
NFL Draften 2021 er veloverstået. I de kommende uger vil vi forsøge at komme med vurderinger af, hvordan holdene er sluppet igennem årets talentudvælgelse. Det bliver med udgangspunkt i divisionerne og rangering med særligt fokus på valgene i de tre første runder.
Den sidste AFC-division placerer sig meget omkring gennemsnittet ift. ligaen som helhed. I vest er der ingen, der for alvor falder igennem, men til gengæld er det et hold, der er tæt på toppen, når vi ser på de talenter, de har fået tilføjet. Det ligger i øvrigt i fin forlængelse af dette holds offseason generelt, og de er allerede nu et af de hold, jeg glæder mig mest til at følge i den kommende sæson. I det hele taget kan AFC West vise sig at blive langt mere tæt end vi har set de seneste par sæsoner, og det skyldes som sagt ikke mindst det mandskab, som indleder denne karaktergivning.

Los Angeles Chargers
Valg i 1-3.runde:
- Nr. 13: Rashawn Slater (Offensive Tackle – Northwestern)
- Nr. 47: Asante Samuel (Cornerback – Florida State)
- Nr. 77: Josh Palmer (Wide Receiver – Tennessee)
- Nr. 97: Tre’ McKitty (Tight End – Georgia)
Karakter: 10+
Begrundelse:
– Hvis vi ser på de to første valg alene, så burde Chargers få 12. I begge tilfælde tager de et talent, der er faldet længere end han burde, og som samtidig styrker dem på afgørende positioner, hvor de har et need. Når jeg ikke kan svinge mig helt op til top-karakter, så skyldes det, at resten af deres draft ikke rigtig rykker så meget for mig. Palmer og McKitty har jeg ikke rigtigt noget indtryk af. Det er igen nogle fine steder i truppen at adressere, men jeg kan ikke vurdere om de konkrete spillere kommer til at gøre den store forskel. Det samme gælder for de sene valg, hvor der heller ikke rigtigt er nogen navne, der springer i øjnene. Tilføjelserne af Slater og Samuel bygger dog videre på fortællingen om en af årets stærkeste offseasons.

Las Vegas Raiders
Valg i 1-3.runde:
- Nr. 17: Alex Leatherwood (Offensive Tackle – Alabama)
- Nr. 43: Trevon Moehrig (Safety – TCU)
- Nr. 79: Malcolm Koonce (Edge Rusher – Buffalo)
- Nr. 80: Divine Deablo (Safety – Virginia Tech)
Karakter: 7
Begrundelse:
– Der er mange, der igen har været efter Raiders’ draft, men i år er det min vurdering at det måske handler lidt mere om den generelle skepsis overfor Gruden-projektet end om de faktiske valg. Leatherwood går nok lidt for tidligt, men i min bog var det rimeligt at tage ham i 1.runde, og jeg tror at han nok skal lykkes som enten tackle eller guard i NFL. Moehrig er et regulært steal og han vil formentlig kunne gøre meget for at løse holdets backfield-problemer allerede i år. Koonce er jeg lidt mere usikker på, mens at Deablo formentlig vil skulle spille mest fremadrettet, hvilket kan være godt for den svingende linebacker-kæde. Set fra mit perspektiv er dette en fin overmiddel-præstation.

Kansas City Chiefs
Valg i 1-3.runde:
- Nr. 58: Nick Bolton (Linebacker – Missouri)
- Nr. 63: Creed Humphrey (Center – Oklahoma)
Karakter: 4+
Begrundelse:
– Der var ikke så meget at rutte med for Reid og co., så set i det lys er det i hvert fald fint, at de får adresseret to positionsgrupper med deres to valg i 2.runde, hvor der kunne være brug for opgraderinger. At både Bolton og Humphrey så har nogle tydelige begrænsninger, som nok gør deres top-potentiale som NFL-spillere lidt mindre, er hvad det er. Til gengæld laver de et potentielt steal i 6.runde i form af Trey Smith, som nogle steder blev udset til at gå helt oppe i 2.runde, og det bekræfter, at de er fuldt ud beviste om, at det var den manglende beskyttelse af Mahomes, der endte med at koste dem mesterskabet i 2020. Derfor får de en lille pil opad ift. det lavest rangerede hold i denne division.

Denver Broncos
Valg i 1-3.runde:
- Nr. 9: Patrick Surtain (Cornerback – Alabama)
- Nr. 35: Javonte Williams (Running Back – North Carolina)
- Nr. 98: Quinn Meinerz (Interior Offensive Lineman – Wisconsin-Whitewater)
- Nr. 105: Baron Browning (Linebacker – Ohio State)
Karakter: 4
Begrundelse
– En af de draftklasser, som det på mange måder er sværest at vurdere. På den ene side kan virkelig godt lide de to spillere, som de vælger med deres to første valg. Især Surtain, som klart var CB1 for mig i årets draftklasse. På den anden side kan jeg ikke isolerer valgene fra, hvad de fravalgte i den sammenhæng. Fields var stadig på brættet ved deres første valg, og jeg tror ikke på, at de kan toppe som hold, hvis deres QB hedder Lock eller Bridgewater. Ift. valget af Williams så var RB bare ikke der, hvor de havde mest brug for forstærkning, også selvom at Lindsay er fortid. Når de alligevel ender på middelkarakter handler det især om deres øvrige valg. Meinerz er værd at tage en chance på uanset hans small-scholl-baggrund, mens at Browning har potentialet til at blive et fint supplement til Johnson på LB-positionen. Lægger man dertil interessante 3.dagsvalg som Sterns, Williams og Cooper, og så ser det faktisk ok ud samlet set. Jeg sidder bare med følelsen af, at de igen har spændt lidt ben for dem selv.
