Så er vi tilbage med en fuld liste + kommentarer efter den første komplette spilleuge i noget tid. Der er på nuværende tidspunkt 4 topkandidater til at nå de to konferencefinaler, og det er også de mandskaber, der ligger øverst lige nu. Vi har dog fortsat 6 spillerunder tilbage, så meget kan fortsat ændre sig. Med disse ord kommer her ugens PowerRank.
1. Kansas City Chiefs (9-2) (=)
– Ikke en fejlfri præstation af topholdet mod et Rams-mandskab i opløsning, men netop pga. modstanderens tilstand var det stadig mere end nok til at sikre endnu en vigtig sejr i jagten på 1.seed og hjemmebanefordel i AFC. Samtidig er det positivt at forsvaret stiller og roligt bevæger sig opad i effektivitet, anført at den storspillende Jones, der har gang i en af sine bedste sæsoner i karrieren.
2. Philadelphia Eagles (10-1) (=)
– Selvom at Packers ikke er den skræmmende modstander, som vi har været vant til de senere år, så føles denne sejr for Eagles alligevel som et statement for mig. Hurts beviste, at han kunne følge med en af spillets bedste på sin position og sikre sit mandskab sejren på en kombination af både kast og løb, der gav over 300 yards og 2 touchdowns i alt.
3. San Francisco 49ers (7-4) (=)
– Efter et par virkeligt flotte uger var der lidt grus i det offensive maskineri i denne uge for 49ers, der kun scorede 13 point mod Saints. Det gør dog ikke så meget, når forsvaret fortsat knuser modstanderen fuldstændigt. Ikke mindst Bosa var endnu engang en vanvittigt giftig faktor, men også spillere Warner og Hufanga leverer bare uge efter uge.
4. Buffalo Bills (8-3) (+1)
– Det skramler stadig lidt, men Allen beviste på Thanksgiving, at han kan afgøre kampe når det gælder, da han førte Bills til sejr med ganske få sekunder tilbage på klokken. Samtidig så vi, at det ikke kun er Diggs der kan være det afgørende våben på angrebet, da McKenzie lige pludselig leverede med næsten 100 yards og 1 touchdown.
5. Miami Dolphins (8-3) (+1)
– Nok noget af det tætteste på en walk-over, jeg har set i NFL. Dolphins kom ud og var tæt på komplet dominerende i 1.halvleg mod Texans, hvorefter de kørte den hjem på cruise control efter pausen. Et kort øjeblik virkede det næsten som om de slappede på meget af, men McDaniel og trænerstaben havde tilsyneladende styr på situationen.
6. Dallas Cowboys (8-3) (+1)
– Elliot vågnede pludselig op på Thanksgiving og var den effektive mand på jorden, efter at Pollard ellers har overstrålet ham klart de seneste par uger. Samtidig leverede Lamb en kamp, der markerede, at han virkelig nærmer sig en stjernestatus i ligaen. Hvis bare Prescott kan skære ned på fejlene, så begynder offensiven at ligne noget, der gå rigtigt langt i år.
7. Cincinatti Bengals (7-4) (+1)
– En afgørende sejr for Bengals, der med triumfen i Nashville både fik sat sit respekt i AFC som helhed, men også tog et vigtigt skrift ift. Ravens i kampen om divisionstitlen. Burrow var udfordret af presset, men leverede igen varen på trods af, at han måtte undvære Chase en uge mere. Derudover er det fedt at se, hvordan de har implementeret en ny bidragsyder i form af Perine.
8. Minnesota Vikings (9-2) (+1)
– Vi fik delvist svar på tiltale ovenpå nedslagtningen mod Cowboys i sidste runde, da Vikings i primetime på Thanskgiving holdt et godt bundniveau og dermed var i stand til at vinde over Patriots. Cousins leverede endelig en fin præstation med nationalt fokus på ham, og han fik sat både Jefferson, Thielen og Hockenson i spil med tre touchdowns.
9. Tennessee Titans (7-4) (-1)
– Et jævnbyrdigt opgør med en stærk AFC-konkurrent i form af Bengals endte desværre for Titans med en gentagelse af nederlaget fra sidste års slutspil. Vrabel kan dog tage det med fra opgøret, at det faktisk var Tannehill og kasteangrebet, der holdt dem inde i opgøret. Ikke mindst rookien Burks begynder gradvist at spille ind som endnu en god WR-historie fra årets klasse af nye talenter.
10. Baltimore Ravens (7-4) (-6)
– Der mangler altså noget livsvigtig stabilitet hos Ravens pt. I sidste uge havde de svært ved at få angrebet til at fungere mod Panthers og nu taber de så til Jaguars, der heller ikke lige frem ellers har spillet drømme-football. Mistede bolde spillede en hvis rolle i denne uge, men samtidig opgav forsvaret også pludselig alt for meget. Hvis de vil nå langt, så skal der mere disciplin til.
11. Los Angeles Chargers (6-5) (+4)
– Måske fik Chargers her sat en retning, som de kan følge resten af sæsonen og måske kan bringe dem i slutspillet. De holdt tålmodigt på mod Cardinals og fik arbejdet sig tilbage i opgøret. Herbert spiller en tæt på fejlfri kamp og får sat flere af de mindre markante receivere i spil. Endelig får Staley endelig en klar succes med sin offensive tilgang til 4.down.
12. New York Jets (6-4) (+4)
– Hvis det her er Jets-angrebets niveau med en QB, der rent faktisk kan spille professionelt, så er de et slutspilshold i min verden. White lignede en mand, der passede sit job på daglig basis og fungerede perfekt sammen med Wilson som om de havde spillet sammen på banen længe. De skal dog lige vise, at de også kan levere mod en stærkere modstander.
13. New York Giants (7-4) (-1)
– Det begynder at se ud som om, at de er gået lidt i stå. På papiret ender divisionsopgøret på Thanksgiving med at se tæt ud, men i realiteten fik Cowboys defineret en klar hakkeorden, hvor Giants ikke skal kunne forvente at kæmpe med om de øverste pladser. Dette understøttes også af effektivitets-statistikkerne, som peger i retning af, at vi har set det bedste fra Dabolls tropper i år.
14. New England Patriots (6-5) (-1)
– Nederlag er kostbare lige nu, når man spiller i AFC East, hvor Patriots på trods af en positiv record nu ligger sidst. Når det er sagt, så var det her en af de bedre præstationer fra Jones og kasteangrebet, hvor boldene blev virkelig godt fordelt mellem receiverne og Stevenson, der udgjorde et fremragende supplement. Spilfordeleren kostede dog lidt igen i form af en fumble.
15. Seattle Seahawks (6-5) (-5)
– Er defensiven i Seattle gået kold? Man kan godt frygte det lidt med et nederlag, hvor et ellers udfordret Raiders-mandskab formår at score 40 point. Samtidig så Smith også lidt shaky ud. Han producerer fortsat fint i samarbejdet med Metcalf og Lockett, men her giver han også bolden væk to gange. Bøtten skal til at vendes, hvis de ikke skal overhales i slutspilskampen.
16. Washington Commanders (7-5) (+1)
– Vildt at hovedstadsholdet stadig ligger så godt til. Det er ikke som sådan overraskende, at de kan slå Falcons, og kampprogrammet spiller selvfølgelig en rolle, men ift. hvor meget de blev dømt ude tidligt i grundspillet, så er det imponerende hvor de er lige nu. Rookien Robinson var den store profil i denne uge med over 100 yards på jorden.
17. Jacksonville Jaguars (4-7) (+3)
– En af årets bedste præstationer fra Jacksonville-mandskabet, der modigt gik efter sejren og endte med at vinde over Ravens. Lawrence tabte ganske vist bolden et par gange, men spillede samtidig meget stabilt som kaster i godt samarbejde med Jones, der var tæt på at krydse 150 yards gennem luften. På den anden side var Oluokon meget solid ift. at begrænse Baltimores giftige løbeangreb.
18. Detroit Lions (4-7) (=)
– Endnu et Thanksgiving-nederlag gør selvfølgelig ondt, men når det er sagt, så kan Lions tage det med, at de for første gang i mange år spillede en solid kamp, hvor de udfordrede et af ligaens på papiret bedste hold hele vejen til målstregen. Offensivt brændte St. Brown endnu engang banen af, og så er der flere og flere unge talenter, som f.eks. Jacobs, der bidrager på forsvaret.
19. Cleveland Browns (4-7) (+6)
– Brissett ender med at give nøgler til angrebet videre til Watson med en sejr over sin tidligere mentor Brady, hvilket må føles godt. Det var dog naturligvis igen Chubb, der bar angrebet med over 100 yards og 1 touchdown på jorden. Derudover vil jeg lige slå et slag for rookie CB Emerson, der blokerede hele 4 kast i dette opgør. Måske kan han fremover blive en stabiliserende defensiv faktor.
20. Tampa Bay Buccaneers (5-6) (-6)
– Håbet om at turen til Tyskland havde vendt sæsonen rundt for Buccaneers forduftede desværre hurtigt. Det er simpelthen utroligt at se, hvor meget coaching-niveauet er faldet i skiftet fra Arians til Bowles, og jeg tror ikke, at der længere er mange hold, der vil overveje Leftwich som ny cheftræner i 2023. Brady er nærmest den eneste, der kan være sin indsats bekendt.
21. Green Bay Packers (4-8) (-2)
– Så blev Rodgers også skadet, og det endda på et tidspunkt, hvor offensiven ellers var begyndt at se mere lovende ud. I den sammenhæng var det fint at Love kom ind og viste noget af det bedste han har vist i sin foreløbige NFL-karriere. Alt i alt var det dog endnu et kapitel i Packers’ skuffende 2022-sæson, hvor ingenting i realiteten er gået deres vej.
22. Atlanta Falcons (5-7) (-1)
– Vi må nok erkende, at Falcons efterhånden viser deres sande ansigt ift. hvad truppens talentniveau egentlig rækker til. Commanders fik lukket ned for det kreative løbespil, og når tingene hænger på Mariota, så har de bare ikke ret meget at komme med. Divisionens samlede niveau gør, at de sagtens kan ende i de afgørende kampe, men det bliver ikke på kvaliteten i truppen.
23. Arizona Cardinals (4-8) (-1)
– Nu må sædet for alvor brænde under Kingsbury. I opgøret mod Chargers havde defensiven faktisk kampen under kontrol langt inde i 2.halvleg, men angrebet, som er cheftrænerens fokusområde, formåede ikke at lukke kampen på trods af, at alle offensive profiler for første gang i år var tilgængelige samtidig. Desuden er der nu igen bøvl med Murray udenfor banen.
24. New Orleans Saints (4-8) (-1)
– På den positive side lykkedes det at levere en af de her bundsolide defensive præsationer, som der har været lidt længere imellem for Allens tropper i år end vanligt. Der skal imidlertid også scores point, og det formåede Saints ikke mod 49ers. Daltons ineffektivitet var en del af forklaringen, men den store synder var Kamara, der 2 gange tabte bolden til modstanderen.
25. Pittsburgh Steelers (4-7) (+1)
– Jeg vil gerne takke Tomlin og co. for at bekræfte min fortsatte placering af Colts langt nede på listen. Det var ikke fordi at offensiven pludselig lyste op, omend Pickett trods alt fortsat tager små skridt i den rigtige retning efter min mening. Til gengæld leverede forsvaret en meget solid indsats, og ikke mindst veteranen Heyward viste, at han stadig kan udnytte en svækket indvendig o-line.
26. Las Vegas Raiders (4-7) (+3)
– Måske har McDaniels fået lidt gang i tingene? Carr har ikke en perfekt kamp mod Seahawks med bl.a. 2 interceptions, men samtidig viser effektivitetstallene igen, at han på trods af en svær sæson ligger omkring udkanten af top 10 i ligaen. Den helt store historie er dog fortsat Jacobs, der leverer over 300 yards(!). Han kommer til at tjene kassen uanset hvor han spiller næste år.
27. Carolina Panthers (4-7) (=)
– De vandt simpelthen en kamp med Darnold som QB. Det handlede dog nok mest om Foreman og Hubbards gode arbejde på jorden samt at Moore gjorde det godt, når han fik bolden i hænderne. Derudover havde Burns igen en god dag på forsvaret med 2 sacks. Det hele foregik dog overfor et af NFLs pt. mest opløsningstruede mandskaber.
28. Los Angeles Rams (3-8) (-4)
– Det her må efterhånden kandidere til at være et af de værste titelforsvar i NFLs historie. Ingen forventede naturligvis at de ville vinde over Chiefs i denne uge og slet ikke med en uprøvet mand som Perkins under center. Ikke desto mindre bygger det jo bare ovenpå hele den katastrofale situation de står i pt. Donalds fravær udstillede også en skrøbelig defensiv.
29. Chicago Bears (3-9) (-1)
– Da det blev meldt ud, at Fields ikke ville være med mod Jets, så viste vi godt hvad klokken var slået. En offensiv ledet af Siemian uden store receiver-profiler har ikke en chance, og samtidig har det kalkulerede frasalg af profiler på forsvaret efterhånden også svækket Eberflus muligheder på den front. Forhåbentlig er der lidt mere bid i dem, når deres unge QB er tilbage.
30. Indianapolis Colts (4-7-1) (=)
– Igen så vi, at Ryan desværre ligner en mand, der er ved at ramme aldersmuren. Det er ikke fordi, at han ikke fortsat kan spille i NFL, men fejlene er efterhånden blevet for mange ift. topniveauet. Han fik dog heller ikke meget hjælp fra o-linen, der mod Steelers blev afsløret som fortsat værende langt under det niveau, som vi forventede inden årets sæson.
31. Denver Broncos (3-8) (=)
– Vi er vel reelt et sted, hvor det skal overvejes, om Hackett kun får en enkelt sæson som cheftræner i Denver. Ift. forventningerne har årets præstation været helt ekstremt ringe på især angrebet, som ellers skulle være spidskompetencen for chefen på sidelinjen. Med en forholdsvis ny ejergruppe, der ikke for alvor har sat deres præg på tingene endnu, kan hurtige ændringer sagtens komme på tale.
32. Houston Texans (1-9-1) (=)
– At skifte til Kyle Allen som quarterback gjorde i sidste ende intet for at ændre på opfattelsen af Texans som ligaens absolut svageste hold i år. De blev spillet ud af banen af Dolphins i de to første 2.quarters, og derefter var det for sent at ændre på resultatet. Selv Pierce havde en dårlig dag på kontoret i denne omgang.
Red Zone Blog 