For Saints er der nu endeligt taget afsked med Payton-Brees-æraen, men med en fortsat solid trup, kan der egentlig godt bygges videre på det hidtidige fundament. Slutspil er ikke helt en umulighed.
2021-sæsonen og offseason
Der var ingen tvivl på forhånd om, at 2021 ville markere begyndelsen på en ny epoke for New Orleans Saints. Det var nemlig den første sæson siden 2005 uden Drew Brees på holdkortet, da den legendariske quarterback og kommende HOF-medlem som forventet havde valgt at trække sig tilbage efter en lang og glorværdig karriere. Cheftræner Sean Payton skulle således forsøge at bygge videre på sit fortsat talentfulde mandskab med en ny mand under center.
Det blev den hidtidige reserve i form af lottokuponen Jameis Winston, der fik ansvaret som spilfordeler på angrebet, og i den første del af grundspillet så det faktisk ud til, at det kunne fungere. Payton havde tilsyneladende fået luget ud i de værste unoder i Winstons spil, og samtidig leverede defensiv koordinator Dennis Allens enhed endnu en drømmesæson, hvor New Orleans-forsvaret endte som en top 5-enhed i ligaen generelt samt også specifikt i begge facetter af spillet. Efter syv kampe stod Saints således med en 5-2 record, men desværre kom den sidste af disse sejre med en alvorlig pris, da den nye startende quarterback rev sit korsbånd over. Det efterlod Payton og co. med først karriere-reserven Trevor Siemian og senere den offensive schweizerkniv Taysom Hill som løsninger på spillets vigtigste position, og det kostede tydeligvis i første omgang, da Saints tabte de første fem opgør efter Winstons exit. Mod slutningen af grundspillet lykkedes det dog igen til dels at få rettet op på niveauet, selvom at angrebet ift. effektivitet endte uden for NFL’s top 20. Fire sejre i de sidste fem runder var dog lige nøjagtig ikke nok til at nå de afgørende kampe, da den afsluttende 9-8 record var identiske med Eagles’ ditto, og et af sæsonens nederlag var kommet imod Philadelphia-mandskabet.
Det betød en tidlig offseason, som begyndte stille og roligt, men i slutningen af januar viste det sig, at holdet fra ”The Big Easy” skulle forholde sig til endnu en legendes farvel. Cheftræner Payton annoncerede nemlig pludselig, at 2021-sæsonen havde været hans sidste i spidsen for det mandskab, som han mere eller mindre genskabte sammen med Brees og fik ført frem til dets foreløbigt eneste mesterskab tilbage i 2009-sæsonen. Med hans exit en ny æra således definitivt i gang for Saints, som dog har fundet afløseren internt i form af Allen, der tidligere har forsøgt sig med cheftræner-gerningen hos Raiders. Det var ingen succes, men den hidtidige forsvars-general har længe været rost og anerkendt for sit arbejde i New Orleans, og det har således ligget i luften, at han skulle have en ny chance på et tidspunkt. Den får han så nu, og for at kunne hellige sig det overordnede ansvar har han samtidig overladt koordinator-jobbet til to af sine hidtidige assistenter Ryan Nielsen og Kris Richard. Samtidig satses der på, at arbejdet med angrebet til dels kan føres videre, da det fortsat er Pete Carmichael, der har koordinator-posten på den side af bolden, hvilket han faktisk har haft siden mesterskabssæsonen. Endelig er det også fortsat Mickey Loomis, der har det overordnede sportslige ansvar som general manager, hvilket betyder, at han i år går ind i sin 23.sæson med en ledende rolle i Saints-organisationen.
Angrebet
En af grundende til, at Saints faktisk var i nærheden af slutspillet i 2021 var som sagt, at Jameis Winston spillede en af sine bedre sæsoner i karrieren, indtil at han blev skadet. Den efterhånden 28-årige spilfordeler har aldrig levet op til sin status som 1.valget i 2015-draften, og det har ikke mindst handlet om hans tendens til at kaste interceptions i tide og utide. Netop den tendens fik Payton dog begrænset væsentligt sidste år, og selvom at Winston på ingen måde brændte banen af og stadig havde problemer med præcisionen, så formåede han alligevel at producere mere stabilt end før. Det er selvfølgelig svært at sige, om han vil kunne gentage dette eller endda bygge videre på det her i 2022 ovenpå en alvorlig skade og uden Payton på sidelinjen. Saints-fans kan håbe på, at Carmichael kan føre de gode takter videre, men jeg skal lige se det for at blive overbevist.
Et vilkår, der kan vanskeliggøre både Carmichaels og Winstons arbejdsbetingelser, er den offensive linje, der efter en række gode sæsoner ser ud til at være på et lavere niveau i år. Det handler ikke mindst om venstre-tackle-positionen, hvor Terron Armstead, der på trods af de mange skader var fremragende når han spillede, nu er fortid. Det var helt klart planen, at 1.runde-draftvalget fra i år Trevor Penning skulle være afløseren her, men rookien fra Northern Iowa har indtil videre brugt preseason på at skabe negative overskrifter og blive skadet. Det betyder, at det formentlig bliver Armsteads vikar fra sidste år James Hurst, der skal starte, og selvom at han ikke er elendig, er det helt klart heller ikke en ønskesituation for New Orleans-mandskabet. Midten er i forvejen usikker, da Andrus Peats tilbagevenden til at udgøre en trio med Eric McCoy og 3.årsspilleren Cesar Ruiz ikke ligefrem er en garanti for bedre beskyttelse, omend de to sidstnævnte godt kan ende med at forbedre sig ift. 2021. Den eneste sikre starter med elite-niveau er højre tackle Ryan Ramczyk, der har været blandt NFL’s bedste på sin position lige siden at debuterede i ligaen i 2017.
Hvor o-linen har udviklet sig til et usikkerhedsmoment, ser receiver-gruppen til gengæld væsentligt forbedret ud. Sidste års to primære og rimeligt uspektakulære udvendige våben Marquez Calloway og Tre’Quan Smith er fortsat på holdkortet, men hvor de sidste år som sagt skulle udgøre de centrale mål i kasteangrebet, er der forhåbentlig kun brug for dem i rotation i år. Det skyldes til dels, at den tidligere stjerne Michael Thomas nu skulle være klar igen efter to års skadeshelvede. Det er dog ikke sikkert, hvilket niveau han vender tilbage på, men derudover er der også tilføjet nye kræfter udefra. Jarvis Landry er kommet til fra Browns, og så brugte Loomis og Allen 11.valget i draften på stortalentet Chris Olave fra Ohio State. Olave er ikke et fysisk eller atletisk monster, men hans kvaliteter ift. at løbe ruter kombineret med hans evne til at accelerere hurtigt, når spillet går i gang gør, at han formentlig vil kunne bidrage allerede fra dag 1 i NFL. Hvor det ser godt ud på ydersiden, er der i princippet ikke meget at komme til tight end-positionen, hvor duoen Adam Trautman og Nick Vannett nok er blandt de svageste i ligaen. Det skal dog lige tilføjes, at altmuligmanden Taysom Hill nu officielt har flyttet position fra quarterback til tight end, og det bliver spændende at se, om han fortsat skal spille en central rolle i offensiven derfra.
På jorden er det stadig den meget alsidige dobbelttrussel Alvin Kamara, der er den store profil. Kamara sled en del med at producere i begge facetter af spillet sidste år, men det kan måske tilskreves receiver-gruppens svage niveau, der nu som sagt ser ud til at være væsentligt forbedret. Med hans gamle makker Mark Ingram tilbage til at tage slæbet på de tungeste løbespil, kan den 27-årige profil måske stå foran en bounce-back sæson, men det kræver dog hans problemer med loven fra offseason ikke udløser en længere karantæne fra spillet eller det, der er værre.
Forsvaret
Allens defensive i succes i New Orleans handler bl.a. om, at han konsekvent har været i stand til at udvikle et giftigt bagerste forsvar, der kan erobre bolden, og i år ser det om muligt mere skræmmende ud end i 2021. Omdrejningspunktet har i en del sæsoner været Marshon Lattimore, der stort set konstant siden sit indtog i NFL i 2017, har tilhørt ligaens cornerback-elite. Sidste år fik han så en fremragende makker i modsatte side i form af Paulson Adebo, der som rookie bidrog med 8 blokerede kast og 3 interceptions. Lattimore leverede også selv 3 interceptions og stod samtidig i vejen for hele 19(!) af modstanderens kast. Nu er den solide veteran Bradley Roby så kommet til, og samtidig er hybriden mellem slotcorner og safety P.J. Williams også fortsat på holdkortet. Han tog også bolden fra modstanderen 3 gange sidste år, og alene på dette grundlag er det tydeligt, at det kan været meget farligt at kaste mod Saints. Dette billede ændres ikke af at kigge på de mere rendyrkede safeties, selvom at Marcus Williams er skiftet til Ravens og holdlegenden Malcolm Jenkins har besluttet sig for at gå på pension. De bliver nemlig erstattet af en veletableret og ligeledes farlig trio bestående af Tyrann Mathieu og Daniel Sorensen, der kommer til fra Chiefs samt Marcus Maye, der er hentet hos Jets. Som helhed kan det her godt være et bud på NFL’s stærkeste bagkæde, og specielt Mathieu kan, når han er bedst, virkelig være en x-factor. Maye har dog for nylig været på kant med loven, og konsekvenserne af dette kendes endnu ikke.
Et problem kan dog blive, at presspillet måske ikke vil være lige så effektivt som sidste år. Cameron Jordan var i 2021 igen bedste quarterback-jæger med 12.5 sacks, men han er efterhånden blevet 33, og Saints kan således ikke regne med, at han bliver ved at producere. Modsat Jordan har Marcus Davenport fortsat ikke helt kunnet leve op til sin status som 1.runde-draftvalg fra 2017. Han bidrog dog med 9 sacks sidste år, så måske er gennembruddet på vej, og Allen og co. har i hvert fald vist ham tillid ved at aktivere 5.års-optionen i hans rookie-kontrakt. Bagved de to forventede startere udgør Tanoh Kpassagnon og Carl Granderson en fin rotation, men ingen af dem kan forventes at levere kontinuerligt pres. Måske kan 2.årsspilleren Payton Turner bidrage med mere end det blev til for 1.runde-draftvalget fra sidste år, men det er heller ikke givet.
Samtidig er det også lidt svært at vide, hvad vi skal forvente af midten af den defensive front. Rutinerede David Onyamata får i år lov at spille fra grundspillets begyndelse, men han var ikke lige så skarp som tidligere set, da han trådte ind i 2021-sæsonen. Han er dog klart det største og mest pålidelige navn på defensive tackle-positionerne, for bagved ham består truppen af mere uprøvede navne som Shy Tuttle og nytilkommeren Kentavius Street, der er hentet hos 49ers. Ud fra sidste års erfaringer, kan det godt vise sig at være tilstrækkeligt, men det kræver som sagt, af kanterne og det bagerste forsvar holder niveau.
På linebacker-positionen er veteranen Demario Davis stadig den klare nr. 1 efter tre sæsoner i træk med All Pro-udnævnelser. Holdkortet er dog blandt de bedre i ligaen på dette punkt, hvor den efterhånden 33-årige Davis suppleres af bl.a. 2.årsspilleren Pete Werner samt hybridspilleren Zach Baun, der stadig mangler at bryde igennem, men måske kan få flere chancer som blitzer i år.
Konklusionen
Hvis tingene klikker fuldstændigt for Saints, kan jeg godt se, at de måske kan snige sig med i NFC-slutspillet på et wildcard. Det kræver dog, at forsvaret som minimum gentager den flotte præstation fra sidste år, hvilket ofte er svært at gøre sæson efter sæson. Derudover er det nok også en forudsætning, at Winston som minimum levere på samme måde som sidste år, og med Paytons exit samt svækkelsen af o-linen, er jeg ikke overbevist om, at dette sker. Derfor tror jeg, at Allens tilbagevenden som cheftræner i NFL bliver uden slutspilsdeltagelse i første omgang.
- Navn: New Orleans Saints
- Ejer: Gayle Benson (siden 2018)
- Cheftræner: Dennis Allen (siden 2022)
- Hjemmebane: Ceasars Superdome i New Orleans, Lousiana (siden 1975)
- Antal mesterskaber: 1 (2009)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 9-8)
- Roster Score: 72.5 (Offense: 25.5 / Defense: 38)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 21 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 2 i NFC South (record: 7-10)
- Årets gennembrud: WR Chris Olave
- Årets nøglespiller: EDGE Cameron Jordan
Red Zone Blog 