Igennem grundspillet vil Peter Kroman Brems hver uge præsenteret en opdateret rangeringen af de 32 mandskaber i National Football League med kommentarer til hvert enkelt hold
Vi har bevæget os ind i NFL-sæsonens anden måned, og de første af holdene begynder at have deres årlige friuge. Det giver mig ofte nogle udfordringer ift. mine rangeringer, og da jeg sad og skulle lave denne uges PowerRank, blev jeg simpelthen enig med mig selv om at bryde med et af mine hidtidige principper.
Normalt plejer jeg nemlig, at lade de mandskaber, der har siddet over, blive liggende på deres placering fra forrige uge, men det har jeg simpelthen været nød til at revurdere. Der skete nemlig det i sidste weekend, at næsten alle de hold, jeg havde placeret lige udenfor top 5, tabte, mens at de fire hold, der sad over, var placeret lige efter de mandskaber, der overraskende og skuffende tabte deres kampe.
På den måde kan man sige, at de fire oversiddere faktisk kom til at stå stærkere i det interne NFL-hierarki, selvom at de ikke spillede kampe i den forgangne runde, og derfor er jeg simpelthen endt med af flytte dem alle sammen opad i større eller mindre grad.
Og med den indledning er det tid til at præsentere ugens rangering:
1. San Francisco 49ers (5-0) (=)
– Er der noget, der kan stoppe det her 49ers-mandskab? I denne uge havde Cowboys besluttet sig for at gøre alt for at stoppe McCaffrey og lade Purdy slå dem gennem luften. ”Hold my beer” sagde den underspillede quarterback og pillede et forsvar, der før kampen var set som et af NFL’s bedste, fuldstændigt fra hinanden. I øvrigt i godt samarbejde med Kittle, der scorede sine første 3 touchdowns i denne sæson.
2. Philadelphia Eagles (5-0) (=)
– Eagles er også fortsat udbesejret efter et opgør mod Rams, hvor Hurts fortsatte sin spillemæssige fremgang. Brown var igen det primære våben, men der kom også endelig gang i Goedert, der leverede over 100 yards og 1 touchdown. På den anden side af bolden fortsatte rookien Carter sin kampagne for DROY-titlen med bl.a. 2 sacks.
3. Kansas City Chiefs (4-1) (=)
– Igen ikke en perfekt kamp for de forsvarende mestre, men især efter pausen viste Mahomes endnu engang klassen og afgjorde opgøret mod Vikings. Det meste imponerende ved Chiefs lige nu er dog, hvor godt forsvaret præsterer så tidligt på sæsonen. De leverede hele 8 blokerede kast og 12 quarterback-hits anført af en storspillende 2.års-cornerback i McDuffie.
4. Detroit Lions (4-1) (+1)
– Jeg tror aldrig før, at jeg har haft Lions så højt placeret på min PowerRank. En sejr over Panthers er selvfølgelig ikke i sig selv imponerende, men det har måden hvorpå Detroit-mandskabet har spillet og vundet på de seneste par uger. I seneste kamp er det naturligt især at fremhæve Hutchinson, der efterhånden har udviklet sig til lidt af et defensivt masseødelæggelsesvåben.
5. Miami Dolphins (4-1) (+1)
– Sejren over Giants kom som ventet i hus, så Dolphins om helhed kom tilbage på sporet, men hvis vi kigger på Tagovailoas præstation, så var den igen ikke på niveau med de, som vi så fra ham de første 4 uger af sæsonen. Samtidig var det også en streg i regningen, at rookie-stjernen Achane nu er ude for en periode, omend de nok kommer til at klare sig fint med Mostert som afløser for ham.
6. Seattle Seahawks (3-1) (+3)
– Første hold, der havde friuge, og som pga. deres konkurrenters fravær flytter et stykke opad listen. Jeg har generelt været imponeret over dem indtil nu, og med en sejr over et ellers genaktiveret Bengals-mandskab, kan de cementere pladsen i top 10.
7. Dallas Cowboys (3-2) (=)
– Ærkerivalopgøret mod 49ers er nok en oplevelse, som Cowboys helst vil glemme hurtigst muligt. Det er ikke så meget den ineffektive offensive præstation, da jeg bl.a. mener, at 2 ud af 3 interceptions ikke var Prescotts skyld. Det er mere den totale ydmygelse af forsvaret, der må have gjort ondt. At se Parsons være en non-faktor på den måde virkede helt surrealistisk.
8. Cleveland Browns (2-2) (+1)
– Rykker ligesom Seahawks opad i deres friuge, og er bedste AFC North pt. pga. deres forsvar. Nu må vi se, om Watson så har mod på at spille i denne uge. Det er nødvendigt, hvis de skal fastholde positionen.
9. Los Angeles Chargers (2-2) (+2)
– Også en oprykning under friuge pga. konkurrenternes udfordringer. Der venter dem en meget spændende kamp mandag, hvor offensiv koordinator Moore skal bevise sin gamle arbejdsgiver fra Dallas om, at det var en fejl, at de sendte ham til LA.
10. Tampa Bay Buccaneers (3-1) (+2)
– Sidste hold på friuge flytter sig også et par pladser op. Udover et godt forsvar, der gør dem til favoritter i NFC South pt., så har Mayfield spillet noget af sit bedste football hidtil i karrieren i år. Nu venter dog en alvorlig test mod de højtflyvende Lions.
11. Buffalo Bills (3-2) (-7)
– Når de ryger herned ovenpå nederlaget til Jaguars, så handler det ikke kun om deres præstation på banen i London, som måske også delvist handlede om en forkert strategi ift. afrejse. Det handler mere om, at de med tabet af især Milano og til dels også Jones nu har mistet yderligere to afgørende profiler på det forsvar, der ellers har været fremragende indtil nu. Det kan komme til at koste dyrt.
12. Jacksonville Jaguars (3-2) (+4)
– Resultatmæssigt begynder det igen at se fornuftigt ud for Jaguars, omend det især er forsvaret, der bærer dem igennem pt. med bl.a 1 interception, 3 blokerede kast og 6 quarterback-hits i sejren over Bills. Dog kom der også gang i Etienne, der havde sin bedste kamp i år med over 180 yards i alt og 2 touchdowns, og så genfandt Lawrence kemien fra uge 1 med Ridley, der leverede tæt på 140 yards samlet set.
13. Pittsburgh Steelers (3-2) (+2)
– De vil simpelthen bare ikke slippe deres tag i kampen om AFC North på trods af angrebets mangler. I divisionsopgøret mod Ravens blev de til dels hjulpet af deres modstanders fejl, men vi må altså rose Tomlin for altid at få det maksimale ud af det materiale, han har til rådighed. Og så bevæger forsvaret sig altså i den rigtige retning, anført af quarterback-jægerne Watt og Highsmith.
14. Baltimore Ravens (3-2) (-6)
– Man får næsten lyst til at spørge, om Ravens’ receivere havde taget en kollektiv beslutning om, at lade deres hænder blive liggende i omklædningsrummet inden kampen mod Steelers. Når hverken Flowers, Andrews, Agholor eller Beckham kan finde ud af at gribe selv de mest elementære kast, så kan Jackson spille nok så godt, uden at det fører til noget som helst.
15. New Orleans Saints (3-2) (+6)
– Så fik vi i hvert fald slået fast, at Saints’ forsvar ikke har problemerm når de møder middelmådige eller decideret dårlige angreb. Patriots-offensiven fik ikke et ben til jorden, og især gennem luftenvar det helt umuligt at flytte bolden. Så behøvede Carr ikke gøre så meget, og i samspil med især Kamara og Thomas satte han de nødvendige point på tavlen.
16. Cincinatti Bengals (2-3) (+6)
– For første gang i år så vi her det Bengals-angreb, som vi havde forventet af se før sæsonen. Det skete ganske vist mod Cardinals, som er et mandskab med begrænset talent, men ikke desto mindre var det befriende at se Burrow ligne den quarterback, som vi ved han er i skadesfri tilstand. Sammen med Chase brændte han banen af og førte dem til en nødvendig sejr.
17. Indianapolis Colts (3-2) (+8)
– Statement-sejr fra Colts over divisionsrivalerne Titans. Angrebet fungerer uanset om det er Minshew eller Richardson, der fordeler spillet, de kan løbe med Moss samtidig med, at de nu får Taylor tilbage, og Downs er i gang med at levere et rookie-gennembrud som receiver. Eneste negative tendens lige nu er Richardsons manglende evne til at blive på banen. Her og nu tror jeg dog ikke, at det koster dem noget.
18. New York Jets (2-3) (=)
– Igen langt fra en perfekt præstation fra Wilson, men igen var der momenter af fremgang på vejen til årets anden sejr, der blev hentet mod et kriseramt Broncos-mandskab. (Breece) Hall var dog den store offensive stjerne med tæt på 200 yards og 1 touchdown, mens at en anden Hall (Bryce) scorede fra den defensive side af bolden.
19. Tennessee Titans (2-3) (-6)
– De har altså et massivt problem, når de ikke kan få deres primære offensive taktik til at fungere. Henry er ikke den running back længere, som han var for et par år siden, og når de ikke kan løbe bolden, så har Tannehill ikke evnerne til at ændre kampen på egen hånd. Hopkins beviste igen sit værd, men han kan ikke gøre det alene.
20. Atlanta Falcons (3-2) (+6)
– Har Ridder pludselig lært at spille quarterback? Skal man tro opgøret mod Texans, kunne det godt se sådan ud. Han skal selvfølgelig levere over længere tid, førend at jeg begynder at ændre mit grundlæggende syn på ham, men her lignede han for første gang i år en startende spilfordeler i NFL. Han fik også pludselig gang i både Pitts og London. Det bliver spændende at se, om det fortsætter.
21. Houston Texans (2-3) (-7)
– Jeg var nok lidt for positiv overfor Texans i sidste uge. Mod Falcons så vi, at der trods alt er et stykke vej endnu for dette unge mandskab, der fortsat er midt i en udviklingsproces. Derudover kostede det på angrebet, at Dell måtte udgå med en hjernerystelse, så der kunne sættes mere fokus på Collins i opdækningen.
22. New England Patriots (2-3) (-5)
– Jeg overvejede at sende dem endnu længere ned, for hold da op hvor var det en bovlam præstation, der må være blandt de værste under hele Belichicks tid som cheftræner. Jones blev bænket for anden uge i træk, efter at han igen ikke var i stand til at skabe noget som helst. Derudover er forsvaret også klart mærket af tabet af profilerne Gonzalez og Judon.
23. Los Angeles Rams (2-3) (=)
– McVays tropper var oppe imod overmagten i form af Eagles, når deres forsvar ikke er bedre end det er. Det positive, der kan tages med fra opgøret er, at Kupp vendte tilbage med hele 118 yards, og samtidig så ud til at kunne udgøre en giftig duo med Nacua, der blev noteret for 71 yards og 1 touchdown.
24. Minnesota Vikings (1-4) (=)
– Jeg forstår godt snakken om, at Vikings nu blot bør opgive resten af denne sæson. De har været godt med i alle kampe, men har kun formået at vinde 1 opgør, og nu kommer de til at mangle deres altoverskyggende stjerne Jefferson i en længere periode. Jeg tror ikke, at de kommer til at kaste håndklædet i ringen, men tingene skal virkelig vende rundt herfra.
25. Las Vegas Raiders (2-3) (+5)
– McDaniels og co. skal helt klart kigge over på modsatte sidelinje og sende en venlig tanke ift. sejren i denne uge, for sandheden var, at de ikke selv gjorde ret meget for at vinde kampen. Jacobs har stadig svært ved at flytte bolden på jorden, og Adams var på nær et drive ikke nogen stor faktor i denne uge. Dog vil jeg fremhæve Crosby, der havde en fremragende kamp.
26. Green Bay Packers (2-3)(-7)
– Her havde jeg brug for at sende et signal, for Packers burde have vundet over Raiders. Forsvaret, der generelt har været holdets stærkeste enhed, havde en fin kamp, og kunne bl.a. notere sacks til både Gary, Clark, Smith og Enagbare. Det nytter bare ikke noget, når ens quarterback spiller med hovedet under armen. Jeg er ikke ved at afskrive Love, men LaFleur bliver nød til at tage en alvorlig snak med sin spilfordeler.
27. Chicago Bears (1-4) (+5)
– Årets første sejr kom i hus i et opgør, hvor Fields i et eller andet omfang byggede videre på de gode takter fra kampen mod Broncos. Den store stjerne var dog Moore, der på 8 grebne bolde leverede hele 230(!) yards og 3 touchdowns, hvilket var nok til, at han nærmest besejrede Commanders på egen hånd. Om det her koncept holder i længden er jeg dog stadig ikke overbevist om.
28. Washington Commanders (2-3) (-8)
– Det her var en kamp, som Commanders skulle vinde, hvis jeg for alvor skulle tage dem seriøst i år, og det formåede de ikke, hvorfor de får en rutsjetur ned at ranglisten. Det kan godt være, at Howell i momenter skaber noget, der kan give enkelte sejre, men som regulær pocket-passer taber han kampe for sit hold lige nu. Derudover har bagkæden også et problem, når en receiver alene kan levere over 200 yards imod dem.
29. Arizona Cardinals (1-4) (-2)
– Dårligste samlede præstation fra mit eget mandskab, hvor vi så, at især forsvaret bare mangler kvaliteten til at gøre en forskel pt., hvis Cardinals møder en top-quarterback. Der var igen gode momenter undervejs, men Dobbs lavede nogle store fejl, og på nær Brown havde ingen af de øvrige offensive startere en god dag på kontoret. Det trækker også ned, at Conner nu er ude et stykke tid.
30. New York Giants (1-4) (-1)
– Der er en del tal, der taler for, at Giants faktisk er det dårligste hold i NFL pt. De mange skader spiller naturligvis en rolle, men i betragtning af de muligheder, som de rent faktisk fik mod Dolphins, så er der ikke meget at komme efter pt. Nu blev Jones så næsten mand på skadeslisten efter flere uger uden nævneværdig beskyttelse.
31. Denver Broncos (1-4) (-3)
– Nu virker det til, at også de ellers positive offensive tendenser smuldre væk for Payton og co. Wilson spillede sin dårligste kamp i år, og på trods 2 touchdowns og en del yards på jorden, havde han meget svært ved at aktivere Jeudy og Sutton. De to er dog stadig på holdkortet i modsætning til Gregory, og rygtet vil vide, at Clark også snart er væk. 2023 lader til at være et opgivet projekt.
32. Carolina Panthers (0-5) (-1)
– Så er de eneste mandskab tilbage uden sejr. Mod Lions kan de ikke takke ret mange andre end dem selv for nederlaget, for 3 gange gav de bolden til modstanderen. Jeg synes egentlig, at Young spiller fint i perioder, men vi må også være ærlige og konstatere, at han nok allround har været den dårligste spilfordeler i NFL indtil nu. Der er lang vej førend at han er lykkedes som professionel.
Red Zone Blog 