I dag slutter NFL-grundspillet 2024. Det betyder, at der er 18 hold, der vågner op i morgen mandag på den såkaldte ”Black Monday” til en offseason, der er begyndt for tidligt. Blandt disse mandskabers ejere er overvejelserne formentlig allerede i gang ift., hvorvidt den nuværende sportslige ledelse er den rigtige ift. at realisere drømmen om et mesterskab på længere sigt. For en del trænere og front office-personale vil mandag d. 6.januar 2025 derfor blive dagen, hvor de modtager en fyreseddel.
Det er selvfølgelig ikke alle cheftrænere, der skal frygte for deres job. Jeg har en tommelfingerregel om, at hvis et af følgende 3 kriterier gør sig gældende, bør en trænerfyring ikke komme på tale:
- Sæsonen har været en sportslig og spillemæssig succes.
- Cheftræneren blev ansat inden årets sæson og præstationerne har indeholdt blot et minimum af fremskridt og perspektiv.
- Der er en gensidig forståelse mellem holdledelsen og cheftræneren om, hvorfor holdets niveau er, hvor det er, og at cheftræneren er en del af løsningen ift. at løfte niveauet.
Med det udgangspunkt burde følgende nuværende cheftrænere være sikre, medmindre de selv vælger at træde tilbage:
- Sean McDermott (Bills)
- Mike McDaniel (Dolphins)
- John Harbaugh (Ravens)
- Mike Tomlin (Steelers)
- DeMeco Ryans (Texans)
- Brian Callahan (Titans)
- Andy Reid (Chiefs)
- Sean Payton (Broncos)
- Jim Harbaugh (Chargers)
- Nick Sirianni (Eagles)
- Dan Quinn (Commanders)
- Dan Campbell (Lions)
- Kevin O’Connell (Vikings)
- Matt LaFleur (Packers)
- Todd Bowles (Buccaneers)
- Dave Canales (Panthers)
- Kyle Shanahan (49ers)
- Sean McVay (Rams)
- Mike Macdonald (Seahawks)
- Jonathan Gannon (Cardinals)
Således er der alligevel hele 12 trænersæder, som jeg mener, at der bør være fokus på, ift. mulige udskiftninger, der igangsættes her mandag, når NFL-grundspillet 2024 er i historiebøgerne. Jeg har ligesom de foregående år inddelt dem i fire kategorier, som jeg vil analysere herunder. Den første er de cheftrænere, der allerede er blevet fyret i løbet af sæsonen, og hvor diskussionen går på, om deres midlertidige erstatninger skal have en permanent ansættelse. Den anden er de nuværende cheftrænere, som jeg helt afgjort forventer at se modtage en fyreseddel – muligvis allerede søndag aften, når deres holds sidste kamp er spillet. Den tredje er de trænere, hvor det fra mit synspunkt kan gå begge veje. Og så er der den fjerde, hvor jeg tror at den nuværende cheftræner får en chance til, omend at det er rimeligt at overveje fremtiden. Min Black Monday-gennemgang anno 2024 ser således ud:
Allerede fyrede/Midlertidige trænere:
Robert Saleh/Jeff Ulbrich (New York Jets)
– Jeg havde allerede Saleh på listen over vaklende trænersæder ved sidste sæsons afslutning. Han overlevede i første omgang, men det blev ret hurtigt klart, at kemien mellem ham og Rodgers var ikke-eksisterende. Kombineret med den dårlige sæsonstart kostede det ham jobbet, men afløseren Ulbrich har ikke gjort meget for at overbevise mig om, at han skal have en chance for at varetage jobbet permanent. Jets har også allerede været åbne om, at de har interviewet ledige kandidater, og de skal samtidig også finde en ny general manager. Spørgsmålet er, hvor attraktivt de to ledige stillinger er? Johnson-familien har efterhånden ”etableret sig” som nogle af de værste ejere i ligaen, og selvom truppen indeholder interessante navne på især forsvaret, så er det en meget vanskelig situation at skulle arbejde i.
Dennis Allen/Darren Rizzi (New Orleans Saints)
– Sæsonen begyndte godt I New Orleans, men efter de første to runder gik det hurtigt nedad bakke, og det endte med at koste Allen jobbet. Han var også allerede blandt mine vaklende trænersæder sidste år, så med de svigtende resultater var det heller ikke overraskende. Afløseren Rizzi har været et interessant bekendt skab, men jeg skrev for et par uger siden, så ser jeg ham ikke som en langtidsløsning i NFL. Imidlertid er jeg meget i tvivl om, hvad fremtiden byder på for Saints. De har ligaens absolut dårligste situation ift. lønloftet, og hvad hvis Mickey Loomis, der NFL’s pt. længst siddende general manager, siger farvel og tak? Hvem gider så rydde op i hans rod eller træne under det? De kan godt stå overfor flere svære sæsoner i New Orleans.
Matt Eberflus/Thomas Brown (Chicago Bears)
– Eberflus endte med at få en chance mere i år på en stærk afslutning på 2023-sæsonen, kombineret med udsigten til at drafte Caleb Williams. Han kunne dog på ingen måde leve op til de nye forventninger i år, og efter katastrofeafslutningen på Thanksgiving-kampen i Detriot, havde holdejerne fået nok. I modsætning til de to andre ledige trænersæder i denne kategori, er Bears-jobbet dog ganske attraktivt. Truppen er ung og spændende, der er masser af penge at arbejde med under lønloftet, og på trods af udfordringerne undervejs er Williams stadig et talent, som de fleste offensive trænere ville give deres højre arm for at komme til at arbejde med. Derfor regner jeg også med, at de kan tiltrække et mere interessant navn en vikaren Brown.
De brandvarme trænersæder:
Doug Pederson (Jacksonville Jaguars)
– På trods af lidt mere positive takter over de sidste par uger er jeg fortsat overbevist om, at søndagens opgør mod Colts bliver Pedersons sidste i spidsen for Jaguars. Den tidligere Super Bowl-vinder er ikke lykkedes med at skabe et stabilt og effektivt angreb omkring Lawrence, og de seneste to sæsoner har simpelthen været for skuffende ift. potentialet i truppen. Mange Jaguars-fans håber nok, at general manager Trent Baalke ryger samme vej, men jeg er bange for, at det ikke på samme måde er givet. Uanset hvad, så er Jacksonville heller ikke det mest attraktive arbejdssted i ligaen pga. holdejer Khan, der også står bag flere uheldige beslutninger. Dog er truppen rimeligt interessant, og Lawrence bør også fortsat have nogen tiltrækningskraft. Endelig er divisionen så svag, at der ikke skal meget til for at opnå en vis succes.
Antonio Pierce (Las Vegas Raiders)
– Som mange andre var jeg sidste år fortaler for, at Antonio Pierce skulle have chancen som permanent cheftræner i Las Vegas. Den chance fik han, men han har på ingen måde levet op til de gode takter fra afslutningen på sidste sæson. Faktisk peger alt på, at Raiders endnu engang har ansat en mand, der ikke har de nødvendige menneskelige kvaliteter til at lede et NFL-hold i 2024, og den erkendelse lader de også til at være kommet frem til på ledelsesgangene. Det eneste, der kan redde Pierce, er holdejer Mark Davis’ økonomiske situation. Han betaler i forvejen rigtigt mange penge til tidligere fyrede cheftrænere (Gruden, McDaniels), og han er måske den ejer, der har færrest midler til rådighed. En ny træner kan således næppe blive en dyr herre, der samtidig skal være villig til at kaste sig over et længere genopbygningsprojekt.
Mike McCarthy (Dallas Cowboys)
– Den interessante situation i Dallas er, at McCarthy faktisk ikke behøver at blive fyret. Hans kontrakt udløber nemlig med denne sæson, så i realiteten kan Jerry Jones bare lade være med at forlænge ham, og så ellers ansætte en ny mand. Det regner jeg også bestemt med bliver udfaldet, for Jones er ved at være en ældre herre, så det skal til at være, hvis han skal opleve endnu et mesterskab. Imidlertid er Jones selv en stor del af problemet ift. at ansætte træneren, der kan bringe Lombardi-trofæet tilbage til Dallas. Han vil nemlig ikke have en egenrådig mand, der udfordrer hans autoritet, så mange af de mest spændende navne vil formentlig ikke være interesserede. Derudover har hans økonomiske dispositioner gjort, at det kan blive meget svært at lave de nødvendige forbedringer af truppen.
De usikre vaklende trænersæder:
Kevin Stefanski (Cleveland Browns)
– Når denne artikel udkommer, er det allerede mere eller mindre bekræftet, at Stefanski får et år mere i spidsen for Browns, om end han bliver nødt til at skille sig af med det meste af sin offensive trænerstab, herunder koordinator Dorsey. Når jeg alligevel fastholder ham her, så skyldes det, at jeg sagtens kan se Haslam-familien trykke på aftrækkeren kort inde i næste sæson, hvis ikke resultaterne bliver bedre. Det skal understreges, at jeg personligt ser Stefanski som en rigtigt solid cheftræner, selvom hans titel som Coach of the Year sidste år var lige i overkanten. Jeg ser ham bare først og fremmest som låst i en umulig situation med en elendig quarterback, han er nødt til at starte, fordi holdejerne har betalt for meget for ham. Måske kan succes med rookie-quarterback redde ham, men det er en usikker vej frem.
Brian Daboll (New York Giants)
– Den blå del af New York er nok den, jeg vil kigge med mest spænding imod i morgen. Sæsonen har været så ringe for det tidligere sejrsvante Giants, at et skifte på både cheftræner- og general manager-positionen vil være oplagt, og skal man følge tonen i den ene holdejer John Maras udmeldinger, så peger det nok i den retning. Når jeg ikke er sikker, så er det fordi, at en del af forklaringen på problemerne skal findes i situationen omkring Daniel Jones, som de mere eller mindre var tvunget til at satse på, men som i år viste sig ikke at være god nok. Derfor kan det være, at Daboll og general manager Joe Schoen får en chance til med rookie-quarterback, som de selv har valgt. Ellers tænker jeg, at det blå New York-trænersæde vil være et af de mere interessante pga. en rimeligt ung og talentfyldt trup frem mod 2025.
De tvivlsomme men formentlig sikre trænersæder:
Jerod Mayo (New England Patriots)
– Patriots’ 2024-sæson kan opsummeres med, at Drake Maye har været fremragende men alt andet har været forfærdeligt. Der var selvfølgelig ingen, der havde forventet slutspilsdeltagelse eller noget der minder om dette i Foxborough i år, men Mayo blev bl.a. ansat, fordi han skulle videreføre de gode defensive resultater, som var standarden under Belichick-æraen. Det har på ingen måde været tilfældet. Imidlertid vil det stadig overraske mig, hvis holdejer Kraft skulle fyre sin nye cheftræner efter en sæson, når den forrige havde siddet i 23 sæsoner. Dog peger årets resultater og udvikling i retning af, at det nok ville være bedre, at få en offensiv mand ind, der kan udvikle Maye fremadrettet.
Shane Steichen (Indianapolis Colts)
– Jeg er fortsat grundlæggende set positiv overfor Steichen. Jeg ser ham lidt på samme måde som Stefanski, forstået på den måde, at han er låst fast i en håbløs situation med en quarterback, som han er nødt til at satse på, selvom talentet ikke er til en succesfuld karriere som starter i NFL. Jeg ved ikke om det er holdejer Irsays opfattelse (han er virkelig også et løsgående missil), hvorfor jeg også fortsat er lidt i tvivl om, hvad der sker i Indianapolis i morgen, men min fornemmelse siger mig, at Steichen og general manager Chris Ballard får en sæson mere. Jeg regner dog med, at der vil komme udskiftninger på trænerstaben, og her står den ellers så anerkendte defensive koodinator Gus Bradley nok for skud efter en sæson, hvor hans forsvar ikke har leveret på samme niveau som tidligere
Raheem Morris (Atlanta Falcons)
– Med minimum 8 sejre er det sjældent at en 1-årscheftræner vil blive fyret. Derfor er det også min klare overbevisning, at Morris vil være manden med hovedansvaret på sidelinjen i Atlanta, når 2025-sæsonen begynder. Når jeg alligevel har ham med her, så skyldes det, at der har været trænermæssige beslutninger i år hos Falcons, som har været kritisable. Derudover må det et eller andet sted være skuffende, at et hold, der på papiret havde det klart nemmeste kampprogram før sæsonen og har vundet 4 ud af 5 kampe i divisionen (herunder begge opgør mod den største konkurrent), ikke finder vej til slutspillet. Det siger mig, at cheftræneren ikke har kunnet forløse truppens potentiale. Morris får dog som sagt nok chancen for at modbevise dette næste år.
Zac Taylor (Cincinatti Bengals)
– Jeg vælger at afslutte artiklen med igen at tage en personlig kæphest med. For der er selvfølgelig ikke skyggen af chance for, at NFL’s mest konservative ejerkreds fyrer deres cheftræner efter en 9-8-sæson, uanset om det bliver til slutspilsdeltagelse eller ej. Det er dog min ærlige mening, at det burde de. Det er simpelthen ikke godt nok, at Bengals ikke får mere ud af det resultatmæssigt, når de har en af ligaens bedste quarterbacks. Forklaringen skal igen bl.a. findes i en langsom sæsonstart og alt for mange tætte nederlag. Begge ting, der helt klart peger tilbage mod cheftræneren. Taylor vil dog uden tvivl blive reddet af de flotte offensive tal (som han imidlertid kan takke Burrow for), og jeg forventer højest, at der bliver skiftet ud på den defensive koordinator-post efter de massive problemer, der har været i den del af spillet i år. Konsekvensen bliver dog, at de nok fortsat kan kigge langt efter et mesterskab i Cincinatti.
Red Zone Blog 