
I løbet af sæsonen vil jeg hver uge følge op på den forgangne spillerunde med et par kommentarer til de kampe, jeg har set. Derudover vil jeg komme en rangering af de 32 mandskaber.
Overraskelserne fortsatte med at vælte ned over os fra NFL’s i sidste weekend. Personligt ramte jeg kun den rigtige vinder i 6 ud af 16 opgør, og især Bengals’, 49ers’ og Buccaneers’ kom bag på mig. Det eneste jeg kan sige til mit forsvar er, at vi stadig er i september, og de seneste sæsoner har det også været sådan, at mange mandskaber lige skal i gang før vi for alvor ser deres niveau.
Igen fortsætter jeg dog ufortrødent her med at slynge et par holdninger ud omkring de jeg så i 3.spillerunde:
Opskriften på at slå Patriots blev afsløret
Efter en interessant sæsonstart over de to første spillerunder kom Patriots i den grad ned på jorden i sidste uges torsdagskamp, hvor det blev til et 24-3 nederlag til divisionsrivalerne fra Jets. Kampen kan også meget vel ende med trække længere negative spor for New England-mandskabet, for Aaron Rodgers og co. leverede muligvis opskriften på, hvordan de skal slås. For det første er det muligt at sætte point på tavlen mod Patriots, hvis man kan tage brodden af deres presspil, da opdækningen ikke er så skarp som tidligere set. Derudover er angrebet ikke i stand til at følge med, hvis der hurtigt sættes point på tavlen. Kasteangrebet er således blandt de 10 mindst effektive i ligaen, og med Brissett som quarterback samt et meget upåagtet receiver-korps, er det svært at se det ændre sig.
Hurts skal passe bedre på bolden
De første par kampe har altovervejende været en god oplevelse for Jalen Hurts ovenpå sidste sæsons nedsmeltning. Han har ført Eagles til to sejre, og i de fleste effektivitetsmålinger for quarterbacks ligger han i eller omkring top 10, hvilket nok langt henad vejen er godkendt på nuværende tidspunkt. På et punkt skal han dog meget gerne forbedre sig, hvis han ønsker at føre sit mandskab langt i årets sæson, og det er mængden af bolde, som han forærer modstanderen. Sidste weekends kamp mod Saints var ikke blevet så tæt som den gjorde, hvis Hurts havde passet bedre på bolden, og det er ikke kun hans faktiske antal af fumbles og interceptions, der er problematisk indtil videre. Hurts er faktisk den spilfordeler, der har leverede flest turnover-worthy-plays indtil videre med 8 stk. Det tal skal være mindre fremadrettet, hvis ikke han skal koste Eagles sejre.
Hutchinson kan ende med at blive meget alene
Aidan Hutchinson har muligvis været den bedste quarterback-jæger i ligaen over de første tre uger. Udover at han fører ligaen i sacks med 7 stk, er han også den spiller, der har genereret flest pressures (25) og oftest har vundet over dem, der har forsøgt at blokerer ham (37,9 %). Imidlertid ser det også ud til, at han kan ende med at blive ret alene resten af sæsonen. Den nytilkomne Marcus Davenport er endnu engang blevet skadet for sæsonen, og af de øvrige spillere på den defensive front hos Lions, er det kun Levi Onwuzurike, der har været i nærheden af at levere tal som presspiller, som kan for alvor kan supplere den største stjerne på Detroit-defensiven. Måske er Hutchinson så vild i år, at han kan løfte opgaven med presse modstanderens spilfordeler på egen hånd, men det er godt nok noget af en opgave.
Chiefs har ikke været specielt effektive
De forsvarende mestre er resultatmæssigt kommet rigtigt fint fra start med foreløbigt lutter sejre, men mange har påpeget, at det føles som om, at de lige så godt kunne have været 0-3 på dette tidspunkt. Hvis vi dykker lidt ned i statistikkerne ser vi også, at der er noget om snakken, for Chiefs har absolut ikke været ligaens mest effektive mandskab indtil videre. På angrebssiden klemmer Chiefs sig lige nøjagtigt ind i top 10 målt på EPA pr. play, mens at de målt på DVOA, der tager højde for de forsvar de har mødt, ligger nr. 11. Kigger vi på forsvaret, så er de kun nr. 18 målt på EPA pr. play, mens at de ift. DVOA faktisk er helt nede som nr. 20. Det er tidligt på sæsonen, og gode hold er karakteriseret ved, at de også vinder, når alting ikke klikker, men der er spillemæssigt klart plads til forbedring i Kansas City.
Pederson kan snart være fortid i Jacksonville
Af de hold, der fortsat ikke har vundet, er det nok Bengals, der overrasker de fleste, men som mange også har nævnt, så har de en historik med at starte sløvt. Af samme årsag er det også Jaguars, der her og nu bekymre mig mest ovenpå den nedsabling Bills udsatte dem for i mandags. Kigger vi igen på effektivitetsmålingerne er de uden for ligaens top 20 i både EPA pr. play og DVOA, uanset om vi kigger på forsvaret eller angrebet. Samtidig går der massive rygter om, at den tidligere Super Bowl-vindende cheftræner Doug Pederson både har tabt omklædningsrummet og er i massiv konflikt med general manager Trent Baalke. Hvis ikke Pederson får dette vendt rundt hurtigt, så er det ikke usandsynligt, at det koster ham jobbet før grundspillets afslutning, og man må efterhånden spørge sig selv, hvor meget ansvar han egentligt havde for det Lombardi-trofæ, der står i Philadelphia.
Ugens PowerRank
- Kansas City Chiefs (=)
- Buffalo Bills (=)
- Baltimore Ravens (+2)
- San Francisco 49ers (-1)
- Philadelphia Eagles (+1)
- Detriot Lions (+1)
- Houston Texans (-2)
- Los Angeles Rams (+1)
- Minnesota Vikings (+9)
- New York Jets (=)
- Green Bay Packers (+2)
- Pittsburgh Steelers (+2)
- New Orleans Saints (-2)
- Cincinatti Bengals (-2)
- Seattle Seahawks (+7)
- Dallas Cowboys (=)
- Los Angeles Chargers (-2)
- Miami Dolphins (-10)
- Washington Commanders (+7)
- Tampa Bay Buccaneers (-1)
- Arizona Cardinals (-1)
- Atlanta Falcons (-1)
- Denver Broncos (+8)
- New York Giants (+6)
- Cleveland Browns (-8)
- Jacksonville Jaguars (-3)
- Indianapolis Colts (+1)
- Chicago Bears (-4)
- New England Patriots (-4)
- Carolina Panthers (+2)
- Tennessee Titans (-2)
- Las Vegas Raiders (-5)

