Igennem grundspillet vil Peter Kroman Brems hver uge præsenteret en opdateret rangeringen af de 32 mandskaber i National Football League med kommentarer til hvert enkelt hold
Julen nærmer sig med hastige skridt. Personligt elsker jeg denne tid på året, omend den også markerer, at NFL-grundspillet går ind i sin afsluttende fase. Efter sidste weekends kampe har alle mandskaber fået afholdt deres friuge, hvilket vil sige, at vi nu kan måle dem direkte op mod hinanden ud fra det samme antal spillede kampe. Jeg er selv oppe på at have set 77 kampe i fuld længde efter 14.spillerunder og har set alle mandskaber mindst 2 gange (undtagen Colts, men det bliver der gjort nået ved i den kommende weekend).
Samtidig har alle hold nu kun 4 kampe tilbage i jagten på de 14 slutspilspladser. Vi kan således med god ret komme med nogle bud på, hvem der rent faktisk ender med at nå frem til de afgørende kampe i januar, og hvem, der ender med gå på offseason allerede kort inde i 2024. Ligesom jeg gjorde ved midtvejspunktet i sæsonen er jeg derfor i denne uge gået lidt dybere i mine analyser med fokus på det resterende kampprogram og hvad det betyder ift. de forskellige mandskabers muligheder.
Hvis jeg ser tilbage på min midtvejsevaluering, så delte jeg den gang listen op i tre grupper af hold, hvor jeg markerede de første som sikre slutspilsdeltagere, den store midtergruppe som potentielle slutspilshold og de sidste som ude af kapløbet. Årets grundspil har imidlertid udviklet sig så jævnbyrdigt, at jeg nu kun vil gå så vidt, at jeg har et skæringspunkt på listen mellem hold nr. 23 og 24. Af mandskaberne fra 23 og opefter har de 22 i realiteten stadig en chance (jeg tillader mig stadig at tage Bears ud af ligningen), mens af de nederste 9 mandskaber i realiteten af færdige. I øvrigt kan jeg lige nævne her, at af de 9 hold jeg dømte ude efter uge 9, er der 2, der har fået kæmpet sig ind i den potentielle slutspilsvarme igen. Til gengæld er der så 3 andre, der er røget ud i kulden.
Hermed præsentere jeg min PowerRank og slutspilsevaluering efter NFL’s 14.spillerunde:
1. San Francisco 49ers (10-3) (=)
– 49ers er på toppen af listen som første slutspilsklare hold, og selvom at 1.pladsen her kan tabes over de sidste 4 uger, så er de mine klare favoritter til 1.seed i NFC lige nu. De har besejret begge deres direkte konkurrenter til hjemmebanefordelen og de er et top 10 (og måske endda top 5) hold, når vi snakker både forsvar og angreb. Purdy er ikke en perfekt quarterback, men han er hamrende effektiv, McCaffrey er et af ligaens bedste offensive våben, Aiyuk er virkelig brudt igennem i år, og kvarttetten Bosa, Hargrave, Armstead og Young er frygtindgydende.
2. Dallas Cowboys (10-3) (=)
– Udviklingen i Cowboys siden friugen har været fremragende, og nu har de indtaget 1.pladsen i NFC East. Prescott er et seriøst bud på en MVP i år, og selvom at angrebet er meget afhængigt af Lamb, så er Dallas-mandskabet som helhed et top 5-mandskab ligesom 49ers. Parsons har igen i år været et presmonster, og Bland har nærmest 1-til-1 overtaget Diggs’ rolle (måske endda bedre). Jeg tror dog, at de ender med 5.seed, da de har en vanskeligere afslutning på sæsonen end Eagles, men det er ikke nødvendigvis skidt, da det betyder en 1.runde-slutspilskamp mod vinderen af NFC South.
3. Baltimore Ravens (10-3) (+2)
– Harbaughs mandskab er godt nok en plads længere nede på listen end i min midtvejs-evaluering, men tag ikke fejl af det. De har siden dengang bevist sig på trods at et vanskeligt kampprogram og erobret 1.pladsen i AFC samt overtaget pladsen som mest effektive forsvar i ligaen fra Browns. Madubuike, Clowney, Van Noy, Smith, Queen, Hamilton, Stone og Stephens har alle haft fremragende sæsoner, også er i nærheden af top 5, er det et ganske godt bud på AFC’s Super Bowl deltager pt. Divisionssejren er med 2 kampes forspring i hvert fald indenfor rækkevidde.
4. Philadelphia Eagles (10-3) (-1)
– Jeg tror stadig at Eagles vinder NFC East, da de har ligaens nemmeste kampprogram resten af grundspillet, omend det indeholder 2 opgør mod et Giants-mandskab, der pludselig har fået lidt gang i sæsonen. Vi bliver dog nød til at tale om, at forsvaret faktisk er faldet mere eller mindre fra hinanden og faktisk ikke er en top 20-enhed i NFL pt. Med undtagelse af Reddick har presspillet slet ikke været lige så skræmmende som sidste år, og det har samtidig vist, at spillere som Slay og Bradberry måske ikke er helt så suveræne som tidligere.
5. Miami Dolphins (9-4) (-1)
– De er stadig 2 kampe foran i AFC East, men kollapset til sidst mod et ellers svagt Titans-mandskab gør, at jeg ikke længere føler mig så sikker på, at ender som divisionsvindere. De har det sværeste tilbageværende kampprogram af alle og slutter af med et opgør mod de nærmeste konkurrenter Bills i sidste spillerunde, hvilket meget vel kan ende med at blive der, hvor afgørelsen falder. Noget der dog stadig taler for Miami-mandskabet er, at Fangios forsvar faktisk nærmer sig ligaens top 10 på trods af skader. Angrebet virker tilgengæld desværre for Hill-afhængigt.
6. Buffalo Bills (7-6) (+5)
– Der er stadig lang vej igen for Bills ift. overhoved at kvalificere sig til slutspillet, men sejren over Chiefs skaber godt grundlag for resten af sæsonen. Med kampe mod faldefærdige Chargers og et svagt Patriots-mandskab tilbage, så er der muligheder for også at hente Dolphins, så sidste kamp i Miami bliver en divisionsfinale. Samtidig synes jeg, at defensiven delvist har stabiliseret sig ovenpå de mange skader, og jeg må især fremhæve Oliver, der virkelig har fået sit gennembrud som indvendig pass rush-trussel i år. Hvis Allen så bare kan begrænse fejlene, er chancerne stadig gode.
7. Kansas City Chiefs (8-5) (-1)
– De forsvarende mestre skal nok nå de afgørende kampe igen i år, selvom at der virkelig har været svaghedstegn over de sidste par uger med nederlag til Packers og Bills. Divisionstitlen er dog kommet lidt i fare, da Broncos nu kun er 1 kamp bagud, og det er problematisk, at forsvaret (selvom at det stadig er godt) også har har været mere til at tale med i de seneste opgør. Det har samtidig gjort det tydeligt, hvor afhængigt angrebet er af Kelce, og hvis ikke Mahomes for alvor rammer sit MVP-niveau, så ændrer det sig nok ikke i denne sæson.
8. Detroit Lions (9-4) (-1)
– Jeg føler mig også rimeligt overbevist om, at Lions går i slutspillet og vinder NFC North, da de nærmeste konkurrent i division (Vikings) er i en forfatning, hvor det er svært at se dem hente de 2 kampes forspring. Når det er sagt, så er Detriot-mandskabet på en nedadgående kurve. Det handler til dels om Glenns forsvar, der slet ikke har kunnet holde niveauet fra starten af året over de seneste mange kampe, hvor Hutchinson har virket meget alene. Derudover er Goff også begyndt af ligne sig selv på den dårlige måde, omend det nok også handler om skader på o-linen.
9. Cleveland Browns (8-5) (+8)
– Hvis jeg har fået noget ud de seneste par uger ift. Browns så er det, at jeg har genvundet troen på, at Stefanski faktisk er en dygtig NFL-cheftræner. Han får selvfølgelig god hjælp af Schwartz’ forsvar, der stadig er i top 3 på trods af udfordringer med skader, men jeg er faktisk også imponeret over, hvordan han bliver ved med at finde løsninger på angrebet, som ikke fjerner alle problemerne, men stadig gør hans hold i stand til at vinde. Flacco er ikke pludselig blevet 2012-udgaven af sig selv igen, men han kan tydeligvis eksekvere systemet, og det gør, at jeg tror på, at de når de afgørende kampe i år.
10. Cincinatti Bengals (7-6) (+2)
– Det er vildt flot, hvad Browning har præsteret over de sidste par kampe, og jeg har kun beundring til overs for, at det er lykkedes Bengals at blive ved med at være relevante efter tabet af Burrow. Når det er sagt, så må jeg indrømme, at jeg ser dem trække det korteste strå ift. at nå slutspillet. Til dels er deres vej til de afgørende kampe i januar vanskeligere end mange af deres direkte konkurrenter, og så er det et problem, at defensiven faktisk er endt med at være placeret i den tunge ende af effektivitetsstatistikkerne.
11. Jacksonville Jaguars (8-5) (-2)
– Den ellers sikre divisionstitel og slutspilsplads er pludseligt kommet i fare efter 2 nederlag i træk og en skade til Lawrence. Jeg har dog fortsat en god fornemmelse ift. deres deltagelse i januar, om ikke andet som wildcard-hold. Defensiven har opretholdt det flotte niveau, selvom at pass rushet har hængt ret meget på Allen, som til gengæld har spillet en hel eminent sæson. I bagkæden har især Williams og safety-duoen været fremragende, hvilket har minimeret konsekvensen af Campbells fravær. Hvis Lawrence bliver helt klar igen, så skal Jaguars ikke afskrives som Super Bowl-kandidat.
12. Indianapolis Colts (7-6) (-2)
– Lige nu ligger Colts på det yderste slutspilsmandat i AFC, og det er i sig selv meget imponerende, når jeg tænker tilbage på min rangering af dem før sæsonen. Jeg vil dog også sige, at rent kvalitetsmæssigt, så er de nok det af de potentielle wildcard-hold, som jeg tror mindst på kan gøre i forskel i de afgørende kampe, og derfor tror jeg også, at de kommer til kort her mod slutningen af grundspillet. Der skal dog lyde en stor ros til cheftræner Steichen for hans arbejde med et angreb, der har været ramt af skader, samt til defensiv koordinator Bradley for at skabe en solid enhed.
13. Denver Broncos (7-6) (+2)
– Jeg er glad for, at jeg ikke dømte Broncos ude ved min midtvejsstatus, omend jeg ikke havde forudset det turnaround, som de har leveret over de sidste 5 uger. Forsvaret har klart forbedret sig fra det miserable udgangspunkt, og især pass rushet med med Bonitto, Cooper og Allen er virkelig blevet en faktor. Samtidig er det væsentligt at fremhæve Sutton, der med 10 touchdowns har været en af sæonens mest scorende receivere. Det bliver tæt om slutspilspladserne og måske også divisionstitlen i AFC West, men Paytons mandskab kommer til at være med i opløbet.
14. Houston Texans (7-6) (-6)
– Det er ikke nederlaget til Jets, der gør, at jeg desværre ikke er så positiv længere omkring Texans chancer for at snuppe et wildcard til slutspillet. Det handler først og fremmest om, at Stroud formentlig må undværes i weekenden, og det kan pludselig gøre det meget svært at vinde det nødvendige antal kampe på trods af, at kampprogrammet ellers er med dem. Det ændrer dog ikke på, at det har været en rigtigt flot sæson for det upåagtede Houston-mandskab, der har langt grundstenene til en flot fremtid med nye profiler som Collins, Dell, Anderson og Stingley.
15. Los Angeles Rams (6-7) (-1)
– Hvis vi kigger på de hold, der kæmper om wildcard-pladserne i NFC, så vil Rams spillemæssigt være et af dem, der kan bidrage med mest. McVay har igen i år bevist, at han er en af NFL’s dygtigste cheftrænere, der formår at få det bedste ud af sin trup uanset talentniveauet, og så har vi også lært nye interessante navne at kende som f.eks. Williams, Nacua, Young, Turner og Kendrick. Derudover har Stafford bevist, at han stadig har niveauet til at være en top 10-quarterback. Hvis de kan sætte en fornuftig slutspurt sammen med 3 sejre, så tror jeg, at de også er med i januar.
16. Seattle Seahawks (6-7) (=)
– Seahawks er nok det hold, jeg mest usikker på lige nu. Der har været mange gode historier undervejs med en stærk receivertrio i Metcalf, Lockett og Smith-Njigba og nogle spændende unge forsvarsprofiler i Mafe, Witherspoon og Woolen. På den anden side så har Smith ikke kunnet nå samme niveau som sidste år, og hans vedvarende skadesproblemer gør det også vanskeligt at opretholde et stabilt niveau på angrebet. Samtidig har defensiven om helhed ikke været solid nok, og derfor heller jeg pt. til, at de nok ender lige udenfor de afgørende kampe.
17. Minnesota Vikings (7-6) (+1)
– Det må være dybt frustrerende at være Vikings-fan lige nu. Der er ingen tvivl om, at Flores forsvar igennem sæsonen har udviklet sig til at være et af ligaens stærkeste på trods af den ellers på papiret usikre trup, og samtidig har de i O’Connell en af de mest interessante offensive hjerner i NFL pt. på sidelinjen. Hvis bare ikke deres quarterback-situation var så meget til rotterne. Med Mullens som ny starter har jeg umådeligt svært ved at se dem klare sig i slutspurten mod Lions og Packers samt de øvrige NFC-hold. Med andre ord tror jeg ikke på, at wildcardet bliver fastholdt.
18. Green Bay Packers (6-7) (-5)
– På trods af det overraskende nederlag til Giants, så ser jeg faktisk stadig Packers som en stærkere kandidat end Vikings til at liste sig med i slutspillet på det yderste mandat i NFC. Til dels er deres resterende kampprogram i den grad overkommeligt, og så tror jeg ikke, at det her bump på vejen kommer til at for alvor at ændre på den udvikling, som LaFleur har gang i på angrebet med Love og de unge receivere. Det afgørende bliver i sidste ende, om defensiven kan blive bare en anelse mere stabilt. Det handler ikke mindst om fronten, hvor alle andre end Gary egentlig har skuffet lidt.
19. Tampa Bay Buccaneers (6-7) (+2)
– Lige nu ligger Buccaneers til at tage titlen i NFL’s svageste division og dermed snuppe 4.seedet i NFC, men jeg tror ikke, at det slutter sådan. Af de tre hold, der kæmper om den (forhåbentlig) ene plads, der bliver i slutspillet fra NFC South, har Bowles’ mandskab klart det hårdest tilbagværende kampprogram med to svære opgør mod Packers og Jaguars, der begge kan udfordre deres tvivlsomme kasteforsvar. Jeg indrømmer dog gerne, at det kan ende med, at de alligevel kæmper sig med, da Mayfield (utroligt nok) er den bedste quarterback i divisionen.
20. Chicago Bears (5-8) (+3)
– Den flotte sejr over Lions holder dem inde i slutspilsbilledet, men de skal formentlig vinde resten af deres opgør for at nå de afgørende kampe, så jeg holder fortsat på, at de i realiteten er ude. Derfor kommer de sidste fire opgør især til at handle om, hvad fremtiden kommer til at byde på. Eberflus har igen bevist, at han kan træne forsvar, og han kan på en god afslutning meget vel bevise, at han også er manden, der skal lede Chicago-mandskabet fra sidelinjen fremadrettet. Fields er til gengæld med al sandsynlighed fortid efter sæsonen, men han kan måske sikre sig en chance et andet sted.
21. Atlanta Falcons (6-7) (-1)
– Hvis jeg skal skyde fra hoften lige nu, så er Falcons faktisk mit bud på divisionsvinderen i NFC South. Jeg er helt med på, at Ridder er en kæmpe klods om benet i den sammenhæng, men han har trods alt vist, at han kan lave afgørende spil, og jeg tror mest på Smith af de tre cheftrænere, der står i spidsen for de potentielle slutspilsdeltagere i divisionen. Endelig har forsvaret faktisk gjort det gradvist bedre og bedre, og er også begyndt at kunne sætte et acceptabelt niveau af pres på modstanderen. De skal dog vinde begge divisionopgør + 1 yderligere opgør for at det lykkes.
22. New Orleans Saints (6-7) (=)
– Her har vi det mandskab af alle dem, der fortsat har en reel slutspilschance, som jeg virkelig ikke håber, at vi får med. For hvis der var noget Panthers-kampen i sidste weekend viste, så var det, at Saints er det mest intetsigende mandskab i NFL lige nu. De kan godt vinde kampe, men der er intet på hverken angreb eller forsvar, der er inspirerende, og det falder i sidste ende tilbage på en trænerstab, som jeg virkelig håber er fortid efter sæsonen. Det er tid til en genstart i New Orleans, hvis de gerne for alvor vil være konkurrencedygtige igen.
23. Pittsburgh Steelers (7-6) (-4)
– Det kan godt være, at Pickett ikke ligner en kommende franchise-quarterback, men Trubiskys indsats i kampen mod Patriots bekræftede, at Steelers kan glemme alt om slutspilsdeltagelse, hvis de skal spille resten af året med ham som quarterback. I det scenarie kan jeg simpelthen ikke se, hvordan de skal vinde 3 ud af 4 kampe mod deres resterende modstandere, hvilket jeg mener er nødvendigt for at nå finalekampene i AFC. Så kan især den forreste del af forsvaret med Watt og Highsmith i front spille nok så godt, men det vil ikke være nok i sidste ende.
24. Tennessee Titans (5-8) (+4)
– På trods af den overraskende sejr over Dolphins, så handler resten af sæsonen for Titans først og fremmest om at finde ud af, hvad de har i Levis. Hvis han er værd at satse på, så har de trods alt bevist, at de ikke er længere væk fra de andre mandskaber i AFC South, end at de med et par passende tilpasninger har en chance for at være konkurrencedygtige allerede næste år. Henry og Hopkins bliver selvfølgelig ikke yngre, men især sidstnævnte har vel bevist nok til, at han også kan være en faktor fremadrettet.
25. New York Jets (5-8) (+4)
– Man kunne fristes til at spørge, hvor det niveau, som quarterback Wilson lagde for dagen mod Texans har været resten af sæsonen? Hvis han havde kunnet levere på den måde mere stabilt, havde det nok været en reel chance for, at Jets stadig var inde i slutspilsvarmen. Nu må de i stedet overveje, om det virkelig giver mening at få Rodgers tilbage i spil, selvom at det ikke er muligt at nå de afgørende kampe. Wilson kan derimod glæde sig ved, at han nok om ikke andet har fået vist nok til, at han kan få en chance et andet sted næste år som backup.
26. New York Giants (5-8) (+1)
– Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal mene om det her Tommy DeVito-show. De sidste par uger har dog overbevist mig om, at de kvaliteter vi så fra Daboll som cheftræner sidste år, ikke er forsvundet fuldstændig i offseason. Jeg har dog ingen forventninger om, at det fortsætter resten af sæsonen, og derfor er Giants som jeg ser det også færdige ift. slutspillet. Spørgsmålet er så, hvad der er at bygge videre på fremadrettet? Skal der satses på Jones, DeVito eller skal der en ny mand ind igennem draften? Der er mange ubekendte i USA’s største by, når det handler om football.
27. Arizona Cardinals (3-10) (-1)
– Cardinals går ind til den sidste del af grundspillet ovenpå en friuge og har således en god mulighed for at sige, at de nu er klar til det, der meget vel kan være Murrays eksamen. De har nu 4 kampe til at teste deres dyrtbetalte unge quarterback ift. om han skal være omdrejningspunktet for projekt Gannon fremadrettet og at den kommende draft derfor især skal handle om at forbedre hans omgivelser, eller om der skal satses på et nyt navn fra den på papiret rimeligt talentfulde klasse, der kommer ind i NFL til næste år.
28. Las Vegas Raiders (5-8) (-4)
– Efter at have modtaget verdens mindste æg fra Vikings, skal torsdagskampen mod Chargers vindes, hvis der skal holdes liv i den sidste smule håb for Raiders ift. at nå slutspillet. Jeg holder dog stadig fast i, at løbet allerede var kørt midt i sæsonen, og selvom forsvaret er blevet bedre under Pierce, så er de fortsat placeret i den tunge ende af effektivitetsstatistikkerne. Med yderligere to divisionsopgør samt Colts til gode som de resterende modstandere, og valget mellem O’Connell eller Garoppolo under center, er der intet håb tilbage i Las Vegas for i år.
29. Los Angeles Chargers (5-8) (-4)
– Hvis jeg skal finde en enkelt positiv ting i Herberts skade, så er det, at det formentlig besejler Staleys skæbne som cheftræner. Med Stick som quarterback er der ikke længere nogen reel chance for, at Chargers når slutspillet, og det betyder formentlig, at vi kan se frem til et trænerskifte efter sæsonen, således at en af ligaens bedste quarterbacks karriere ikke skal ødelægges yderligere pga. elendig coaching. Selv hvis de skulle slå Raiders i denne uges torsdagskamp og kun har to kampe op til et wildcard, så bør det være en umulig opgave.
30. New England Patriots (3-10) (+1)
– Sejren over Steelers var selvfølgelig kærkommen ift. Belichicks jagt på sejrsrekorden, men den ændrer i realiteten ikke ret meget ift. udsigterne for resten af sæsonen. Patriots er et af bare to hold, der allerede er matematisk elimineret fra slutspillet, og alt peger i retningen af, at der skal genstartes efter sæsonen med som minimum en ny spilfordeler. Så er spørgsmålet bare, om deres legendariske cheftræner skal være en del af det nye projekt eller ej, og jeg har ærlig talt ikke noget kvalificeret gæt lige pt.
31. Washington Commanders (4-9) (-1)
– Friugen kom også meget sent for Commanders i år, der desværre for dem selv nok også især har kunnet bruge den på at rette fokus mod de spørgsmål, som de gerne vil have besvaret resten af grundspillet. Er Howell manden, der skal lede angrebet på banen fremadrettet? Er Rivera en del af de nye projekt eller er det tid til at skifte ud på cheftrænerposten? Hvilke af de øvrige nuværende profiler, skal være med fremadrettet? Der er nok at se til for det nye ejerskab, der dog allerede har taget nogle fornuftige beslutninger.
32. Carolina Panthers (1-11) (=)
– Det er naturligvis frustrerende allerede nu at vide, at man er NFL’s klart dårligste hold og eneste mandskab i den ellers svage NFC-konference, der allerede er matematisk elimineret fra slutspillet. Når Panthers situation så er ekstra frustrerende handler det naturligvis om, at man ikke får trøstepræmien i form af 1.valget i draften, da det som bekendt blev solgt til Bears sidste år. Det eneste de kan håbe på over de sidste 4 uger er, at de trods alt ser noget, der indikerer, at det ikke er alt på en gang, der skal forsøges genopbygget, når offseason begynder.
Red Zone Blog 