
Så nåede vi halvvejs i årets NFL-grundspil. Du kan lave den vinkel på 2022-sæsonen indtil nu, at vi ikke er blevet lige så godt underholdt som vanligt fordi angrebsspillet ikke har været sprudlende. Jeg vil dog sige, at mængden af overraskelse (både positive såvel som negative) til fulde vejer op herfor ift. at skabe spænding. Lad os se på, hvordan styrkeforholdet er her ved midtpunktet.

1. Philadelphia Eagles (8-0) (=)
– En ikke helt fejlfri præstation fra topholdet, men de gode hold formår netop også at vinde, når alt ikke kører efter planen. Det var måske bedst personificeret i opgøret mod Texans ved Hargrave, der leverede sin måske bedste præstation til dato med bl.a. 3 sacks. Han virker til endelig at forløse det potentiale, som han i Steelers-tiden kun fik lov at vise i glimt.

2. Kansas City Chiefs (6-2) (+2)
– Mahomes gjorde det igen og hentede sejren hjem i overtiden, men han måtte slide i det denne gang og fik tæt på ingen hjælp fra løbeangrebet. Hverken Edwards-Helaire, Pacheco eller McKinnon bidrog med noget som helst på jorden, og selvom at især Smith-Schuster bliver en mere og mere stabil faktor i kastespillet, så trækker de meget store veksler på deres QB lige nu.

3. Minnesota Vikings (7-1) (=)
– Vikings er et mærkeligt hold pt. Deres angreb fungerer tilsyneladende kun i 1. og 4.quarter. Det sidste er naturligvis en opgradering, da Cousins tidligere har haft det meget svært i afgørende situationer, og mod Commanders var det også i sidste øjeblik, at han førte sine tropper til sejr. Der skal dog mere stabilitet til, hvis de vil have succes i det lange løb.

4. Baltimore Ravens (6-3) (+2)
– Tredje sejr i træk for Ravens, der fortsætter med at producere effektivt på angrebet, selvom at de mangler flere af deres farligste våben. Jackson har effektivitetsmæssigt gang i sin bedste sæson siden MVP-året, og selvom at jeg i momenter synes, at hans kasteteknik ser lidt akavet ud, så må jeg indtil videre bare erkende, at det virker.

5. Dallas Cowboys (6-2) (=)
– Cowboys havde friuge og bliver på 5.pladsen. Hvis angrebet er blevet optimeret i pausen, kan de blive et meget giftigt bekendtskab i anden halvdel af grundspillet.

6. Seattle Seahawks (6-3) (+1)
– Først halvsæsons største positive overraskelse. Smith levede igen op til sin top 5-status, og blev stærkt suppleret af Fant, Lockett og Metcalf samt rookien Walker, der kom over 100 yards og bidrog med 2 touchdowns på jorden. De fører nu divisionen med 2 sejres forspring og har også en positiv record mod deres direkte modstandere i kampen om slutspilsdeltagelse.

7. Buffalo Bills (6-2) (-5)
– Så kom de lidt ned på jorden igen med et ærgerligt divisionsnederlag. Allen spillede nok sin dårligste kamp i 3 år, og det kom så muligvis også på baggrund af, at han spiller med en mindre skade i sin albue. Derudover er det igen et problem, når al produktionen på jorden kommer fra ham. De får brug for at komme hurtigt tilbage på sporet med en top-opgørs-sejr over Vikings i denne uge.
8. New York Giants (6-2) (=)
– Friugen kom på et godt tidspunkt for Giants. Det bliver spændende at se, om de kan genetablere sejrs-stimen eller om de kører tør i slutspilsræset mod Eagles og Cowboys.

9. San Francisco 49ers (4-4) (=)
– Også 49ers havde fri i denne uge. Forhåbentlig vender flere af deres skadede profiler tilbage, så jagten på Seahawks for alvor kan sættes ind.

10. Miami Dolphins (6-3) (+2)
– Sejren kom i hus mod Bears, og det skyltes endnu en stærk offensiv præstation, hvor Tagovailoa igen hold niveau og fik iscenesat Waddle og ikke mindst Hill, der ser ud til at være på vej mod en rekord-sættende sæson. Det kompensere så for, at kasteforsvaret slet ikke kan levere det, som vi ellers er blevet forvent med. Men så længe pointene bliver scoret, så går det tilsyneladende nok.

11. Tennessee Titans (5-3) (=)
– Et nederlag til Chiefs er ofte et vilkår i grundspillet, og når der samtidig er rigtigt meget positivt at tage med fra opgøret, så rykker de ikke nedad listen denne gang. Henry har gang i en af sine mest effektive sæsoner nogensinde, og på forsvarssiden viste de, at de tilhører ligaens top 10 med pil opad. Havde Tannehill spillet i stedet for Willis var resultatet måske blevet anderledes.

12. Cincinatti Bengals (5-4) (+1)
– Dette var uden sidestykke Mixons bedste NFL-kamp til dato. RB-profilen kørte nærmest egenhændigt Panthers over med i alt over 200 yards samt hele 5 touchdowns kombineret på jorden og gennem luften. Modstanden var naturligvis ikke værd at skrive hjem om her, men det kan måske bringe Cincinatti-mandskabet tilbage på sporet i jagten på slutspillet.

13. New York Jets (6-3) (+5)
– Det lader til, at vi er nød til at tage Jets seriøst i år, uanset at Wilson fortsat ikke har slået sig fast som permanent NFL-QB. Forsvaret pillede mod Bills pynten af et af NFL’s bedste angreb, og selvom at Diggs stadig var en faktor, så fik Gardner godt nok begrænset den faktor. Hvis det defensive niveau bevares sæsonen ud, kan slutspilstørken blive brudt.

14. Cleveland Browns (3-5) (=)
– Endnu et hold, der hold fri i denne omgang. De kan stadig blive meget relevante, hvis Watson gør en spillemæssig forskel, når han desværre får lov til at gå på banen om et par uger.

15. Los Angeles Chargers (5-3) (=)
– De rykker ikke nedad, da de vandt, men det var få sekunder og en sidste ekstraordinær indsats fra Herbert fra, at det endnu engang gik galt på den måde, som vi efterhånden er vant til at se tingene kikse på for Chargers. Derudover over er holdet simpelthen ramt af for mange skader til centrale profiler lige pt., omend Palmer gjorde det godt som stand-in våben i denne uges opgør.

16. New England Patriots (5-4) (=)
– Endnu en massiv defensiv præstation, men den kom så også mod et mildest talt ringe Colts-mandskab. Det skal dog ikke tage noget fra Judon, der har gang i sin muligvis bedste NFL-sæson til dato, og det begynder også at smitte af på holdkammerater som Uche. Hvis han fortsætter sådan, så er han i spil til titlen som DPOY.

17. Tampa Bay Buccaneers (4-5) (+3)
– Så kom der endelig et glimt af den Brady vi kender. Indrømmet så skal mange af årsagerne til Buccaneers manglende succes i år findes alle andre steder end på QB-positionen, men her viste legenden, at han fortsat kan levere et comeback i de døende sekunder af en kamp. Med sejren griber Bowles og co. igen styrepinden i NFC South.

18. Atlanta Falcons (4-5) (-8)
– Lidt mere koncentration kunne givet Falcons endnu en imponerende og overraskende sejr, men da de burde have udnyttet en fatal fejl fra Chargers, leverede de selv et klassisk Falcons-kiks, og så måtte de se sig slået. Det giver sig mig chancen for at flytte dem nedad listen til en mere passende position, der bedre afspejler deres samlede niveau, hvor kasteangrebet trods alt er en stor hæmsko.

19. Los Angeles Rams (3-5) (-1)
– Så gravede de lige hullet et spadestik dybere. Det er godt nok svært at finde noget at være positiv omkring hos Rams lige pt. Kasteangrebet er alt for afhængigt af Kupp, forsvaret gør det for nemt for modstanderen at flytte bolden kort til at Donald kan gøre en forskel og Stafford er slet ikke i nærheden af det niveau vi så ham på sidste år. Næste kamp mod Cardinals bliver knald-eller-fald ift. divisionen.

20. Jacksonville Jaguars (3-6) (+5)
– Sejren over Raiders var for mig i høj grad indbegrebet af, hvilken vej Jaguars skal gå fremadrettet. Tålmodigt velovervejet kastespil, der giver Lawrence tid til at udvikle sig og som faktisk har vist sig rimeligt effektivt indtil videre. På trods at de kom tidligt bagud, så arbejdede de sig tilbage og vandt fortjent med 27-20.

21. Arizona Cardinals (3-6) (=)
– Grunden til at de ikke rykker nedad er, at holdene under dem altovervejende tabte eller havde friuge, og så må vi også erkende, at de tabte til et af sæsonens tophold. Samtidig viste forsvaret faktisk igen fremgang, men angrebet virker til gengæld til at være ved at falde fra hinanden på trods af Hopkins tilbagekomst og Moores udvikling. Nu er Murray så også blevet skadet, og jeg er tvivl om det er godt eller skidt.

22. Denver Broncos (3-5) (=)
– Endnu et hold, der havde fri i denne uge. De skulle hjem fra London, hvor de vandt, og nu må vi se, om den sejr indvarsler en mere positiv anden halvsæson for Hackett og hans mandskab.

23. Washington Commanders (4-5) (=)
– Overraskelsen var tæt på mod Vikings, og det skyltes ikke mindst en god defensiv indsats i en stor del af kampen. Især den unge CB St-Juste er værd at fremhæve, og forrest var Payne endnu engang et monster imod løbet. De blev dog i sidste ende ramt af, at Heinicke bare har en tendens til tage for store chance, og han blev kun reddet tidligere i kampen af en dommer, der stod i vejen.

24. Pittsburgh Steelers (2-6) (=)
– Sidste af de 6 mandskaber, der sad over. Måske har de haft tid til at udvikle Pickett lidt mere, men med Canadas hidtidige præstation som ansvarlig for angrebet, tvivler jeg på det.

25. Green Bay Packers (3-6) (-6)
– Nu er det altså ikke bare hjulene, der er faldet af bilen. Der snarere tale om en rumfærge, der disintegrere på vej igennem atmosfæren. Hvis ikke den totale mangel på offensiv effektivitet mod Lions i sig selv var pinlig, så begynder der ligeledes svigtende forsvar også at gå helt i stykker med skaderne til profiler som Gary og Stokes. Det ser helt kulsort ud i det nordligt Wisconsin.

26. Chicago Bears (3-6) (=)
– Igen rykker jeg dem ikke nedad på trods af nederlaget, for jeg er virkelig imponeret over det, der foregår i Chicago lige nu. Fields udfolder virkelig sit atletiske potentiale på smukkeste vis, og selvom at kastespillet fortsat ikke hænger ordentligt sammen, så peger pilen i den rigtige retning lige nu. Jeg har dem som favoritter mod Lions i næste kamp.

27. Detroit Lions (2-6) (+5)
– Selvom at sæsonen allerede er tabt, så må det stadig føles godt for Lions, at de lige har gjort en dårlig sæson endnu værre for Packers. Derudover kan de tage det positive med sig, at de unge forsvar for første gang i år for alvor viste lidt tænder. Specielt var det fedt at se, hvordan Hutchinson virkelig viste nogle af ekstraordinære kvaliteter som defensiv profil.

28. New Orleans Saints (3-5) (-1)
– Skadesproblemerne spiller en stor rolle i, hvorfor tingene ikke fungerer bedre i New Orleans pt., men der er også problemer med coachingen. Det gælder ikke mindst på angrebet, hvor Carmichael på ingen måde har kunnet bygge videre på sin tidligere chef Paytons arbejde. I den sammenhæng er det kun yderligere imponerende, hvor godt Olave gør det i sin første NFL-sæson.

29. Carolina Panthers (2-7) (-1)
– 3 vellykkede kast ud af 10 forsøg for 9 yards og 2 interceptions. Det var hvad Walker formåede at producere mod Bengals inden at han blev bænket til fordel for Mayfield. Backupen gjorde det til gengæld solidt da han kom ind, men på det tidspunkt var modstanderen så langt foran, at de kunne tillade sig at spille passivt forsvar. Panthers får en lang anden halvssæson uanset trænerskiftet.

30. Las Vegas Raiders (2-6) (-1)
– Der er altså noget, der begynder at pege i retning af, at McDaniels evner som cheftræner ikke har forbedret sig siden katastrofen i Broncos. Angrebet, der sidste sæson var glimrende, virker krampagtigt og begrænset gennem luften, og Carr har tydeligvis tabt niveau ift. 2021. Samtidig er forsvaret en regulær katastrofe med kæmpe-investeringen Jones som tydeligste eksempel.

31. Indianapolis Colts (3-4-1) (-1)
– Nu begynder det for alvor at sejle i Indianapolis. At Reich bliver fyret er måske ikke så overraskende, men at erstatte ham med en totalt uerfaren person, der aldrig har trænet på højere niveau end high school, virker fuldstændigt hovedløst. Saturday skal da have chancen, men nøj hvor virker beslutningerne fra holdejer Irsay hasarderede lige nu.

32. Houston Texans (1-5-1) (-1)
– Så er de tilbage på sidstepladsen, men det kommer efter en kamp, hvor de i lange perioder faktisk udfordrede Eagles. Pierce var en alvorlig udfordring for topholdets linebackere, og på den anden side af bolden var der fine præstationer af både veteranen Hughes og de to rookies Stingley og Pitre. Førstnævnte holdt stort set Brown ude af kampen, men i sidste ende var det ikke nok.

