Efter en alvorlig omgang Super Bowl-hangover skal Rams og ikke mindst deres fortsat unge cheftræner nu bevise, at succesen ikke kun var midlertidig og meget dyrt købt.
2019-sæsonen og offseason
Selvom at et Super Bowl-nederlag har det med at ramme hårdere end mange tror, havde de fleste alligevel forventningen om, at vi i 2019 skulle regne Los Angeles Rams med blandt kandidaterne til slutspilspladserne. Grundstammen, der i 2018 havde været tæt på at gå hele vejen inden det smalle finalenederlag til Patriots, var stadig intakt, og de fleste anså cheftræner Sean McVay for at være et offensivt geni ovenpå hans hidtidige præstationer med holdet. Ganske vist var der nogle spørgsmålstegn omkring elementer af mandskabet, som f.eks. running back-stjernen Todd Gurley, hvis niveau havde taget et alvorligt dyk mod slutningen af Super Bowl-sæsonen og den offensive linje, der havde mistet et par erfarne startere. Derudover var der på den lidt længere bane en frygt for, at general manager Les Sneads ret vilde dispositioner kunne begynde at få negative konsekvenser for holdets økonomiske manøvremuligheder. De fleste regnede dog med, at McVay og defensiv koordinator Wade Phillips ville få tingene til at spille som hidtil.
Det begyndte sådan set også fint med sejre i de 3 første kampe, men i spiluge 4 blev Rams pludselig rundbarberet af Buccaneers på hjemmebane. Dette blev fuldt op af 2 divisionsnederlag til Seahawks og 49ers, også pludselig stod McVay og co. allerede i en meget presset situation ift. den direkte vej til slutspillet. Tingene blev dog rettet lidt op igen med 2 sejre inden sæsonpausen i spiluge 9, men herfra var det som om, at LA-mandskabet kørte fast. Grundspillets sidste halvdel bød godt nok på lige mange vundne og tabte kampe, men med undtagelse af en hjemmesejr over Seahawks kom triumferne mod mindre kvalificeret modstand, mens at de svære opgaver mod Steelers, Ravens, Cowboys og 49ers alle blev tabt. Problemet var især McVays angreb, der gik fra at være det næstmest effektive i 2018 til at være ret middelmådigt sidste år. Forsvaret havde derimod fremgang og nåede i 2019 op i bunden af ligaens top 10.
Efterfølgende har kritikken af McVay og ikke mindst quarterback Jared Goff været hård, og især sidstnævnte har endnu engang måttet høre for, at han virker begrænset, når han er tvunget ud i at skulle agere på egen hånd. Derfor ville det under normale omstændigheder have været oplagt at bruge offseason på at lave en del tilføjelser, der kunne hjælpe Goff tilbage til mere stabile præstationer. Imidlertid er det ikke rigtig sket, og selvom noget af det igen handler om lidt underlige prioriteringer, er det også et udtryk for, at Sneads gevaldige og ikke altid heldige investeringer i jagten på hurtig succes nu begynder at presse økonomien ret så voldsomt. Et tydeligt eksempel på det er Gurley, der blev afskediget i offseason, men stadig får betalt størstedelen af sin løn i 2020 af Rams. Også på trænerfronten er der blevet skiftet ude med et lidt overraskende farvel til den aldrende Phillips på trods af forsvarets fremgang sidste år. Han erstattes af den blot 37-årige Brandon Staley, der de seneste sæsoner har trænet pass rushere i først Chicago og senest Denver. Derudover har McVay i år valgt også at ansætte en egentlig offensiv koordinator i form af Kevin O’Connell, der kommer til efter 3 sæsoner som offensivtræner i hovedstaden Washington, hvor han sidste år også stod for at koordinere angrebet
Angrebet
Der var næppe nogen hos Rams sidste år, der personificerede holdets niveaufald bedre end Jared Goff. 1.valget fra 2016-draften, der de to foregående år om ikke andet havde været dygtig nok til effektuere McVays angreb på bedst mulige måde, oplevede en massiv tilbagegang, hvor han på næsten alle relevante parametre præsterede dårligere end tidligere. Mængden af touchdowns gik ned, mængden af interceptions gik op, hans præcision blev dårligere og ikke mindst kastede han 1 hel yard kortere pr. kast i gennemsnit end tilfældet var i Super Bowl-sæsonen året før. En del af forklaringen på alt dette er, at den snart 26-årige Goff fortsat har det meget svært under pres, hvilket han var væsentligt mere udsat for i 2019 end de to foregående år. Derudover mener mange også, at han fortsat er alt for afhængig af sin cheftræners spilkald og rådgivning under kampene ift. at han nu har spillet 4 sæsoner i NFL. Begge ting har han fortsat chancen for at modbevise, men det skal til at være, hvis ikke at der også skal dømmes fejl på den markante kontraktforlængelse, som holdledelsen gav ham inden sidste sæson.
Et problem for Goff i 2020 bliver dog, at den offensive linje ligner sig selv rigtigt meget fra sidste år. Superveteranen Andrew Whitworth er der fortsat til forhåbentlig at agere en nogenlunde sikker skanse på venstre tackle, men han er trods alt blevet 38, og vi begyndte også fra ham at se en lille tilbagegang sidste år. Det var dog for ingenting at regne sammenlignet med hans kollega på den modsatte kant Rob Havenstein, der tidligere blev anset som en hæderlig spiller, men hvis niveau faldt ud over en klippe sidste år i en grad, der gjorde, at han endte med at blive bænket. McVay og co. må nu håbe på, at den 28-årige Havenstein har brugt offseason på at genfinde sit spil, således at tackle-positionerne i det mindste bliver nogenlunde sikre. I midten gjorde Austin Blythe det egentlig hæderligt nok efter sit skifte til centerpositionen, og det lader til at han får lov at udfylde denne rolle igen i år. Det efterlader dog Joseph Noteboom, David Edwards og Austin Corbett til at slås om de to guard-positioner, og selvom alle tre fortsat er unge, er det ikke noget særligt attraktivt kandidatfelt til to starterpositioner på en NFL-o-line på nuværende tidspunkt.
Ift. våbenmulighederne har Rams i offseason sagt farvel til Brandin Cooks, der godt nok på papiret kunne virke som holdets største receiver-profil, men som ikke var tilgængelig nok pga. helbredet og bar rundt på en meget dyr kontrakt. I realiteten har Cooper Kupp og Robert Woods været meget vigtigere for Goff de sidste par sæsoner, og begge præsterede også fint i 2019 på trods af angrebets generelle kvaler. De producerede således over 1.000 yards hver, og især Kupp var også giftig ift. modstanderens endzone med hele 10 touchdowns. Som supplement til de to har McVay og co. fortsat Josh Reynolds, der er en udmærket 3.receiver, og så bliver det spændende at se, hvad rookien Van Jefferson fra Ole Miss kan bidrage med allerede i sin første NFL-sæson. Han er i øvrigt ikke det eneste nye talent, der er tilføjet som potentielt mål for Goff, da Snead og McVay også har draftet en mere receiver-specialiseret tight end i form af Brycen Hopkins fra Purdue. Han kommer til at indgå i rotation med de to hidtidige potentielle startere på positionen Tyler Higbee og Gerald Everett, der begge indtil nu primært har været blokerende spillere, omend begge og især Higbee viste mere talent ift. at gribe bolde sidste år.
Ovenpå afskeden med Gurley var det ikke overraskende, at Rams ville lede efter en ny running back i draften, der om ikke andet kunne indgå i rotation i McVays angreb. Med Malcolm Brown og 2.årsspilleren Darrell Henderson på holdkortet virkede det dog ikke som den væsentligste prioritet, og derfor var vi flere, der var overraskede, da LA-mandskabets første draftvalg, som vel at mærke faldt i 2.runde, blev Cam Akers fra Florida State. Der er selvfølgelig en chance for, at han kan blive en stor succes, da han i college formåede at producere på trods af, at han spillede bagved en elendig o-line. Imidlertid virker det bare mærkeligt, at positionen i backfield endnu engang bliver vægtet så højt af Snead og McVay, når man tænker på de kvaler, som de lige har været igennem.
Forsvaret
Som helhed er det nok det bagerste forsvar, der ser stærkest ud, hvis vi kigger nedover Rams’ defensive trup. Det skyldes ikke mindst tilstedeværelsen af Jalen Ramsey, der godt nok kostede holdet dyrt, da de hentede ham undervejs i sidste sæson, men som vi trods alt må antage fortsat er en elite-corner, der formår at tage sin direkte modstander ud af kampen det meste af tiden. Det gør arbejdsvilkårene for hans holdkammerater så meget bedre, at det er til at leve med hans primadonna-nykker og evige trashtalk overfor modstanderen. Modsat Ramsey havde Troy Hill en rigtig fin sæson og ligner et bud på et lidt sent karrieregennembrud. Til gengæld lod holdledelsen slot-eksperten Nickell Robey-Coleman gå i offseason, og spørgsmålet er, om 2.årsspilleren David Long vil være i stand til at overtage hans rolle. På safety-positionerne er NFL-legenden Eric Weddle gået på pension efter kun en enkelt sæson i LA, men han nåede dog formentlig at være en rigtig god mentor for Taylor Rapp, der i sit andet år kommer til at overtage starterrollen ved siden af den hårdslående John Johnson. Til sammen er der potentiale for, at de to kan være en rigtig fin duo med rookien Terrell Burgess fra Utah som den primære suppleant.
Bagkæden skal dog som udgangspunkt ikke regne med den store hjælp i form af pres fra edge-positionerne, hvor Rams’ trup generelt består af en række usikre kort. Med Dante Fowlers skifte til Falcons ligner den nytilkomne Leonard Floyd, der er hentet hos Bears, og den hidtidige rotationsspiller Samson Ebukam de mest oplagte startere på d-linens yderside, men ingen af dem har i deres hidtidige karrierer været i stand til vedvarende at udfordre ligaens offensive tackles. I draftens 3.runde lykkedes det at tilføje en potentiel fremtidig profil i form af Alabamas Terrell Lewis, men vurderingen er, at han både fysisk og mentalt har brug for tid til at udvikle sig, og han vil således helst skulle nøjes med at rotere her i sin rookiesæson. Samme rolle kan være tiltænkt det tidligere anerkendte talent Jachai Polite, der efter en meget kaotisk rookie-sæson, der førte ham vidt omkring i USA, faktisk er endt med at tilkæmpe sig en plads i LA-mandskabets 53-mandstrup.
Det øvrige kasteforsvars muligheder kan dog ende med endnu engang at blive forbedret betragteligt af det faktum, at Rams har NFL’s potentielt bedste spiller på tværs af positioner placeret på indersiden af deres defensive linje. Det er svært med ord at beskrive, hvor vild Aaron Donald er, og hvor stor en mængde af skræk, rædsel og kaos han skaber for modstanderens angreb, når han uge efter uge terroriserer ligaens guards, centere og de spillere, som de forsøger at beskytte. Den lille og vanvittigt atletiske defensive tackle har defineret en ny måde at spille sin position på, og selvom at han sidste år var mere alene om at skabe pres end i succesåret 2018, lykkedes det ham alligevel at producere 12.5 sacks og hele 20 tacklinger bag line of scrimmage. 29-årige Donald får i år igen selskab af den hæderlige og rutinerede Michael Brockers, der endte med at blive i LA efter et kikset lægetjæk i Baltimore, samt den massive Sebastian Joseph-Day, og så må vi se, om der i løbet af sæsonen også kan blive plads til den nyindhentede løbespecialist A’Shawn Robinson, når han vender tilbage fra skadeslisten.
I skærende kontrast til Donald og hans kollegaer i midten af d-linen, står gruppen af off-ball linebackere, der med Cory Littletons og Clay Matthews afgang er reduceret til en af de svageste enheder i NFL. Ved indgangen til sæsonen hedder starterne Troy Reeder og Kenny Young, og selvom at det er forsvarets mindst vigtige position, kan det vise sig som en alvorlig akilleshæl, da ingen af de to i realiteten har bevist, at de har niveauet til at spille kontinuerligt i ligaen. McVay og Staley har dog ikke forsøgt at hente nogle mere rutinerede alternativer ind, så de må tilsyneladende have set nok fra duoen i offseason til at satse på dem, når det for alvor går løs.
Konklusionen
Det kan blive en af de hurtigste nedture i moderne NFL-historie, hvis Rams fortsætter den nedadgående kurve fra sidste sæson. De spiller i en meget svær division, de har massive lønloft- og draftproblemer, og så ser truppen bare højst tvivlsom ud på flere afgørende parametre, på trods af tilstedeværelsen af profiler som Donald og Ramsey. Derfor kommer det nok i sidste ende ned til, om McVay viser sig som den fremragende træner, vi har antaget at han er, ovenpå hans to første sæsoner. Lykkes det ham at vende tendensen og ikke mindst få Goff tilbage på sporet, kan der godt være mere i LA-mandskabet end de fleste forventer. Jeg forholder mig dog skeptisk som udgangspunkt.
- Navn: Los Angeles Rams
- Ejer: Stan Kroenke (siden 2010)
- Cheftræner: Sean McVay (siden 2017)
- Hjemmebane: SoFi Stadium i Inglewood, Californien (siden 2020)
- Antal mesterskaber: 3 (1945, 1951 og 1999)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 9-7)
- Roster Score: 70 (Offense: 21 / Defense: 34)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 23 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i NFC West)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i NFC West (record: 5-11)
- Årets gennembrud: RB Cam Akers
- Årets nøglespiller: QB Jared Goff
Red Zone Blog 