
I løbet af sæsonen vil jeg hver uge følge op på den forgangne spillerunde med et par kommentarer til de kampe, jeg har set. Derudover vil jeg komme en rangering af de 32 mandskaber.
Jeg tror, at de fleste af os, der tillader os at kloge os på amerikansk fodbold og NFL, kom til at se dumme ud i mere eller mindre grad ovenpå sidste weekends runde af kampe, der bød på flere meget markante overraskelser. Personligt havde jeg alt for stor tiltro til Ravens og 49ers, som jeg havde forventet klare sejre til. Sådan kom det ikke til at gå.
Alligevel har jeg tilladt mig at tage et par overskrifter og holdninger med baseret på opgørene i 2. spilleuge:
Bills’ defensive front ser giftig ud
I min optakt om Buffalo-mandskabet antydede jeg, at den defensive front kunne blive farligere for ligaens quarterbacks end mange forventede. Set over de to første uger ser det ud til, at jeg får ret. Greg Rousseau lignede i spilleuge 1 mod Cardinals en mand, der er klart til at få sit helt store gennembrud med 3 sacks, og selvom han ikke blev noteret for nogle i uge 2 mod Dolphins, har han alligevel leveret 7 pressures over de første to kampe. Her er han dog overgået af veteranen Von Miller, der med 9 pressures faktisk er i top 15 indtil videre på den front. Læg dertil Ed Oliver, der tiltrækker sig masser af opmærksomhed i midten samt DaQuan Jones og Austin Johnson, der også begge har bidraget positivt indtil videre. Det bliver ikke kun Josh Allen, der skal bære Bills til succes i år.
Mayfield og Buccaneers-angrebet er stærkt nok til at vinde divisionen
De fik hjælp af, at Lions ikke kunne udnytte de chancer de havde for at vende kampen til sidst, men revanche-opgøret i Detroit viste, at Buccaneers kan kaste bolden på et niveau, hvor de som minimum bør kunne spille med om 1.pladsen i NFC South. Baker Mayfield har været en af de mest effektive spilfordelere i ligaen over de to første uger, og selvom han fortsat laver fejl (han er den quarterback med den tredjehøjeste andel af turnover-værdige spil over de første to uger), så har han indtil videre formået at begrænse det. Chris Godwin ligner sig selv før sin alvorlige korsbåndsskade og Mike Evans har stadig verdensklasse. Endelig leverer den offensive linje fine kasteblokeringer, når de ikke lige møder Hutchinson.
Murray ser bedre ud end nogensinde
Det er selvfølgelig meget tidligt at sige noget om dette efter blot to kampe, men mit indtryk efter at have set begge Cardinals’ opgør i fuld længde er, at Kyler Murray langt om længe ser ud til at kunne indfri noget af det potentiale, som alle har sagt, at han har, men som han har haft svært ved at vise kontinuerligt. En ting er, at han ser ud til at have samme mobilitet efter den alvorlige skade fra 2022-sæsonen, der også holdt ham ude det meste af sidste sæson. Noget andet er, hvor gode hans kast også ser ud til at være, når han får tiden til at levere dem. Uanset om du kigger på ESPN’s QBR-metric, EPA pr. play eller Aaron Schatz’ DYAR-metric, så har Murray været en top 5-spiller over de to første kampe. Kan han fastholde det niveau, bliver Cardinals-angrebet giftigt sæsonen igennnem.
Williams skal nok blive en solid starter
Efter to kampe og to nederlag er der mange af de amerikanske snakkehoveder, der allerede gerne vil skabe en stemning af skuffelse omkring årets 1.valg i draften og store nye håb på quarterback-positionen. Men efter at have set ham mod Texans må jeg sige, at jeg ikke umiddelbart synes, at der er nogen grund til panik. Caleb Williams viste klare forbedringer fra første kamp mod Titans, og i flere situationer synes jeg det var tydeligt, hvor god en kaster af bolden han egentligt er. Problemet ligger i højere grad på den offensive linje, der har vist sig at være meget svagere i kasteblokeringerne end både jeg og mange andre havde forestillet sig. Det er også min største bekymring indtil videre ift. Williams. Med tanke på, hvor meget han er blevet sammenlignet med Andrew Luck skulle det nødig gå ham på samme måde.
Burrow og Cousins er ikke dem, der begrænser deres mandskaber
Der var også rigtigt mange, der havde travlt med at snakke om, hvorvidt Joe Burrow og Kirk Cousins fortsat var hæmmede af deres skader fra sidste sæson efter deres skuffende præstationer i spilleuge 1. Her fik begge spillere for mig at se givet svar på tiltale her i spilleuge 2. Burrows tal taler for sig selv, når man ser på effektivitetsmålingerne for quarterbacks, hvor han er rykket markant op ad listerne. Cousins’ forbedring er måske ikke helt så markant, og det er klart, at han endnu ikke har ramt det flotte topniveau, som han viste i 2023 inden skaden. Begge viste dog mig nok til, at jeg ikke tror, at det er dem, der bliver den begrænsende faktor for deres respektive mandskaber i år. Både Bengals og Falcons kan ende med at skuffe, men pilen vil ikke pege mod deres respektive spilfordelere.
Ugens PowerRank
- Kansas City Chiefs (+1)
- Buffalo Bills (+1)
- San Francisco 49ers (-2)
- Houston Texans (+5)
- Baltimore Ravens (-1)
- Philadelphia Eagles (-1)
- Detriot Lions (-1)
- Miami Dolphins (-1)
- Los Angeles Rams (-1)
- New York Jets (=)
- New Orleans Saints (+10)
- Cincinatti Bengals (=)
- Green Bay Packers (+2)
- Pittsburgh Steelers (=)
- Los Angeles Chargers (+1)
- Dallas Cowboys (-5)
- Cleveland Browns (=)
- Minnesota Vikings (+1)
- Tampa Bay Buccaneers (+1)
- Arizona Cardinals (+11)
- Atlanta Falcons (+4)
- Seattle Seahawks (+2)
- Jacksonville Jaguars (-10)
- Chicago Bears (-6)
- New England Patriots (-2)
- Washington Commanders (=)
- Las Vegas Raiders (+2)
- Indianapolis Colts (-6)
- Tennessee Titans (-2)
- New York Giants (-1)
- Denver Broncos (-1)
- Carolina Panthers (=)

