Igennem grundspillet vil Peter Kroman Brems hver uge præsenteret en opdateret rangeringen af de 32 mandskaber i National Football League med kommentarer til hvert enkelt hold
Vi er allerede igennem den første måned af NFL-sæsonen. Alle hold har nu spillet 4 kampe og selvom at det fortsat er tidligt, så er vi nu der, hvor vi i hvert fald kan drage nogle foreløbige konklusioner, inden at de første mandskaber fra og med den kommende weekend begynder at holde friuger på skift.
Hvis jeg kigger på både min PowerRank fra før sæsonstarten og min roster-analyse, så ligger de fleste af de mandskaber, jeg havde størst forventninger på forhånd, fortsat i eller omkring top 10. Kun et hold i denne gruppe (Lions) ligger noget højere end jeg havde dem fra start af, men dem havde jeg muligvis placeret for lavt, fordi jeg var bange for at hoppe på hype-toget i Detriot (brændt barn skyr ilden). Buccaneers og Texans har dog også flyttet sig et godt stykke opad ift. deres udgangspunkter.
Til gengæld har der været nogle gedigne skuffelser, som allerede er faldet et godt stykke nedad. For to af dem (Jets og Bengals) handler det desværre til dels om skader til deres quarterbacks, men for begge mandskaber har niveauet heller ikke været der, hvor jeg havde forventet. Derudover bliver jeg nød til at nævne Broncos, der ganske vist ikke startede højt, men som er faldet helt ned i bunden pga. et forsvar, der pt. slår alle NFL-rekorder i at være ringe. Endelig skal det siges, at Steelers måske er startet en nedtur, der kan blive vild og voldsom.
Med disse ord er jeg klar til at præsentere denne uges opdaterede PowerRank:
1. San Francisco 49ers (4-0) (=)
– Ovenpå præstationen mod Cardinals må vi nok konstatere, at Purdy nu er på 100 %. Den store stjerne i denne uge var dog uden sammenligning McCaffrey, der producerede tæt på 180 yards og scorede hele 4 touchdowns. Aiyuk vendte også tilbage for fuld musik med 148 yards gennem luften. De er tæt på at matche Dolphins’ ift. offensiv effektivitet over årets første fire kampe.
2. Philadelphia Eagles (4-0) (=)
– Som eneste andet ubesejrede mandskab bliver Eagles’ liggende på 2.pladsen, men der er stadig en del mangler ift. den noget mere komplette præstation de leverede sidste år. Hurts har ikke været en top 10-quarterback målt på effektivitet over sæsonens første måned, og mod Commanders have både Swift og Gainwell også svært ved at komme i gang. Godt de har Brown (175 yards og 2 touchdowns).
3. Kansas City Chiefs (3-1) (=)
– Også endnu en sejr til de forsvarende mestre, men det måtte kæmpe langt hårdere for den end forventet. Mahomes laverede en ukarakteristisk fejlfyldt præstation, der måske også var et produkt af Chiefs’ fortsatte problemer med kvaliteten af kastevåben, der ikke hedder Kelce. Til gengæld har forsvaret faktisk været mere effektivt end vi normalt forventer på dette tidspunkt af sæsonen.
4. Buffalo Bills (3-1) (+1)
– Så fik McDermott og co. lige slået fast, at de fortsat sidder på tronen i AFC East og at de skal regnes med, når vi snakker mesterskabsfavoritter i år. Allen og angrebet spillede en perfekt kamp. Ikke mindst i samspil med Diggs, der producerede 120 yards og 3 touchdowns. Tabet af White er dog en alvorlig ridse i lakken på det ellers solide forsvar, der måske har Miller tilbage i næste uge.
5. Detroit Lions (3-1) (+1)
– Vi er stadig tidligt i sæsonen, men løverne fra Detriot fik i denne uge i hvert fald slået fast, at de er holdet, der slås i NFC North. Den suveræne sejr over Packers må føles tilfredsstillende efter de seneste mange årtiers ydmygelser. Den kom bl.a. også på baggrund af en rigtig solid defensiv præstation, hvor Hutchinson igen førte an med bl.a. 1.5 sacks og 3 quarterback-hits.
6. Miami Dolphins (3-1) (-2)
– De kom ned på jorden igen og må tilbage til tegnebrættet, hvis de skal ende med at følge med divisionsrivalerne, der gav dem en football-lektion i denne uge. Tagovailoa så pludselig meget menneskelig ud, og udover Achane var der ingen af de offensive våben, der lykkedes mod Bills. Deres største problem er dog de defensive mangler, der virkelig blev udstillet.
7. Dallas Cowboys (3-1) (=)
– Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set et hold score så mange point mod Belichick. Selv Dolphins formåede det ikke tidligere på året. Det skal dog siges, at en del af pointene kom pga. forsvaret, der formåede at straffe Patriots’ fejl på bedst mulige måde. Således kunne både Vander Esch og Bland noterer sig et touchdown, og sidstnævnte bidrog med hele to interceptions.
8. Baltimore Ravens (3-1) (+2)
– Så kunne vi pludselig kende Jackson igen. Det her, var den quarterback, som alle i ligaen frygtede at møde for blot et par år siden. På trods af alle skadesproblemerne rundt om ham var han effektiv stort set hele kampen igennem, og han formåede samtidig primært at vinde fra lommen. Især i samspil med Andrews, der greb begge kastede touchdowns i den vigtige divisionssejr mod Browns.
9. Seattle Seahawks (3-1) (+3)
– En stensikker arbejdssejr, der især kom i hus pga. forsvaret, der udnyttede Giants’ skadesproblemer og fuldstændigt smadrede modstanderens offensiv. 11 sacks blev det til i alt, anført af en storspillende Wagner. Den helt store stjerne var dog rookie-cornerbacken Witherspoon, der vel leverede sit NFL-gennembrud her med 2 sacks, 1 blokeret kast og en interception retuneret til touchdown.
10. Cleveland Browns (2-2) (-2)
– Denne her kamp skal de bare glemme hurtigst muligt i Cleveland. Det er selvfølgelig ærgerligt at tabe så klart og endda til en divisionsrival, men med rookien Thompsom-Robinson under center var de reelt set prisgivet fra start af. Eneste længevarende bekymring bør være, om Ravens fik udstillet, hvordan deres ellers så massive defensiv skal besejres.
11. Los Angeles Chargers (2-2) (=)
– Det burde ikke være blevet så tæt mod Raiders, og når det alligevel skete, så ligger en del af ansvaret nok igen hos Staley, der tog nogle mærkværdige beslutninger undervejs. Heldigvis leverede forsvaret sin bedste præstation i år med en suveræn Mack i front, der leverede hele 6 sacks. Skaden til Herbert var uheldig, men er formentlig ikke voldsomt begrænsende.
12. Tampa Bay Buccaneers (3-1) (+1)
– Suveræn divisionssejr til Bucs, der har haft en langt bedre første måned af sæsonen, end jeg havde forventet på forhånd. En stor del handler om, at forsvaret stadig holder et højt niveau, men jeg synes også det er værd at fremhæve, at Mayfield er startet sæsonen rigtigt flot, og nok befinder sig omkring top 10 ift. effektivitet pt. Om det holder er jeg dog fortsat ikke sikker på.
13.Tennessee Titans (2-2) (+6)
– Den mest helstøbte offensive præstation i år. Henry lignede sig selv med langt bedre effektivitet, over 100 yards og 1 touchdown, mens at Tannehill også fik flyttet bolden bedre end i de første 3 kampe. Kombineret med endnu en solid defensiv indsats var det nok til at slå et fortsat formsvagt Bengals-mandskab, og således er Titans helt med i AFC South efter sæsonens første måned.
14. Houston Texans (2-2)(+4)
– Lige nu er de det mandskab, der har imponeret mig mest ift. mine forventninger før sæsonen, og det handler om begge sider af bolden. Ryans ser virkelig ud til at være en god træner, der får det maksimale ud af sine spillere, og må vi altså simpelthen tage hatten af for Stroud, der over sine 4 første NFL-kampe har været en top 15-quarterback. Ohio State har måske endelig produceret en god spilfordeler på det professionelle niveau.
15. Pittsburgh Steelers (2-2) (-7)
– Jeg skulle måske have sendt dem længere ned, for hvis jeg kigger på statistikkerne, så er Steelers ikke en del af ligaens top 20 pt. Når jeg indtil videre holder dem her, så er det en kombination af deres record, min respekt for Tomlin og forsvarets trods alt hæderlige niveau, omend de også havde udfordringer mod Texans. Nu er Pickett så skadet, og det kan indvarsle trange tider over de kommende uger.
16. Jacksonville Jaguars (2-2) (+7)
– De er efterhånden ved at have lidt af en hjemmebane i London. Den blev udnyttet til at vise, at selvom sæsonstarten har været lidt hakkende, så er de markant bedre end et hold som Falcons. Lawrence havde sin bedste kamp i år, og selvom at der stadig var problemer med o-linen, formåede han at producere. Måske kan beskyttelsen blive bedre, nu hvor Robinson vender tilbage før tid.
17. New England Patriots (2-2) (-3)
– Her blev de offensive mangler hos Patriots’ generelt og hos Jones’ i særdeleshed virkeligt udstillet. 3 gange gav den unge quarterback bolden til Cowboys’ forsvar og resultatet blev derefter. Samtidig endte kampen med at koste dyrt for forsvaret, hvor Judon nu er ude et stykke tid, mens at rookie-sensationen Gonzalez er færdig for sæsonen. Det kan være, at håbet om at følge med Bills og Dolphins i virkeligheden døde her.
18. New York Jets (1-3) (=)
– Ros til Wilson for hans foreløbigt bedste præstation i år, men i sidste ende er det alligevel ham, der til dels koster dem kampen pga. en fumble på snappet på det afgørende drive. Måske er det noget, der kan bygges videre på, men det skal også nævnes, at forsvaret endnu ikke helt har leveret på det fremragende niveau, som vi så sidste år. Udvikling er afgørende her, hvis sæson skal reddes.
19. Green Bay Packers (2-2)(-4)
– Her fik vi vist set Loves foreløbige begrænsninger, når han står overfor et hold, der har kvalitet over hele linjen. Mængden af skader på hans egen o-line hjælper selvfølgelig ikke på situationen, men hans præcision skal i hvert fald forbedres, hvis han skal kunne føre Packers til noget, der minder om samme højder som sine forgængere.
20. Washington Commanders (2-2) (=)
– Et smalt nederlag i overtid mod de på papiret meget bedre Eagles må et eller andet sted siges at være godkendt sammenlignet med forrige uges præstation. Howell fik bedre gang i samarbejdet med McLaurin i denne uge, og så må det på den anden side af bolden være godt at se, at Young faktisk ser ud til at kunne bidrage til det i forvejen solide pass rush.
21. New Orleans Saints (2-2) (-5)
– Carr skulle nok have ladet være med at starte opgøret mod Bucs, for han var tydeligvis hæmmet af sin skulderskade. Det begrænsede hans samarbejde med receiverne, hvor Olave også blev lukket ned, og samtidig gjorde det også løbet, hvor Kamara ellers var tilbage, mindre effektivt. Intet er afgjort på denne tid af året, men de har pt. mistet favoritværdigheden i AFC South.
22. Cincinatti Bengals (1–3) (-5)
– Det gør nærmest helt ondt at se på Burrow og Bengals-angrebet lige nu. Det er så tydeligt, at han i virkeligheden ikke burde være på banen, men de enorme forventninger fra før sæsonstarten gør tilsyneladende, at han føler sig forpligtet til at spille. Det her kan ende rigtigt grimt, hvis det fortsætter, og måske vil konsekvenser være langt mere skadelige på langt sigt, hvis ikke de rigtige beslutninger bliver truffet.
23. Los Angeles Rams (2-2) (+1)
– De var tæt på at sætte det hele over styr, men i overtiden viste Stafford klassen og rutinen på trods af hofteproblemer og hev sejren hjem via det første touchdown-kast til sensationen Nacua, der igen spillede fremragende med 163 yards. Forhåbentlig er skaden en, som den rutinerede quarterback kan spille igennem for det er nødvendigt, hvis de gode offensive takter skal fastholdes.
24. Minnesota Vikings (1-3) (+1)
– Vikings er virkelig et selvmodsigende mandskab. I 4.spillerunde leverede de i virkeligheden årets dårligste præstation, men de ender med at vinde, fordi de møder en virkelig svag modstander samt at deres forsvar leverer i et afgørende moment. Et moment, der blev skabt af veteranen Smith, der ser ud til at befinde sig langt bedre i det nye defensive system under Flores.
25. Indianapolis Colts (2-2) (-3)
– Comebacket var tæt på at blive realiseret fuldt ud, men det endte med et overtids-nederlag. Når det var tæt på at lykkes, så handlede det især om, at Richardson, der var tilbage, viste sine evner til at levere under pres og løfte sit spil, når der virkelig var brug for det. Måske har de foreløbige præstationer overbevist Taylor om, at det her er et mandskab, han skal være en del af.
26. Atlanta Falcons (2-2) (-5)
– Så blev Ridders mangler og begrænsninger endnu tydeligere udstillet. Mod Jaguars skulle han pludselig forsøge at redde sit mandskab og konsekvensen var der med det samme. To håbløse interceptions, der nærmest afgjorde kampen inden pausen. Så kan Robinson være nok så fremragende, men hvis der intet kommer fra kastet, kan det næsten være lige meget.
27. Arizona Cardinals (1-3) (=)
– Det endte med et klart nederlag til divisionsrivalerne fra San Francisco, men igen beviste Gannon og hans mandskab, at de kan spille med, også når de møder ligaens bedste mandskaber. Dobbs har efterhånden udviklet en rigtig god kemi med rookie-receiveren Wilson, der scorede begge Cardinals’ touchdowns. Sammen med Brown kan han udgøre en giftig duo i ørkenen fremadrettet.
28. Denver Broncos (1-3) (+2)
– Mareridtet var tæt på at fortsætte for Broncos, der slet ikke så klar ud i 1.halvleg mod ligaens dårligste mandskab, men Payton og Wilson fik samlet sammen på angrebet efter pausen og endte med lige nøjagtig at slide en sejr hjem. De defensive udfordringer var dog fortsat tydelige, og jeg tror ikke, at fyringen af Gregory er det, som løser problemerne.
29. New York Giants (1-3) (-1)
– De har nok for mange været en af sæsonens foreløbigt største skuffelser, omend jeg tror, at mange havde for store forventninger til dem. Når det er sagt, så kan jeg ikke lade være med at have lidt ondt af Jones lige nu. Han er helt klart en af ligaens mindst effektive quarterbacks, men han får heller ingen hjælp af en o-line, der er fuldstændigt ødelagt af skader.
30. Las Vegas Raiders (1-3) (-1)
– Med rookien O’Connell under center var de på en svær opgave, hvor de imidlertid alligevel kom tæt på at hente en overraskende sejr. Det handlede dog mere om Chargers’ fejl end om deres egen præstation langt henad vejen, omend Jacobs havde sin foreløbigt bedste kamp i år. Derudover må man stadig tage hatten af for Crosby, der dog virker lidt som en en-mands-hær på forsvaret pt.
31. Carolina Panthers (0-4) (=)
– De havde chancen for at tage årets første sejr, men en stor fejl af Young, der var tilbage som starter, blev udnyttet af Vikings, og således blev Reichs mandskab et af bare to, der ikke vandt en kamp i årets første måned. Der var dog også positive tendenser i rookie-quarterbackens præstation og ikke mindst i hans sammenspil med Thielen og Marshall.
32. Chicago Bears (0-4) (=)
– Her var foreløbigt sæsonens bedste mulighed for at vinde. Fields lignede endelig en NFL-quarterback i 1.halvleg, havde fremragende kemi med især Moore og Kmet, og på jorden flyttede Herbert jorden effektivt. Desværre kunne forsvaret, der ellers burde være cheftræner Eberflus’ speciale ikke holde stand, og således ligger Bears pt. til at få både 1. og 2.valg i 2024-draften.
Red Zone Blog 