Efter at være blevet delvist det mest vindende hold i Super Bowl-æraen er de forsvarende mestre klar til at jagte endnu en titel. Kun quarterbackens alder kan vise sig at blive et problem.
2018-sæsonen og offseason
New England Patriots begyndte sidste sæson efter nederlaget i Super Bowl LII som de efterhånden har fået for vane. September har nemlig udviklet sig til en forlænget preseason for Belichick, Brady og resten af New England-mandskabet, og det resulterede endnu engang i et par mærkværdige nederlag, så Patriots gik ind i sæsonens anden måned med en lidt skuffende 2-2 record. Herefter gik det imidlertid også som vanligt med at få vendt tingene rundt, og med kun 3 nederlag i de resterende 12 kampe kunne Belichicks tropper endnu engang sætte sig på 1.pladsen i NFC East for 10.sæson i træk. Succesen var endnu engang båret af angrebet, der var i top 5 samlet set og i top 10 gennem både luften og på jorden, men forsvaret bidrog også mere end tilfældet var i 2017, hvor offensiven i perioder var nærmest alene om at bære Patriots.
11-5 recorden var nok til at sikre 2.seed i AFC, hvorfor Patriots først trådte ind i slutspillet i 2.runde, hvor de startede med mere eller mindre at køre Chargers over. Derefter ventede det, der af mange blev betragtet som den moralske Super Bowl i form af opgøret mellem den aldrende legende Tom Brady og et Chiefs-mandskab, der blev ført an af NFL’s nye unge quarterback-stjerne Patrick Mahomes. Den duel trak Brady sig sejrrigt ud af, og således var Patriots klar til deres niende mesterskabskamp siden årtusindeskiftet. I den store finale mod Rams viste forsvaret sig så fra sin allerbedste side, da 13 point viste sig at være nok til at sikre New England-mandskabet det sjette Vince Lombardi-trofæ, hvilket er en tangering af Steelers’ hidtidige rekord. Den store forskel er dog, at Bill Belichick og Tom Brady har været med i samtlige af Patriots’ titler.
Den store triumf i Super Bowl LIII ændrede dog ikke på tilgangen til offseason, der er forløbet næsten fuldstændig som den plejer i New England. Et par store profiler har som ventet sagt farvel, men efter et par fornuftige investeringer i free agency og en bundsolid draft er det svært at påstå, at Patriots skulle være et markant dårligere mandskab ved indgangen til årets sæson. Faktisk vil nogen måske mene, at truppen om helhed virker mere helstøbt nu. På trænersiden er der dog et spørgsmålstegn ift. den defensive side, da holdet endnu engang må skifte ansvarlig for spilkaldene på forsvaret. Brian Flores blev nemlig den seneste i rækken af Belichick-assistenter, der er blevet forfremmet til cheftræner, da Dolphins ansatte ham tilbage i februar. Oprindeligt var det planen at den tidligere Buccaneers-cheftræner Greg Schiano skulle overtage Flores’ job, men han valgte pludselig at springe fra igen. Derfor peger det lige nu i retning af, at Belichick selv vil stå for de defensive spilkald. På angrebssiden er der derimod ingen slinger i valsen, da Josh McDaniels efter sidste offseasons kontroversielle flirten med Colts, ikke var nær så ombejlet i år. McDaniels upåklagelige samarbejde med Brady kan således fortsætte mindst endnu en sæson. Til gengæld har der været drama helt i toppen af Patriots-organisationen, da holdejer Robert Kraft kort efter Super Bowl blev impliceret i en sag om prostitution. Det har nok ikke påvirket sæsonforberedelserne, men det har ikke desto mindre pustet til rygterne om, hvorvidt den aldrende Kraft snart har tænkt sig at lade sit livsværk gå videre til sønnen Jonathan, der allerede i dag fungerer som holdpræsident.
Angrebet
Når sæsonen begynder d. 5.september vil Tom Brady være NFL’s klart ældste spiller med sine 42 år, og uanset hvad man ellers synes om manden, som de fleste efterhånden anerkender som den største quarterback nogensinde, er det i sig selv imponerende, at han fortsat kan holde et tårnhøjt niveau. 2018-sæsonen var således på ingen måde et tegn på alderens trykken, for med 4.355 yards, 29 touchdowns, kun 11 interceptions og en rating på 97.7 var ”Tom Terrific” endnu engang klart blandt NFL’s bedste spilfordelere. Eneste lille bekymring kan være, at der var momenter, hvor vi måske for første gang kunne ane, at fysikken ikke længere helt kan følge med hovedet hos den levende legende, hvorfor det naturligvis bliver interessant at se, om denne udvikling fortsætter i år. Der er har dog – i modsætning til sidste år – ikke været nogen snak om fremtidig pensionsplaner fra Brady-lejren, så vi må antage, at alt i udgangspunktet er som det skal være. Det lader også til, at Belichick og McDaniels fortsat har fuld tillid til deres quarterback, for med Brian Hoyer som den primære reserve, er der reelt ikke noget alternativ, hvis alderen endelig indhenter Brady.
En ting bliver dog helt anderledes i år, når det handler om Patriots’ kasteangreb. For første gang siden 2009 må Brady nemlig undvære sit yndlingsmål Rob Gronkowski. I en alder af blot 30 år har den fantastiske men også skadesplagede tight end nemlig valgt at lægge footballen på hylden, og uanset om det bliver veteranen Benjamin Watson, jouneymanden Lance Kendricks eller rotationsspilleren Matt LaCosse, der kommer til at overtage starterpladsen på den position, bliver det en kæmpestor nedgradering. Det ligger samtidig også et endnu større pres på holdets regulære receivere, der i 2018-sæsonen var præget af, at der virkelig manglede talent på holdkortet. Den erfarne Julian Edelman bidrog som vanligt fint med 850 yards og 6 touchdowns, efter at han sad ude med karantæne de første fire uger, men bag ham var der godt nok ikke meget at komme efter. Det lykkedes nemlig heller ikke for Belichick og co. at hjælpe problembarnet Josh Gordon, der nu er suspenderet på ubestemt tid. Gordon har godt lige søgt om at blive genindlemmet i NFL, men det er ikke en situation, som hans hold kan satse på. Derfor har Patriots også for første gang i mange år hentet nogle solide forstærkninger ind til receiverpositionen i offseason, der skal supplere Edelman bedre end sekunda-spillere som Philip Dorsett og Dontrelle Inman. Mest interessant er årets 1.runde-draftvalg N’Keal Harry. Han var i college kendt for at kunne levere nogle virkeligt spektakulære spil og producere yards med bolden i hånden. Han er dog hverken specielt hurtig eller atletisk, hvorfor han i hvert fald som udgangspunkt ikke ser ud til at blive den nye løsning på ydersiden. Den rolle er måske i stedet tiltænkt den erfarne Demariyus Thomas. Han har haft en rigtig flot NFL-karriere som stjerne-reciever hos Broncos i årene med Peyton Manning, men over de sidste to sæsoner er det gået noget tilbage for 31-årige Thomas, der i år vender tilbage til football-banen, efter at han rev akillessenen over sidste år hos Texans. Brady plejer dog at kunne få rigtigt meget ud af sine medspillere, så mon ikke at både Harry og Thomas vil nyde godt heraf.
Brady og receiverne vil formentlig også få god hjælp fra løbespillet, der med udgangspunkt i konceptet om en running back-komite bevægede sig op i top 5 ift. både yards og touchdowns i 2018. Her var tilføjelsen af rookien Sony Michel helt afgørende, for på trods af at han missede 5 kampe, leverede han alligevel 931 yards og 6 touchdowns. 24-årige Michel lader således til at skulle udgøre rygraden i Patriots bagerste angreb, sammen med den lille vævre James White, der med hele 87 grebne bolde, 751 yards og 7 touchdowns faktisk var et af Bradys vigtigste våben sidste år. Patriots har dog også via draften tilføjet et nyt løbevåben i form af 3.runde-valget Damien Harris, der formentlig vil kunne aflaste Michel, og dermed forhåbentligt nedbringe risikoen for skader. Harris er på ingen måde spektakulær, men han kan spille den rolle, der er nødvendig, hvilket er klassisk for en Patriots-running back. Med Michel, White og Harris rimeligt sikre, bliver det spændende at se, om der bliver plads til både Rex Burkhead, Brandon Bolden og fullbacken James Develin i den endelige trup.
En stor del af forklaringen på Patriots’ offensive succes skal også findes på den offensive linje, der endnu engang var blandt NFL’s bedste i 2018. Især midten med Joe Thuney, David Andrews og ikke mindst Shaq Mason var fremragende, og de tre vender alle tilbage som startere i år, ligesom den solide højre tackle Marcus Cannon. Til gengæld må Patriots for anden sæson i træk skifte starter på venstre tackle, da Trent Brown efter blot en vellykket sæson som starter er blevet sendt til Oakland på en monsterkontrakt. I udgangspunktet står sidste års 1.runde-draftvalg Isaiah Wynn til at skulle tage over, men han vil i så fald blive den mindste startende tackle i ligaen. Derfor er der nogen der taler for, at Wynn i stedet bør omskoles til en fremtidig starter som guard, mens at tackle-positionen skal overlades til årets 3.runde-valg Yodny Cajuste. Sidstnævnte virker dog pt. mere som et projekt til fremtiden. Uanset hvad er det dog muligt, at Wynn og Cajuste kan være led i en større plan om at udvikle kommende startere. Denne plan indeholder også Hjalte Froholdt, der blev draftet af Patriots i 4.runde, og dermed ser ud til at blive den første danske spiller på banen i NFL siden Morten Andersen.
Forsvaret
En af de positive udviklinger, som Patriots kunne notere sig sidste år, var, at forsvaret tog et pænt skridt fremad statistisk set. En del af forklaringen herpå skal især findes i holdets evne til at stoppe modstanderens løb, hvor midten af det forreste forsvar med de to kæmpestore bjørne Danny Shelton og Adam Butler lukkede totalt af for modstanderens running backs. Det kan bl.a. ses på mængden af tilladte touchdowns på jorden, hvor Patriots med kun 7 var næstbedst i NFL. Shelton og Butler vil igen i år blive suppleret af Lawrence Guy, der i modsætning til de to stopklodser også kan bidrage med lidt mod kastet.
En anden forklaring på den forbedrede indsats mod løbet var, at linebacker-gruppen, der hos Patriots i høj grad er situationsbestemt, fungerede endnu bedre i denne rolle i 2018. Den rutinerede Dont’a Hightower spillede hele 15 kampe, og selvom han ikke i sig selv er nogen fantastisk spiller, betyder han utroligt meget i rollen som leder og indpisker. Håbet er, at 29-årige Hightower kan fortsætte i denne rolle i år, igen suppleret af Kyle Van Noy og Elandon Roberts samt af Jamie Collins, der er vendt tilbage til New England efter 3 sæsoner hos Browns. Fælles for Hightower, Van Noy, Roberts og Collins er imidlertid, at de alle har deres begrænsninger i opdækningen. Derfor håber Belichick og co. på, at den 22-årige 2.årsspiller Ja’Whaun Bentley kan vende tilbage på samme niveau, som han nåede at vise i sidste sæsons tre første kampe, inden at en overrevet biceps holdt ham ude resten af 2018.
Kasteforsvaret havde nemlig fortsat sine klare mangler i 2018, og selvom at Belichick fastholder, hans situations-system også fungerer godt ift. pass rush, så er det et faktum, at Patriots med kun 30 sacks var et af NFL’s dårligste hold til at komme frem til modstanderens quarterback sidste år. Da holdets bedste mand på edge-positionen Trey Flowers samtidig rejstd til Detroit i free agency, var det klart, at der skulle ske noget på positionen. Ind er derfor kommet veteranen Michael Bennett, der leverede 9 sacks hos Eagles sidste år, og dermed fik bevist, at han sagtens kan finde ud af at lægge pres på i en alder af 33. Samtidig lavede Belichick og co. lidt af et scoop, da de i 2.runde af draften valgte Chase Winovich fra Michigan. Han stod i college lidt i skyggen af sin holdkammerat Rashan Gary, men i virkeligheden leverede 22-årige Winovich ofte langt mere stabilt gode præstationer. Han er en bundsolid slider og intelligent fighter, der passer perfekt ind i Patriots’ filosofi og vil kunne levere en solid portion pres-spil hver eneste uge. Suppleret med Deatrich Wise og John Simon kan duoen Bennett og Winovich måske gøre livet vanskeligere for modstandernes kasteangreb, end det var tilfældet i 2018.
Skylden for problemerne mod kastet kan fortsat ikke kastes på det bagerste forsvar. Den erfarne safety-trio Devin McCourty, Patrick Chung og Duron Harmon er fortsat til sammen blandt de bedste i NFL, og alle tre spillere levere fortsat på hver deres måde et uvurderligt bidrag til Patriots’ defensiv. De er alle klar til endnu en sæson i New England, omend Chung har skulle kæmpe sig tilbage, efter at han brækkede armen i Super Bowl. På cornerback-positionen etablerede Stephon Gilmore sig sidste år som en af de allerbedste i ligaen, samtidig med at det lykkedes at løse problemerne modsat den 28-årige stjerne ved at opgive Eric Rowe og erstatte ham med en kombination af de to hidtil ukendte spillere Jonathan Jones og J.C. Jackson samt McCourtys tvillingebror Jason. Sidstnævnte fik en ny kontrakt i offseason, og sammen med de to uslebne talenter vil han formentlig fortsat kunne udgøre en meget solid sidste skanse for de forsvarende mestre, der godt nok tillader mange yards, men sjældent giver modstanderne mange point.
Konklusionen
Så længe at cheftræneren hedder Bill Belichick og quarterbacken hedder Tom Brady vil Patriots være blandt forhåndsfavoritterne til mesterskabet. Derudover har de fortsat en kæmpe fordel af at være placeret i en division, hvor niveau-forskellen på dem og de øvrige hold fortsat virker overvældende. Ligesom sidste år er det således kun i det tilfælde, at Bradys alder endelig indhenter ham, at jeg for alvor kan se Patriots få problemer med at nå slutspillet, hvorefter alt som bekendt kan ske. Faktisk tror jeg, at der er gode chancer for, at vi som helhed kommer til at opleve et bedre New England-mandskab i 2018, hvilket jo peger i retningen af en mulig titel nr. 7 for de forsvarende mestre.
- Navn: New England Patriots
- Ejer: Robert Kraft (siden 1994)
- Cheftræner: Bill Belichick (siden 2000)
- Hjemmebane: Gillette Stadium i Foxborough, Massachusetts (siden 2001)
- Antal mesterskaber: 6 (2001, 2003, 2004, 2014, 2016 og 2018)
- Resultat 2018: Super Bowl-vinder (record i grundspillet: 11-5)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 1 i AFC East (record: 12-4)
- Årets gennembrud: EDGE Chase Winovich
- Årets nøglespiller: LT Isaiah Wynn
Red Zone Blog 