NFL: Peters Pointer – Hele konklusioner

I løbet af sæsonen vil jeg hver uge følge op på den forgangne spillerunde med et par kommentarer til de kampe, jeg har set. Derudover vil jeg komme en rangering af de 32 mandskaber.

NFL-grundspillet er slut for 2024-sæsonen. Vi har fundet de 14 hold, der over de næste tre weekender skal spille sig frem til Super Bowl LIX og dermed det endelige opgør om årets Vince Lombardi-trofæ søndag d. 9. februar i New Orleans. I den forbindelse vil jeg i dag afrunde min artikelserie Peters Pointer med et par samlede konklusioner på det vi har set og det vi ved her inden slutspillet.

Til dels har jeg nogle overordnede kommentarer til det samlede felt af deltagere i årets finalekampe samt til de to konferencer hver for sig. Derudover har jeg valgt at bruge lidt tid på nogle af de mandskaber, der ikke nåede slutspillet i år, men som jeg vil fremhæve, fordi jeg enten ser gode muligheder for dem i 2025 eller tværtimod ser problemer, der tårner sig op og kan føre til, at tingene kommer til at gå nedad brakke fremadrettet.

Endelig får I min sidste PowerRank for i år. Jeg har tvistet mine normale regler lidt, da jeg gerne ville bruge den til også at vise, hvordan jeg ser styrkeforholdene mellem slutspilsmandskaberne inden at de afgørende kampe begynder i aften.

Således informeret får I her min sidste opsamling på 2024-grundspillet i NFL:

Slutspilsfeltet er næsten det bedst mulige

Det er en fortsat diskussion, hvor meget vi kan bruge de såkaldte effektivitetsstatistikker til. Er de bare nørdede udregneringer i et Excel-ark, der påstås at kunne sige noget om, hvilke NFL-mandskaber, der spiller bedst? Hvis vi kigger på, hvem der er endt som deltagere i årets slutspil, så peger pilen på, at statistikkerne i den grad har en kvalitet. Følger man dem, så det nemlig altovervejende de mest effektive mandskaber, der er endt med at skulle spille de afgørende kampe. Kigger vi på EPA, så er der ingen af de 14 slutspilshold, der ikke er over gennemsnittet i enten angrebs- eller forsvarskategorien, og 9 ud af 14 er placeret i ligaens bedre halvdel, uanset om vi kigger på offensiv eller defensiv. Kigger vi på DVOA, hvor der udregnes en samlet score og tages højde for modstandere, er de 11 mest effektive mandskaber alle kvalificeret til slutspillet, mens de øvrige 3 findes på pladserne 15-17. Med andre ord taler effektivitetsstatistikkerne for, at det bliver et slutspil med høj kvalitet vi får i år.

NFC-slutspillet kan blive et vildt drama

Hvis jeg kigger på de to halvdele af ligaen hver for sig, så er jeg klart mest spændt på NFC-slutspillet. Som det fremgår af min PowerRank i bunden af artiklen her, har jeg Lions som favoritter, men Eagles og Vikings følger tæt derefter. I virkeligheden kan jeg faktisk næsten se alle NFC-slutspilsdeltagere som Super Bowl- eller i hvert fald konferencefinaledeltagere i år. Packers er faktisk tæt på ligaens top 5 spillemæssigt. Både Buccaneers og Commanders har meget giftige angreb, der kan sætte masser af point på tavlen, hvis det hele spiller for dem. Rams er klart det bedst bud på det tynde øl i NFC, men de har en af ligaens bedste cheftrænere og en rutineret quarterback, der har prøvet at føre sit hold hele vejen før. Jeg tror sagtens vi kan ende med et par gedigne overraskelser i den ene side af ligaen.

Tre klare favoritter i AFC

Knapt så tæt forventer jeg, at det bliver i AFC-halvdelen. Her bliver jeg meget overrasket, hvis ikke Super Bowl-deltageren ender med at hedde Bills, Chiefs eller Ravens. Bills er min favorit pt., fordi jeg tror, at McDermott og Brady har fundet koden til at vinde på Arrowhead, og jeg har stadig til gode at se Jackson levere i slutspillet. Uanset hvad regner jeg dog med, at det også bliver to af de tre nævnte hold, der står i AFC-finalen. Hvis jeg skal pege på en udfordrer, så må det være Chargers. De har været stabilt gode på forsvarssiden sæsonen igennem, offensiven er blevet bedre frem mod grundspillets afslutning og Herbert er den eneste af de øvrige quarterbacks i finalekampene, jeg kan se matche Mahomes, Allen og Jackson. Ift. de tre øvrige hold, så er Texans og Steelers for svage offensivt til, at jeg kan se dem følge med et af de øvrige holds potente angreb, mens at Broncos trods alt ledes af rookie-quarterback, der har sine begrænsninger, når han møder et godt forsvar.

Her ser fremtiden lys ud trods tidlig offseason

Hvis vi kigger på de mandskaber, der ikke kom med i det gode selskab, så er der for flere af dem heldigvis gode udsigter for de kommende sæsoner. Mit eget hold Cardinals har f.eks. næsten 73 mio i effektiv plads under lønloftet, så der er rigtigt gode muligheder for at styrke truppen, selvom de allerede var tæt på slutspillet i år. Et hold som Bears (ca. 60 mio) har også masser at gøre med, og Williams ligner for mig helt klart en mand, man kan bygge videre på. 49ers skal selvfølgelig have fundet en løsning ift. Purdy, men står på trods af dette rimeligt solidt, hvis de ikke bliver så skadesramte som tilfældet var i 2024. Endelig vil jeg selvfølgelig nævne Bengals. De har godt nok en udfordring ift. at både Chase og Higgins skal have nye kontrakter, men med Burrow under center og plads til at navigere økonomisk, så er forudsætningerne for succes næste år i den grad til stede.

Her ser fremtiden dyster ud efter tidlig offseason

De to mest oplagte mandskaber at fokuserer på her er helt klart Falcons og Dolphins. Begge mandskaber. Står til at ramme ind i lønloftet med hhv. 11 og 17 mio. for meget bare med de forventede udgifter, så der skal træffes nogle svære valg, som samtidig risikerer at svække trupperne markant. Her bliver jeg igen nødt til at fremhæve det katastrofale i, at Falcons næste år kommer til at betale allerflest penge til deres backup-quarterback. Et hold, der dog er i endnu større økonomiske problemer, er Seahawks. De er allerede på nuværende tidspunkt 15 mio. over lønloftet, og med tre divisionsmodstandere, der alle er konkurrencedygtige og har mulighed for at bruge penge, skal Macdonald og Schneider virkelig arbejde kreativt og succesfuldt, hvis de skal kunne følge med. Endelig er det selvfølgelig oplagt lige at vende Cowboys. De har godt lidt penge på budgettet, men har deres midler låst til meget få spillere, samtidig med at de skal forlænge Parsons. Alene på den baggrund er det svært at se dem få sammensat et Super Bowl-vindende mandskab i de kommende år, selvom Jones’ tid som ejer nok er ved at rinde ud.

Ugens PowerRank

  1. Buffalo Bills (=)
  2. Detriot Lions (+1)
  3. Kansas City Chiefs (-1)
  4. Baltimore Ravens (=)
  5. Philadelphia Eagles (+2)
  6. Minnesota Vikings (-1)
  7. Green Bay Packers (-1)
  8. Washington Commanders (=)
  9. Los Angeles Chargers (+1)
  10. Cincinatti Bengals (+1)
  11. Denver Broncos (+1)
  12. Tampa Bay Buccaneers (+1)
  13. Seattle Seahawks (-4)
  14. Los Angeles Rams (=)
  15. Pittsburgh Steelers (=)
  16. Houston Texans (=)
  17. Arizona Cardinals (+5)
  18. Carolina Panthers (+3)
  19. Dallas Cowboys (=)
  20. San Francisco 49ers (=)
  21. Atlanta Falcons (-4)
  22. Miami Dolphins (-4)
  23. Chicago Bears (+1)
  24. Indianapolis Colts (+4)
  25. New Orleans Saints (=)
  26. New York Jets (+1)
  27. Las Vegas Raiders (-4)
  28. Jacksonville Jaguars (-2)
  29. New England Patriots (+1)
  30. Cleveland Browns (-1)
  31. New York Giants (=)
  32. Tennessee Titans (=)

Skriv en kommentar