I ørkenstaten Arizona har de sagt farvel til cheftræneren og en række veteraner. Der er dog ikke tale om en total genopbygning, men det er usikkert hvor langt udskiftningerne bringer dem i år.
2017-sæsonen og offseason
For NFL’s ældste hold blev 2017-sæsonen altovervejende en skuffelse. Der var lagt op til, at sidste tur i manegen for de aldrende stjerner Larry Fitzgerald og Carson Palmer samt cheftræner Bruce Arians også skulle være et sidste forsøg på at vinde det mesterskab, som Cardinals ikke har vundet siden 1947. Det lykkedes dog på ingen måde, for det rødklædte mandskab fra ørkenstaten Arizona var hårdt udfordret af både en lang række skader til afgørende nøglespillere samt et generelt enormt ustabilt niveau. Fra uge til uge kunne holdet spille både glimrende og frygteligt, og det var på intet tidspunkt muligt at opretholde et kontinuerligt højt niveau. Det kunne ses fra starten af, da Cardinals over de første 7 uger gik fra tabe til at vinde igen og igen, og således endte på en 3-4 record, da holdet gik på sæsonpause i spiluge 8.
Efter friugen fortsatte tendensen resten af sæsonen, og selvom bundniveuet blev højere undervejs, endte Cardinals meget passende på en 8-8 record. Også internt i divisionen endte det med hhv. 3 sejre og 3 nederlag, hvilket gjorde at holdet sluttede som nr. 3 i NFC West. Det skete på baggrund af et angreb, der samlet set var lidt under middel, men i realiteten havde store vanskeligheder. På jorden var holdet 3.dårligst ift. både producerede yards pr. kamp og touchdowns, mens det gennem luften ganske vist gik noget bedre ift. yards-produktion, men også her var der store problemer ift. touchdowns og ikke mindst antallet af interceptions. Til gengæld leverede forsvaret igen en lidt overset og bundsolid præstation, hvor det faktisk var placeret i omegnen af top 5. Således er der i hvert fald defensivt set noget at bygge videre på i Arizona ift. i år.
Selvom at det ikke var meldt ud på forhånd, var det ikke rigtigt overraskende af 65-årige Bruce Arians valgte at træde tilbage som cheftræner efter en periode på 5 sæsoner, der altovervejende har været succesfulde, omend det ikke lykkedes den vellidte Arians at bryde mesterskabstørken. Således måtte Cardinals ud på trænermarkedet for at finde en erstatning, og her faldt valget på 49-årige Steve Wilks. Han kommer med 12 års erfaring fra diverse assitenttrænerroller på forskellige NFL-hold, og har især været meget knyttet til den nuværende Panthers-cheftræner Ron Rivera. Efter at have arbejdet under Rivera, da denne var defensiv koordinator for først Bears og derefter Chargers, tog Wilks med til Charlotte i 2012, hvor han frem til og med 2016 varetog stillingen som træner for holdets bagkæde. Fra 2015 havde Wilks ligeledes titel af assisterende cheftræner og inden sidste sæson blev han så også forfremmet til defensiv koodinator. Det var fra dette udgangspunkt, at han i januar blev tilbudt cheftrænerposten hos Cardianls, som han efterfølgende sagde ja til.
Efter sin tiltrædelse har Wilks i samarbejde med sportsdirektør Steve Keim, der går ind i sin 6.sæson på sin post, gennemgået truppen for at finde de opgraderinger, der kan bringe Arizona-mandskabet tættere på, at forløse drømmen om at vinde den titel, som ingen har stræbt efter i så mange år uden at nå den som Cardinals. Det har med tanke på sidste sæson naturligt handlet om, at styrke et angreb, der efterhånden slet ikke længere havde det niveau, som det havde da holdet nåede NFC-finalen i 2015. Således har næsten alle holdets store nyerhvervelser været af offensiv karakter, omend der også har været enkelte tilføjelser på forsvaret. Defensiven har desuden sagt farvel til en række veteraner, men her lader analysen til at være, at de mange yngre kræfter, som forsvarstruppen indeholder, kan løfte opgaven. Derudover har Wilks selvfølgelig brugt tid på at få sammensat sig et trænerteam, der naturligt primært består af nye folk, omend han har beholdt et par navne fra forgængeren Arians’ trænerstab. På koordinatorposterne er der dog skiftet ud, og her bliver Al Holcomb, der skal styre de defensive tropper. Han kommer med 4 års erfaring som linebackertræner hos Panthers i bagagen, og er således en kollega, som Wilks har taget med sig fra sit tidligere job. Hvor Holcomb hos Cardinals har koordinatoransvar for første gang, har den nye øverste chef for angrebet Mike McCoy masser af erfaring fra en tilsvarende position hos Broncos i flere omgange samt 4 sæsoner som cheftræner hos Chargers. McCoy har dog noget at bevise, da han i sidste sæson blev fyret midtvejs af Broncos, hvorfor hans ansættelse virker en anelse overraskende.
Angrebet
Cardinals kæmpede som sagt med en del skadesproblemer sidste år, men ingen af disse ramte så hårdt, som den håndledsskade, der kostede running back David Johnson hele sæsonen. 26-årige Johnson var udset til at skulle være holdets helt store offensive stjerne i sidste sæson i kraft af hans store kvaliteter i begge facetter af angrebsspillet, hvorfor tabet af ham allerede i spiluge 1 var en regulær katastrofe. Alle forsøg på at erstatte ham mislykkedes, og det var en meget væsentlig forklaring på, at holdets løbeangreb var så dårligt som tilfældet var i 2017. Det positive nu er dog, at Johnson er tilbage, og der er faktisk god grund til at håbe på, at han i år kan levere det, som han var forventet at gøre sidste år. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at Johnson fortsat er ung, og at hans skade fra sidste år ikke var en af de frygtede knæ- og ankelskader, som ofte koster running backs meget ift. fart og bevægelse.
Running back-stjernen bliver uanset hvad afgørende, fordi han på alle måder kan være med til at tage noget af presset væk fra holdets to nye quarterbacks. Som ventet blev 2017-sæsonen endestationen for veteranen Carson Palmer, der endnu engang sluttede en sæson på skadeslisten. Som erstatning hentede Cardinals i første omgang den rutinerede Sam Bradford hos Vikings, der ligeledes havde fået sidste års sæson ødelagt af en skade. Konkret var det et knæproblem, der satte en stopper for den 30-årige spilfordeler, hvilket desværre har været en tilbagevendende ting gennem hele hans karriere. Imidlertid har Bradford, når han har været skadesfri, faktisk leveret nogle rigtigt fine præstationer. Ikke mindst hans 2016-sæson i Minneapolis var rigtigt flot, og derfor er det ikke helt ulogisk at Wilks og co. har tildelt ham rollen som starter indtil videre. Ved draften blev det dog klart, at Bradford ikke er Cardinals’ langsigtede løsning som spilstyrer. Det lykkedes nemlig holdet at snuppe den sidste tilbageværende af de rookie-quarterbacks, som der var blevet talt en del om på forhånd. 21-årige Josh Rosen var faktisk af mange blevet beskrevet, som den, der var mest NFL-klar, men pga. hans tendens til at udfordre spilkald og begrænsede mobilitet, er nogle mandskaber nok blevet lidt skræmt af ham. Det kan vise sig at blive Cardinals’ hæld, for Rosen har i sæsonoptakten lignet en spiller, der er hurtig til at lære og har de nødvendige kvaliteter ift. at blive starter i NFL på den lange bane. Ikke mindst hvis han får tid til at lære af og bagved Bradford.
Den quarterback, der ender med at spille for Cardinals, kommer til at kaste til en receivergruppe, som det er lidt svært at blive klog på. Den indeholder dog en regulær legende, som til holdets store glæde endte med at udskyde sit otium endnu et år. Larry Fitzgerald, der i år går ind i sin 15.sæson i NFL og i Arizona, overhalede sidste år den nyudnævnte Hall of Famer Randy Moss som nr. 3 på listen over flest receptions og antallet af yards gennem en karriere, og med mindre alt går galt i år, vil han også have passeret Terrell Owens på 2.pladsen, når årets sæson er forbi. Når jeg tør sige det så sikkert er det fordi, at Fitzgerald, på trods af sine efterhånden 35 år, fortsat spiller på et meget højt niveau. Hans 1.156 yards og 6 touchdowns fra sidste år viser, at han stadig hører til tæt på NFL’s receiverelite. Udover Fitz er det dog på ingen måde sikre navne, der pryder Cardinals’ receiver-holdkort. 2.årsspilleren Chad Williams har imponeret i sæsonoptakten og ligner umiddelbart holdets 2.receiver, mens speedsteren J.J. Nelson fortsat kan spille en rolle som dyb trussel, omend hans hænder meget gerne må blive bedre. Derudover så en ny potentiel profil måske dagens lys sidste år i form af den udraftede rookie-tight end Ricky Seals-Jones, der i slutningen af sæsonen pludselig begyndte at bidrage meget solidt. Endelig valgte Cardinals Christian Kirk i 2.runde af draften, og selvom at den 21-årige rookie nok lige skal tilvendes, har han allerede nogle fine kvaliteter ift. både ruteløb og fremdrift med bolden i hænderne.
Imidlertid kan den offensive linje nemt komme til at blive så stort et problem, at den ender med at begrænse de mange spændende profiler på resten af Cardinals’ angreb. For både left tackle D.J. Humphries og left guard Mike Iuparti samt de nytilkommende folk på right guard Justin Pugh og right tackle Andre Smith gælder det, at de faktisk er mere end solide, hvis de spiller op til deres topniveau. De har bare alle det tilfælles, at de har haft svært ved at ramme deres topniveau kontinuerligt, samt at de alle har været hårdt plagede af skader over de seneste par sæsoner. Derudover har Arizona-mandskabet allerede mistet den forventede starter på centerpositionen A.Q. Shipley, hvorfor at det bliver den blot 22-årige rookie Mason Cole, der skal være sidste mand på linjen.
Forsvaret
Som tidligere nævnt leverede Cardinals’ defensiv faktisk en flot præstation sidste år, selvom det druknede lidt i angrebets kvaler. Det så især godt ud mod løbet, hvor holdet var 6.bedst til at begrænse modstanderens yards-produktion. Der blev dog nok tilladt lidt var mange touchdowns på jorden set ift. hertil. Derimod var der nogle mindre problemer mod kastet, hvor det var relativt nemmere at både flytte bolden og få den i endzone mod Arizona-mandskabet. Derudover kunne både antallet af sacks og interceptions samlet set godt være højere, selvom at hhv. 37 og 15 på ingen måde er ringe.
Med indgangen til årets sæson er det især bagkæden, der ser rigtigt stærk ud. Patrick Peterson fylder ikke meget i interception-statistikkerne, men det skyldes nok først og fremmest, at de fleste modstandere simpelthen ikke tør kaste i hans retning. Det betyder, at den 28-årige cornerback ofte tager sin direkte modstander på receiverpositionen helt ud af kampen, hvilket bekræfter, at han fortsat tilhører NFL-eliten på sin position. Derimod har det ofte været et problem for Cardinals, at finde en solid løsning på positionen modsat Peterson, men den nytilkommende Jamar Taylor virker som en klar opgradering ift. tidligere. Med 3.årsspilleren Brandon Williams og journeyman-spilleren Bene Benwikere som alternativer ser Cardinals generelt godt besat ud på cornerback. Endnu bedre ser det dog ud på safety-positionerne, selvom at profilen Tyrann Mathieu og veteranen Tyvon Branch begge blev fritstillet i offseason. Antoine Bethea var sidste år en kæmpe faktor med 5 interceptions, og den efterhånden 34-årige profil ligner fortsat en mand, der kan gøre en kæmpe forskel ift. at skabe turnovers. Derudover greb holdledelsen chancen, da den glimrende Tre Boston af uransagelige årsager fortsat var arbejdsløs tæt på starten af training camp. 26-årige Bosten havde ellers en fremragende sæson hos Chargers i 2017, hvor han bidrog med 79 tacklinger og ligeledes 5 interceptions. Hans tilkomst gør, at Cardinals formentlig kan fortsætte med at bruge 2.årsspilleren Budda Baker, som en defensiv skakbrik, der kan arbejde overalt bagerst og midt på den defensive banehalvdel til stor hovedpine for modstanderen.
Udover det bagerste forsvar findes den største defensive stjerne hos Cardinals blandt holdets pass rushere. Med 17 sacks var Chandler Jones faktisk hele NFL’s bedste quarterback-jæger i 2017, og den 28-årige stjerne byggede således endnu et niveau på sit i forvejen fremragende spil. Samtidig er han også en solid faktor mod løbet på ydersiden. Jones var dog lidt en 1-mandshær sidste år, da den talentfulde Markus Golden kun spillede 4 kampe førend at han rev sit korsbånd over. 27-årige Golden er dog nu tilbage, og kan han genfinde sit niveau fra 2016, vil han og Jones igen blive en rigtig giftig duo. Problemet er dog, at der ikke er meget dybde bagved de to startere, hvorfor det kan blive et alvorligt slag, hvis en af dem bliver skadet.
Det var som sagt løbeforsvaret, der var den mest positive oplevelse sidste år, og her spiller den forreste kæde den afgørende rolle. Den erfarne Corey Peters er ikke længere den store faktor ift. presspillet, men han er fortsat en meget solid stopklods, hvis modstanderens running back kommer for tæt på. Den 30-årige defensive tackle vender igen tilbage i år, men det gør hans partnere fra sidste år Frostee Rucker og Josh Mauro ikke. Det betyder, at 3.årsspilleren Robert Nkemdiche skal til at leve op til sit talent, hvilket har været meget svært for ham indtil nu. Cardinals har dog også et par fornuftige alternativer i udviklingsspilleren Rodney Gunter og Olsen Pierre, der kan træde til, hvis Nkemdiche igen svigter. Sidstnævnte er også det bedste bud på en spiller, der kan supplere Jones og Golden med noget indvendigt pres.
Linebackerkæden er nok den enhed, der på forhånd virker mest usikker. Den omskolede safety Deone Bucannon skal nok tackle over hele banen som han plejer, men udover ham er der ikke mange sikre kort i truppen, efter at veteranen Karlos Dansby igen er blevet fritstillet. Det er selvfølgelig alt for tidligt at opgive 1.runde-valget fra sidste års draft Haason Reddick, men han skal tage et spring i sin udvikling ift. sin rookiesæson, hvis han skal kunne udgøre et stabilt supplement til Bucannon. Udover de to oplagte startere er der dog kun er mindre pålidelige spillere som de to journeymans Josh Bynes og Gerald Hodges samt den udraftede rookie Dennis Gardeck i truppen. Derfor kan skader også på denne position hurtigt blive et meget alvorligt problem.
Konklusionen
Jeg er måske farvet, men jeg ser ikke Cardinals som værende i gang med en komplet genopbygning, sådan som nogen har fremstillet det op til årets sæson. Efter at de fleste veteraner enten er stoppet eller blevet fristillet, ser truppen faktisk ud til at være rimeligt balanceret rent aldersmæssigt, og der er efterhånden masser af talent på begge sider af bolden. Det store problem er, at enkelte positioner er meget tynd besatte, hvilket igen gør holdet utroligt sårbart overfor skader. Derudover kan især den offensive linje blive en vanvittig stor hemsko for et ellers spændende angreb. Kombineret med et vanskeligt kampprogram tror jeg ikke, at mine røde helte vender tilbage til slutspillet i år. Men fremtiden ser helt bestemt lys ud i ørkenen, omend succesen nok må vente lidt endnu.
- Navn: Arizona Cardinals
- Ejer: Bidwell-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Steve Wilks (siden 2018)
- Hjemmebane: State Farm Stadium i Glendale, Arizona (siden 2006)
- Antal mesterskaber: 2* (1925*, 1947)
- Resultat 2017: Elimineret i grundspillet (record: 8-8)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 2 i NFC West (record: 7–9)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: RB David Johnson (31), CB Patrick Peterson (53), EDGE Chandler Jones (62) og WR Larry Fitzgerald (92)
- Årets gennembrud: TE Ricky Seals-Jones
- Årets nøglespiller: LB Haason Reddick
*Se det historiske afsnit i min optakt fra sidste år vedr. kontroverset omkring NFL-sæsonen 1925.
Red Zone Blog 