Igennem grundspillet vil Peter Kroman Brems hver uge præsenteret en opdateret rangeringen af de 32 mandskaber i National Football League med kommentarer til hvert enkelt hold
Alle hold har nu kun 3 kampe tilbage, og mine forudsigelser ift. slutspillet fra i sidste uge ser allerede mindre heldige ud. Eagles udnyttede ikke Cowboys’ nederlag, Bengals nægter at lægge sig ned, Colts ser pludselig stærkest ud i AFC South, Seahawks er alligevel ikke færdige, Bucs tager et afgørende skridt i kampen om NFC South og Packers-hypetoget gik i stå, inden at det for alvor var kommet i gang.
Intet er dog afgjort endnu. Af holdene placeret fra 1 til 23 på denne liste er det kun Raiders, som jeg egentlig er klar til at dømme ude udover Bears, som jeg allerede kaldte færdige i sidste uge, selvom at de var ved også at gøre den forudsigelse til skamme. Det betyder, at de fleste hold i ligaen fortsat har alt at spille for, og det gør, at der venter os rigtigt mange spændende opgør her henover julen.
Bliver det Rams eller Saints, der får det overordenligt svært herfra? Hvad med divisionsrivalerne Steelers og Bengals? Hvem tager fronten i AFC South? Kan Lions sikre sig divisionen mod Vikings? Kan Bucs fortsætte sin sejrsstime? Får enten Cowboys eller Dolphins deres tiltrængte signatursejr? Og hvem af 49ers eller Ravens er ligaens bedste hold pt? Alt det får vi svar på over de kommende dage.
Hermed vil jeg ønsker jer alle en glædelig jul og give jer den seneste udgave af min PowerRank:
1. San Francisco 49ers (11-3) (=)
– Det er meget svært at pege på noget, der ikke virker for 49ers pt. Selvom modstanderen var Cardinals, så var outputtet på begge sider af bolden meget imponerende. Purdy leverede endnu engang 4 touchdowns, McCaffrey var tæt på 200 yards samlet og 3 touchdowns og på trods af fraværet af Hargrave og Armstead holdt forsvaret alligevel alt under kontrol indtil føringen var stor nok til, at der kunne spares kræfter.
2. Baltimore Ravens (11-3) (+1)
– Alt er ikke lige smukt og poleret, når Jackson er på banen, men hvis der er en anden quarterback i ligaen end Mahomes, der har x-factor, så er det ham. Det spil mod Jaguars, hvor river sig fri af et sack og så finder Likely for et touchdown var simpelthen noget af det vildeste jeg har set i år. Defensiven var dog igen den største historie. Der var ikke så mange helt vilde spil, men når man holder modstanderen til 7 point, så har man leveret varen.
3. Miami Dolphins (10-4) (-1)
– Mission accomplished må man sige om Dolphins i denne uge. Det var selvfølgelig mod Jets, så det ændrer ikke på, at vi stadig mangler at se en sejr mod et andet top-hold, men jeg vil alligevel rose Tagovailoa for en meget solid præstation, selvom at han måtte undvære Hill. Waddle tog dog godt over med mere end 140 yards, og så må det bare altid føles godt for forsvaret, når de ender med at holde modstanderen til 0 point.
4. Buffalo Bills (8-6) (+2)
– Hvis bare Bills havde spillet sådan her hele året, så ville de ikke skulle kæmpe sådan nu for overhoved at nå med i slutspillet. Selvom at Allen ikke havde sin bedste dag på kontoret, så lykkedes det alligevel at finde en vej til at tromle de ellers så velkørende Cowboys. Især er det vist efterhånden slået fast, at Cook er den bedste trussel på jorden i Buffalo siden de dage, hvor LeSean McCoy huserede i den nordlige del af staten New York.
5. Dallas Cowboys (10-4) (-3)
– Det er selvfølgelig fint for Cowboys, at sådan en skævert som opgøret mod Bills kommer på dette tidspunkt og ikke i slutspillet, men det må alligevel puste lidt til bekymringerne om, hvorvidt McCarthy i sidste ende har hvad der skal til, for at føre Dallas-mandskabet hele vejen til et mesterskab. Den offensive præstation var på alle måder skuffende, og satte dem samtidig tilbage ift. at holde 1.pladsen i divisionen, selvom at Eagles også tabte.
6. Philadelphia Eagles (10-4) (-2)
– Netop Eagles lignede længe sejrherrerne i mandags-opgøret, ikke mindst takket være en ganske fin præstation fra den defensiv, der ellers med rette har været noget udskældt over de sidste mange uger. Desværre kunne Hurts og angrebet ikke trække afgørende fra, og så endte de alligevel med at blive straffet til sidst. Især Bradberry endte med at blive den store skurk med to meget afgørende fejl.
7. Kansas City Chiefs (9-5) (=)
– Efter den meget pinlige afslutning mod Bills i forrige runde, var det nødvendigt for Chiefs at komme tilbage på sporet, og det lykkedes også mod det fortsat svage Patriots-mandskab. Dog er det bekymrende, at Kelce fortsat har svært ved for alvor at komme op i gear. Heldigvis for Mahomes stod Edwards-Helaire og Rice klar til at tage over i denne omgang. Spørgsmålet er dog, om det kan udvikle sig til en mere permanent løsning?
8. Detroit Lions (10-4) (=)
– Endelig så vi også noget, der lignede det Lions-mandskab, som vi blev vant til i starten af grundspillet. Mod Broncos havde Goff sin bedste kamp i flere uger med hele 5 touchdowns, og det lykkedes ham at aktivere alle sine kastevåben. Ikke mindst LaPorta, der greb 3 stk. Derudover genfandt duoen Gibbs og Montgomery deres mojo på jorden. Der er en reel chance for, at Detriot-mandskabet får 2 running backs over 1.000 yards i år.
9. Cleveland Browns (9-5) (=)
– Det var med det sorte af neglene, at Browns til sidst fik hevet sejren hjem mod et uimponeret Bears-mandskab. Vi fik set, at Flacco stadig er Flacco, hvilket vil sige, at han har det med at begå store fejl undervejs i en kamp. Han afgjorde dog også opgøret til sidst og fik undervejs både Cooper samt Njoku over 100 yards. Et andet problem er imidlertid, at skaderne bliver ved med at hobe sig op. Det lægger unægtelig også en dæmper på forventningerne til Cleveland-mandskabet i sidste ende.
10. Cincinatti Bengals (8-6) (=)
– En vanvittigt spændende lørdagskamp endte med at give Bengals og Browning endnu en sejr, og de er således imponerende nok fortsat helt med i slutspilsræset. Jeg synes dog, at det er meget tydeligt, at deres nye quarterback er meget afhængig af hjælpen fra de fremragende receivere. Ift. dette kan det blive dyrt, hvis Chase ender med at skulle være ude i resten af sæsonen. Det er ikke givet, men han misser i hvert fald 1 kamp med en skadet skulder.
11. Indianapolis Colts (8-6) (+1)
– De skulle lige i gang, men så viste Colts ellers Steelers, hvor skabet skulle stå. Det endda på trods af, at de stadig var uden Taylor samt at både Moss og Pittman måtte udgå af kampen undervejs. Minshew og angrebet blev til gengæld hjulpet godt på vej af en defensiv, hvor det virkelig er kollektivet, der skaber resultaterne. Både Buckner, Odeyingbo, Stewart og Ebukam kom således på sack-tavlen.
12. Jacksonville Jaguars (8-6) (-1)
– Nu skal tendensen altså snart vendes, hvis ikke tingene skal køre helt af sporet for Jaguars. Det gælder også Lawrence, der leverede nogle decideret ækle spil undervejs. Især den fumble, som han helt umotiveret ud af hænderne, var rigtigt grim at se på. Han mangler dog også klart hjælp fra sine våben. Når Agnew er den mest produktive, er der noget galt. De holder dog indtil videre fast i divisionsføringen pga. deres record mod de direkte konkurrenter.
13. Houston Texans (8-6) (+1)
– Jeg var egentlig klar til dømme Texans ude, da det stod klart, at Stroud ikke ville blive klar, men på imponerende vis fik de alligevel fightet sig til sejren. Singletary har en stor del af æren herfor med over 150 yards samlet, men også forsvaret med Greenard (2,5 sacks) og Nelson (1 interception) i front spillede en afgørende rolle. Keenum var derimod lidt en klods om benet, og han skal desværre nok også starte den næste kamp.
14. Seattle Seahawks (7-7) (+2)
– Nogle gange bliver jeg stadig fascineret over, hvor meget forskel få sekunder kan ændrer på vanvittigt meget i amerikansk fodbold. Havde Lock ikke hanket op i sig selv og sammensat et afgørende drive til sidst, hvor han fandt Smith-Njigba i endzone, så havde Seahawks vej til slutspillet været stort set umulig nu. I stedet står Carrolls tropper nu med ganske fine kort på hånden ift. at nå de afgørende kampe.
15. Los Angeles Rams (7-7) (=)
– Den nødvendige sejr over de svage Commanders kom i hus, men det blev væsentligt mere slidsomt for Rams end jeg havde forventet. Williams bidrog igen med massere af yards men kostede også dyrt med 2 fumbles, mens at Stafford igen var effektiv, men i perioder af kampen også havde svært ved at flytte bolden. Heldigvis holdt især bagkæden sammen på præstationen med samlet 9 blokerede kast og en interception.
16. Denver Broncos (7-7) (-2)
– Så kom Broncos ellers ned på jorden igen ovenpå deres ellers flotte stime. Mod Lions var de reelt set chanceløse, og det på trods af, at der egentlig var ting, der fungerede fint. Sutton havde endnu en stærk kamp, mens at Jeudy også kom over 70 yards, men sidstnævnte burde have fået mere ud af det. Wilson havde også gode momenter, men ender alligevel med at koste med en tabt bold. Endelig fik forsvaret egentlig lagt fint pres på, men endte alligevel med at tillade alt for meget.
17. Tampa Bay Buccaneers (7-7) (+2)
– Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg har lidt en fornemmelse af, at det her var en af Mayfields bedste præstationer nogensinde. Med tæt på 400 yards og 4 touchdowns gjorde han det fremragende mod Packers, der reelt set aldrig for alvor kom tæt på. Hvis han kan spille sådan resten af sæsonen, så kan Buccaneers måske alligevel bidrage med noget i slutspillet. Erfaringen taler dog desværre ikke for det.
18. Minnesota Vikings (7-7) (-1)
– Egentlig er historien om Vikings i nederlaget til Bengals meget den samme som deres modstanders ditto. Mullens er ligesom Browning slet ikke på samme niveau, som den spiller, han har afløst, men han kan godt fungere i et eller andet omfang, hvis han få hjælp af Jefferson, Addison og Hockenson. Dog lader han til at være lidt mere tilbøjelig til at give bolden væk. Især den ene af de 2 interceptions var en rigtig grimrian, og det endte med at koste.
19. Green Bay Packers (6-8) (-1)
– Hvis ikke der sker en udskiftning på den defensive koordinator-post i Green Bay efter sæsonen, så har LaFleur officielt placeret sig selv i en udsat position. Barrys forsvar fik Buccaneers-offensiven til at ligne en top-enhed i NFL, og det endda selvom fronten leverede 5 sacks undervejs. Selvom at kampprogrammet fortsat er fordelagtigt, så har Packers nu gjorde sig afhængige af andre ift. at nå slutspillet.
20. New Orleans Saints (7-7) (+2)
– En af de mere effektive offensive præstationer fra Saints i år. Ikke mindst fra Carr, der ganske vist stadig ikke producerede meget, men trods alt kastede 3 touchdowns. Det var dog først og fremmest cheftræner Allens defensive, der satte en stopper for Giants’ DeVito-show. Ikke mindst den upåagtede Kpassagnon og rookien Bresee, der til sammen bidrog med 5 sacks. De er således fortsat helt med i kampen om både NFC South og wildcards.
21. Chicago Bears (5-9) (-1)
– Egentlig en hæderlig nok indsats fra Bears, der tydeligvis kom i menneskehænder mod et af ligaens bedste forsvar. Fields prøvede med noget af det samme, som har fungeret godt de seneste uger, men mod Garrett og co. var det desværre ikke nok. Derudover er 1 interception og 2 fumbles undervejs ikke godt nok, selvom at de to sidstnævnte ikke gik til modstanderen. Forsvarsmæssigt var det dog igen en god dag, anført af Sweat med 2,5 sacks og 3 quarterback-hits.
22. Las Vegas Raiders (6-8) (+6)
– Jeg vælger lige at give Raiders lidt anerkendelse her. Det er trods ikke hver uge, at et NFL-hold scorer 63 point, omend det selvfølgelig også i høj grad handlede om modstanderens niveau (eller mangel på samme). Vi så dog, at O’Connell trods alt kan ligne en NFL-quarterback under de rigtige omstændigheder, og så fik forsvaret helt sikkert også tanket noget tiltrængt selvtillid.
23. Pittsburgh Steelers (7-7) (=)
– Jeg begynder altså at synes, at der simpelthen er noget galt med kulturen hos det ellers så hæderkronede mandskab. Det gælder især på angrebet, hvor vi ser flere eksempler på, at spillerne slet ikke er villige til at ofre sig for hinanden. Nu har Tomlin så tænkt sig at forsøge sig med Rudolph som quarterback, og med tanke på, hvordan det forløb sidst det blev afprøvet, så ligner det virkelig en falliterklæring.
24. Tennessee Titans (5-9) (=)
– De kæmpede godt for det, men med nederlaget til Texans er Titans nu officielt uden chance for at nå de afgørende kampe. Af positive ting kan nævnes, at Levis fik lidt gang i sidste års 1.runde-draftvalg Burks, der ellers har haft svært ved at bidrage på det ønskede niveau. Desværre stod rookie-quarterbacken også for både 1 interception og 1 fumble, og det er stadig svært at sige noget klogt om hans fremtidige muligheder i ligaen.
25. New York Jets (5-9) (=)
– Med den katastrofale og pointløse præstation mod Dolphins ender Jets også med at være elimineret med 3 runder tilbage af grundspillet. Offensiven blev her selvfølgelig definitivt slået i stykker, da Wilson måtte udgå med en hjernerystelse, men det havde virkelig heller ikke set godt ud inden da. Ikke overraskende er det nu også meldt ud, at Rodgers ikke kommer i kamp i år.
26. New York Giants (5-9) (=)
– Så sluttede DeVito-showet i denne omgang. Det var selvfølgelig ikke rookie-quarterbacken, der tabte opgøret, da han igen formåede at afholde sig fra at give bolden til modstanderen, men han var simpelthen ikke god nok til at komme af med bolden, og når det lykkedes, var det ikke effektivt nok. Samtidig var Barkley en total non-faktor med bare 14 yards på jorden.
27. Arizona Cardinals (3-11) (=)
– De røde ørkenfugle er nu også officielt elimineret efter et opgør mod 49ers, hvor der simpelthen bare var klasseforskel. Især mængden af fejl gjorde en tydelig forskel. Murray ender med at kaste 2 interceptions, hvor den ene blev returneret til huset, og samlet set fumblede Cardinals bolden 5 gange, omend ingen af dem endte hos modstanderen. McBride er dog en meget positiv historie, der ser ud til at udvikle sig til en top-tight end, hvis han fortsætter som nu.
28. Carolina Panthers (2-11) (+5)
– Det var ikke fordi, at Panthers pludselig imponerede helt vildt i sejren over Falcons, hvorfor de heller ikke rykker så langt opad listen her, men lidt kredit skal Tabor her. Det samme skal Young, der har formået at begrænse sine fejl og til sidst fik drevet sine tropper ned, så Pineiro kunne afgøre kampen. Derudover vil jeg især fremhæve Woods, der virkelig viste sine kvaliteter med 1 interception og 2 tacklinger bag line of scrimmage.
29. Atlanta Falcons (6-8) (-8)
– Matematisk set er de stadig med i kampen om slutspillet, men ovenpå det som de leverede mod Panthers, så er der ingen grund til tro, at de kommer i nærheden af de afgørende kampe. Faktisk må jeg være ærlig og sige, at jeg Smith nok er den næste træner, som jeg er klar til afskrive, nu hvor Chargers endelig gjorde det nødvendige. Når man tænker på talentmassen på det angreb, er årets resultater simpelthen ikke gode nok, quarterback-problemer eller ej.
30. New England Patriots (3-11) (=)
– Belichicks tropper bed lidt fra sig i starten af opgøret mod Chiefs, men i sidste ende var klasseforskellen alligevel tydelig. Der var nogle gode defensive præstationer undervejs fra f.eks. Barmore og Tavai, men alt i alt var det mest af fascinerende at tænke på, at disse to mandskaber for blot få sæsoner siden stod overfor hinanden i AFC-finalen. Der er ikke noget, der tyder på, at det kommer til at gentage sig foreløbigt.
31. Washington Commanders (4-10) (=)
– Ideen om Howell som en permanent løsning på quarterback-positionen i hovedstaden led et knæk i kampen mod Rams, da den hidtidige starter endte med at blive bænket efter en meget skidt præstation. Karriere-reserven Brissett kunne dog heller ikke vende tingene rundt, omend han havde en godkendt dag på kontoret med 2 touchdowns.
32. Los Angeles Chargers (5-9) (-3)
– Det var muligvis en af ringeste præstationer, jeg nogensinde har set af et NFL-mandskab, hvorfor jeg bliver nød til at tage konsekvensen og sende Chargers ned på sidstepladsen i denne uge. Heldigvis tog Spanos og resten af holdejergruppen konsekvensen ved at sende Staley og Telesco på porten. Det kan forhåbentlig blive starten på noget nyt og meget bedre for et mandskab, der slet ikke får nok ud af det talent, som truppen indeholder på papiret.
Red Zone Blog 