Igennem grundspillet vil Peter Kroman Brems hver uge præsenteret en opdateret rangeringen af de 32 mandskaber i National Football League med kommentarer til hvert enkelt hold
Efter et par uger med meget uforudsigelighed var vi i den seneste NFL-spillerunde tilbage til noget, der stemte mere overens med vores forventninger. Med en enkelt mærkbar undtagelse vandt alle forhåndsfavoritterne deres opgør i denne uge, og det ene opgør, hvor det ikke var tilfældet, var for det første et divisionsopgør (de er næsten altid mere uforudsigelige end de øvrige kampe) og samtidig var det på papiret bedste holds vigtigste spiller udfordret af noget, som kan ramme os alle i form af børnesygdom. Det var nok i virkeligheden godt, at det kom nu og ikke f.eks. i slutspillet.
Runde 8 blev til gengæld også den første i år, der blev den sidste for en af de 32 cheftrænere, som gik ind til sæsonen som øverste ansvarlige på sidelinjen for et af NFL-mandskaberne. Og som man vil kunne se, når man når til det hold på listen, som nu har en ny mand i spidsen, så er jeg på ingen måde overrasket. Vi siger farvel til en person, der aldrig burde have stået i spidsen for et professionelt football-hold, men har et godt CV, som han kan takke sin egen tidligere chef og tidligere quarterback for. Forhåbentlig får han ikke flere chancer nu, omend NFL-holdene har det med at gå tilbage til en fuser.
Vi havde også fuldt kampprogram her i sidste uge, hvilket er lidt uvant her omkring midtvejs i sæsonen. I den kommende runde genoptages friugerne, men samtidig vender vi også tilbage til Europa med en kamp i Frankfurt og endda en rigtigt god en af slagsen. Inden vi når så langt, skal vi dog lige have samlet op på, hvad vi så på banen i den forgangne weekend.
Det gør vi med denne uges PowerRank:
1. Philadelphia Eagles (7-1) (=)
– Jeg har hørt nogle kalde Eagles for det mindst imponerende 7-1-hold nogensinde, og jeg kan godt følge dem et stykke af vejen. Ikke mindst, hvis jeg samtidig kigger på effektivitetsmålingerne, hvor de ikke er et top 5-mandskab. De måtte også for anden gang i år slide for en sejr mod Commanders, men ikke mindst takket være Brown er de fortsat nr. 1 her på min liste.
2. Miami Dolphins (6-2) (+2)
– Flot tilbagevenden til formen for Dolphins ovenpå nederlaget til Eagles og i et svært divisionsopgør mod Patriots. På nær en enkelt dum interception var Tagovailoa i sit es, og både Hill og Waddle kom over 100 yards mod et forsvar, der for kort tid siden blev set som et af NFL’s mest effektive. Miami-mandskabets egen defensiv kunne samtidig sige goddag til Ramsey, der debuterede for sit nye hold med en interception.
3. Baltimore Ravens (6-2) (=)
– Ikke helt så imponerende som indsatsen mod Lions, hvilket er grunden til at jeg ikke flytter dem opad, men kigger vi på tallene så har Ravens bevæget sig op i ligaens top 5 målt på effektivitet. Mod Cardinals var især forsvaret en magtfaktor anført af de indvendige defensive linjemænd Madubuike og Pierce, hvor sidste nævnte også gav vores eneste danske NFL-spiller problemer.
4. Dallas Cowboys (5-2) (+3)
– Den mest helstøbte offensive præstation fra Cowboys i år. Prescott leverede på et niveau vi ikke har set længe og Lamb lignede virkelig en nr. 1 receiver med over 150 yards og 2 touchdowns. Samtidig bliver jeg nød til lige at nævne Bland, der har afløst Diggs på cornerback. Hans interception var den fjerde i år og den tredje, han forvandlede til en defensiv scoring.
5. Detroit Lions (5-2) (=)
– De kom tilbage på sporet som forventet mod Raiders, men i realiteten burde sejren havde været meget større og mere sikker, end det endelige resultat viser. Der var nemlig desværre igen en del ærgerlige fejl på angrebet, hvor ikke mindst Goffs pick-six stikker ud. Heldigvis leverede det stærkt forbedrede forsvar, hvor McNiell muligvis fik et lille gennembrud som indvendigt quarterback-jæger.
6. Kansas City Chiefs (6-2) (-4)
– Jeg vælger at tro på, at dette var en enkelt offday for Chiefs, hvorfor jeg kun sender dem 4 pladser ned af listen. Mahomes var helt klart påvirket af sygdommen, han har døjet med i løbet af ugen, og der var også positive momenter fra opgøret. Her bliver jeg nød til at fremhæve Karlaftis, der bidrog med 2.5 sacks og 3 quarterback-hits. Forhåbentlig er de mere sig selv i det kommende europæiske opgør mod Dolphins.
7. Seattle Seahawks (5-2) (+1)
– De måtte slide sejren hjem mod det brutale Browns-forsvar, men i sidste ende lykkedes det, da Smith fandt rookien Smith-Njigba, der således scorede for anden kamp i træk, selvom at han var tilbage som nr. 3 på holdkortet bagved Metcalf og Lockett. Seahawks har også sit eget defensive gennembrud i gang for Mafe, der måske kan få endnu mere plads nu med tilføjelsen af Williams.
8. Cincinatti Bengals (4-3) (+1)
– Så kan vi sige det officielt: Bengals er tilbage! Efter en uges fri ligner Burrow igen den quarterback, som har blæst de fleste af os bagover de sidste par sæsoner, og formåede at få alle sine tre bedste venner – Chase, Higgins og Boyd – i spil mod de kriseramte 49ers. Mixon havde også en af sine mere effektive dage på jorden, og spillede således også en rolle i, at Cincinatti-mandskabet nu har en positiv record.
9. Jacksonville Jaguars (6-2) (+2)
– Spillemæssigt var det lidt svært at få meget ud af sejren over Jaguars, men de grimme opgør er også vigtige at vinde. Det skal dog noteres, at Ridley genindtrådte delvist i rollen som primær udvendig receiver, mens at pass rushet fungerede rigtigt godt med 2 sacks til Allen og 1 til 1.valget fra 2022-draften Walker. 2 interceptions bidrog også til, at Steelers ikke kom tæt på.
10. Buffalo Bills (5-3) (-4)
– Det var lige ved at blive farligt til sidst, men Bills fik endelig en sejr i torsdagsopgøret mod Buccaneers. Allen fik endelig gang i andre receivere end Diggs, da Shakir og Davis også stemplede ind. Den store historie var dog rookie-tight enden Kincaid, der leverede et lille gennembrud med 5 grebne bolde for over 60 yards og 1 touchdown.
11. Cleveland Browns (4-3) (-5)
– Hvis vi kigger på de klassiske statistikker ser Browns’ defensive indsats mod Seahawks måske ikke helt så imponerende ud, som i visse andre opgør i år, men tag ikke fejl. Cleveland-mandskabet var endnu engang en voldsom mundfuld for deres modstanders angreb. Imidlertid er deres egen offensiv noget af det mest bovlamme vi længe har set, uanset hvem der er quarterback.
12. San Francisco 49ers (5-3) (-2)
– En friuge er sjældent kommet på et mere tiltrængt tidspunkt. For 3 uger siden lå 49ers nr. 1 på denne PowerRank, og nu er de røget ud af top 10. Nu har Shanahan så heldigvis tid til at få justeret systemet, få Samuel tilbage fra skade samt få installeret den overraskende nytilføjelse Young på forsvaret, hvor han potentielt kan komme til at udgøre en rigtig giftig duo men sin gamle makker fra Ohio State Bosa.
13. Minnesota Vikings (4-4) (+1)
– Vikings-fans må virkelig sidde med en mærkelig smag i munden oven på sidste spillerunde. De vinder en sejr over ærkerivalerne Packers og er pludselig helt med i NFC igen. Samtidig mister de Cousins for sæsonen, efter at han måske har spillet bedre end nogensinde, og det endda uden Jefferson. Hvis de også på en eller anden måde for rettet skuden op efter det her, så har O’Connell virkelig bevist sig som cheftræner.
14. New Orleans Saints (4-4) (+6)
– En ganske helstøbt præstation fra Saints, som jeg også belønner med en tur opad listen. Carr leverede sin bedste kamp for New Orleans-mandskabet foreløbigt, og selvom de etablerede stjerner Kamara, Hill, Olave og Thomas alle bidrog, så var det især den unge Shaheed, der virkelig leverede med over 150 yards og 1 touchdown.
15. New York Jets (4-3) (=)
– Jets tager prisen for grimmeste sejr indtil nu i denne sæson. Kampen om New York var på alle måder en uskøn oplevelse, og selvom Wilson skal have kredit for at levere i de sidste minutter af opgøret, så var hans præstation ellers ganske gyselig. Til gengæld må jeg endnu engang rose den anden Wilson (receiveren altså). Det er altså imponerende, hvad han producere under disse forhold.
16. Pittsburgh Steelers (4-3) (-3)
– Jeg ved godt, at Johnson gerne ville give dommerne skylden efterfølgende, men han bør først og fremmest kigge mod sin egen offensive koordinator. Det er simpelthen for ineffektivt det Canada kommer med lige nu, uagtet at Steelers har mødt en række gode forsvar. Nu skal de så måske også døje med Trubisky som startende quarterback, hvis Pickett må sidde ude et stykke tid.
17. Tennessee Titans (3-4) (+7)
– Var det årets mest imponerende præstation i en enkelt kamp fra en rookie-quarterback, som vi så der? Det vil umiddelbart være mit bud. Levis, der måtte sidde og vente i green room under hele 1.runde af draften uden at blive valgt, gav alle svar på tiltale med 4 touchdowns i sin NFL-debut, hvor han især havde fremragende kemi med Hopkins. Måske er Titans ikke færdige alligevel?
18. Atlanta Falcons (4-3) (-2)
– Så blev Ridders manglende kvalitet endelig for meget for Smith, der bænkede ham i pausen og i stedet lagde ansvaret i hænderne på Heinicke. Det var ikke nok til at sikre sejren mod Titans, men offensivens effektivitet steg tydeligvis. Det skal der bygges videre på, for forsvaret måtte samtidig konstatere et alvorligt slag med tabet af Jarrett for sæsonen.
19. Tampa Bay Buccaneers (3-4) (-1)
– Tredje nederlag i træk for Bowles’ tropper, der måtte se sig slået af Bills på en dag, hvor mange af de ting, der ikke har spillet de sidste par kampe ellers fungerede igen. Derudover spillede White sin måske bedste kamp som professionel og til sidst lykkedes det næsten Mayfield at udføre en Hail Mary til perfektion. De skal have vendt bøtten, hvis ikke de skal tabe terræn til Falcons og Saints.
20. Indianapolis Colts (3-5) (-1)
– Egentlig må det være lidt en blandet følelse at være Colts i denne sæson. De taber nogle ærgerlige kampe, hvor de faktisk er godt med, men på den anden side, så er der rigtigt meget, der peger i den rigtige retning i det langsigtede perspektiv. Mod Saints var det positivt at notere, at Taylor for alvor virker til at være tilbage, mens at Moss samtidig supplerer ham rigtigt godt.
21. Los Angeles Chargers (3-4) (+1)
– Efter jeg ellers dømte dem ude i sidste uge, så leverede Chargers nok deres mest helstøbte præstation som hold i år. Den kom så mod Bears anført af en undraftet rookie-quarterback, hvorfor jeg ikke flytter dem ret meget opad listen og fastholder min skepsis indtil videre. Vi skal især se forsvaret fastholde de gode takter, når de møder mere kvalificeret modstand.
22. Denver Broncos (3-5) (+4)
– Så fik Payton endelig brudt Broncos’ Mahomes-kompleks, om end han måske fik lidt hjælp i form af modstander-quarterbackens sygdomsproblemer. Denver-mandskabets forsvar havde dog en af sine bedste kampe i årets sæson, anført af Browning, der leverede 2 sacks og 3 quarterback-hits. Samtidig var Wilson om ikke andet effektiv ift. at sætte point på tavlen med 3 touchdowns.
23. New England Patriots (3-5) (-2)
– Belichick må konstatere, at han McDaniel ender som vinder af begge deres indbyrdes opgør i denne sæson, og det på trods af, at han i denne omgang faktisk lykkedes med at tage løbet ud af kampen. Det var bare ikke nok til at bremse Dolphins-offensiven, og så hjalp det heller ikke, at hans egen offensiv endnu engang var uhyggeligt ineffektiv.
24. Los Angeles Rams (3-5) (-1)
– Det er som om, at tingene er gået lidt i stå for Rams efter en god sæsonstart. De havde reelt ikke en chance mod Cowboys, der fik taget både Kupp og Nacua stort set ud af kampen. Vi må nok konstatere, at den manglende talentmasse alligevel begynder at koste for meget for McVay og co. Det bliver heller ikke nemmere fremadrettet, hvis Stafford skal til at sidde ude.
25. Houston Texans (3-4) (-8)
– Det er lidt som om, at gassen er gået lidt af Texans-ballonen. Stroud var stadig sikker, men havde svært ved at få gang i produktionen sammen med Collins og Dell, som vi ellers så tidligere på sæsonen, mens at Pierce og Singletary fortsat ikke bidrager med ret meget på jorden. Det endte med at de som de første i år tabte til Panthers, selvom at defensiven anført af Greenard og Collins havde en god dag.
26. Carolina Panthers (1-6) (+6)
– Vi får ikke et 0-17 hold i år, for Panthers kom ud af deres friuge med nogle justeringer, der om ikke andet var nok til at besejre Texans. Young havde sin måske foreløbigt bedste dag som NFL-quarterback, selvom at han fortsat var under massivt pres, og han fik udover Thielen også bragt Mingo i spil. Dermed endte han med at vinde kampen mellem årets 3 første draftvalg.
27. Chicago Bears (2-6) (-2)
– Selvom at de ender med at tabe stort til Chargers, så vil jeg alligevel rose Bagent igen at gå uimponeret til opgaven. Her laver han dog nogle alvorlige men forventelige fejl undervejs, hvilket ender med at få afgørende betydning. De skal nok ud og lede på quarterback-markedet næste år. I forlængelse heraf må jeg lige tilføje, at de prioriterer midler på at hente Sweat her og nu.
28. Washington Commanders (3-5) (=)
– Hatten af for, at de for anden gang i år får presset Eagles hele vejen igennem kampen, men igen måtte Commanders give fortabt til sidst. Howell vendte endnu engang rundt efter en skidt uge og fik kastet touchdowns til fire forskellige spillere, men hans interception endte med at koste dyrt. Med udsalget af Young og Sweat ligner det game over i hovedstaden for 2023-sæsonen.
29. New York Giants (2-6) (-2)
– Med det ærkegrimme nederlag til Jets i kampen om New York ligner det game over for Giants i år. Med Taylor og Waller på skadeslisten, udsigten til DeVito som starter (og han ligner ikke en NFL-quarterback), samt handlen af Williams til Seattle, så ser det unægtelig svært for ikke at sige umuligt ud for Daboll at skabe endnu et mirakel. Spørgsmålet er snarere, hvor grimt det bliver.
30. Green Bay Packers (2-5) (-1)
– Jeg kan virkelig ikke huske, at jeg har haft Packers hernede på listen før. Forsvaret havde ellers momenter mod Vikings, hvor især Smith var flyvende med 2 sacks, 1 blokeret kast og 4 quarterback-hits, men lige meget hjalp det. Jeg vil dog også tillade mig at fremhæve rookie-receiveren Reed, der leverede over 80 yards. Ellers er det svært at finde noget positivt i Green Bay pt.
31. Arizona Cardinals (1-7) (=)
– Mit eget hold er nu tilbage, hvor vi forventede at være før sæsonstarten med ligaens dårligste record. På den måde var det meget passende, at nederlaget til Ravens blev Dobbs’ sidste kamp som starter for os. Han har været en fin reserve, men nu er tid til at komme videre. Jeg håber at se Murray fra start i den kommende weekend eller meget snart derefter.
32. Las Vegas Raiders (3-5) (-2)
– Nogle vil nok kalde mig en homer for ikke at placere Cardinals nederst, når vi nu record-mæssigt er ligaens dårligste hold. Trænerfyringer nulstiller imidlertid skalaen her, og det var i realiteten på tide at McDaniels fik sparket. Han har nu to gange vist sig helt udulig ift. at lede et NFL-mandskab, og spørgsmålet er, om dette ikke definitivt lærer alle, at man ikke skal satse på Belichick-assitenter som cheftrænere, hvis man vil have succes.
Red Zone Blog 