Der er uden tvivl mange pile, der peger i den rigtige retning hos Bills. Især defensivt ser det blåklædte hold skræmmende ud, men spørgsmålet er, om deres unge quarterback kan følge med.
2018-sæsonen og offseason
Der var ikke mange, der troede specielt meget på Buffalo Bills ved indgangen til 2018-sæsonen. Holdet fra det nordlige New York sendte et angreb på banen, der af mange blev betragtet som et af de dårligste i mands minde, og efter 47-3 nederlaget i åbningskampen mod Ravens følte mange, at de havde fået deres værste anelser bekræftet. I alt blev det kun til to sejre i løbet af sæsonens første ni uger, og begge disse kom på baggrund af, hvad der virkede som nogle lidt tilfældige præstationer fra holdets unge rookie-quarterback Josh Allen, som mange heller ikke havde den store fidus til. Generelt skal det også siges, at Bills-angrebet var blandt de dårligste i NFL statistisk set i 2018, og ikke mindst kasteoffensiven var decideret frygtelig af se på langt henad vejen.
Imidlertid var det som om, at en hæderlig indsats hjemme mod rivalerne fra Patriots i spiluge 8 fik sat gang i noget, og over de næste par uger fik cheftræner Sean McDermott og ikke mindst offensiv koordinator Brian Daboll rettet op på offensiven i en sådan grad, at det i spiluge 10 lykkedes at køre rivalholdet Jets over på udebane, og det endda med reserven Matt Barkley som quarterback pga. en skade til Allen. De gode takter fortsatte til dels efter pausen i spiluge 11, og med 3 sejre i de sidste 6 kampe, kunne McDermott og co. faktisk se tilbage på en godkendt sæson. Det skyltes ikke mindst forsvaret, der endte med at være et af NFL’s bedste og ikke mindst var skræmmende, når modstanderen forsøgte at kaste bolden. En stor og vigtig milepæl for cheftræneren, der netop blev hyret på baggrund af sine evner ift. at skabe en skræmmende defensiv.
En 6-10 record var dog naturligvis ikke nok til at gå i slutspillet, og Bills måtte således i gang med en offseason, der har stået i de offensive forstærkningers tegn. Konkret er der blevet hentet rigtigt mange nye spillere ind til samtlige positioner på angrebet med undtagelse af quarterback, hvilket indikerer, at McDermott og sportsdirektør Brandon Beane godt ved, hvor skoen trykker ift. at skabe et helstøbt mandskab. På trænersiden satses der på kontinuitet, og samlet set virker holdejer Terry Pegula også til at være godt tilfreds med sin cheftræner efter dennes første to sæsoner. Der er forståeligt nok også genvalg til Daboll og den tidligere Vikings-cheftræner Leslie Frazier på koordinator-posterne, da disse som sagt begge slap igennem 2018 med præstationer, der peger fremad.
Angrebet
På trods af de positive takter mod slutningen af sidste sæson, er der stadig et spørgsmål, som skal besvares positivt, hvis det for alvor skal være muligt at tro på, at Bills er på vej mod lysere tider. Spørgsmålet lyder: Har Josh Allen potentialet til at blive en franchise-quarterback i NFL. 7.valget fra sidste års draft fik igennem sin rookie-sæson bevist, at han er i stand til at udvikle sig, men ikke nok til, at de mange kritiske røster fra før 2018-draften er forstummet. For faktum er, at Allen set over de 12 kampe han spillede sidste år, var en af ligaens dårligste quarterbacks. Han ramte kun plet på 52,8 % af sine kast, og en touchdown:interception ratio på 10:12 viser, at han pt. er alt for sløset med bolden i det regulære kastespil. Alligevel formåede han af og til at føre Bills til sejr, men det var mere baseret på hans evne til at løbe sig ud af problemer, og selvom han med 631 yards og 8 touchdowns på jorden faktisk var Buffalo-mandskabets bedste løbevåben i 2018, virkede det mere som et resultat af tilfældig udnyttelse af hans massive atletiske evner end som en veludviklet offensiv gameplan. Derfor skal den 23-årige Allen vise fremgang i de mere klassiske quarterback-discipliner i 2019, da han i længden ikke kan overleve på atletisk improvisation alene.
Den unge spilfordeler bør dog have bedre arbejdsbetingelser i år, og det skyldes ikke mindst de massive investeringer, der er blevet gjort i den offensive linje. I sidste sæson var det i realiteten kun venstre tackle Dion Dawkins, der kunne være sin indsats bekendt, og måske derfor, er den 25-årige 3.årsspiller faktisk den eneste genganger blandt de forventede startere her i 2019. Den største tilføjelse er helt klart den 27-årige center Mitch Morse, der gennem sine hidtidige fire år i ligaen hos Chiefs, har udviklet sig til en af ligaens bedste spillere på sin position. Eneste bekymring er, at Morse har en historie med hjernerystelser, der desværre allerede er fortsat i årets træningslejr hos Bills. Derudover bliver det rigtigt spændende at se, hvad rookien Cody Ford, der formentlig skal starte på højre tackle, kan drive det til i sin første NFL-sæson. 22-årige Ford havde en flot college-karriere hos Oklahoma, men han blev aldrig rigtig testet af Big 12-konferencens generelt svage forsvar. Nogle har sat spørgsmålstegn ved hans atletiske potentiale, og der har været snak om, at han måske i det lange løb vil fungere bedre som guard. Her lader det dog til, at McDermott og Daboll i første om gang satser på de to erfarne nyinvesteringer Quinton Spain og Jon Feliciano, evt. suppleret med veteran-reserven Ty Nsekhe. Alle tre er spillere, der hidtil er fløjet under radaren, men faktisk har leveret på et hæderligt niveau.
Et andet vilkår, der bør styrke angrebets samlede formåen, er, at receiverkorpset ser væsentligt mere interessant ud end det længe har været tilfældet. Tilføjelserne John Brown og Cole Beasley, der er kommet til fra hhv. Ravens og Cowboys, er på ingen måde spillere, der i sig selv kan løfte et angreb, men som led i en større plan kan de vise sig at være yderst vigtige bidragsydere pga. deres kvaliteter som hhv. dyb trussel og sikre hænder på korte ruter. Læg dertil, at 2.årsspilleren Robert Foster viste rigtig gode takter som rookie på trods af, at han var undrafted, og derfor potentielt kan udvikle sig endnu mere i sit andet år i ligaen. Endelig er problembarnet Zay Jones også fortsat på holdet, og med 652 yards samt 7 touchdowns viste han trods alt, at en fin NFL-karriere endnu ikke er udelukket for ham. Bills har også fået en potentiel opgradering på tight end i form af den tidligere Bengal Tyler Kroft. Han brækkede dog foden ved en af holdets mini-træningslejre i offseason, og det er usikkert, hvornår han bliver klar til at spille.
Den største profil på Bills-angrebet er nok fortsat running back LeSean McCoy, men lidt som forventet så begyndte alderen efterhånden at vise sig for den efterhånden 31-årige stjernespiller. På jorden faldt ”Shady”s produktion til 514 yards og kun 3,2 yards pr. forsøg, hvilket er det laveste i hans karriere. Selvom at den forbedrede offensive linje måske kan hjælpe på problemerne, er det alligevel klart, at Bills ikke længere kan trække så store veksler på McCoy som tidligere, hvorfor holdledelsen også har hentet et par forstærkningerne ind til at understøtte den aldrende løber. Her er det måske lidt specielt, at den ene tilføjelse er den efterhånden 36-årige Frank Gore, men den kommende Hall of Famer viste faktisk sidste år hos Dolphins med 722 yards og 4,6 yards pr. forsøg, at han bestemt fortsat har noget i tanken. Dertil kommer rookien David Singletary, der blev draftet i 3.runde af årets draft. Han kan måske udvikle sig til en kommende starter, men skal nok primært bruges som supplering af veteran-duoen McCoy & Gore indtil videre.
Forsvaret
En solstråle-historie fra 2018 i Buffalo var helt klart, at holdets forsvar endte som et af de bedste i ligaen i den sæson, der skulle vise sig at blive holdlegenden Kyle Williams sidste i NFL. Den bundsympatiske Williams valgte nemlig at trække sig tilbage efter 13 sæsoner, der alle foregik i det nordlige New York, men faktisk lykkedes det muligvis McDermott og co. at finde hans afløser i årets draft. For lidt overraskende var Ed Oliver fortsat ledig, da det blev Bills’ tur til at vælge som nr. 9, og så snuppede Buffalo-mandskabet den defensive tackle fra Houston, der har været et af de mest omtalte navne blandt årets nye navne. 21-årige Oliver er nemlig på mange måder den foreløbige kulmination på NFL-holdenes begejstring for mindre og hurtigere spillere a la Aaron Donald på positionerne i midten af det forreste forsvar. Netop Donald har der været mange sammenligninger med, og håbet er helt klar for McDermott, at rookien kan blive en pass rush-trussel i midten på samme måde som de sidste to års defensive MVP. Spørgsmålet er dog, om Oliver måske er for klejn til at matche de offensive linjemænd i NFL. Han kommer dog uden tvivl til at udgøre et alternativ og supplement til Bills-forsvarets øvrige navne på positionen som Star Lotulelei, Harrison Phillips og Jordan Phillips, der alle er mere klassiske defensive tackles og bedst mod løbet.
Et andet argument for, at Olivers potentiale som quarterback-jæger har haft stor betydning for valget af ham, er, at lige præcis pass rushet fortsat var en facet af det defensive spil, der ikke helt fungerede optimalt i den ellers flotte 2018-sæson for Bills-forsvaret. Med kun 36 sacks lå McDermotts tropper i den tunge ende ift. at få fat i modstanderens quarterback, og selvom edge-trioen Jerry Hughes, Shaq Lawson og Trent Murphy alle er hæderlige spillere, er der ikke nogen af dem, der er i stand til at dominere de offensive tackles i NFL. Til gengæld kan de muligvis være i stand til at udnytte den yderligere plads, som tilføjelsen af Oliver måske kan skabe. Det gælder ikke mindst for den 30-årige Hughes, der har været holdets bedste mand på kanten de sidste par sæsoner, og som belønning har han også fået sin kontrakt forlænget til og med 2021-sæsonen.
Presspillet kan dog også få hjælp fra det næste led i forsvarskæden, hvor det især bliver spændende at følge en spiller i år. Da Tremaine Edmunds debutere i åbningskampen mod Ravens sidste år, var han den til dato yngste spiller i NFL, og selvom at der især i starten var en del begynderfejl, så vidste det enorme linebacker-talent mod slutningen af grundspillet, at hypen omkring hans potentiale formentlig var helt berettiget. Hvis den blot 21-årige Edmunds fortsætter sin udvikling her i sin anden sæson, vil han med tiden formentlig ende som en af de mest dominerende profiler på sin position i NFL, uanset om det gælder som grusom tackler mod løbende modstandere eller solid markør i opdækningen af de korte ruter. En rigtig god forudsætning for Edmunds’ fortsatte udvikling er, at han fortsat har veteranen Lorenzo Alexander ved sin side, der efter en omskiftelig karriere virkelig har fundet et hidtil uset topniveau de sidste tre år i Buffalo. Udover at være forsvarets hjerte og spilfordeler har 36-årige Alexander også fået en rolle som ekstra mand i pass rushet, hvilket han udnyttede til at levere 6.5 sacks sidste år. De to profiler Edmunds og Alexander suppleres i øvrigt fint 3.årsspilleren Matt Milano, der også er solid i opdækningen, mens det bliver spændende at se, hvilken rolle rookien Vosean Joseph får tildelt.
Den mest imponerende kæde på Bills-forsvaret var dog også sidste år den bagerste defensiv, der havde en stor del af æren for, at Buffalo-mandskabet var det hold, der tillod færrest kastede yards af alle sidste år, samt også var blandt de sværeste at score imod gennem luften. På cornerback-positionen har 24-årige Tre’Davious White allerede etableret sig selv som en skræk i livet på quarterbacks og receivere efter blot to år i ligaen. Modstanderen forsøger således ofte at undgå at kaste i Whites retning, men det løser ikke nødvendigvis problemerne. Bills har nemlig to andre meget spændende unge cornerbacks i Levi Wallace og Taron Johnson, der som rookies sidste år på fornemmeste vis udfyldte det hul, der opstod, da veteranen Vontae Davis på meget aparte vis valgte at indstille karrieren midt i den tidligere omtalte åbningskamp mod Ravens. Wallace i øvrigt med det udgangspunkt, at han var undrafted. Læg dertil til at solide E.J. Gaines er vent tilbage efter en enkelt sæson i Cleveland, og at det tidligere 1.runde-draftvalg fra Texans Kevin Johnson også er blevet tilføjet truppen, og pludselig skal vi til at snakke om Bills’ cornerback-gruppe som en af de farligste i NFL. Det kan så passende suppleres med, at safety-duoen Jordan Poyer og Micah Hyde også er blandt ligaens bedste tandems på deres positioner. Især Poyer har virkelig fået etableret sig selv som ballhawk med endnu 4 interceptions i 2018-sæsonen, hvor Buffalo-mandskabet med 16 stk. i alt også var blandt de bedste til at stjæle bolden gennem luften.
Konklusionen
Samlet set virker Bills for mig som det næstmest helstøbte mandskab i AFC East inden årets sæson. Forsvaret kan virkelig gå hen og blive et af de mest farlige i NFL, hvis udviklingen fortsætter med at gå i den rigtige retning, og som vi så med Bears sidste år, kan det bære et hold rigtigt langt, også selvom at quarterbacken ikke tilhører ligaens elite. Imidlertid står og falder det hele alligevel i sidste ende med Josh Allen og hans evne til at løfte sit spil i en sæson nr. 2, hvor han vitterligt har fået bedre arbejdsbetingelser. Her har jeg unægteligt fortsat min tvivl, og indtil at jeg bliver modbevist, ser jeg ikke Buffalo-mandskabet vende tilbage til slutspillet eller at presse Patriots for alvor.
- Navn: Buffalo Bills
- Ejer: Terry Pegula (siden 2014)
- Cheftræner: Sean McDermott (siden 2017)
- Hjemmebane: New Era Field i Orchard Park, New York (siden 1973)
- Antal mesterskaber: 2 (1964 og 1965, begge i AFL)
- Resultat 2018: Elimineret i grundspillet (record: 6-10)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 2 i AFC East (record: 7-9)
- Årets gennembrud: DT Ed Oliver
- Årets nøglespiller: QB Josh Allen
Red Zone Blog 