
Der er tale om år 2 i en genopbygningsproces, der kom godt fra start i 2023, på trods af fraværet af holdets største stjerne. Kan Cardinals bygge videre på dette og etablere offensiven stabilt blandt ligaens bedste, må 2024 siges at være godkendt.
Rosteranalyse
Angreb
QB: Middel – 12 point (Murray)
RB: Over middel – 2.5 point (Conner / Benson (R))
WR: Lav kvalitet / Usikkerhed – 2 point (Harrison (R) / Wilson / Dortch / Jones)
TE: Over middel – 2.5 point (McBride)
OL: Under middel – 6 point (Johnson / Brown / Froholdt / Hernandez / Williams)
Samlet score: 25 point (Nr. 22 ud af 32 i NFL / Nr. 11 ud af 16 i NFC / Nr. 3 ud af 4 i NFC West)
Forsvar
EDGE: Hæmsko – 2 point (Collins / Gardeck / Thomas (R))
IDL: Hæmsko – 2 point (Jones / Lopez / Nichole / Robinson (R))
LB: Middel – 4 point (White / Wilson)
CB: Hæmsko – 2 point (Murphy-Bunting / Thomas / Williams)
S: Høj kvalitet – 6 point (Baker / Thompson)
Samlet score: 16 point (Nr. 32 ud af 32 i NFL / Nr. 16 ud af 16 i NFC / Nr. 4 ud af 4 i NFC West)
Coach: Middel (Gannon) – 12 point
Total Roster Score: 53 point (Nr. 31 ud af 32 i NFL / Nr. 15 ud af 16 i NFC / Nr. 4 ud af 4 i NFC West)
Uddybning
For Cardinals handlede 2023 først og fremmest om at komme videre efter Steve Keim og Kliff Kingsbury, og i stedet får en god start under den nye sportslige ledelse i form af general manager Monti Ossenfort samt cheftræner Jonathan Gannon. Ud fra de forudsætninger, som truppen udgjorde, vil jeg sige, at missionen lykkedes, selvom sæsonresultatet på papiret ikke var bedre end i 2022. Nu er spørgsmålet så, hvor meget der kan bygges på allerede i år.
En del af forklaringen på de lave forventninger inden sidste sæson handlede naturligvis om, at Kyler Murray fortsat var ude efter sin alvorlige korsbåndsskade i den første halvdel af grundspillet, og da han kom tilbage, skulle han på mange måder til at lære et nyt offensivt system mens han spillede. Nu har den talentfulde og dyrtbetalte quarterback haft en hel offseason til at arbejde sammen med sine holdkammerater uden skadesproblemer, og på den baggrund så skal det et eller andet sted også være i år, at han endelig får sat tingene rigtigt sammen og levere konstant på et højt niveau, hvis jeg for alvor skal tro på ham som spilfordeler i ligaen i det lange løb. Jeg er også af den opfattelse, at han måske har de bedste forudsætninger for at lykkes nogensinde, hvis vi kigger på resten af den offensive trup. En receiver-gruppe, der i forvejen indeholder spændende navne som 2.årsspilleren Michael Wilson og gadget-våbnet Greg Dortch er nu blevet forstærket med 4.valget i draften Marvin Harrison, der ligner tæt på et perfekt talent, når vi kigger på den pakke af færdigheder han kommer med. Læg dertil Trey McBride, der brød igennem som tight end sidste år, og en running back-duo bestående af bundsolide James Conner og en spændende rookie i form af Trey Benson, og så begynder det at se fornuftigt ud, om end de udvendige receivere selvfølgelig skal forløse potentialet før vi for alvor kan tro på dem. Derudover er der stadig nogle spørgsmålstegn ift. o-linen. 1.valget fra sidste års draft Paris Johnson er flyttet til venstre tackle og bliver formentlig bedre, mens danske Hjalte Froholdt har etableret sig som et stabilt anker på center-positionen, men de øvrige startere er fortsat usikre kort i et eller andet omfang.
Hvor jeg har en vis optimisme på angrebets vegne, er jeg meget bekymret for forsvaret, som jeg på papiret ser som det svageste i hele NFL. Der handler til dels om, at der er rigtigt mange unge spillere i truppen, som skal bevise sig, førend jeg for alvor kan vurdere, at jeg tror på dem i det lange løb. Det gælder f.eks. på cornerback-positionen, hvor en eller flere af Sterling Thomas, Garrett Williams, Kei’Trel Clark og rookien Max Melton måske kan overraske positivt, men indtil da, er vi efterladt med Sean Murphy-Bunting, der kommet til fra Titans, som eneste sikre kort, og det er noget af det svageste vi kan finde på tværs af ligaen. Det samme kan siges om kanterne på den defensive linje, hvor B.J. Ojulari er blevet skadet for sæsonen, hvilket efterlader de noget undervældende Zaven Collins og Dennis Gardeck som startere. Heller ikke indvendigt er der meget at komme efter på forsvarets front, da tilføjelserne af Justin Jones fra Bears og Bilal Nichols fra Raiders ikke gør så meget for mig, andet end at løbeforsvaret måske bliver bedre, men det er et stort måske. De eneste defensive profiler hos Cardinals findes i midten, hvor Budda Baker og Jalen Thompson er en fremragende duo på safety-positionerne, mens Kyzir White er en lidt undervurderet bidragsyder på linebacker. Det siger dog alt, at de bedste spillere findes på de mindst værdifulde positioner.
Konklusionen
Skulle Cardinals’ angreb ender med at få en god sæson, hvor de effektivitetsmæssigt placerer sig i NFL’s bedre halvdel og måske endda overrasker positivt og når i top 10, så er 2024 for mig at se mere end godkendt. Det vil nemlig forudsætte, at Murray langt om længe får vist et stabilt niveau. Kan Gannon så også igen bevise, at han kan få mere ud af forsvaret end forventet, ser det rigtigt godt ud for fremtiden. I år tror jeg bare ikke på, at den samlede talentmasse på den defensive side af bolden er til mere end en håndfuld sejre.
- Navn: Arizona Cardinals
- Ejer: Bidwill-familien (siden 1933)
- General manager: Monti Ossenfort (siden 2023)
- Cheftræner: Jonathan Gannon (siden 2023)
- Offensiv koordinator: Drew Petzing (siden 2023)
- Defensiv coordinator: Nick Rallis (siden 2023)
- Hjemmebane: State Farm Stadium i Glendale, Arizona (siden 2006)
- Antal mesterskaber: 2* (1925*, 1947)
- Resultat 2023: Elimineret i grundspillet (record: 4-13)
- Kampprogrammets sværhedsgrad (ifølge Sharp Analytics): 16. lettest (Næstlettest i NFC West)
- Bud på divisionsplacering 2023: Nr. 4 i NFC West (record: 5-12)
- Årets gennembrud: WR Marvin Harrison
- Årets nøglespiller: QB Kyler Murray
*Se det historiske afsnit i min optakt fra 2017 vedr. kontroverset omkring NFL-sæsonen 1925.

