Nu begynder slutspurten om slutspilspladserne. Der er kun fire kampe tilbage for samtlige 32 mandskaber, og derfor skal topniveauet findes frem for alle, der stadig har en drøm om at nå finalekampene i januar. Det er stadig åbent i begge sider af ligaen, omend AFC internt som ventet er markant stærkere end NFC, hvilket ugens rangering også illustrerer.
1. Philadelphia Eagles (12-1) (=)
– Endnu en sejr og så endda mod en divisionsmodstander, hvor det egentlig virker lidt som om, at Eagles bare kører på automatpilot, men det er i så fald en yderst velkalibreret automatpilot. Især er det bare smukt, at se, hvor velafbalanceret angrebet er. Hurts passer bare perfekt ind i Siriannis system, men når også Sanders leverer over 150 yards, får modstanderen det svært.
2. San Francisco 49ers (9-4) (=)
– Shanahan kan altså bare et eller andet med QB-udvikling og opsætning af et system, der får selv unge og uprøvede folk til at se gode ud. Det var Purdy, der lignede en mangeårig veteran af de to spilfordelere, der var på banen i Santa Clara. Samtidig er McCaffrey virkelig stemplet ind. Mod Buccaneers producerede han over 150 yards og 2 touchdowns.
3. Buffalo Bills (10-3) (=)
– En jernhård defensiv indsats var nødvendig for at hive sejren hjem i det afgørende divisionsopgør mod Jets. Den blev så også leveret, anført af den fantastiske og fortsat lidt underkendte Milano, der bør være i spil til en All Pro-nominering som LB i år. Derudover fik fronten med Rousseau, Lawson og Epenesa for første gang bedre fat i Millers fravær.
4. Cincinatti Bengals (9-4) (=)
– Så fik Burrow endelig brudt Browns-forbandelsen, og det endda på en dag, hvor han måtte undvære Higgins og Boyd, og hvor tingene ikke konsekvent gik Bengals’ vej. Som kampen forløb kom der dog mere og mere flow i angrebsspillet, og Chase vendte tilbage med bravur, hvilket resulterede i over 120 yards og 1 touchdown.
5. Kansas City Chiefs (10-3) (=)
– Divisionskampe er noget særligt, og pludselig viste Broncos sig ikke at være så overkommelige som hidtil i sæsonen. Chiefs trak dog sejren hjem på trods af, at Mahomes havde en ukarakteristisk svingende dag på kontoret med 3 interceptions. Til gengæld fik Reid vist variationen i sine RB-våben, hvor duoen Pacheco og McKinnon tilsammen leverede over 200 yards.
6. Dallas Cowboys (10-3) (=)
– Sejren kom i hus, men det var godt nok med lodder og trisser, og det var vel at mærke mod ligaens klart svageste mandskab. Gode præstationer igennem luften fra Schultz og Brown var afgørende, men igen var leveringerne fra Prescott alt for svingende. Når løbespillet samtidig ikke fungerer, udstiller det nogle markante svagheder hos Cowboys lige pt.
7. Baltimore Ravens (9-4) (+3)
– I betragtning af, at de var uden Jackson og mistede deres backup Huntley undervejs er det imponerende, at de vandt divisionsopgøret mod Steelers. Det siger meget om bundniveauet på Harbaughs mandskab, omend den manglende kvalitet på den anden side af bolden naturligvis også spiller en rolle. Dobbins og Edwards havde i hvert fald en overraskende effektiv dag på kontoret.
8. Minnesota Vikings (10-3) (-1)
– Desværre udstillede opgøret mod Lions i den grad, hvorfor det er svært at tro på Vikings som mesterskabskandidater i år. For på trods af en god offensiv præstation, hvor Jefferson med over 200 yards virkelig fejede gulv med sine direkte modstandere, så blev deres forsvarskvaler virkeligt udstillet. Skal det ændres, så skal presspillet især begynde at producere.
9. Los Angeles Chargers (7-6) (+6)
– Jeg har sagt det før, men måske var det her sejren, der for alvor fik tingene til at falde i hak for Chargers. Når jeg siger det denne gang, handler det om, at de mod Dolphins fik sat en prop i et af ligaens bedste angreb, samtidig med at Herbert for alvor brandte banen af samarbejde med Williams og Allen, der tilsammen bidrog med over 200 yards.
10. Miami Dolphins (8-5) (-2)
– Endnu et nederlag, og nu begynder man at frygte for Dolphins, at deres offensive tilgang er blevet læst. De seneste par kampe har modstanderen taget muligheden for at kaste til Hill og Waddle henover midten væk, og indtil videre har Tagovailoa ikke vist, at han kan finde ud af at åbne op for offensiven på andre måde. McDaniel har en stor opgave at løse, hvis de skal fastholde slutspilsdrømmen.
11. Detroit Lions (6-7) (+6)
– Hvis bare de ikke havde tabt de tætte opgør i starten af sæsonen, så ville de virkelig være en stærk slutspilskandidat for mig lige nu. Angrebet glider virkelig under koordinator Johnson, Goff spiller det bedste football i hele karrieren bag en fremragende o-line, og så er den receiver-gruppe altså ved at være rigtig giftig. Senest illustreret ved rookien Williams, der scorede sit første touchdown i karrieren i sejren over Vikings.
12. New York Jets (7-6) (=)
– De kan tage det med fra nederlaget til Bills, at deres fremragende forsvar endnu engang bekræftede niveauet ved at holde godt styr på Allen og co. det meste af kampen. Divisionsopgøret kostede dog også ift. de fremtidige udsigter, da både White og Williams er tvivlsomme til minimum næste opgør. Det kan ende med at spænde ben for drømme om at bryde slutspilstørken.
13. New England Patriots (7-6) (+1)
– En arbejdssejr er også en sejr, og mod Cardinals var det netop hårdt defensivt arbejde, der bragte sejren hjem. Det ændrer ikke på det generelle billede af, at det offensive talent ikke er der til at nå langt i år. Til gengæld må vi rose Belichick for endnu engang at sætte et slagkraftigt forsvar på banen, men Uche, der leverede 3 sacks mod Cardinals, som en af de store nyskabelser i år.
14. New York Giants (7-5-1) (-1)
– Efterhånden står det klart, at Giants’ succes tidligere på sæsonen også var et produkt af et relativt nemt kampprogram kombineret med en smule held. Kampene efter deres friuge har udstillet New York-holdets egentlige niveau, og mod Eagles blev især forsvaret virkeligt udstillet. Fronten er god, men resten bør være et fokuspunkt i free agency og draft efter sæsonen.
15. Tennessee Titans (7-6) (-6)
– Det er som om, at tingene er begyndt at krakelere lidt i Nashville. I denne uge taber Henry bolden to gange, mens at Tannehill både taber en bold og kaster en til modstanderen. Samtidig begynder kasteforsvaret at være en hemsko, som modstanderen formår at udstille. De unge cornerbacks har ellers gjort det godt, men den manglende rutine kan måske ende med at koste dyrt.
16. Washington Commanders (7-5-1) (=)
– Der var endelig dømt friuge i hovedstaden. Når de vender tilbage venter et vanvittigt andet opgør i træk med Giants, der meget vel kan afgøre hvilket af disse to hold, der kan nå slutspillet.
17. Seattle Seahawks (7-6) (-6)
– Vi må nok erkende, at Seahawks’ forbedrede defensive tal i en periode handlede mere om, hvem der stod på den anden side af bolden. Ovenpå nederlaget til et svagt Panthers-mandskab fylder Smiths to interceptions en del, men den virkelige synder var et totalt ikke-eksisterende løbeforsvar. Måske savner de alligevel Wagner? Slutspillet risikerer at glide fra dem i hans fravær.
18. Jacksonville Jaguars (5-8) (+6)
– Jeg egentlig klar til at dømme den ude i sidste uge, men sejren over Titans, som fører deres division, men samtidig virker til at være gået i stå, gør, at de pludselig skal regnes med igen. Lawrence viste i divisionsopgøret tegn på, at han for alvor er ved at have tilpasset sig til det professionelle niveau, og det især i samarbejde med Engram, der måske spillede sit livs kamp.
19. Cleveland Browns (5-8) (=)
– De mødte overmagten i form af Bengals i denne omgang. Det bliver ikke nemmere, når ens QB netop er vendt tilbage, og at han tydeligvis er rusten ovenpå ikke at have spillet football længe. Det virker heller ikke til, at han pr. automatik passer ind i Stefanskis system. Samtidig fungerede løbespillet, der normalt er deres livline, slet ikke som vanligt.
20. Tampa Bay Buccaneers (6-7) (=)
– De er stadig mine favoritter til at vinde NFC South, men med det pauvre niveau de lagde for dagen mod 49ers, kunne man godt ønske, at deres division slet ikke skulle stille med en slutspilsdeltager i år. Vi kan selvfølgelig håbe, at Brady finder noget af sin magi, når han kan dufte slutspils-savsmuldet, men det synes godt nok langt væk lige nu.
21. Green Bay Packers (5-8) (=)
– Rodgers og LaFleur fik langt om længe en pause til at tænke over deres hidtil skuffende sæson. Selvom at det virker umuligt, skal jagten på slutspillet sættes ind i de sidste fire kampe.
22. Carolina Panthers (5-8) (+5)
– Pga. deres divisions enormt ringe niveau og Buccaneers fortsatte kvaler er Panthers lige nu en stærk kandidat til at følge i Raiders fodspor og nå slutspillet efter en trænerfyring. Det er dog ikke på samme måde en positiv spillemæssig historie, men RB-duoen Hubbard og Foreman skal dog have ros for at udnytte de muligheder, som deres o-line giver dem.
23. Los Angeles Rams (4-9) (+5)
– Mayfield kom, så og sejrede i sin første kamp for sit nye mandskab. Ikke fordi han pludselig imponerede, man da der var brug for det i kamps afgørende fase, leverede han comebacket og gav Rams’ fans lidt at juble over i en ellers trist sæson. Han var dog også hjulpet af sit forsvar med LB-duoen Wagner og Jones i front, der holdt Raiders-angrebet under tilstrækkelig kontrol.
24. Las Vegas Raiders (5-8) (-6)
– Lige som det så ud til at McDaniels og hans tropper havde fundet melodien, ramler de ind i et håbløst nederlag til de ellers håbløse Rams. Carr kunne slet ikke finde sine ben og kastede to interceptions, mens at Jacobs mange yards kom på alt for mange forsøg. Endelig svigtede forsvaret, da det gjaldt, så det ikke var muligt at forsvare føringen i 4.quarter.
25. Atlanta Falcons (5-8) (=)
– Friugen bliver i Atlanta brugt på at sætte Mariota på skadeslisten for sæsonen. Nu får vi at se, om der er noget potentiale i Ridder eller om Falcons skal kigge andre steder hen i offseason.
26. New Orleans Saints (4-9) (=)
– Også i NOLA er dømt sen friuge. Pga. deres divisions samlede styrke er slutspillet stadig en mulighed, men taber de til Falcons, så er det slut.
27. Pittsburgh Steelers (5-8) (-5)
– De burde havde vundet over Ravens med tanke på deres normale styrke mod løbet, men den var ikke til at få øje på i dette opgør. Samtidig kan det godt være, at Trubisky bidrager med mere atletisk formåen og dermed uforudsigelighed end Pickett, men samtidig udgør han en tikkende bombe pga. hans ”begejstring” for at give bolden til modstanderen.
28. Arizona Cardinals (4-9) (-5)
– Murray har revet korsbåndet over og er ude for sæsonen. Med hans exit forsvinder den sidste rest af håb, som jeg og andre Cardinals-fans måtte have tilbage om, at vi kunne få noget som helt ud af denne sæson. Meget tyder nu på, er der er dømt en form for genstart efter sæsonen med GM Keim sendt på orlov. Måske skulle man rive plasteret af nu, og sende Kingsbury væk også?
29. Chicago Bears (3-10) (=)
– I Chicago er Bears allerede eliminerede, hvilket må være lidt underligt at forholde sig til i en friuge. Det handler således allerede om 2023 i ”The Windy City”
30. Indianapolis Colts (4-8-1) (=)
– Ovenpå katastrofen mod Cowboys er det nok meget godt, at de har haft en uges pause til at tænke over tingene. Måske kan de stadig nå med i kampen om divisionen, hvis Titans fortsætter nedturen.
31. Denver Broncos (3-9) (=)
– Måske var det her deres bedste præstation som helhed indtil nu. Jeg har ellers i et par uger har lyst til at sende dem ned på sidstepladsen, men Texans’ fortsatte nederlagsstime har forhindret det. Wilson havde i hvert fald sin hidtil bedste dag i orange, og så leverede Jeudy karrierens foreløbigt bedste præstation med 73 yards og 3 touchdowns. Alligevel endte det med et nederlag mod Chiefs.
32. Houston Texans (1-11-1) (=)
– Cadeau for en stærk indsats og vel planlagt kamp, der var tæt på at give en meget flot sejr over Cowboys. Når det alligevel går galt til sidst, så skyldes det først og fremmest, at der fortsat begås for mange fejl af afgørende profiler som f.eks. Mills og Pierce. Samtidig er niveauet i våbenarsenalet bare ikke højt nok, på trods af Moores virkelig gode indsats i denne uge.
Red Zone Blog 