Igennem grundspillet vil Peter Kroman Brems hver uge præsenteret en opdateret rangeringen af de 32 mandskaber i National Football League med kommentarer til hvert enkelt hold
Ovenpå min midtvejsstatus i sidste uge var der ikke vildt mange svar at komme efter i 10.spillerunde. Det kan til dels forklares med, at 3 ud af 4 hold i top 4 havde friuge, mens flere andre hold i top 10 også havde relativt overkommelige modstandere.
Der var dog et par undtagelser. AFC North er nærmest en historie helt for sig selv lige nu med hold, der slår hinanden på kryds og tværs, taber og vinder på skift, og det mandskab, der på papiret burde være dårligst, formår på en eller anden måde at holde sig inde i varmen. Så var der 49ers, der stemplede ind igen ovenpå deres pause i sæsonen, og Lions, der beviste, at de kan besejre et stærkt angreb i form af Chargers. Til gengæld bekræftede Bills, at de fortsat kæmper med tingene
Grundlæggende føler jeg dog, at mine analyser fra sidste uges foreløbige sæsonopsamling fortsat står ved magt. Det kan dog tænkes, at der sker mere i denne uge, hvor vi har nogle meget seriøse topopgør på programmet. Ravens og Bengals, som fortsat er mine favoritter til at duellere om AFC North-titlen, mødes i torsdags-kampen (inden denne artikel udgives), Chiefs og Eagles har en rematch af sidste års Super Bowl, og så skal Bills og Jets begge forsøge at vikle sig ud af deres nuværende problemer og indlede jagten på Dolphins.
Vi må vente og se, og ventetiden kan bl.a. bruges med denne uges PowerRank:
1. Philadelphia Eagles (8-1) (=)
– Friugen er nu overstået og Eagles har stadig den bedste record i ligaen. Derfor bliver de på 1.pladsen inden den kommende weekends monsterkamp mod Chiefs
2. Kansas City Chiefs (7-2) (+1)
– Chiefs sad også over efter turen til Tyskland. Nu er de godt tilbage i USA og klar til gentagelsen af sidste sæsons Super Bowl mod Eagles.
3. Detroit Lions (7-2) (+2)
– Så kom den nødvendige statement-sejr for Lions’ angreb. Efter et par triumfer over klart dårligere modstandere stod Detriot-mandskabet her over for en væsentlig mere solid modstander i Chargers, der reelt set kørte deres forsvar over. Så er det godt, at Goff har trioen Montgomery, Gibbs og St. Brown, der alle leverede over 100 yards i alt.
4. Miami Dolphins (6-3) (=)
– Dolphins tager en uge mere på 4.pladsen efter en velfortjent pause ovenpå opgøret mod Chiefs i Frankfurt. Deres divisionsrivaler gjorde i mellemtiden tilværelsen nemmere for dem.
5. Dallas Cowboys (6-3) (+2)
– Der er ikke noget imponerende over at besejre Giants lige nu, men det er vigtigt at konstatere, at Cowboys virkelig har fået gang i angrebet siden friugen. På nær en lille fejl i starten var Prescott vanvittig effektiv kampen igennem, og i denne uge var det med Cooks i lige så central en rolle som Lamb. Tabet af Vander Esch for sæsonen (og måske karrieren) er dog en streg i regningen.
6. Cleveland Browns (6-3) (+4)
– Denne placering er i virkeligheden allerede fejlbehæftet efter nyheden om at Watson er færdig for sæsonen. Jeg bliver dog lige nød til at kreditere Browns for deres flotte comeback mod Ravens, selvom at meget nu tyder på, at det var skønne spildte kræfter. Med en rookie under center får Ford, Cooper og Njoku svært ved at gentage dette fremover.
7. Baltimore Ravens (7-3) (-5)
– Nu har jeg godt nok lige rost Browns for deres comeback, men der er også en anden side til den historie, og det er fortællingen om et Ravens-mandskab, der burde have haft styr på opgøret, hvorefter de kollapser fuldstændigt. Jackson er en fantastisk spiller, når det kører for ham, men når han fejler, så fejler han stort, og han trækker sit hold med sig i faldet.
8. Seattle Seahawks (6-3) (=)
– Carrolls tropper kom tilbage på sporet, men de måtte slide i det for besejre Commanders. Når sejren alligevel kom i hus handlede det især om, at Smith havde sin bedste kamp i flere uger. Selvom at løbespillet ikke fungerede optimalt, kastede han for langt over 300 yards, og fik både Metcalf og Lockett tæt på 100 hver. Derudover fik ikke flere turnovers på CV’et i denne omgang.
9. San Francisco 49ers (6-3) (+3)
– Så begynder vi at kunne kende 49ers igen. Især Purdy lignede pludselig igen den quarterback, der imponerede over de første 5 kampe med sin effektive eksekvering af systemet, og McCaffrey samt Samuel var tæt på umulig for Jaguars at håndtere. Samtidig så det ud til, at tilføjelsen af Young gjorde noget godt for pass rushet, der leverede 5 sacks til sammen.
10. Cincinatti Bengals (5-4) (-4)
– På første drive lignede det, at Bengals havde tænkt sig at cruise videre på den bølge, som de har reddet på efter deres friuge. Derefter kom Burrow og co. dog ned på jorden mod de upåagtede Texans. Spilfordeleren var selv medansvarlig med et graverende fejl, der muliggjorde at modstanderen kunne hænge på. Nu kan de reelt set spille sig ud af kampen om divisionen med et nederlag til Ravens.
11. Houston Texans (5-4) (+6)
– Nu må vi nok til at erkende, at det her Texans-mandskab kan levere noget allerede i år, selvom at talentmassen egentlig taler imod det. Statistikkerne taler deres tydelige sprog ift. Stroud, der som minimum er en top 10-quarterback pt. i sin første sæson i NFL, og cheftræner Ryans får på den anden side af bolden enormt meget ud af f.eks. en type som Rankins, der leverede 3 sacks mod Bengals.
12. Jacksonville Jaguars (6-3) (-3)
– De er stadig i spidsen af divisionen, men de er ikke øverste AFC South på listen længere efter en kamp, hvor det så ud som om, at de blev udstillet ift. at kunne udfordre de bedste mandskaber i ligaen. Især Lawrence, som godt nok skulle have nogle helbredsproblemer, spillede langt under det topniveau han burde have. Hvis det gentager sig, er slutspilspladsen ikke givet på nogen måde.
13. Minnesota Vikings (6-4) (=)
– Det her lidt surrealistiske Vikings-eventyr, der nu har fået Dobbs som omdrejningspunkt, fortsætter åbenbart, og det vel at mærke selvom at Jefferson fortsat sidder ude. Mod Saints tog Hockenson ansvar og bidrog med over 130 yards, mens at Flores’ aggressive forsvar også igen lykkedes med den satsede strategi. Her vil jeg lige fremhæve Murphy, der ikke har haft den bedste sæson, men i dette opgør leverede 3 blokerede kast.
14. Buffalo Bills (5-5) (-3)
– Jeg er altså ikke overbevist om, at fyringen af Dorsey er det, der vender tingene rundt for Bills, som efterhånden må betragtes som kriseramt. Den store mængde af turnovers fra Allen og Cook er naturligvis et problem, som skal begrænses, men der er ingen diskussion om, at det først og fremmest er forsvarets manglende niveau, der gør det muligt at besejre Buffalo-mandskabet.
15. Pittsburgh Steelers (6-3) (=)
– Mit syn på Steelers og deres meget alternative vej til deres nuværende record ændrer sig ikke af, at de besejrer Packers. Når det er sagt, så vil jeg godt rose, at det er lykkedes at få godt gang i løbespillet, hvor både Warren og Harris viste fin effektivitet. Det bliver de så også nød til, når Pickett fortsat er så konservativ og forsigtig i sit spil. I denne omgang blev kun til 126 yards.
16. Denver Broncos (4-5) (+6)
– Er Payton alligevel ved at få vendt tingene rundt i Denver? Med sejren i Buffalo er Broncos i hvert fald kommet på omgangshøjde med Chargers og Raiders, og har dermed stadig en chance for at blande sig ift. wildcards. Selvom at effektiviteten samlet set stadig ikke har været for høj, så har Joseph fået bedre styr på forsvaret. Han har også en af ligaens bedste cornerbacks pt. i Surtain.
17. Los Angeles Chargers (4-5) (-1)
– Angrebet eller i hvert fald Herbert genfandt melodien efter et par skuffende præstationer, men det endte alligevel galt, da forsvaret desværre intet kunne stille op mod Lions’ offensive våben, og specielt havde meget svært ved at begrænse noget som helst på jorden. Derudover er det altså et problem, at de er så afhængige af Allen, der nu også døjer med en mindre skade.
18. New Orleans Saints (5-5) (-4)
– Nederlaget til Vikings var på mange måder en ekstraordinær skidt dag på kontoret for Saints. Ikke at de var storfavoritter på forhånd (de ligger nogenlunde samme sted i effektivitetsstatistikkerne), men når det kombineres med, at Carr igen blev skadet, og der nu igen er risiko for, at skulle starter Winston, så er der grund til bekymring. Godt for dem, at de har friuge i den kommende runde.
19. Indianapolis Colts (5-5) (=)
– Årets anden Tysklands-kamp blev lidt af en fuser. Colts kan trods alt rejse hjem som vindere, men det var ikke fordi Minshew og angrebet brændte banen af. Til gengæld havde deres forsvar en statistisk set rigtigt fin dag på kontoret, hvor ikke mindst Odeyingbo måske fik et lille gennembrud med bl.a. 3 sacks. Derudover kunne safety-duoen Blackmon og Thomas begge notere en interception.
20. Tampa Bay Buccaneers (4-5) (+3)
– Resultatmæssigt kom Buccaneers lidt tilbage på sporet mod Titans, da forsvaret havde en rigtigt god dag med 4 sacks, hele 13 quarterback-hits, 6 blokerede kast og en interception fra en storspillende Winfield. Det skjuler dog lidt, at angrebet igen havde visse udfordringer. Evans havde dog en brandkamp, og så er White begyndt at bidrage i kastespillet, hvilket er et fremskridt.
21. Las Vegas Raiders (5-5) (+6)
– Endnu en sejr over et slatten New York-hold til Raiders, der jo som bekendt nu føres an af den tidligere Giants-linebacker Pierce. Det ændrer ikke på min skepsis ift. deres chancer for slutspil, da kampprogrammet kun bliver sværere herfra, men det aftvinger en form for respekt, at de siden trænerskiftet har bevæget sig op på 2.pladsen i AFC West.
22. New York Jets (4-5) (-1)
– Hvis ikke de finder en eller anden måde at vinde kampe på igen snart, så synes jeg ærlig talt, at Rodgers skal parkere sit comeback til næste sæson. Som de spiller offensivt lige nu, så kommer de ikke til at være et sted, hvor de kan kæmpe med om slutspillet, når deres foretrukne spilfordeler selv optimistisk set er klar til at gå på banen igen.
23. Tennessee Titans (3-6) (-3)
– Træerne vokser ikke ind i himlen for Levis, der virkelig kom op mod overmagten i form af Buccaneers forsvar. Han gjorde hvad han kunne for at beskytte bolden, men det var simpelthen for svært for ham at skabe offensiv fremdrift. Han fik heller ikke meget hjælp fra Henry og Spears, der begge leverede under 3 yards pr. spil.
24. Atlanta Falcons (4-6) (-6)
– Heinicke ser heller ikke ud til at være en gangbar løsning for Falcons. I nederlaget til Cardinals endte han med at blive bænket igen til fordel for den i forvejen bænkede Ridder, der ganske vist løb et touchdown ind, men heller ikke for alvor kunne udfordre et Arizona-forsvar uden de store profiler. De kan trøste sig med at Saints også tabte, så divisionstitlen ikke kom længere væk.
25. Washington Commanders (4-6) (-1)
– På trods af Howells måske bedste kamp til dato og en fuldstændig vild præstation fra Robinson var det ikke nok til at besejre Seahawks. Commanders kan dog tage det positive med sig fra kampen, at deres quarterback ser ud til at udvikle sig. Resten af sæsonen kan muligvis afgøre, om han er en løsning i det lange løb eller om de skal kigge i andre retninger allerede i offseason.
26. Los Angeles Rams (3-6) (=)
– En uges pause gør, at Stafford nu formentlig er klar igen. Dermed er der bedre chancer for, at McVay og Rams kan holde fast i deres gode statistik mod Seahawks og Pete Carroll.
27. Arizona Cardinals (2-8) (+5)
– Murray var tilbage, og selvom at der helt klart er noget rust, der skal bankes af, og nogle systemer, som skal sætte sig, så var det bare helt tydeligt, at hans tilstedeværelse gjorde en kæmpe forskel for angrebets effektivitet. Conner gjorde også et fint comeback på jorden, og så ligner McBride ellers endnu en i rækken af nye spændende tight ends i ligaen med +130 yards.
28. Chicago Bears (3-7) (+1)
– Med Fields’ forventede tilbagekomst i den kommende uge vender Bagent nu tilbage til bænken. Han kan se tilbage på 4 uger som starter, der har kastet 2 sejre af sig, hvilket må siges at være godkendt for en undrafted rookie-quarterback fra et meget lille college. Han bliver nok ikke permanent NFL-starter, men har muligvis lagt grundstenene til en flot karriere som backup.
29. Green Bay Packers (3-6) (-4)
– Jeg skrev for et par uger siden, at det ikke gav mening at smide Love under bussen, og det holder jeg sådan set stadig fat i. Jeg synes så samtidig, at vi må forholde os til, at Packers’ nye startende quarterback er styrtdykket ned at effektivitetsrangeringerne og nu er uden for top 20 hos både ESPN og FTN. Hans to interceptions mod Steelers var også afgørende for, at det blev til endnu et nederlag.
30. New England Patriots (2-8) (-2)
– Det virker altså fortsat helt surrealistisk, at vi seriøst skal snakke om, at Belichick kan være færdig efter sæsonen, men sådan som Patriots præstere i øjeblikket, så er det bare en uundgåelig del af samtalen. Hans ageren omkring quarterback-situationen er i særdeleshed under al kritik. Jones spiller ikke godt, men det hjælper på ingen måde, at skifte ham ud med Zappe igen og igen.
31. Carolina Panthers (1-8) (-1)
– På trods af, at Bears var uden Fields endte det alligevel med endnu et nederlag for Panthers. Der var hverken noget at komme efter på jorden med Hubbard og Sanders, og Young havde endnu engang vanskeligt ved at flytte bolden. Det er tydeligt, at trænerstaben er ved at være desperate, hvilket bl.a. kan ses ved, at Reich nu igen overtager spilkaldene på angrebet.
32. New York Giants (2-8) (-1)
– Det er svært at skrive noget meningsfuldt her. DeVito er simpelthen bare ikke en NFL-quarterback, og det er svært at se dem være relevante på nogen måde, førend at Taylor i det mindste vender tilbage. Det var dog heller ikke meget forsvaret kunne stille op overfor Prescott og co. F.eks. lykkedes det ikke at producere et eneste sack.
Red Zone Blog 