Nu er der for alvor dømt genstart for Falcons efter at de har taget afsked med deres største profil i nyere tid. Cheftræneren kan dog godt vise sig at være den rigtige til at gennemføre genopbygningen.
2021-sæsonen og offseason
Hvis man kiggede nedover holdkortet hos Atlanta Falcons inden 2021-sæsonen, var det lidt svært at blive klog på, hvad planen egentlig var for holdejer Arthur Blanks nyudpegede sportslige ledere i form af general manager Terry Fontenot og cheftræner Arthur Smith. På den ene side indikerede nyansættelserne og nogle af udskiftningerne i truppen, hvor f.eks. den mangeårige stjerne-receiver Julio Jones var væk, at der var tale om en genstart. På den anden side var det fortsat Matt Ryan, der skulle dirigere angrebet på banen, og deres ageren i draften samt free agency pegede heller ikke entydigt på et rebuild.
Som grundspillet skred frem var det heller ikke ligefrem fordi, at det var nemt at blive klogere. Umiddelbart var spillet på banen ikke særlig godt, hvilket også statistik blev understøttet af, at Falcons endte i bund 5 ift. effektivitet på begge sider af bolden. Samtidig måtte vi bare erkende, at Smith og co. blev ved med at vinde kampe sæsonen igennem på trods af, at statistikkerne burde indikere noget andet. De fleste sejre var ikke ligefrem sprudlende præstationer, og de kom da også altovervejende mod hold, der også havde markante kvaler, men ikke desto mindre førte den kontinuerlige indhentning af små triumfer til, at mandskabet fra sydstaten Georgia med blot to spillerunder tilbage stod med en 7-8 record og heraf en fortsat helt reel mulighed for at nå frem til slutspillet. De to sidste opgør stod dog imod topholdet Bills samt ærkerivalerne Saints, der var i en bedre slutspilsposition, og i begge opgør var Smith og co. i realiteten aldrig i nærheden af at vinde, hvilket havde været en generel tendens, når de havde mødt kvalificeret modstand. Dog imponerede den nye cheftræner med sin evne til at arbejde med den egentlig ret talentfattige trup, og han har således formentlig fået en del plusser i bogen hos både Blank og Fontenot ift. fremtiden.
De plusser kan der også blive brug for, for hvor der var usikkerhed om perspektiverne for Falcons i sidste offseason, har den seneste sæsonpause klart indikeret, at du er der tale om en entydig genopbygning. Kortvarigt var der rygter om, at Falcons var tæt på at blive holdet, der landede en aftale med Texans om at overtage Deshaun Watson, men den problematiske quarterback endte som bekendt med at tage til Cleveland i stedet. Den åbenlyse jagt på Watson var dog nok til, at Ryan meldte ud, at han nu ønskede at fortsætte sin karriere et andet sted, og i respekt for hans flotte karriere i Atlanta, valgte holdledelsen at efterkomme hans ønske og handle ham til Colts. Således skal Smith nu forsøge at lede Falcons ind i holdets første sæson siden 2007 uden den spiller, som ellers siden da har været dets centrale omdrejningspunkt. Det kommer han til at gøre i fortsat selskab med hhv. Dave Ragone og den aldrende legende Deen Pees som koordinatorer for hhv. angrebet og forsvaret på trods af det lave effektivitetsniveau i 2021. Fortsættelsen af samtlige primære ansættelser på trænerfronten indikerer sammen med den massive nedskrælning af truppen, at der er tale om et længerevarende projekt, som formentlig får tid til at udfolde sig.
Angrebet
Med Ryans exit er angrebets vigtigste position nu som udgangspunkt overdraget til Marcus Mariota. 2.valget fra 2015-draften og Smith kender hinanden rigtig godt fra deres fælles fortid hos Titans, hvor cheftræneren var først tight end-træner og senere offensiv koordinator, mens at Mariota var Tennessee-mandskabets startende quarterback. Det skal dog siges, at Smith var med til at tage beslutningen om at bænke Mariota til fordel for Ryan Tannehill tilbage i 2019-sæsonen. En beslutning, der for mange lignede afslutningen på førstnævntes karriere som starter i NFL, og han har da også brugt de sidste to år som reserve for Derek Carr samt situationsspiller i Las Vegas. Nu får han imidlertid en ny chance, men hvis ikke han viser et højere niveau end i Titans-tiden, kan han formentlig hurtigt vende tilbage til bænken igen. Falcons valgte nemlig Desmond Ridder fra Cincinatti i 3.runde af årets draft, og selvom at han ligesom alle andre af årets rookie-quarterbacks rummer en del usikkerheder, blev han af visse eksperter omtalt som et af årgangens mest NFL-klare spilfordelere. Således skal det bestemt ikke afvises, at Smith og co. vil give Ridder chancen, hvis mulighederne for at nå langt i år alligevel er udtømte.
Uanset hvem af Mariota og Ridder, der i det lange løb ender som starter, så er det usikkert, hvad de kan forvente ift. beskyttelsen. Blandt de forventede startere på den offensive linje er der nemlig både hæderlige navne, men også nogle alvorlige svagheder. Chris Lindstrom har efterhånden udviklet sig til en kvalitetsspiller på højre guard, mens at rutinerede Jake Matthews og 3.årsspilleren Matt Hennessy er fine løsninger på hhv. venstre tackle og center. Til gengæld er Kaleb McGary aldrig for alvor lykkedes på højre tackle-positionen, og da han efterhånden er blevet 27, virker det usandsynligt at det nogensinde sker. Største problem i 2021 var dog Jalen Mayfield på venstre guard, men han går kun ind i sin anden sæson som professionel i år, så i modsætning til McGary kan Smith og co. godt have en forventning om, at han kommer til at løfte sit niveau. Desværre begynder Mayfield sæsonen på IR-listen, så i stedet bliver det den uinspirerende journeyman Elijah Wilkinson, der var hos Broncos sidste år, som ender med at begynde på o-linens sidste plads fra grundspillets begyndelse.
Hvor der trods alt er et håb for forbedringer på o-linen, ser receiver-gruppen efterhånden overordentligt tynd ud efter at Calvin Ridley er blevet udelukket for hele sæsonen pga. ulovlig betting, mens at Russell Gage er skiftet til divisionsrivalerne fra Buccaneers. Der er ganske vist kommet en ny interessant spiller til i form af 8.valget fra årets draft Drake London, men USC-talentet fik en mindre skade i første preseason-kamp, og siden har vi ikke set ham i sæsonoptakten. Det gør nok ikke hans overgang til det professionelle niveau nemmere, og udover London er der ikke ret meget at komme efter på holdkort, hvor de øvrige udvendige våben hedder Olamide Zaccheus, journeymanden Damiere Byrd og 3.årspilleren Bryan Edwards, der allerede er blevet vejet og fundet for let hos Raiders. Til gengæld har Falcons noget af et monster på tight end-positionen i form af 4.valget fra sidste års draft Kyle Pitts. 2.årsspilleren, der i praksis er et ekstra kastevåben, beviste allerede sit enorme talent som rookie, hvor han med over 1.000 yards var den mest produktive receiver i Atlanta. I år må målet så være, at Pitts skal finde endzonen noget mere, for det blev kun til et enkelt touchdown i 2021.
En af Smiths genialiteter i sidste sæson var, at det lykkedes ham at genopfinde Cordarelle Patterson som en hybrid mellem running back og gadget-receiver, hvor den hidtidige udprægede special teamer endte med at producere over 1100 yards og 11 touchdowns i alt. Han vil helt sikkert skulle spille en rolle igen i år, men forhåbentlig med bedre supplement fra nytilføjelsen Damien Williams, der er hentet hos Bears eller måske rookien Tyler Allgeier fra mormon-universitetet BYU.
Forsvaret
Selvom at der generelt er en stemning af genopbygning i Atlanta, stod det så galt til med det bagerste forsvar sidste år, at det har været vurderingen fra Smiths og Pees’ side, at der var brug for tilføjelsen af noget rutine. Derfor er veteranen Casey Heyward blevet hentet ind som ny makker til 3.årsspilleren A.J. Terrell på de udvendige cornerback-positioner. Til sammen kan de sagtens vise sig at udgøre en fin duo. Snart 33-årige Heyward viste stadig flot niveau i 2021, mens at Terrell sidste år brød igennem som en af de mest alsidige og spil-intelligente profiler på sin position under vanskelige omstændigheder, hvilket udløste en meget fortjent All Pro-udnævnelse. Bagved de to forventede startere er jeg dog noget usikker på niveauet, for en gruppe bestående af 2.årsspilleren Darren Hall, den tidligere CFL-profil DeAundre Alford og journeymanden Mike Ford er ikke ligefrem imponerende. Isaiah Oliver kommer forhåbentlig i spil i løbet af sæsonen, men han begynder på IR-listen og er således ikke tilgængelig ved grundspillets start. Safety-positionen er også en omgang blandede bolsjer med veteranen Erik Harris samt de to unge udviklingsprojekter Jaylinn Hawkins og Richie Grant som der primære starterbud, og således er det stadig svært at se Falcons lukke ordentlig af mod kastet på trods af tilgangen af Heyward
Bagkædens arbejdsbetingelser kunne måske forbedres, hvis pass rushet fremstod skarpere end det pauvre niveau, som blev lagt for dagen i 2021, men det lader desværre ikke til at være tilfældet. 2.runde-valget fra årets draft Arnold Ebiketie med de camerounskes rødder kan blive rigtig interessant med tiden, men Penn State-talentet skal nok bruge år 1 i NFL til at lære og udvikle sin teknik samt disciplin. Han kommer dog formentlig til allerede at spille en del i år, for udover ham rummer holdkortet her igen kun nogle rimeligt uinspirerende navne som Lorenzo Carter, der hentet hos Giants samt 2.årsspilleren Adetokunbo Ogundeji, hvilket gør at edge-gruppen som helhed endnu engang kandidere til at være en af ligaens svageste.
I midten af den defensive front er Grady Jarrett fortsat den stabile og sikre faktor, men han var meget alene sidste år, og hans muligheder i begyndelsen af årets grundspil er ikke blevet bedre, da hans primære makker Marlon Davidson også starter året på IR. Jarrett skal således her i sæsonstarten flankeres af meget uprøvede typer som den meget omvandrende Anthony Rush samt 2.årsspilleren Ta’Quon Graham, der ikke bidrog med meget som rookie. Det er således heller ikke her muligt at pege på, hvordan defensiven skal hæve sit niveau markant ift. både løb og kast.
Heller ikke på linebacker-positionen er Falcons gået fri af skader i sæsonoptakten, da det normale omdrejningspunkt Deion Jones heller ikke vil være tilgængelig fra første grundspilskamp. Denne del af truppen ser dog umiddelbart mere solid ud med til dels den rutinerede løbespecialist Rashaan Evans samt rookien Troy Andersen, der kommer fra det mindre college Montana State. Her spillede Andersen flere positioner på både forsvar og angreb, og han bør således fra start være en brik, der kan bruges i flere rolle. Dog er det et stort spring, han skal tage for at blive en stabil bidragsyder allerede i år, og når Jones formentlig snart er tilbage, vil det være bedst, hvis 3.runde-valget i første omgang kun bruges i en rotationsrolle.
Konklusionen
Der er klart dømt genopbygning i Atlanta i år, og der faktisk svært at pege på nogle positioner, hvor Fontenots og Smiths mandskab er blevet stærkere som helhed set ift. 2021 (måske bortset fra udvendig cornerback). Det er nok heller ikke så afgørende her og nu, for holdejer Blank er kendt som en tålmodig mand, og han kan på trods af sidste sæsons overraskende gode slutresultat, ikke for alvor forvente noget af den nuværende trup allerede i år. Da kampprogrammet heller ikke er super fordelagtigt, er Falcons nok et godt bud på et draftvalg i top 10 igen næste år. Jeg vil ikke helt afskrive offensiven, men det er ikke nok til at kæmpe med om slutspilspladserne.
- Navn: Atlanta Falcons
- Ejer: Arthur Blank (siden 2002)
- Cheftræner: Arthur Smith (siden 2021)
- Hjemmebane: Mercedes-Benz Stadium i Atlanta, Georgia (siden 2017)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 7-10)
- Roster Score: 60.5 (Offense: 15.5 / Defense: 30)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 27 ud af 32 i NFL (Nr. X ud af 4 i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 4 i NFC South (record: 3-14)
- Årets gennembrud: EDGE Arnold Ebeketie
- Årets nøglespiller: WR Drake London
Red Zone Blog 