I dag slutter NFL-grundspillet 2022. Det betyder, at der er 18 hold, der vågner op i morgen på den såkaldte ”Black Monday” til en offseason, der er begyndt for tidligt. Blandt disse mandskabers ejere er overvejelserne formentlig allerede i gang ift., hvorvidt den nuværende sportslige ledelse er den rigtige ift. at realisere drømmen om et mesterskab på længere sigt. For en del trænere og front office-personale vil mandag d. 9.januar 2022 derfor blive dagen, hvor de modtager en fyreseddel.
Det er som vanligt langt fra alle cheftrænere, der skal frygte for deres job. Jeg har en tommelfingerregel om, at hvis et af følgende 3 kriterier gør sig gældende, bør en trænerfyring ikke komme på tale:
- Sæsonen har været en sportslig og spillemæssig succes.
- Cheftræneren blev ansat inden årets sæson og præstationerne har indeholdt blot et minimum af fremskridt og perspektiv.
- Der er en gensidig forståelse mellem holdledelsen og cheftræneren om, hvorfor holdets niveau er, hvor det er, og at cheftræneren er en del af løsningen ift. at løfte niveauet.
Med det udgangspunkt burde følgende nuværende cheftrænere være sikre, medmindre de selv vælger at træde tilbage:
- Sean McDermott (Bills)
- Mike McDaniel (Dolphins)
- Bill Belichick (Patriots)
- Robert Saleh (Jets)
- Mike Tomlin (Steelers)
- John Harbaugh (Ravens)
- Zach Taylor (Bengals)
- Kevin Stefanski (Browns)
- Doug Pederson (Jaguars)
- Mike Vrabel (Titans)
- Andy Reid (Chiefs)
- Brandon Staley (Chargers)
- Josh McDaniels (Raiders)
- Nick Sirianni (Eagles)
- Mike McCarthy (Cowboys)
- Brian Daboll (Giants)
- Kevin O’Connell (Vikings)
- Matt LaFleur (Packers)
- Dan Campbell (Lions)
- Matt Eberflus (Bears)
- Todd Bowles (Buccaneers)
- Dennis Allen (Saints)
- Arthur Smith (Falcons)
- Kyle Shanahan (49ers)
- Pete Carroll (Seahawks)
Hermed er der 7 trænersæder, som jeg mener, at der bør være fokus på, ift. mulige udskiftninger, der igangsættes her mandag, når NFL-grundspillet 2021 er i historiebøgeren. Jeg har ligesom de foregående år inddelt dem i 4 kategorier, som jeg vil analysere herunder. Den første er de cheftrænere, der allerede er blevet fyret i løbet af sæsonen, og hvor diskussionen går på, om deres midlertidige erstatninger skal have en permanent ansættelse. Den anden er de nuværende cheftrænere, som jeg helt afgjort forventer at se modtage en fyreseddel – muligvis allerede søndag aften, når deres holds sidste kamp er spillet. Den tredje er de trænere, hvor det fra mit synspunkt kan gå begge veje. Og så er der den fjerde, hvor jeg tror at den nuværende cheftræner får en chance til, omend at det er rimeligt at overveje fremtiden. Min Black Monday-gennemgang anno 2022 ser således ud:
Allerede fyrede/Midlertidige trænere:
Matt Rhule/Steve Wilks (Carolina Panthers)
– Allerede sidste år havde jeg Rhule på listen over trænere, der nok ville overleve efter 2021-sæsonen, men som skulle til at levere, hvis ikke hans fremtid skulle være til diskussion. Derfor var det heller ikke overraskende, at han var den første, der fik en fyreseddel i løbet af sæsonen. Fremgangen havde på ingen måde været markant nok ift. holdejer David Teppers forventninger, og det handlede ikke kun den evige karussel på QB-positionen. Til gengæld har hans afløser Wilks faktisk i højere grad fået forløst potentialet i truppen, og det gør, at jeg faktisk ikke vil afvise, at den midlertidige løsning kan ende med at få en permanent aftale. Han fik nok i realiteten aldrig en reel chance, da han tidligere forsøgte sig i Arizona, og nu har han rent faktisk vist noget potentiale.
Frank Reich/Jeff Saturday (Indianapolis Colts)
– QB-positionen blev også Reichs skæbne, og selvom at han i perioder virkelig fik sat nogle gode ting sammen i Indianapolis, så var den fejlslagne investering i Ryan det, der fik holdejer Irsay til at afslutte samarbejdet. Jeg har dog en god idé om, at han nok får en ny chance på et tidspunkt, hvor de øvrige omstændigheder måske er bedre. Til gengæld er jeg meget i tvivl om, hvad der skal ske med Colts fremadrettet. General manager Ballard, som også har en del af ansvaret for de fejlslagne QB-satsninger, overlever nok i første omgang, hvorimod jeg har svært ved at svare på, hvor Saturday står. Han har intet gjort for at overbevise mig om, at han har cheftrænerpotentiale, men på den anden side er der ingen tvivl om, at Irsay har tiltro til ham pga. hans fortid som spiller på holdet. Det kan gå begge veje, og kommer nok an på, hvor meget holdejeren lytter til Ballard i sidste end.
Nathaniel Hackett/Jerry Rosburg (Denver Broncos)
– One-and-done blev det til for Hackett, der viste sig slet ikke at kunne magte den opgave han havde påtaget sig, hvilket uanset de øvrige omstændigheder har spillet en rolle i den ekstreme skuffelse, som Broncos 2022-sæson har været. Om Hacketts manglende cheftræner-evner så er den eneste forklaring på, at Denver-mandskabet slet ikke kunne levere varen i år, må tiden vise. Afløseren Rosburg er uden tvivl bare en midlertidig løsning, så spørgsmålet er, hvad der sker på ledelsesgangene her i offseason. Den nye ejerkreds med Walton i spidsen skal nu finde deres egne folk, og det kan også koste general manager Paton jobbet. Så må vi se, om en ny ledelse kan skabe genstarte Wilsons karriere, eller om satsningen på den tidligere All Pro-QB ender med at trække længere negativ spor.
De brandvarme trænersæder:
Kliff Kingsbury (Arizona Cardinals)
– Pga. at vi allerede har haft tre fyringer i løbet af grundspillet i år, så er der kun en yderligere, som jeg føler mig helt overbevist om skal se sig om efter et nyt job, og det er desværre mit eget holds cheftræner. Men selv jeg må erkende, at Kingsbury-projektet er slået fejl. Der har været positive tendenser undervejs i hans forsøg på at omstille sit college-system til NFL, men han har ikke formået at få opbygget et solidt bundniveau, hvilket årets sammenbrud er det tydeligste bevis på. Den største synder ift. Cardinals’ aktuelle fiasko er dog Keim, der heldigvis allerede sendt sent på orlov. Forhåbentlig ender holdejer Bidwill med at skifte på begge de ledende poster udenfor banen, omend endnu en genstart formentlig betyder, at vi igen kigger ind en længere årrække, hvor holdet med den længste aktive mesterskabstørke i amerikansk sport skal bygge op for at blive konkurrencedygtigt.
De usikre vaklende trænersæder:
Lovie Smith (Houston Texans)
– Hvis der ryger en mere mandag end Kingsbury, så er Smith mit bedste bud. I forbindelse med hans ansættelse gik der allerede rygter om, at han primært fik jobbet, fordi det var svært at tiltrække andre og mere interessante navne, og selvom at han har bevist, at han stadig til dels kan noget ift. at sætte et NFL-forsvar på banen, så virker han stadig på mig som en cheftræner fra en anden tid. Samtidig virker stillingen i Houston ikke længere så uattraktiv som tidligere. Til dels er den håbløse Easterby ikke en del af organisationen længere og med udsigten til et højt draft-valg, der kan bruges på et stort QB-talent, så kan McNair-familien og general manager Caserio måske se en mening i at skifte til en yngre og mere moderne indstillet cheftræner, der kan udvikle fremtidens angreb.
Ron Rivera (Washington Commanders)
– Den sidste jeg for alvor kan se komme i spil, skal vi finde i den amerikanske hovedstad. Det er egentligt noget, der først er kommet over de seneste par uger, for mens at Commanders lå til slutspilsdeltagelse, anså jeg egentlig Rivera for at være sikker. Nu er de imidlertid elimineret, og den ellers erfarne cheftræner har desværre for ham selv spillet en uheldig rolle i den sammenhæng med først hans pludselige tilbagevenden til Wentz, og derefter hans afsløring af sig selv om uvidende om scenarierne for at nå slutspillet. Når jeg alligevel han hælder til, at han bliver, så skyldes det, at Snyder efter alt at dømme er ved at sælge holdet, og i den proces giver det ikke mening at kaste sig ud i en nyansættelse af en cheftræner, som en ny ejer så måske ikke er tilfreds med.
De tvivlsomme men formentlig sikre trænersæder:
Josh McDaniels (Las Vegas Raiders)
– Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at McDaniels også er på posten i Las Vegas i 2023. Det er trods alt sjældent, at cheftrænere er one-and-done, og i modsætning til tilfældet med Hackett i Denver, så fremstår Raiders’ sæson ikke som en ubetinget fiasko. Når jeg alligevel tager ham med her, så skyldes det, at jeg synes, at jeg kan se mange af de samme tendenser, som også viste sig tidligt i McDaniels periode som cheftræner hos Broncos, senest eksemplificeret ved bænkningen af Carr. Derfor bliver jeg ikke overrasket, hvis det hele brænder sammen for ham næste år. Desværre er Mark Davis måske den holdejer i ligaen, der har den mindste økonomi udover sit football-holdet, og da han i forvejen stadig betaler af på den monstrøst store kontrakt til den fyrede og vanærede Jon Gruden, skal der nok meget til, førend at han vil kaste sig ud i endnu en fyring før tid, også selvom det kan ende med at koste dyrt sportsligt set.
Red Zone Blog 