
Det har været en offseason med mange interessante overskrifter for Falcons, hvor det af og til har været lidt svært at forstå, hvad de har gang. Dog er truppen nu som helhed på et niveau, der bør gøre dem til favoritter til divisionstitlen.
Rosteranalyse
Angreb
QB: Over middel – 15 point (Cousins / Penix (R))
RB: Høj kvalitet – 3 point (Robinson / Allgeier)
WR: Under middel – 3 point (London / Mooney / McCloud)
TE: Over middel – 2.5 point (Pitts / Woerner)
OL: Over middel – 10 point (Matthews / Bergeron / Dalman / Lindstrom / McGary)
Samlet score: 33.5 point (Nr. 12 ud af 32 i NFL / Nr. 5 ud af 16 i NFC / Nr. 1 ud af 4 i NFC South)
Forsvar
EDGE: Lav kvalitet / Usikkerhed – 4 point (Ebiketie / Smith-Williams / Carter)
IDL: Middel – 8 point (Jarrett / Onyemata / Harrison / Street)
LB: Lav kvalitet / Usikkerhed – 2 point (Elliss / Anderson)
CB: Under middel – 6 point (Terrell / Hughes / Alford)
S: Middel – 4 point (Bettis / Grant)
Samlet score: 24 point (Nr. 29 ud af 32 i NFL / Nr. 14 ud af 16 i NFC / Nr. 3 ud af 4 i NFC South)
Coach: Lav kvalitet / Usikkerhed (Morris) – 6 point
Total Roster Score: 63.5 point (Nr. 23 ud af 32 i NFL / Nr. 12 ud af 16 i NFC / Nr. 3 ud af 4 i NFC South)
Uddybning
Falcons har uden tvivl været den helt store historie i årets offseason. Efter endnu et skuffende sæsonresultat sidste år er Arthur Smith blevet erstattet af Rams’ hidtidige defensive koordinator Raheem Morris som cheftræner, og han taget Zac Harrison og Jimmy Lake med fra LA som sine koordinatorer, hvilket er første gang for begges vedkommende, at de skal bestride den rolle.
Det er dog ikke så meget træneransættelserne så meget som general manager Terry Fontenots beslutninger vedr. spillertruppen, der har trukket overskrifter. Det var klart, at der skulle ske noget på quarterback-situationen, og derfor gav beslutningen om at hente den solide veteran Kirk Cousins hos Vikings god mening ift. at resten af angrebet er et sted, hvor der er en teoretisk mulighed for at vinde nu. I forlængelse heraf gav det til gengæld ingen mening, at de efterfølgende valgte at bruge 8.valget i draften på Michael Penix, for uanset hvad man mener om Penix og hans potentiale som spilfordeler i NFL, så gør valget af en evt. fremtidig starter her intet for at forbedre et hold, der vil vinde nu, og det kan potentielt føre til en konflikt internt, hvis Cousins ikke leverer. Når det er sagt, så bør resten af den offensive trup kunne levere på et niveau, der som minimum kan sikre slutspilsdeltagelse i NFC. Den offensive linje har efterhånden udviklet sig til over middel enhed, bla. takket være center Drew Dalmans gennembrud i 2023. Running back-duoen Bijan Robinson og Tyler Allgeier har potentiale til at være en af de bedste i ligaen, og selvom vi stadig mangler at se ham bryde igennem for alvor, så tror jeg stadig, at der er mere i tight end Kyle Pitts end vi har set indtil nu. Det største spørgsmålstegn er receiver-gruppen. Jeg tror sådan set, at Drake London er klar til at være en top-receiver i NFL, og det er fint, at Darnell Mooney er blevet tilføjet. Bag dem er der dog ikke rigtigt noget at komme efter, hvorfor et evt. endeligt gennembrud fra Pitts også spiller en afgørende rolle her.
Ift. deres forsvar skal jeg starte med at sige, at det nok er den enhed, der har forbedret sig mest, siden jeg oprindeligt lavede min roster-analyse, hvorfor min rangering af dem herover heller ikke helt afspejler, hvordan jeg ser på dem nu. Det handler selvfølgelig om tilføjelsen af Matthew Judon på kanten af den defensive front samt Justin Simmons på safety-positionen. Ift. førstnævnte så var jeg meget skeptisk overfor en gruppe af potentielle startere, der bestod af Arnold Ebitketie, James Smith-Williams og Lorenzo Carter, men med Judons ankomst tror jeg, at der er en chance for, at presspillet som minimum kan blive gennemsnitligt, også med tanke på, at der er stærke veteraner som Grady Jarrett og David Onyemata indvendigt. Mht. Simmons så kommer han ind og skal være starter ved siden af Jessie Bates, der i forvejen er en fremragende spiller, så hvis den tidligere All Pro for Broncos fortsat holder niveau, har Falcons nu potentielt den stærkeste startende safety-duo i hele NFL. Det kan også blive en stor hjælp for cornerback-gruppen, der på når A.J. Terrell fortsat er en af de mindre talentfulde i ligaen. På linebacker-positionerne ser det fortsat heller ikke specielt solidt ud, om end 2.årsspilleren Troy Anderson kan overraske positivt. Alt i alt tror jeg dog, at Atlanta-forsvaret med tilføjelserne er tættere på ligaens top 15-20, og ikke er bund 5-enhed som jeg hidtil har antaget.
Konklusionen
Allerede inden de defensive tilføjelser var jeg klar til at pege på Falcons som vinder af NFC South i år. Det handler om den forbedring af offensiven, som jeg tror på at Cousins betyder, min tiltro til Morris, der også tidligere har haft det overordnede ansvar som cheftræner samt et kampprogram, der ser ud til at være det letteste i NFL-grundspillet 2024. Nu ser forsvaret også stærkere ud, hvilket kun gør mig yderligere overbevist om, at de tager divisionstitlen i år. Manglerne på cornerback og de defensive kanter udover Judon gør dog, at jeg ikke kan se dem Super Bowl-deltagere.
- Navn: Atlanta Falcons
- Ejer: Arthur Blank (siden 2002)
- General manager: Terry Fontenot (siden 2021)
- Cheftræner: Raheem Morris (siden 2024)
- Offensiv koordinator: Zac Harrison (siden 2024)
- Defensiv koordinator: Jimmy Lake (siden 2024)
- Hjemmebane: Mercedes-Benz Stadium i Atlanta, Georgia (siden 2017)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2023: Elimineret i grundspillet (record: 7-10)
- Kampprogrammets sværhedsgrad (ifølge Sharp Analytics): Lettest (Lettest i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2024: Nr. 1 i NFC South (record: 11-6)
- Årets gennembrud: TE Kyle Pitts
- Årets nøglespiller: QB Kirk Cousins

