Efter blot 10 sejre på to sæsoner, er det nu knald eller fald for den nuværende cheftræner og hans folk hos Panthers. Filosofisk og især kvalitetsmæssigt kan offensiven dog ende med koste dyrt.
2021-sæsonen og offseason
Ved indgangen til sidste offseason var jeg egentlig stadig rimeligt positiv overfor det projekt holdejer David Tepper havde sat i gang ift. Carolina Panthers med ansættelsen af Matt Rhule som cheftræner, fuldt op af tilføjelsen af Scott Fitterer som general manager i januar 2021. Selvom at det kun var blevet til fem sejre i første sæson under Rhule, syntes jeg at tingene pegede i den rigtige retning, men allerede i pausen mellem 2020- og 2021-sæsonerne begyndte advarselslamperne imidlertid at blinke. Især beslutningen om at handle sig til det fejlslagne talent Sam Darnold fra Jets som ny startende quarterback og samtidig undlade at gå efter en ny spilfordeler i draften lugtede lidt af utålmodighed og desperation.
Det begyndte imidlertid ganske godt med sejre i de tre første opgør, hvor Darnold også pludselig begyndte at vise hidtil ukendte kvaliteter på jorden. Det skulle dog vise sig at være en kortsigtet fornøjelse, for den flotte start blev fuldt op af fire nederlag i træk, og da det endelig blev til en sejr igen i ottende spillerunde mod Falcons, blev Darnold ramt af en hjernerystelse. Et forsøg med at vende tilbage til Cam Newton som quarterback gav en sejr over Cardinals, men derefter gik tingene for alvor i stå, og i starten af december endte det med at koste den ellers talentfulde unge offensive koordinator Joe Brady jobbet. Det blev fuldt op af en udtalelse fra Rhule om, at der havde være uenighed om den offensive taktik, og at cheftræneren bl.a. ønskede at løbe bolden mere. I 2021 var der dog ingen af de offensive elementer, der i sidste ende for alvor fungerede, og samlet set endte Panthers’ angreb som et af de fem mindst effektive, hvilket især kunne tilskrives manglerne i kastespillet. Positivt var det dog, at forsvaret igen udviklede sig og faktisk fik klemt sig ind i NFL’s bedste halvdel.
For mig at se, er der dog massivt pres på Rhule inden grundspillets begyndelse i år. Tepper virker alligevel ikke som en mand, der har verdens største tålmodighed og efter endnu en sæson med kun fem vundne kampe, virker det som om, at der skal bedre resultater og måske endda slutspil på bordet her i 2022, hvis ikke der skal ske udskiftning på cheftrænerposten. På den baggrund er Rhules udtalelser om angrebets fremtid imidlertid ikke lovende, og heller ikke ansættelsen af den tidligere Giants-cheftræner Ben McAdoo som ny ansvarlig for offensiven peger efter min mening i den rigtige retning. Til gengæld forstår jeg godt, at Rhules mangeårige makker Phil Snow får endnu en sæson på den defensive koordinator-post, da hans foreløbige resultater i NFL som sagt har været glimrende. Om det så er nok til at redde det samlede projekt er mere tvivlsomt.
Angrebet
Det fungerede ikke med Teddy Bridgewater, ej heller med Sam Darnold. Nu forsøger Fitterer og Rhule sig så med Baker Mayfield, der bliver cheftrænerens tredje nye startende quarterback til at åbne grundspillet på lige så mange sæsoner. 1.valget fra 2018-draften var blevet til overs hos Browns efter Deshaun Watsons ankomst til Cleveland, og med en uklar situation omkring spilfordeler-positionen i Charlotte, var det som sådan oplagt, at Mayfield skulle ende her. Spørgsmålet er dog, om forholdene er til, at han kan stabilisere sit topniveau og blive en reel løsning fremadrettet. Som rookie var han fremragende og i Browns’ slutspilssæson i 2020 gjorde han ligeledes en hæderlig figur. 2021 var dog en regulær katastrofe, og selvom at en del af forklaringen tilsyneladende var, at Mayfield forsøgte at spille igennem en markant skade, så var det som sagt ikke nok til at afholde hans tidligere arbejdsgiver fra at gå efter Watson i stedet for at satse på ham. Holdledelsen har heller ikke bundet sig langvarigt til deres nye spilfordeler, da Mayfield spiller på sin 5.års-option i 2022 og således er free agent i næste offseason.
Noget som kan vanskeliggøre mulighederne for Mayfield er, at beskyttelsesvilkårene på ingen måde er i nærheden af det niveau, som han har været vant til hos Browns. Der er dog et håb om, at 6.valget fra årets draft i form af den lokale helt Ikem Ekwonu, der forventes at gå direkte ind og starte på venstre tackle, kan gøre at styrken på o-linens flanker forbedres markant. Han har måske ikke helt ideal-højden og mangler lidt eksplosivitet ift. at spille udvendigt i NFL, men hans teknik og spilforståelse kombineret med hans størrelse gør, at han bør kunne blive en succes som professionel. Hvis talentet fra den lokale skole NC State lykkes med det samme, vil han og Taylor Moton, der har været linjens bedste mand gennem et par sæsoner, udgøre en solid tackle-duo. Midten er til gengæld noget mere usikker, da to ud af tre i den startende trio er skiftet ud. Center Bradley Bozeman og guard Austin Corbett, der er hentet hos hhv. Ravens og Rams, var begge hæderlige startere for deres tidligere mandskaber sidste år, så de repræsenterer begge forhåbentlig en forbedring. Mest usikker er således den anden guard-position, hvor Michael Jordan (Nej – ikke ham fra basketball) får endnu en chance, hvilket han ikke ellers ikke burde.
Mens at o-linen spledes er lidt af et spørgsmålstegn, ser receiver-gruppen til gengæld stærkere ud end den, som Mayfield forlod i Cleveland. D.J. Moore havde sin tredje sæson i træk med over 1.000 yards i 2022 og har på trods af, at han har sin primære styrke i slotten, etableret sig som Panthers’ klare 1.mand i kastespillet. Robbie Anderson havde til gengæld lidt en nedturs-sæson sidste år, men med bedre quarterback-spil er der en chance for, at han igen kan være den kontinuerlige dybe trussel, som han også var i Jets-tiden. Udover de to forventede startere indeholder holdkortet en usikker men interessant gruppe bestående af gadget-spilleren Laviska Shenault, der netop er kommet til fra Jaguars i en handel, Mayfields gamle bekendtskab fra Cleveland Rashard Higgins samt 2.årsspilleren Terrace Marshall. Ingen af dem har leveret et reelt gennembrud i NFL endnu, men i kombination med Moore og Anderson, kan de måske løfte kasteoffensivens niveau. Tight end-positionen er derimod ikke umiddelbart særligt frygtindgydende med Ian Thomas og 2.årsspilleren Tommy Tremble som de primære navne.
Ift. løbespillet vender Christian McCaffrey tilbage efter sin anden skadesplagede sæson i træk, og det er nok ikke sandsynligt, at han igen kan præstere som i 2019, hvor han kom over 1.000 yards i begge facetter af spillet. Mindre kan dog måske gøre det, for 2.årsspilleren Chuba Hubbard viste egentlig fine evner på jorden i 2021. Den kan dog også blive den nyerhvervede D’Onta Foreman, der er kommet til fra Titans, der overtager det primære ansvar som klassisk running back, mens at McCaffrey kan overgå til en rolle som sikkerhedsventil og ekstra våben gennem luften, hvor han også vil kunne bruge sine formodentligt fortsat glimrende evner i det åbne spil optimalt.
Forsvaret
Hvis Panthers skal have succes i år, må det største håb knyttes til, at forsvaret kan tage springet op i ligaens top 10 og måske endda mere end det. Det kræver først og fremmest, at bagkæden og ikke mindst cornerback-gruppen bliver mere stabil end tilfældet har været de seneste sæsoner. 8.valget fra 2021-draften Jaycee Horn viste lovende takter i de få kampe han fik som rookie, men i år har Rhule og Snow brug at han for alvor etablerer sig. Modsat Horn skal Donte Jackson bevise, at han kan blive endnu bedre til få noget ud af de mange chancer han tager, i stedet for at opgive massere af yards og store spil til modstanderen. Problemet er dog ikke primært de to nævnte startere men mere dybden bag dem. Nr. 3 ser lige nu ud til at være det tidligere Jaguars-1.runde-draftvalg C.J. Henderson, men en af årsagerne til at han overhoved er endt i Carolina er, at han slet ikke levede op til forventningerne i Jacksonville, og de øvrige navne på holdkortet her er umiddelbart endnu mere usikre. Safety-gruppen ser derimod ud til at tilhøre ligaens top 10, efter Xavier Woods tilgang fra Vikings, hvor han gjorde fremragende sidste år. Woods bliver ny makker til altmuligmanden Jeremy Chinn, der nærmest er en hybrid mellem en safety og linebacker, mens at Sean Chandler udgør et hårdtslående ekstra krydderi. Til sammen kan de måske gøre opdækningen mere stabil, hvilket også kan maksimere effekten af Panthers’ efterhånden rimeligt solide defensive front.
Selvom at Haason Reddick er skiftet til Eagles, er der nemlig stadig en del at komme efter forrest på forsvaret. Edge-positionerne er lidt usikre, men det er ikke pga. Brian Burns, der har udviklet sig til en solid bidragsyder. Sidste år leverede han således 9 sacks for anden sæson i træk, og med en alder på kun 24, kan han sagtens nå at tage endnu et spring fremad i sin udvikling. Til gengæld har vi endnu til gode at se 3.årsspilleren Yetur Gross-Matos for alvor opnå succes som professionel og 2022 kan meget vel være en make-or-break-sæson for ham. Han skal dog nok regne med at få den primære andel af spilletiden modsat Burns for navnene bag ham er ikke ligefrem profilerede, omend Marquis Haynes viste lidt potentiale med 3 sacks sidste år.
Der er mere at komme efter indvendigt, hvor Matt Ioannidis er kommet til fra Commanders. Pres-specialisten var ikke så effektiv sidste år, efter at han missede det meste af 2020 med en skade, men måske kan lidt luftforandring genskabe nogle af de gode resultater, som han leverede i 2018 og 2019. Ioannidis skal nok rotere med 2.årsspilleren Daviyon Nixon, der ikke spillede en stor rolle som rookie, men i college viste tydeligt talent for at jagte quarterbacken. Den anden primære mand i midten bliver med al sandsynlighed 7.valget fra 2020-draften Derrick Brown. Han har lidt som ventet udviklet sig til især at være en faktor imod løbet, men han bidrog trods alt med 3 sacks sidste år, hvilket beviser, at han ikke er fuldstændigt uden evner i begge facetter af spillet.
Linebacker-gruppen er fortsat bygget op omkring Shaq Thompson, der har været en del af Panthers’ midterakse på forsvaret siden debuten i 2015. Hvor han i et par sæsoner dog har været lidt alene, har han nu fået mere kompetent assistance i form af opdækningsspecialisten Cory Littleton, der er hentet hos Raiders samt journeymanden Damien Wilson, der senest har været hos Jaguars, men som også er et problembarn, der flere gange har været på kant med loven. På længere sigt er der måske et håb om, at rookien Brandon Smith fra Penn State kan blive en kontinuerlig bidragsyder, men her i sæson 1, kan Rhule og co. nok kun regne med ham som blitzer, da han mangler en del ift. den mentale del af spillet.
Konklusionen
Når jeg har svært ved for alvor at tro på Panthers, så handler det først og fremmest om trænerstaben. Rhule og hans assistenter har ikke levet op til de forventninger, jeg havde til dem ved ansættelsen for to år siden, og jeg har efterhånden svært ved at se, at deres projekt kan lykkes. Dog vil jeg sige, at forsvaret efterhånden er ganske interessant, men jeg frygter samtidig, at angrebet ikke kan udvikle sig tilsvarende pga. en for konservativ filosofi fra sidelinjen, der heller ikke vil gavne Mayfields muligheder for at finde et stabilt topniveau. Derfor regner jeg med endnu et skuffende sæsonresultat, der dog forhåbentlig kan få Tepper til at skifte ud på cheftrænerpositionen.
- Navn: Carolina Panthers
- Ejer: David Tepper (siden 2018)
- Cheftræner: Matt Rhule (siden 2020)
- Hjemmebane: Bank of America Stadium i Charlotte, North Carolina (siden 1996)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 5-12)
- Roster Score: 66 (Offense: 24 / Defense: 36)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 25 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 3 i NFC South (record: 5-12)
- Årets gennembrud: OT Ikem Ekwonu
- Årets nøglespiller: QB Baker Mayfield
Red Zone Blog 