Der skal endnu en del udvikling til førend at Cardinals bryder mesterskabsforbandelsen, men tingene ser lysere ud end længe i ørkenen med deres unge træner-quarterback tandem i spidsen.
2019-sæsonen og offseason
Det var ikke fordi, at der var de store forventninger til Arizona Cardinals inden sidste års sæson, men det var alligevel et hold, som mange var spændte på at følge. Det skyltes ikke mindst de beslutninger mandskabet fra Phoenix havde taget i offseason ovenpå, at de var endt som ligaens dårligste mandskab i 2018. Først havde holdledelsen med general manager Steve Keim i spidsen valgt at fyre Steve Wilks som cheftræner efter blot en sæson og erstatte ham med Kliff Kingsbury, der godt nok havde opbygget et godt ry som angrebsudvikler på college-niveau, men ikke havde nogen trænererfaring fra NFL. Dernæst valgte holdet at opgive 10.valget fra 2018-draften Josh Rosen og i stedet bruge 1.valget i sidste års draft på Kyler Murray, der godt nok virkede som et stort talent, men samtidig havde nogle alvorlige spørgsmålstegn ud for sig pga. hans størrelse og hans tvivl om, hvorvidt hans fremtid lå indenfor football eller baseball. Det var således helt klart, at der var blevet taget nogle meget store chancer i ørkenstaten med indgangen til 2019.
At gamblingerne måske havde været korrekte fik vi allerede en anelse om i spiluge 1 mod Lions. Efter at Cardinals havde været bagud det meste af kampen, og at spillet i perioder havde set rigtig skidt ud, leverede Murray et vanvittigt comeback i 4.quarter, der endte med at sikre et uafgjort resultat. Denne præstation blev godt nok fulgt op af 3 klare nederlag, men herefter viste Arizona-mandskabet sig så i stand til at vinde 3 opgør i streg. Herefter fulgte dog en række kampe mod meget stærke modstandere, der alle endte med nederlag, men selv her var der gode historier i form af bl.a. to meget tætte opgør mod de ellers stærkt spillende rivaler fra 49ers. Murray havde naturligvis sine udfordringer som rookie-quarterback, og Kingsbury måtte bruge tid til at udvikle og indstille sit college-system til det professionelle niveau, men tingene udviklede sig rigtigt positivt gennem hele sæsonen. Således endte angrebet, der i 2018 havde været NFLs dårligste med at arbejde sig helt op i top 15, hvilket lover rigtigt godt i et fremadrettet perspektiv. Til gengæld oplevede forsvaret faktisk en tilbagegang under den nye koordinator Vance Joseph, og især mod kastet var der store problemer. Det var nok den væsentligste forklaring på, at det ikke blev til flere sejre i 2019, men Kingsbury og co. fik trods alt vundet 2 af de sidste 5 kampe efter friugen i spillerunde 12.
Med en 5-11 record i bagagen, der dog havde indeholdt masser af positive tendenser, gik Cardinals således ind i årets offseason med to klare dagsordener. Til dels skulle Murrays vilkår for at forbedre og udvikle sig styrkes gennem tilføjelser til angrebet, og derudover skulle den samlede defensive talentmasse forbedres. Begge dele kan siges at være lykkedes i et vist omfang. Det er en klart stærkere trup som helhed, der løber på banen i 2020, men der er dog fortsat markante svagheder på nogle afgørende positioner, ligesom at nogle af de valg holdledelsen i form af Keim og Kingsbury har truffet ift. især free agency bestemt kan diskuteres. Ligeledes er det for mig personligt en gåde, at der fortsat er tiltro Joseph som manden, der skal styre forsvaret, på baggrund af såvel sidste sæson som hans tidligere meritter. Den forhenværende Broncos-cheftræner får dog endnu en sæson i spidsen for defensiven, mens at Kingsbury fortsat selv vil koordinere angrebet med den erfarne quarterback-træner Tom Clements som sekundant.
Angrebet
Med tanke på den udvikling som først Patrick Mahomes og senest Lamar Jackson oplevede fra deres første til deres anden sæson i NFL, vil en del øjne i år naturligt være rettet imod Kyler Murray. 1.valget fra 2019-draften havde en hæderlig og ganske acceptabel rookiesæson som helhed, men han viste i glimt, hvor stort hans potentiale faktisk er, hvis han kan blive ved med at udvikle sig. Den kun 1.78 meter høje Murray har på trods af sin lave statur en raketarm siddende på højre skulder, kombineret med et meget naturligt touch, når han kaster bolden. Samtidig er han mobil og viser stor forståelse for at beskytte sig selv, når han løber. Alt dette resulterede indimellem i nogle meget imponerende spil i 2019, og med endnu mere tid til at samarbejde med cheftræner Kingsbury bør Murray have fundet endnu flere måder at udnytte sine talenter på. Spørgsmålet er selvfølgelig, om forventningspresset bliver for stort, for vi så sidste år med hans forgænger som 1.valg i draften Baker Mayfield, at den slags kan have en meget negativ effekt. Forskellen er dog, at Cardinals slet ikke er lige så hypede som Browns var, samt at der ikke er tale om et markant skifte på trænerfronten fra år 1 til 2, hvilket sikrer den kontinuitet, der er så vigtig for udviklingen af unge quarterbacks.
Et vilkår, der dog desværre ikke har ændret sig ret meget, er at Murray nok igen i år kommer til at tage benene en del på nakken. Den offensive linje er nemlig fortsat en meget usikker størrelse, selvom at der er blevet foretaget visse justeringer i offseason. Bl.a. har venstre tacklen D.J. Humphries fået en stor kontraktforlængelse, men det er mest et udtryk for, at holdledelsen i Phoenix ikke troede, at de ville kunne finde bedre muligheder i free agency, uden at skulle betale en vanvittig overpris. I modsatte side har den skadesplagede veteran Marcus Gilbert valgt at sidde sæsonen over, hvilket formentlig igen giver pladsen til den tvivlsomme Justin Murray, hvis ikke rookien Josh Jones fra Houston er klar til at spille fra start af. 3.runde-valget var inden draften vurderet en del højere end han blev valgt og kan derfor vise sig at blive et steal, men de fleste regner med, at han har brug for tid til at udvikle sig, hvis han for alvor skal blive en succes i NFL. På de indvendige positioner er den rutinerede og acceptable Justin Pugh sikker på venstre guard, mens at de unge talenter Mason Cole og Lamont Gaillard samt de mere erfarne J. R. Sweezy og Max Garcia kæmper om de to sidste pladser.
Hvor der måske ikke er sket så meget på o-linen, har Keim og Kingsbury til gengæld givet deres unge spilfordeler et nyt våben af fineste karat. Allerede sidste år fandt Murray ind i et fint samarbejde med både de mange unge receiver-talenter og ikke mindst legenden Larry Fitzgerald, der på trods af, at dåbattesten nu siger 37, har valgt at tage endnu en sæson i NFL. Imidlertid siger man ikke nej, når man bliver tilbudt en af ligaens bedste spillere for en slik, så da Texans pludselig var villige til at sende DeAndre Hopkins til ørkenen for et 2.runde-draftvalg og den falmede stjerne David Johnson, slog holdledelsen i Phoenix selvfølgelig til. 28-årige Hopkins har været en af ligaens bedste udvendige trusler siden debuten i 2013, og han har endda formået at producere både yards og touchdowns i perioder, hvor hans quarterbacks i Houston var af yderst tvivlsom karakter. Nu skal han være det primære mål for Murray, og han vil uden tvivl trække så meget opmærksomhed til sig, at det vil skabe mere plads til både Fitzgerald, men især også spændende nye navne som 3.årsspilleren Christian Kirk, der havde et lille gennembrud som slotreceiver sidste år, samt den lynhurtige 2.årsspiller Andy Isabella.
Prisen for at få fat i Hopkins var som sagt bl.a. den tidligere profil Johnson, men det gør egentlig ikke, at Cardinals virker specielt svagt besatte på running back-positionen. Kenyan Drake, der kom til midtvejs i sidste sæson fra Dolphins, viste sig at passe fremragende ind i Kingsburys offensive system, og efter en halvsæson med over 600 yards og hele 8 touchdowns, var det heldigvis muligt at overtale ham til at skrive under på en meget rimelig 1-årig aftale. Samtidig er 3.down-specialisten Chase Edmonds fortsat i truppen, og så bliver det spændende at se, hvilken rolle det lokale talent Eno Benjamin fra Arizona State skal spille i sin rookiesæson.
Forsvaret
Det er defensivens niveau, der i høj grad kommer til at sætte rammerne for Cardinals’ muligheder i år, og det begynder allerede på cornerback-positionen. Her måtte holdet sidste år undvære profilen Patrick Peterson i sæsonens første 6 kampe pga. karantæne, og da han kom tilbage, lignede den tidligere 4-dobbelte All Pro ikke sig selv. 30-årige Peterson påstår selv, at han var ufokuseret og manglede motivation, men at han nu er klar igen. Spørgsmålet er så, om det passer, eller om vi så et tidligt udslag af aldersbetinget niveaufald. I modsatte side bliver det ligeledes spændende at se, om den tidligere Bengals-starter Dre Kirkpatrick kan genfinde noget af sit tidligere niveau, og dermed være et acceptabelt alternativ. Han er nemlig den eneste oplagte anden starter på ydersiden, da Robert Alford igen er blevet skadet for sæsonen, mens at 2.årsspilleren Byron Murphy viste sig at være bedst i slotcorner-rollen sidste år. På safety har koordinator Joseph til gengæld sit umiddelbart vigtigste kort i Budda Baker, der netop har skrevet under på en stor kontraktforlængelse. Den blot 24-årige altmuligmand er netop den type af moderne forsvarsspiller, der kan udfylde næsten alle de roller, som hans hold har brug for, og derfor kan være kampafgørende i mange forskellige situationer. Baker vil lige som sidste år blive suppleret af 2.årsspillerne Deionte og Jalen Thompson, der begge viste lovende takter som rookies.
Den største defensive stjerne i ørkenen finder vi på edge-positionen. Chandler Jones får pga. det hold han spiller på, ikke helt så meget hype som mange andre af ligaens pass rushere, men det har ikke forhindret ham i at være et mareridt for næsten alle de o-lines, han har mødt. Sidste år var han så en af de mest dominerende presspillere med hele 19 sacks på kontoen, og det endda på trods af, at der ikke rigtigt var nogle virkeligt farlige medspillere på den modsatte side. Det er ændret i år, hvor Devon Kennard er hentet ind fra Lions. 29-årige Kennard fungerede i Detroit som en ekstra blitzende linebacker, men hos Cardinals er han tiltænkt rollen som mere rendyrket edge, og det bliver interessant at se, om han kan fungere i denne rolle i sin 7.NFL-sæson.
Det er også muligt, at der i år kan komme mere pres fra indersiden med tilføjelsen af Jordan Phillips. Den store 3-årige aftale til den snart 28-årige tidligere Bills-spiller er dog et lidt kontroversielt move, da han indtil sidste år ikke havde vist det store, og at hans ellers imponerende 9.5 sacks i 2019 i høj grad kom på baggrund af den plads og de huller, som holdkammerater skabte for ham. Derfor er det langt fra givet, at han vil kunne gentage disse numre hos Cardinals, men han får mulighed for at udgøre en interessant duo indvendigt sammen med 2.årsspilleren Zach Allen, der nåede at vise lidt potentiale som rookie, inden at han blev skadet for sæsonen. Phillips og Allen kommer til at rotere med den mere løbeorienterede Angelo Blackson, der sammen med den 32-årige veteran Corey Peters på nose tackle skal udgøre Arizona-mandskabets forreste bolværk på jorden.
Den defensive trup indeholder også årets største nye talenttilføjelse, der på mange måder er en af sæsonens mest interessante rookies på tværs af NFL. Som college-spiller hos Clemson var Isaiah Simmons en vanvittigt fascinerende spiller, der fungerede lidt som en slags defensiv quarterback. Han var overalt på banen og kunne i kraft af sine helt særlige evner bruges som både pass rusher, offball linebacker, safety og slotcornerback. På den baggrund gav det god mening, at Cardinals brugte årets 8.valg i draften på ham, men spørgsmålet er om han kan overføre sit spil til det professionelle niveau og om Joseph formår at bruge ham på den rigtige måde. Udgangspunktet i år lader til at være, at han skal indtage rollen som inside linebacker, og hvis det bliver i klassisk forstand, er det ikke sikkert, at han bliver en succes. Linebacker-truppen ser ellers rigtigt solid efterhånden med tilføjelsen af Simmons og løbeeksperten De’Vondre Campbell fra Falcons ved siden af den i forvejen hæderlige og mere alsidige Jordan Hicks. Derudover får 1.valget fra 2017-draften Haason Reddick også endnu en chance, selvom det efterhånden er lidt svært at få øje på, hvilken rolle han egentlig kan bruges i.
Konklusionen
Det er faktisk lykkedes Cardinals-ledelsen at få samlet en rimelig interessant trup i Phoenix, der indeholder en god blanding af ungdommeligt talent og solid rutine. Det er klart, at der langt fra endnu er tale om et mesterhold, men pilen peger klart i den rigtige retning. Spørgsmålet er, hvor meget det rækker til i år, hvor der stadig er nogle markante huller på f.eks. o-linen og cornerback-positionen. Derudover er jeg som sagt meget skeptisk overfor Josephs evne til at forløse forsvarets potentiale. Jeg har dog tiltro til Kingsbury ovenpå hans præstation sidste år, og hans samarbejde med Murray og de nye profiler på angrebet kan blive en af 2020’s helt store historier.
- Navn: Arizona Cardinals
- Ejer: Bidwell-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Kliff Kingsbury (siden 2019)
- Hjemmebane: State Farm Stadium i Glendale, Arizona (siden 2006)
- Antal mesterskaber: 2* (1925*, 1947)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 5-10-1)
- Roster Score: 70 (Offense: 26 / Defense: 32)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 24 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i NFC West)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 3 i NFC West (record: 8-8)
- Årets gennembrud: LB Isaiah Simmons
- Årets nøglespiller: QB Kyler Murray
- *Se det historiske afsnit i min optakt fra 2017 vedr. kontroverset omkring NFL-sæsonen 1925.
Red Zone Blog 