er nok til at nå de afgørende kampe i januar.
- Navn: Miami Dolphins
- Ejer: Stephen M. Ross (siden 2008)
- Cheftræner: Brian Flores (siden 2019)
- Hjemmebane: Hard Rock Stadium i Miami Gardens, Florida (siden 1987)
- Antal mesterskaber: 2 (1972 og 1973)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 10-6)
- Roster Score: 69 (Offense: 18 / Defense: 36)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 23 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 2 i AFC East (10-7)
- Årets gennembrud: OG Robert Hunt
- Årets nøglespiller: QB Tua Tagovailoa
Red Zone Blog 