Efter sidste års totale nedsmeltning sidder cheftræner Todd Bowles nu tilbage med resterne. Det ligner endnu en total genopbygning for et af ligaens hårdest prøvede hold.
Historien
Den nye AFL-liga skulle naturligvis have et hold i metropolen New York City. Det nye hold bar oprindeligt navnet Titans of New York, men efter få år var de økonomiske forhold omkring holdet så dårlige at ligaen måtte overtage det fra den oprindelige ejer Harry Wismer. En ny ejerkreds overtog derefter holdet, omdøbte det til Jets og ansatte Weeb Ewbank som sportsdirektør og cheftræner. Det var Ewbank, der i 1965 fik lokket quarterback Joe Namath til at skrive kontrakt med Jets frem for NFL’s St. Louis Cardinals og dermed sikrede holdet sin første store profil.
Under Ewbanks og Namaths ledelse udviklede Jets sig på få sæsoner til at være med i kampen om AFL-titlen og i 1968 vandt holdet 27-23 over de forsvarende mestre fra Raiders i mesterskabskampen. Herefter gik turen til Super Bowl III, hvor alle forventede at Colts ville tildele Jets de samme klø, som Packers havde givet Chiefs og Raiders i de to første Super Bowls. Derfor spærrede mange også øjnene op, da den rapkæftede Joe Namath tre dage før kampen garanterede, at Jets ville vinde. Men Namath og Jets endte med at gøre alle forudsigelser til skamme, for da kampen var slut stod der 16-7 på resultattavlen til opkomlingene fra AFL.
Mesterskabet i 1968 skulle imidlertid vise sig at blive Jets eneste til dato. Resten af Namath karriere blev plaget af skader, og efter 1969-sæsonen kom holdet først i slutspillet igen i 1981. I starten af 80’erne var holdet især centreret omkring forsvaret, hvor den defensive linje fik tilnavnet New York Sack Exchange. I 1983 tog ledelsen så to beslutninger, der skulle få store konsekvenser mange år fremover. I 1.runde af draften valgte man en ny quarterback i form af Ken O’Brian, der egentlig skulle få en hæderlig karriere. Men med valget af O’Brien fravalgte man samtidig Dan Marino, der i stedet skulle tilføje Jets en række svigende nederlag i årene fremover som quarterback for Dolphins. Samtidig blev det besluttet af forlade Shea Stadium i Queens, da man ikke kunne blive enig med New Yorks bystyre om en renovering. I stedet flyttede man ind hos byrivalerne fra Giants, hvor man på deres stadion i East Rutherford kom til at indtage en lillebror-rolle indtil opførslen af et nyt fælles stadion i 2010.
Ken O’Brien-æraen bød på 3 sæsoner med slutspilsdeltagelser inden han forlod holdet i 1992. Herefter var Jets igen at finde i bunden af ligaen indtil til lykkedes at hugge cheftræner Bill Parcells og running back Curtis Martin fra divisionsrivalerne Patriots i 1997. Herefter fulgte igen nogle solide år under først Parcells og senere Herm Edwards, der kom til efter at Parcells selvvalgte afløsere Bill Belichick og Al Groh begge droppede Jets til fordel for hhv. Patriots og University of Virginia. Edwards forlod dog også Jets i 2006 til fordel for Chiefs, og hans afløser Eric Mangini endte med at blive fyret efter skuffelser i 2007 og 2008. Herefter havde Rex Ryan ansvaret for Jets i 6 sæsoner, hvor forsvaret ofte var blandt de bedste i ligaen, men angrebet aldrig kom til at fungere. Sidstnævnte skyltes bl.a. to dårlige draftvalg af quarterbacks og efter en meget skuffende 2014-sæson blev Ryan fyret og erstattet af den nuværende cheftræner Todd Bowles. I Bowles’ første sæson var Jets tæt på at nå slutspillet for første gang siden 2010, og derfor var forventningerne høje inden sidste sæson. Her skuffede Jets imidlertid fælt, og som konsekvens heraf har Bowles og sportsdirektør Mike Maccagnan valgt at satse på en total genopbygning af spillertruppen. Spørgsmålet er, om ejer Woody Johnson har tålmodigheden til at lade Bowles’ stå for denne genopbygning, hvis ikke der ses mærkbare resultater allerede i denne sæson.
Angrebet
Jets er formentlig det hold i hele ligaen, der står med den mest elendige quarterbacksituation inden sæsonstarten. Holdet valgte som bekendt ikke at give Ryan Fitzpatrick en langtidskontrakt efter hans flotte 2015-sæson. Det viste sig at være klogt, da netop Fitzpatricks ustabile spil var en væsentlig årsag til holdets nedsmeltning sidste år. Men nu står holdet i stedet i en situation, hvor man skal vælge imellem at lade angrebet styres af enten en af de to upolerede og uprøvede spillere Bryce Petty og Christian Hackenberg eller Josh McCown, der hos Jets spiller for sit 9.NFL-hold. Ingen af disse lader til at være en god løsning, og selvom Hackenberg måske indeholder noget uforløst potentiale, tyder alt på, at kasteangreb bliver en mangelvare hos Jets i denne sæson.
Situationen bliver ikke bedre af, at holdets recierver-gruppe også er blandt ligaens dårligste. I genopbygningens navn har man sagt farvel til både Brandon Marshall og Eric Decker, der ellers udgjorde en meget giftig kombination i 2015. Holdets stærkeste kort var så Quincy Enunwa, men han er netop røget ud for sæsonen med en nakkeskade. Derfor er holdets startere nu potentielt set to nye navne fra draften ArDarius Stewart og Chad Hansen, men om de allerede kan bidrage stort i denne sæson er højst tvivlsomt. Derfor er det bedste bud på en 1.receiver nok tight end Austin Seferian-Jenkis, som i momenter viste godt spil hos Buccaneers, når han ikke lavede ballade på og uden for banen.
Med det meget begrænsede kasteangreb må Jets formentlig satse på løbet, der var 12.bedst i NFL sidste år. Problemet er imidlertid her, at holdets bedste running back, den alsidige veteran Matt Forté, ikke længere ser ud til at have den power i benene, der tidligere gjorde ham til en af ligaens bedste spillere. Forté løb kun 3,7 yards i gennemsnit pr. forsøg sidste år, så der er formentlig brug for et stærkt supplement fra holdets anden running back Bilal Powell, hvis løbeangrebet skal kunne flytte holdet fremad.
Den offensive linje er ligeledes et eksempel på et element af spillet, hvor Jets tidligere var blandt de bedste men er falmet gennem de sidste par år. Bl.a. derfor har man sagt farvel til Nick Mangold, der ellers har været kædens leder gennem de fleste af hans 10 år hos Jets. Hans afløser Wesley Johnson så dog ikke specielt imponerende ud sidste år. Den bedste mand på linjen er left guard James Carpenter, der kun tillod to sacks sidste år og samtidig er god mod løbet. Forhåbentlig kan tilføjelsen af Kelvin Beachum, der er hentet hos Jaguars, og 2-årsspilleren Brandon Shell styrke tackle-positionerne, der var overordentligt svage sidste år.
Forsvaret
Med de mange tydelige mangler på Jets angreb, er det endnu engang forsvaret, der skal satses på, hvis der skal hentes resultater hjem til New York-holdet. Cheftræner Bowles egen ekspertise er også forsvar, så det er også her, der især skal kunne ses forbedringer, hvis han skal beholde sit job efter 2017.
De største profiler findes klart på den defensive linje. Muhammad Wilkerson fik en stor kontrakt sidste offseason, men med kun 4 sacks i 2016. Da Jets også har Leonard Williams og Sheldon Richardson på defensive end-positionen skal Wilkerson løfte sit niveau i år. I midten står kampen om pladsen som nose tackle mellem erfarne Steve McLendon eller 2-årsspilleren Deon Simon.
Linebackerkorpset blev indtil sidste år ført an af David Harris, der havde spillet inside linebacker for Jets siden 2007 og stadig var holdets bedste tackler i sidste sæson. Han er dog også blevet fritstillet i genopbygningens navn, så det forventes at sidste års 1-rundevalg Darron Lee vil blive sat til at overtage rollen som forsvarets leder. Han vil blive suppleret af den solide tackler Demario Davis, der er kommet til fra Browns i en handel. Davis var blevet til overs hos Browns pga. deres skifte til 4-3 forsvar. På ydersiden går startpladserne formentlig til de to unge talenter Jordan Jenkins og Lorenzo Mauldin, der begge er valgt i tredje runde af draften de seneste to år.
Den bagerste kæde var klart forsvarets svage led sidste år, hvilket også afspejlede sig i statistikkerne. Placeringen som nr. 17 ud af 32 hold ift. kasteforsvar er historisk set lavt for Jets’ standarder. Det svingende spil var især symboliseret ved veteranen Darrelle Revis, der slet ikke kunne ramme tidligere tiders niveau. Revis blev fyret i offseason og samme vej røg også de to safetys Calvin Pryor og Marcus Gilchrist. Ind i stedet er kommet holdets to første valg i årets draft, Jamal Adams og Marcus Maye på safety-positionerne samt den tidligere Cowboys-spiller Morris Claiborne som ny cornerback. Det er dog usikkert hvad resultatet af denne satsning på to rookies og en dygtig men ofte skadesplaget veteran vil medføre. Den sidste plads i kæden går til enten Buster Skrine, der dog er bedst som nickel corner, eller Marcus Williams, der i momenter viste potentiale i sidste sæson.
Konklusionen
Det står genopbygning med stort G skrevet henover Jets’ 2017-sæson efter afskeden med profiler som Fitzpatrick, Marshall, Decker, Harris og Revis. Derfor er det selv i det bedst tænkelige scenarier helt usandsynligt, at det bliver slutspilsdeltagelse i år. Faktisk ser angrebet så tandløst ud, at det oprigtigt er svært at se, hvordan holdet skal undgå at gå yderligere tilbage ift. sidste år. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at Todd Bowles kan sikre sig endnu en sæson i spidsen for New York-holdet. Minimum må være, at forsvaret viser mærkbare forbedringer. Ellers vil Jets formentlig være på udkig efter en ny cheftræner, når vi når frem til januar 2018.
- Navn: New York Jets
- Ejer: Woody Johnson (siden 2000)
- Cheftræner: Todd Bowles (siden 2015)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 1 (1968)
- Resultat 2016: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Bud på divisionsplacering 2017: Nr. 4 i AFC East (record: 1-15)
- Årets gennembrud: SS Jamal Adams
- Hold øje med: ILB Darron Lee
Red Zone Blog 