Som optakt til årets store finale kamp udgiver vi ligesom sidste år to artikler med fokus på de deltagende holds historie. Vi slutter med NFC-konferencens deltager i form af San Francisco 49ers.
49ers blev grundlagt i 1946 som en del af AAFC, og var fire år senere et af de tre AAFC-hold, der fik tilbudt en plads i NFL, Holdets første tid NFL var overordentlig vanskelig, og holdets eneste slutspilsdeltagelse før AFL/NFL-fusionen, der kom i 1957, blev overskygget af, at holdets grundlægger og daværende ejer Tony Morabito faldt om under en kamp og døde. Efter Morabitos død ledede hans familie holdet videre de følgende 20 år.
I starten af 70’erne havde 49ers en kort opblomstring under cheftræner Dick Nolan og anført af quarterback John Brodie. Denne periode faldt sammen med, at man flyttede ind på det legendariske stadion Candlestick Park, der de følgende år skulle danne ramme om mange store præstationer. Nolan-Brodie æraen toppede dog med to NFC-finalenederlag i træk, og efter 1972-sæsonen gik det igen tilbage. Det definitive vendepunkt for 49’ers kom først i 1977, da Morabito-familien solgte holdet videre til Edward J. DeBartolo Jr. Den nye ejer ansatte i 1979 Paul Brown-eleven Bill Walsh som ny cheftræner og samme år valgte de en quarterback ved navn Joe Montana i 3.runde af draften. Efter to genopbygningssæsoner vandt 49ers 13 kampe i 1981-sæsonen og efterfølgende kvalificerede holdet sig til sin første Super Bowl via to slutspilsejre, hvor især NFC-finalen mod Cowboys huskes pga. Montanas afgørende touchdown-kast til Dwight Clark i de sidste sekunder, der er gået over i historien som ”The Catch”. Også i Super Bowl XVI demonstrerede Montana sin fremragende evne til at holde hoved koldt i afgørende situationer, da han i sidste øjeblik sikrede 49ers deres første mesterskab med en 26-21 sejr over Bengals.
Mesterskabet skulle dog kun blive begyndelsen på en lang succesfuld æra, for 49ers skulle vise sig at blive det mest dominerende hold i NFL om igennem 80’erne. Efter en svipser i 1982 og et nederlag i NFC-finalen i 1983 vendte de tilbage til Super Bowl igen i 1984-sæsonen, hvor de fuldstændigt udraderet Dan Marino og ligaens bedste angreb i det, der skulle blive den ellers så succesfulde Dolphins-quarterbacks eneste Super Bowl-deltagelse. Herefter blev det til et par hurtige slutspilsnederlag i de næste par sæsoner, hvor bl.a. Montana havde nogle alvorlige skadesproblemer. I 1988 var 49ers dog igen tilbage til toppen, efter at stjernequarterbacken var blevet sine skader kvit og havde fået selskab på angrebet af Jerry Rice, der skulle vise sig at blive den bedste receiver i NFLs historie. 1988-sæsonen sluttede med endnu en tur til Super Bowl, hvor Jerry Rice satte rekord i antal af yards og Montana igen afgjorde kampen på et sidste drive.
Efter det tredje mesterskab valgte succestræneren Walsh at trække sig tilbage, men hans trofaste assistent George Seifert stod klar til at tage over. I 1989 gik de igen hele vejen til Super Bowl XXIV og for andet år i træk og fjerde gang i alt kunne mandskabet fra det nordlige Californien kalde sig mestre, da de kørte John Elway og Broncos fuldstændig over med cifrene 55-10. Året efter var de meget tæt på at vinde for tredje gang i træk, men i NFC-finalen stoppede Giants forhåbningerne det tredje mesterskab. Den kamp skulle samtidig vise sig, at blive en af Montanas sidste for holdet, da han året efter pådrog sig endnu en alvorlig skade, der skulle holde ham ude i halvanden sæson. Da han endelig vendte tilbage i 1992, havde hans reserve og konkurrent Steve Young overtaget holdet, og efter 1992-sæsonen sagde man endegyldigt farvel til den firedobbelte Super Bowl-vinder. Young skulle dog vise sig at være en meget hæderlig afløser, der efter to NFC-finalenederlag til Cowboys i træk, igen førte holdet til en Super Bowl i 1994-sæsonen, hvor han leverede en af de bedste quarterback-præstationer nogensinde i en Super Bowl med 6 touchdowns og sikrede 49ers det femte mesterskab.
Selvom at de også var fast slutspilsdeltager i årene efter Super Bowl XXIX, begyndte 49ers gradvist at opleve tilbagegang i de efterfølgende år. Efter at havde sagt farvel til cheftræner Seifert i 1996, var de igennem nogle rigtigt hårde sæsoner omkring år 2000, hvor der blev sagt farvel til både Young, Rice og holdejer DeBartolo, der forlod 49ers pga. hhv. karrierestop, kontraktudløb og anklager om korruption. Holdet blev videreført af DeBartolos søster Denise og hendes mand John York, der fortsat ejer holdet med deres søn Jed som holdpræsident. Umiddelbart lod det til, at der var fundet gode spillemæssige erstatninger i quarterback Jeff Garcia og især receiver Terrell Owens, men efter to hæderlige sæsoner med slutspildeltagelse, endte de to nye profiler i konflikt med hinanden, hvorefter de begge forlod holdet. De næste sæsoner oplevede 49ers sin første deciderede nedtur siden 70’erne. I slutningen af 00’erne var de dog ved at have genoprettet holdet, da de ansatte Jim Harbaugh som cheftræneren, der skulle tage dem det sidste stykke. Harbaugh var tæt på at lykkes tre sæsoner i træk, og især efter fremkomsten af den atletiske quaterback Colin Kaerpernick lignede 49ers et hold, der kunne gå hele vejen. Det var også tæt på i 2012-sæsonen, da de nåede Super Bowl XLVII, men for første gang i historien tabte de finalekampen, da Ravens vandt 34-31.
To år efter Super Bowl-nederlaget gik forholdet mellem Harbaugh og holdejerne i hårdknude, og efter at det i 2014-sæsonen ikke blev til slutspil, besluttede parterne at gå værd til sit. Da holdet samtidig oplevede en spillemæssig nedtur for Kaepernick og et tab af flere profiler på det ellers solide forsvar, måtte de over et par sæsoner kæmpe med at få tingene til at fungere. I første omgang forsøgte de at ansætte den trofaste assistenttræner Jim Tomsula som ny chef på sidelinjen, men efter kun fem sejre i 2015 blev han fyret, og året efter lede college-legenden Chip Kelly samme skæbne efter blot to sejre.
Den seneste succesfulde periode begyndte med ansættelsen af Kyle Shanahan som cheftræner og John Lynch som general manager i 2017. Efter et par genopbygningssæsoner lykkedes det denne duo at sammensætte en trup og et spilsystem, der i 2019 var ved at gå hele vejen og faktisk havde føringen langt ind i 4.quarter af Super Bowl LIV. Imidlertid lykkedes det på nærmest mirakuløs vis Patrick Mahomes og Chiefs at få vendt tingene rundt til sidst, og således måtte 49ers for anden gang i træk forlade den store finale som tabere.
Efter et skadesplaget 2020 lykkedes det dem så at nå NFC-finalen i både 2021 og 2022, men begge gange endte det med nederlag. I første forsøg var det et tæt opgør mod ærkerivalerne Rams, der bl.a. understregede, at den hidtidige quarterback Jimmy Garoppolo nok ikke var den optimale løsning, hvis mesterskabet skulle hentes hjem. Af samme årsag var det planen, at han skulle erstattes af den højtdraftede Trey Lance i 2022, men da først Lance og sidenhen Garoppolo blev skadede for sæsonen, valgte Shanahan at lægge ansvaret i hænderne på den på det tidspunkt totalt ukendte Mr. Irrelevant Brock Purdy. Det skulle vise sig at være en god beslutning, da offensiven med de fremragende våben i form af den ekstremt alsidige running back Christian McCaffrey, altmuligmanden Deebo Samuel, top-receiveren Brandon Aiyuk og en af ligaens bedste tight ends i George Kittle virkede bedre end nogensinde før. Samtidig havde Lynch også under skiftende dygtige defensive koordinatores ledelse fået skabt et yderst giftigt forsvar anført at pass rush-maskinen Nich Bosa og en af NFL’s bedste defensive styrmænd i linebackeren Fred Warner.
Desværre for 49ers rev Purdy en sene over i albuen tidligt i sidste års NFC-finale mod Eagles, hvilket reelt set afgjorde opgøret, som San Francisco-mandskabet endte med at tabe stort. Efter meget bekymring i løbet af offseason viste det sig dog heldigvis, at Purdy ikke var en døgnflue, og hans spil har i år været endnu mere effektivt end i sidste halvdel af 2022. På den baggrund endte 49ers som klar vinder af NFC West-divisionen for andet år i træk, og på trods vanskelige slutspilskampe mod først Packers og derefter Lions, hvor de begge gange kom klart bagud i 1.halvleg, lykkedes det Shanahan, Purdy og resten af mandskabet at komme tilbage og spille sig frem til årets store finale. Her står de overfor et revancheopgør fra Super Bowl LIV mod Kansas City Chiefs, der igen er sidste forhindring på vejen mod et evt. sjette mesterskab, der vil tangere Steelers og Patriots for flest titler i Super Bowl-æraen og delt fjerde flest i alt gennem historien.
Red Zone Blog 