Selvom at det lykkedes Cardinals at vende tilbage til slutspillet i 2021, har det ikke fået kritikken af hverken holdledelse, cheftræner eller quarterback til at forsvinde. Alt er åbent inden årets sæson.
2021-sæsonen og offseason
Nogle gange leverer et hold og en cheftræner, når det skal. Det kunne godt være overskriften på Arizona Cardinals, når vi skal se tilbage på deres 2021-sæson, men den holder ikke helt, hvilket jeg vil vende tilbage til. Det var dog klart, at der skulle markant fremgang på bordet fra cheftræner Kliff Kingsburys side, efter at hans to første sæsoner var endt uden slutspilsdeltagelse.
Det skal jeg så også love for, at der kom, for med den unge og atletisk set utroligt velsignede quarterback Kyler Murray som omdrejningspunkt, kom Kingsburys tropper ind i grundspillet som lyn og torden. Først i ottende spillerunde mod Packers blev det til et nederlag, og efter 12 kampe stod Cardinals faktisk med en imponerende 10-2 record. Set over hele sæsonen var der ud fra effektivitetsmålingerne heller ikke nogen tvivl om, at Arizona-mandskabet tilhørte ligaens bedre halvdel. På forsvarssiden gjorde koordinator Vance Joseph endnu engang et fremragende stykke arbejde, og hans enhed var faktisk tæt på NFL’s top 5 i begge facetter af spillet. På angrebssiden endte Kingsbury og Murray kun lige med at klemme sig ind i top 15, men i luften var de faktisk i top 10. Det var dog som sagt det overordnede billede, for desværre skete der det samme som i 2020, da afslutningen på grundspillet nærmede sig. Mandskabet fra ørkenstaten gik nemlig fuldstændig i stå i december og endte med at tabe fire af de sidste fem opgør. Denne gang var den samlede 11-6 record dog nok til en tur i slutspillet, men det blev på en wildcard-plads, og holdets problemer blev for alvor udstillet i slutspilsopgøret mod ærkerivalerne Rams, der endte i en regulær ydmygelse med et 11-34 nederlag.
I forlængelse af denne skuffende afslutning på sæsonen, har årets offseason i Arizona været præget af en række diskussioner. Ganske vist valgte holdejerne fra Bidwill-familien at give både Kingsbury og general manager Steve Keim en 6-årig kontraktforlængelse, men det har ikke fået kritikken af nogle af dem til at forstumme. Medvirkende har også været den åbenlyse konflikt mellem holdledelsen og Murray, der ganske vist endte som forventet med, at den talentfulde men fortsat udforløste spilfordeler fik sin store kontraktforlængelse, men ikke uden at både hans og holdets ageren igen satte spørgsmålstegn ved hans modenhed og dedikation. Det har således på ingen måde været en problemfri sæsonpause, omend der trods alt kan tales om en hvis form for stabilitet på sidelinjen, hvor de centrale folk nu for de flestes vedkommende går ind i deres fjerde år sammen. Det gælder selvfølgelig Kingsbury selv, Joseph og så de tre offensive assistenter, Spencer Whipple, Cameron Turner og Sean Kugler, der som noget nyt skal dele koordinator-hvervet mellem sig under cheftrænerens overordnede ledelse.
Angrebet
Man kan godt sige, at offseason endte med at give Kyler Murray alt det, han gerne ville have. Han fik den monstrøse kontraktforlængelse, som han selv mente, at hans status som 1.valg i 2019-draften og hidtidige præstationer i NFL berettigede ham til, og samtidig prioriterede holdledelsen også at hente forstærkning ind, som han allerede har et godt forhold fra sin tid i college. Nu må tiden så også være inde til, at han for alvor beviser, at han kontinuerligt kan være en top-quarterback på det professionelle niveau. I 2021 var han ganske vist set over hele grundspillet i nærheden af ligaens top 10, men hvor det startede godt, så gik det ligesom for resten af Cardinals i stå undervejs. Det skal ikke gentage sig i 2022, og i det hele taget skal Murray bevise, at han kan præstere og vinde på andre måder end ved blot at spille på sine vanvittige atletiske evner, for der kommer en dag, hvor det ikke kan bære hverken ham eller hans holdkammerater længere.
Her og nu er Murray dog nok fortsat nød til at satse på sine evner som løber fra tid til anden, for det er tvivlsomt om den offensive linje kan tilbyde ham tilstrækkelig beskyttelse. Faktisk er der ingen af de fem forventede startere, der var i nærheden af at være blandt ligaens elite sidste år. Veteranen Rodney Hudson på center har tidligere været en elitespiller, men kunne ikke helt ramme samme højder i 2021, omend han stadig var rigtig god mod kastet. Venstre tackle D.J. Humphries er også en acceptabel starter, men det siger lidt om desperations-niveauet ift. o-linen, at holdledelsen har valgt at give ham endnu en stor 3-årig-kontrakt-forlængelse. Guarden Justin Pugh, der også i sin tid blev hentet på en stor aftale, har heller aldrig været helt den succes, der blev håbet på, mens at højre tackle Kelvin Beachum også kun har været godkendt men ikke mere end det i sine år i Arizona. Will Hernandez, der er hentet ind fra Giants, er eneste nye mand på o-linen med starterpotentiale i år. Han begyndte sin NFL-karriere flot, men har siden haft mere end svært ved at følge op på det, så umiddelbart er det også svært at se ham som en forbedring.
Receiver-gruppen ser til gengæld rigtig stærk ud på papiret, men en væsentlig udfordring her er, at stjernen DeAndre Hopkins er blevet suspenderet i sæsonens første seks kampe. Det var også en del forklaringen på, at Cardinals besluttede sig for at handle deres 1.runde-valg i årets draft til Ravens for i stedet at få Murrays gamle makker fra college Marquise Brown. Han var også et 1.runde-valg tilbage i 2019-draften, men selvom at han sidste år nåede over 1.000 yards for første gang i karrieren, kan han ikke helt siges at have levet op til sin draftstatus. Når det er sagt, så er han en etableret NFL-receiver, og han bibringer også noget af den fart, som Arizona-angrebet egentlig har manglet de seneste sæsoner. Det bliver dog også nødvendigt, at Brown og Murray klikker fra grundspillets start, for udover ham og til dels veteranen A.J. Green, der med lidt over 800 yards havde et godkendt 2021, er niveauet i receiver-gruppen lidt mere usikkert. 2.årsspilleren Rondale Moore slog ikke til som rookie, og at Andy Isabella stadig er på holdkortet efter 3 sæsoner uden nævneværdig succes er mig en gåde. Dog kan tight end-positionen vise sig at være et interessant krydderi i år, da kombinationen af veteranen Zach Ertz og rookien Trey McBride fra Colorado State godt kan ende som meget positiv overraskelse.
På running back-positionen er Chase Edmonds fortid, hvilket nu klart gør James Conner til den primære mand på jorden. Conner havde svært ved for alvor at producere yards sidste år, men en del af dette kan måske forklares med, at o-linen især havde det svært at løbeblokere i 2021. Til gengæld var han virkelig effektiv tæt på endzone, hvilket resulterede i hele 15 touchdowns. I år kan han forhåbentlig kombinere dette med mere produktion på resten af banen, evt. suppleret af 3.årsspilleren Eno Benjamin.
Forsvaret
I betragtning af, at talentniveauet på forsvaret virkelig har været til diskussion over de seneste sæsoner, må man som tidligere nævnt tage hatten af for Joseph. Hans succes handler ikke mindst om arbejdet med cornerback-gruppen, hvor der virkelig i perioder har manglet dybde, og det bliver nok også tilfældet i år, omend tilføjelsen Trayvon Mullen fra Raiders igennem en handel lige her op til sæsonen helt klart opgraderer truppen på dette punkt. I kombination med Byron Murphy og 2.årsspilleren Marco Wilson kan han godt komme til at udgøre en tålelig startergruppe. Hvis en af de tre skulle blive skadede, ser det dog meget kritisk ud, også fordi den primære reserve Antonio Hamilton ikke vil være tilgængelig her fra grundspillets begyndelse. Til gengæld ser safety endnu engang ud til at være defensivens stærkeste positionsgruppe. Det handler ikke mindst om profilen Budda Baker, der efterhånden har udviklet sig til at være et defensivt våben, der kan skade modstanderen overalt på banen, men også hans to suppleanter Jalen Thompson og Deionte Thompson er en ganske stærk duo. Ikke mindst Jalen Thompson har faktisk lidt under radaren leveret på et rigtigt solidt niveau med bl.a. 3 interceptions i 2021 og er af samme årsag lige blevet belønnet med en kontraktforlængelse.
Det helt store defensive spørgsmålstegn ift. de seneste sæsoner er dog ikke bagkæden, men derimod presspillet. Det handler naturligvis om Chandler Jones’ skifte til Raiders, for hvordan vi end vender og drejer det, så har han været en af NFL’s bedste pass rushere de sidste mange sæsoner, og en profil af hans kaliber er bare svær at erstatte. Rutinerede Markus Golden, der faktisk var holdets bedste quarterback-jæger sidste år med 11 sacks, er godt nok stadig på holdkortet, men udover ham ser det godt nok noget tyndt ud på kanterne af den defensive front. Der knytter sig nok en del forhåbninger til de to rookies Cameron Thomas fra San Diego State og Myjai Sanders fra Cincinatti, men begge blev først valgt i 3.runde af draften, og er heraf naturligt ikke på nogen måde sikre kort.
Der er mere at komme efter indvendigt på den defensive linje, og det gælder også ift. forventningerne omkring pass rushet. Hvis han kan holde sig på banen, så er J.J. Watt stadig en faktor, som modstanderen er nød til at tage seriøst. Legenden Watt er muligvis ikke den trussel i presspillet, som han var, da karrieren hos Texans toppede, men han viste sidste år, at han stadig kan bidrage, også som leder og indpisker i omklædningsrummet. Ved siden af Watt begyndte Zach Allen sidste år at ligne den alsidige spiller, som der var håb om han kunne blive, da han blev draftet, og derfor er der håb om, at han kan tage endnu et skridt i sin udvikling i år. Kombineret med de to mere løbeorienterede 3.årsspillere Rashard Lawrence og Leki Fotu, bør Watt og Allen som minimum kunne sikre, at defensiven fortsat er bundsolid mod løbet, og så må vi se, hvor langt det rækker mod kastet.
En x-factor, der måske kan ende med at gøre en positiv forskel er linebacker-gruppen, hvis to primære navne er de to seneste års 1.runde-draftvalg. Problemet er dog, at hverken 3.årsspilleren Isaiah Simmons eller 2.årsspilleren Zaven Collins endnu er slået igennem i NFL for alvor, og selvom jeg ellers er positiv overfor Josephs arbejde med forsvaret generelt, er jeg bekymret for, om han kan forløse de to talenter. Med Jordan Hicks’ skifte til Vikings, er det samtidig mere usikkert, hvem der skal varetage de mere klassiske offball-opgaver. Typer som Tanner Vallejo og journeymanden Nick Vigil kan godt spille en rolle, men ingen af dem har Hicks’ niveau, og derfor er denne del af defensiven også belagt med usikkerhed.
Konklusionen
Når jeg kigger på truppens samlede styrke, så har jeg svært ved se Cardinals gentage sidste års tur til slutspillet. Det er ikke fordi, at situationen som helhed er markant dårligere end den var ved sidste års sæsonstart, men der er lidt flere spørgsmålstegn ved forsvarets centrale positioner, som Joseph skal overkomme, hvis niveauet fra 2021 skal opretholdes. Samtidig er jeg ikke vild med al den uro, der har været omkring Murray i offseason, og jeg er bekymret for, at det kan påvirke sammenhængskraften i truppen negativt. Alt i alt regner jeg derfor med en tilbagegang resultatmæssigt, og så må vi se, om Bidwill på trods heraf stadig har tillid til Keim og Kingsbury. Det er jeg personligt ikke overbevist om, kontraktforlængelse eller ej.
- Navn: Arizona Cardinals
- Ejer: Bidwill-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Kliff Kingsbury (siden 2019)
- Hjemmebane: State Farm Stadium i Glendale, Arizona (siden 2006)
- Antal mesterskaber: 2* (1925*, 1947)
- Resultat 2021: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record i grundspillet: 11-6)
- Roster Score: 75 (Offense: 35 / Defense: 28)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 19 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i NFC West)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 3 i NFC West (record: 6-11)
- Årets gennembrud: TE Trey McBride
- Årets nøglespiller: WR Marquise Brown
*Se det historiske afsnit i min optakt fra 2017 vedr. kontroverset omkring NFL-sæsonen 1925.
Red Zone Blog 