På trods af den længe ventede tilbagekomst til slutspillet i sidste sæson, er der mere grund til bekymring end optimisme i Buffalo. Meget peger nemlig på, at 2018 kan blive et rigtig hårdt år.
2017-sæsonen og offseason
Der var ikke mange, der inden sidste sæson for alvor troede på, at Bills endelig skulle få afsluttet den slutspilstørke, der havde varet ved siden ”The Music City Miracle” i slutspillet efter 1999-sæsonen. Der var forsigtigt positive vibrationer omkring den nye træner Sean McDermott, men med et svært kampprogram og en altovervejende middelmådig trup, så det rigtigt svært ud. Buffalo-mandskabet startede stabilt med 3 sejre og 2 nederlag i de første fem kampe, og fulgte op med yderligere to sejre i efter deres bye-week. Efterfølgende blev det dog til tre klare nederlag i træk, og generelt havde holdet store problemer i flere facetter af spillet. Tydeligst var kasteangrebet, der var det næstdårligste i hele ligaen, hvilket kortvarigt fik McDermott til at bænke quarterback Tyrod Taylor og erstatte ham med den uprøvede rookie Nathan Peterman, der dog efter 5(!) interceptions på en halvleg mod Chargers igen måtte tage plads på bænken. Lidt mindre opmærksomhed fik det, at Bills forsvar faktisk lå i den tunge ende af statistikkerne mod både kast og især løb, selvom defensiven netop skulle være McDermotts specialitet.
Med 6 kampe tilbage og en record på 5-5 var der altså intet, der tydede på, at 2017 skulle være året, hvor Bills endelig brød deres slutspilsforbandelse. Men takket være en forbedret indsats fra især defensiven vandt holdet 4 ud af de afsluttende kampe, hvor det kun var de to opgør mod de forsvarende mestre Patriots, der blev tabt. D. 31.december eksploderede det vinterkolde Buffalo så i glæde og forløsning, da byens helte endelig sluttede deres lange slutspilstørke med en sejr over ærkerivalerne Dolphins, samtidig med at Ravens højst overraskende tabte til de allerede-eliminerede Bengals. En 9-7 record var lige nøjagtigt nok til at snuppe de sidste wild card i AFC. Gensynet med slutspillet blev dog en kort fornøjelse. WildCard-opgøret mod Jaguars udstillede på alle måder deres modstanders offensive mangler, og selvom forsvaret fortsatte sit forbedrede niveau, måtte Bills forlade afgørelsen på NFL-sæsonen efter blot en kamp med et 10-3 nederlag.
Selvom der efterfølgende fortsat har været glæde over slutspilspladsen i Buffalo, har det samtidig været helt klart for holdets ledelse, at den kom på en lidt billig baggrund og at mandskabet på afgørende positioner faktisk er blandt de dårligste i NFL. Udfordringen i offseason har således været, at styrke truppen på netop disse positioner. Det er dog kun er lykkedes delvist. Fokus har især været på defensiven, der som sagt blev bedre i løbet af sidste sæson og som i cheftræner McDermotts verden naturligt er nøglen til vedvarende succes. Dette er holdledelsen altovervejende kommet i mål med, men satsningen her har været så massiv, at der ikke har været rum til at tilføje nævneværdige forstærkninger på store dele af angrebet, hvilket kan komme til at koste dyrt. Derudover traf Bills et meget kontroversielt valg i 1.runde af årets draft, som meget vel kan blive definerende for holdet nærmeste fremtid og ikke mindst McDermotts tid som holdets cheftræner. Et valg, som mange eksperter vel at mærke har rystet på hoved af.
Også uden for banen er der sket et par udskiftninger i offseason. Rick Dennison, der sidste år blev hentet ind fra Broncos, kunne ikke løse Bills mangeårige problemer i kasteangrebet og fik derfor kun en sæson på posten som offensiv koordinator. Han erstattes af Brian Daboll, der har fået sin træneruddannelse under Bill Belichick hos Patriots og kommer fra en tilsvarende stilling på University of Alabama. På forsvarssiden fortsætter den tidligere Vikings-cheftræner Leslie Frazier, der som sagt fik forbedret sin enhed i løbet af sidste sæson. Derudover har Bills efter 21 år sagt farvel til Russ Brandon, der som holdpræsident har været den forretningsmæssige leder af holdet i nyere tid. Hans plads er blevet overtaget af ejer Terry Pegulas kone Kim, der gradvist har spillet en større rolle i ledelsen af holdet siden Pegulas køb af holdet i 2014. Dette kunne tyde på, at holdets ejere vil til at spille en endnu mere aktiv rolle i den daglige drift af holdet.
Angrebet
Offensivt har Bills i nyere tid været et af NFL’s svageste hold, og dette blev bestemt ikke bedre i 2017, hvor angrebet producerede det 4.laveste antal yards pr. kamp af alle i ligaen. Dette har dog nærmest konsekvent været på trods af løbespillet, der sidste år igen var blandt de bedste. Den mand, der har det primære ansvar herfor er LeSean McCoy. ”Shady”, der kom til Bills fra Eagles inden 2015-sæsonen, har over de seneste 10 år været en af de mest stabile running backs i NFL, der sæson efter sæson har leveret på fremdrift på jorden på et meget højt niveau. Samtidig har han også konsekvent bidraget i kastespillet, hvorfor han meget af tiden nærmest har virket som en enmandshær. Dette var også tilfældet sidste år, hvor McCoy løb 1.138 yards, greb flere bolde end nogen anden på holdet og scorede sammenlagt 8 touchdowns. Skal Bills have mere offensiv succes i denne sæson, bliver ”Shady” igen den afgørende brik i det angreb, der igennem en del sæsoner har været NFL’s mest konservative. Spørgsmålet er dog, om han kan blive ved med at holde til den store arbejdsbyrde, som Bills indtil nu har pålagt ham. McCoy har nemlig lige passeret de 30, hvilket normalt er et signal om begyndelsen til enden for de fleste running backs i NFL. Dette kan være en del af forklaringen, at Buffalo har hentet en gardering i form af den ligeledes erfarne Chris Ivory. Han har dog også rundet 30 år, så han er heller ikke en langtidsholdbar løsning.
En anden faktor, der kan begrænse Bills’ løbeangreb i den kommende sæson, er den negative udvikling, som den offensive linje har været igennem i offseason. Sidste år var enheden faktisk blandt ligaens bedre, og især ift. løbeblokeringerne gjorde de fem forreste på angrebet det rigtig godt. Derfor er det noget nær en katastrofe at de tre bedste spillere på linjen nu er fortid i Buffalo. Mest profileret har tabet af left guard Richie Incognito været. Han har gennem de sidste par år været o-linens bundsolide leder efter en karriere, der ellers havde budt på en del alvorlige problemer. Nu er problemerne imidlertid vendt tilbage for Incognito, der endte med at rage uklar med holdledelsen og er blevet cuttet. Dette kom oveni, at den rutinerede center Eric Wood har besluttet at stoppe karrieren pga. en nakkeskade, og at left tackle Cody Glenn er blevet tradet. Tilbage står en o-line, hvor den bedste mand er 2-årsspilleren Dion Dawkins, og hvor der udover ham ikke er meget perspektiv for forbedring. Spillere som Vladimir Ducasse og Jordan Mills har erfaring, men mangler det nødvendige topniveau, mens de indhentede forstærkninger Russell Bodine og Marshall Newhouse mildest talt mangler at bevise deres værd.
Alt dette kan blive meget alvorligt for et hold, hvis kasteangreb har været notorisk ringe i efterhånden mange år, mens denne del af spillet kun er blevet mere afgørende. Sidste år var kasteoffensiven den næstdårligste i ligaen, og samtidig blev det i løbet af sæsonen klart, at Tyrod Taylor ikke passede ind cheftræner McDermotts forestilling om et startende NFL-quarterback. Derfor var det ingen overraskelse, at Bills’ styrmand gennem 3 sæsoner blev tradet væk i marts måned. Umiddelbart blev en mulig erstatning hentet ind omgående i form af den mangårige Bengals’ reserve A.J. McCarron, men hverken han eller tidligere omtalte Nathan Peterman har for alvor bevidst, at de har niveauet til at være startende quarterbacks i NFL. Derfor forventede de fleste, at Bills ville trade sig op i draften for at få fat i en ny offensiv leder. Imidlertid er der meget delte meninger om den mand, som holdledelsen endte med at vælge med 7.valget i årets draft. På overfladen ligner Josh Allen et hvert NFL-holds drøm om en quarterback. Han er veltalende, begavet og lever både ift. lederegenskaber og fysisk fremtoning op til de ideelle kriterier for en offensiv ansøger. Imidlertid er der en række advarselslamper, der blinker ud for den 22-årige rookie. For det første er University of Wyoming langt fra det mest profilerede college i USA, hvorfor deres modstandere heller ikke er blandt universitetsportens absolutte top. Endnu mere alarmerende er det dog, at Allens statistikker faktisk ikke er særligt imponerende. Især hans completion pct. har været rystende lav på collegeniveauet, og selvom alle er enige om, at hans armstyrke er imponerende, er der masser eksempler i NFL-historien på, at det ikke er nok.
Uanset om det bliver Allen, McCarron eller Peterman, der starter inde når sæsonen begynder, står de overfor en kæmpe udfordring med holdets receiverkorps, der måske er det svageste i hele ligaen. Sidste år greb ingen receiver mere end 3 touchdowns, og på nær McCoy og tight end Charles Clay har ingen af holdets receiver været i stand til at gribe bolde på et bare nogenlunde stabilt niveau. Kort inden sæsonstart sidste år blev det tidligere 1.runde-valg Sammy Watkins opgivet, og den indhentede afløser Jordan Matthews løftede heller ikke opgaven og er nu også fortid. Den tidligere Panther Kelvin Benjamin, der blev hentet ind midtvejs i sidste sæson og hvis manglende succes kan dækkes ind under, at han ikke nåede at tilpasse sig det nye system, kan måske være løsningen. Det samme gælder Corey Coleman, der netop er blevet hentet hos Browns og tidligere har vist eksempler på et meget stort talent. En forklaring på både Benjamins og Colemans manglende stabilitet kan dog være, at skader efterhånden har taget toppen af niveauet hos de ellers tidligere så lovende spiller, og hvis det er tilfældet, har Bills alvorlige problemer. En anden mulighed er 2-årsspilleren Zay Jones. Han skuffede dog gevaldigt i sin rookie-sæson, og hvis han heller ikke kan få gang i sit spil i år, ser det rigtigt svært ud. Truppen indeholder også bl.a. den tidligere Jets-spiller Jeremy Kerley og de to upåagtede rookies Ray-Ray McCloud og Austin Proehl, men selv den største optimist kan næppe tro på, at disse kan gøre en afgørende forskel.
Forsvaret
Efter sidste sæsons tur i slutspillet har cheftræner McDermott formentlig lang snor hos Pegula-familien. Et faktum, der dog helt sikkert irritere både cheftræneren og holdejerne er, at det ikke lykkedes den tidligere defensive koordinator for Panthers at levere en markant forbedring af forsvaret i hans første sæson på sidelinjen i Buffalo. Derfor har det i årets offseason været en klar prioritering for McDermott at styrke defensiven på samtlige positioner.
Et godt første eksempel herpå er holdets gruppe af pass rushere, der som helhed var blandt de dårligste i ligaen sidste år. De to startere Jerry Hughes og Shaq Lawson, der ellers på papiret er glimrende spillere, leverede kun 4 sacks hver gennem hele sæsonen og led klart under tabet af den tidligere profil Marcell Dareus, som blev endeligt opgivet i sidste sæson. Derfor har holdledelsen nu taget en chance ved at hente Trent Murphy ind som et yderligere bud på trussel på kanten. Den tidligere Redskin havde et mindre gennembrud i 2016-sæsonen, hvor leverede 9 sacks for sit daværende hold. Sidste år blev imidlertid fuldstændigt ødelagt af først en dopingdom og sidenhen et overrevet korsbånd. Nu er håbet, at Murphy kan genfinde 2016-takterne i nye omgivelser og med solide sparringspartnere i Hughes og Lawson.
Hvis der er en enhed på holdet, der har haft endnu mere brug for opgradering, er det dog helt klart det midterste forsvar. Det var nok den rigtige beslutning at gå af med Dareus, men det endte med at efterlade veteranen Kyle Williams meget alene. Det kunne bl.a. ses ved, at Bills’ løbeforsvar var ligaens 4.dårligste og at der ikke blev scoret flere touchdowns på løb mod noget andet hold. Derfor var det klart, at den 35-årige Williams skulle have hjælpe, og det har han i den grad fået. Først og fremmest er det lykkedes at hente Star Lotulelei til fra McDermotts tidligere arbejdsgiver. Den 28-årige defensive tackle med tongesiske rødder er nok fløjet lidt under radaren for mange, da han ikke er så flashy som mange af de største profiler på Panthers-forsvaret, men han har leveret solidt mod løbet i sine hidtil 5 sæsoner i ligaen og vil således være en stor opgradering. Derudover har Bills’ også hentet forstærkning i draften i form af Harrison Phillips, der blev taget i 3.runde. Rookien skal bevise, at hans manglende størrelse ikke er et problem ift. at spille i NFL, men han havde netop blokeringen af løbet som sit store speciale i college.
Det største defensive tab ift. sidste sæson er nok tacklingsmaskinen Preston Brown. McDermott har helt sikkert gjort det klart, at han ikke bare ville have en fuldgod erstatning, men også en spiller, der kunne være en fremtidig hjørnesten på forsvaret a la de linebackere han arbejdede med i Carolina. Derfor valgte Bills kort efter deres valg af Josh Allen igen at trade op i draften for at vælge den blot 20-årige Tremaine Edmunds. Med fødseldato d. 2.maj 1998 er han den yngste spiller, der nogensinde er blevet draftet, men det siger mere om hans niveau ift. spil og modenhed end noget andet. Edmunds vil først og fremmest skulle bidrage med sine massive atletiske evner som tackler, men i takt med at hans spilforståelse bliver bedre, vil han muligvis kunne blive en defensiv leder, der også gør en forskel i opdækningen mod kastet. I første omgang skal han lære fra den erfarne Lorenzo Alexander, der har været holdets forsvarskaptajn de sidste par sæsoner. Alexander er efterhånden blevet 35, men han beviste sidste år, at han fortsat har niveauet til at levere storspil, når det gælder. Udover sine evner som tackler, kan Alexander også bidrage til pass rushet under de rigtige omstændigheder. Udover de to største profiler har Bills også en solid spiller i den erfarne Ramon Humber, mens 2-årsspilleren Matt Milano måske også kan løfte sit niveau efter en hæderlig rookiesæson.
Selvom Bills-forsvaret generelt skuffede sidste år, var der en enhed, der kunne være meget tilfreds med deres indsats. Med kun 14 tilladte touchdowns var Bills det hold, det var næstsværest at score mod gennem luften, og dette var i høj grad bagkædens fortjeneste. Rookie-cornerbacken Tre’Davious White gik direkte ind og udfyldte rollen som erstatning for den tidligere stjerne Stephon Gilmore med 69 tacklinger og 4 interceptions. Han ville formentlig være endnu mere hypet her på vej ind i sin 2.sæson, hvis ikke der var en anden rookie-cornerback, der havde haft en endnu vildere debut. Den helt store solstrålehistorie var dog free safety Jordan Poyer, der efter 4 sæsoner som sekunda-spiller hos Browns, leverede en pragtpræstation med 95 tacklinger og 5 interceptions i sin første sæson som Bills-spiller. Endelig levede den tidligere Packer Micah Hyde til fulde op til forventningerne med 82 tacklinger og ligeledes 4 interceptions. Trioen White, Poyer og Hyde vender alle tilbage i år, og har ovenikøbet fået selskab af et par yderligere forstærkninger. Vigtigst af disse er den erfarne Vontae Davis, der efter en del år som solid sidste skanse hos Colts nu håber på at komme tilbage fra sidste års skadesplagede sæson. Han skal dog først vinde startpladsen modsat White fra den tidligere Chief-spiller Phillip Gaines og 4.runde-draftvalget Taron Johnson.
Konklusionen
Uanset glæden og begejstringen over den afsluttede slutspilstørke, skal der ikke herske nogen tvivl om, at Bills fortsat er et hold under genopbygning. Forsvaret kan formentlig tage et hop fremad, hvis de nytilkommende spillere levere som forventet. Til gengæld ser angrebet ommuligt svagere ud end ved starten af sidste sæson, og personligt har jeg svært ved at se nogen af Buffalo-mandskabets 3 potentielle quarterbacks levere på tilstrækkeligt højt niveau. Ligger man dertil at Bills har et ret giftigt kampprogram, der indeholder samtlige hold fra de stærke divisioner AFC South og NFC North, er det svært at forestille sig en gentagelse af sidste års tur i slutspillet. Faktisk kan det meget nemt blive en meget grim sæson for det nordlige New York-hold.
- Navn: Buffalo Bills
- Ejer: Terry Pegula (siden 2014)
- Cheftræner: Sean McDermott (siden 2017)
- Hjemmebane: New Era Field i Orchard Park, New York (siden 1973)
- Antal mesterskaber: 2 (1964 og 1965, begge i AFL)
- Resultat 2017: Elimineret i slutspillets 1.runde (record: 9-7)
- Bud på divisionsplacering 2018: Nr. 4 i AFC East (record: 2-14)
- Spillere på gulklud.dk’s Top 100: RB LeSean McCoy (68) og CB Tre’Davious White (84)
- Årets gennembrud: LB Tremaine Edmunds
- Årets nøglespiller: RB LeSean McCoy
Red Zone Blog 