Buccaneers går ind i deres tredje sæson med det, der stadig har chancen for at blive et mini-dynasti. Cheftræneren er ny men internt forfremmet og heldigvis er den store legende der stadig.
2021-sæsonen og offseason
Som forsvarende mestre var 2021-sæsonen først og fremmest et spørgsmål om at levere den svære 2’er for Tampa Bay Buccaneers. Forudsætningerne var til stede, da det på imponerende vis var lykkedes general manager Jason Licht og cheftræner Bruce Arians at holde fast på de fleste af profilerne fra triumfen i 2020. Dog er det som sagt sjældent, at det lykkes for et NFL-mandskab, at vinde to titler i træk, og selvom at den altoverskyggende stjerne Tom Brady er en af de få spillere, der har gjort det, så vidste alle i organisationen, at det ville blive en svær opgave.
Spillemæssigt kan man sagtens argumentere for, at mandskabet fra Florida leverede et bedre grundspil sidste år end i 2020. En ting er det rent faktuelle med, at Buccaneers vandt flere kampe med 13 sejre mod 11 året før. Noget andet var, at angrebet faktisk forbedrede sig statistisk og endte som ligaens mest effektive i det hele taget og specifikt gennem luften. Forsvaret faldt derimod en smule i niveau, men det var fortsat en top 10-enhed, og da netop defensive præstationer er svære at gentage, da der ofte skal mindre til at forstyrre helheden på den side af bolden, så må det samlet set betragtes som en særdeles imponerende præstation af Arians og co. 13-4 recorden var imidlertid ”kun” nok til 2.seed i slutspillet, da Packers havde klaret sig bedre internt i konferencen, men den første af de afgørende kampe skulle vise sig at blive en walk-over, da de forsvarende mestre scorede 31 point før Eagles overhoved kom på tavlen. Ugen efter tog de så imod Los Angeles Rams i et opgør, hvor hjemmebanefavoritterne til at starte med kom på hælene og faktisk endte med at være bagud 27-3 midtvejs i 3.quarter. Herfra igangsatte Brady imidlertid et af sine klassiske comebacks, og da han fik udlignet med 42 sekunder tilbage på kampuret, lignede det endnu et kapitel i bogen om hans legendestatus. Denne gang skulle det dog vise sig, at Matthew Stafford og hans holdkammerater fra LA også havde et sidste godt drive i sig, og med et field goal i de døende sekunder endte de senere mestre med at trække sig sejrigt ud af opgøret.
Med dette frustrerende exit ovenpå en ellers flot sæson, så det kortvarigt ud til, at opblomstringen som Buccaneers har oplevet over de seneste sæsoner nu skulle slutte igen. Sådan kommer det nu nok ikke til at gå alligevel, da Brady hurtigt kom på andre tanker end at stoppe, som jeg vil gå i dybden med om lidt, men der er alligevel sket markante ændringer i Tampa i offseason. Vigtigst af disse er, at cheftræner Arians efter tre succesfulde sæsoner og det mesterskab, som han havde drømt om, igen har valgt at trække sig tilbage og i stedet indtage en rådgivende rolle. Dette har dog givet ham muligheden for at give ansvaret videre til sin ven og hidtidige defensive koordinator Todd Bowles, der tidligere har haft chancen hos Jets med blandede resultater, omend det måske i høj grad kan forklares af omstændigheder, han skulle arbejde under der. Forholdene i Tampa burde være væsentligt bedre, og Bowles har selv bidraget til kontinuiteten ved at holde på den ellers ombejlede Byron Leftwich som offensiv koordinator, mens at han har forfremmet sine hidtidige assistenter på forsvaret Kacy Rodgers og Larry Foote til at dele koordinator-hvervet på den side af bolden.
Angrebet
Vi troede egentlig alle sammen, at karrieren var slut for den nok mest succesfulde NFL-spiller nogensinde. Men blot 40 dage efter, at han havde trukket sig tilbage, så meddelte Tom Brady alligevel, at han var klar til at tage endnu en sæson. På den ene side kan det virke sindssygt, at en mand, der netop her kort før grundspillets begyndelse er fyldt 45, har lyst til at fortsætte i en sportsgren, der er så fysisk og mentalt krævende som amerikansk fodbold. På den anden side må vi bare alle erkende, at den tilsyneladende evigt ungdommelige Brady i 2021 statistisk set igen var en af ligaens bedste quarterbacks, og faktisk havde en af sine mest fremragende sæsoner igennem hele den lange karriere. På baggrund af sidstnævnte kan jeg egentlig godt forstå, at Tom Teriffic alligevel fik lyst til i hvert fald en tur mere i manegen, og for den nye cheftræner Bowles, er der ingen tvivl om, at Bradys tilstedeværelse gør mulighederne for en gentagelse af triumfen fra 2020 langt mere sandsynlig.
Noget, der dog kan give Bowles, Leftwich og ikke mindst Brady flere udfordringer end sidste år er, at niveauet på den offensive linje ikke kan forventes at være lige så godt som i de seneste sæsoner. Det handler især om den indvendige del af o-linen, hvor der er skiftet ud på alle tre starterpladser. Ali Marpet, der var en af NFL’s bedste guards, valgte overraskende at trække sig tilbage tidligt i offseason, mens at Alex Cappa er skiftet til Bengals. Center Ryan Jensen endte til gengæld med at forlænge sin kontrakt, men kort inde i træningslejren pådrog han sig en alvorlig knæskade, der kan ende med at holde ham ude hele sæsonen. Det betyder, at den startende indvendige o-line i grundspillet kan ende med at blive den fremragende Shaq Mason, der kommet til fra Patriots, men derudover rookien Luke Goedeke og den omskolede tackle Robert Hainsey, hvilket må siges at være mere usikkert ift. at undgå det indvendige pres, der altid har været Bradys kryponit. Tackle-duoen er derimod den samme som hidtil og dermed en af ligaens stærkeste. 3.årsspilleren Tristan Wirfs har været elite lige siden den dag, han betrådte en NFL-bane første gang, og selvom det tog tid, så har 29-årige Donovan Smith faktisk efterhånden også bevæget sig deropad.
På receiver-positionerne ser niveauet til gengæld fortsat skræmmende ud. 29-årige Mike Evans har fortsat aldrig haft en sæson med under 1.000 yards, og sidste år satte han også ny personlig rekord på touchdown-fronten med hele 14 styks. I offseason lykkedes det så også at løst uenighederne med Chris Godwin, der skrev under på 3-årig kontraktforlængelse, og selvom at han fortsat er tvivlsom til sæsonenstarten pga. den korsbåndsskade, han pådrog sig i december sidste år, så må vi forvente, at han i løbet af sæsonen igen vil udgøre en meget giftig duo sammen med Evans. Holdkortet tæller også veteranen Julio Jones, der håber at skiftet til Tampa kan genstarte hans tidligere så imponerende karriere, samt udmærkede rotationsspillere som Russell Gage, der er hentet i Atlanta, samt Scotty Miller, der havde et fint 2020 men missede det meste af sidste sæson pga. en skade. På tight end-positionen skulle Rob Gronkowski (i modsætning til Brady) nu definitivt have indstillet karrieren, men med tilgangen af en anden veteran i form af Kyle Rudolph samt Cameron Brates fortsatte tilstedeværelse bør der også fortsat være et acceptabelt niveau her.
Ift. løbespillet så kunne det godt give lidt bekymringer, at Ronald Jones er væk, da Leonard Fournette tilsyneladende mødte op i træningslejren med en lidt for god kampvægt. Det lader dog til, at der skulle være kommet styr på sagerne, og samtidig er der et nyt spændende navn i truppen i form af rookien Rachaad White fra Arizona State, der blev draftet i 2.runde. Endelig er 3.down-specialisten Giovani Bernard også fortsat i truppen, så mulighederne og ikke mindst kvaliteten ift. rotation bør fortsat være til stede.
Forsvaret
Som jeg ser det, er der en risiko for, at bagkæden skal arbejde hårdere for tingene i år, og derfor kan jeg måske godt være en lille smule mere bekymret for dens niveau end jeg var i 2021. Den startende cornerback-trio i form af Carlton Davis, Sean Murphy-Bunting og Jamal Dean er ikke hver især vanvittigt skræmmende, men som enhed har de fået tingene til at fungere de seneste sæsoner. Dog er dybden bag dem ikke særligt imponerende, og det gælder også selvom at veteranen Logan Ryan er kommet til fra Giants, da denne efterhånden er en ren specialist i det fremadrettede spil. Det samme gør sig i virkeligheden gældende på safety-positionen, hvor de to startere Mike Edwards og Antoine Windfield egentlig gør det fint, men hvor jeg igen ikke er så sikker på tingene bagved dem. Her er Keanu Neal godt nok blevet hentet hos Cowboys, men det er ovenpå en sæson, hvor han blev forsøgt omskolet til linebacker, så han er set med mine øjne også lidt af en lottokupon.
Når jeg tror, at det bagerste forsvar bliver mere afgørende i år end hidtil, så skyldes det, at jeg ikke ser fronten af forsvaret og ikke mindst pass rushet som lige så skræmmende som hidtil efter Jason Pierre-Pauls afgang. Shaquil Barrett, der med 10 sacks i 2021 igen var bedste quarterback-jæger, er selvfølgelig stadig en afgørende faktor, men en gruppe bagved ham bestående Carl Nassib, Anthony Nelson og 2.årsspilleren Joe Tryon-Shoyinka er ikke ligefrem en skræmmende edge-gruppe som helhed. Håbet er nok, at Tryon-Shoyinka, der var sidste års 1.runde-draftvalg, kan udvikle sig til en endnu større mundfuld for modstanderens offensive tackles, men det er ikke givet ud fra det han kom med fra college eller det, som han præsterede som rookie.
Til gengæld kan der måske i år være endnu mere at komme efter ift. presset fra indersiden af den defensive front. Erfarne William Gholston gjorde det fint i 2021 med 4.5 sacks, men i år får han selskab af veteranen Akiem Hicks, der tidligere har været en af ligaens skarpeste på den front i årene hos Bears, samt 2.runde-draftvalget fra i år Logan Hall fra Houston. Hvis Hicks kan finde samme niveau som i Chicago-tiden og Hall bare får en nogenlunde overgang til NFL, kan de godt erstatte Ndamukong Suh, der denne gang lader til at have forladt Tampa definitivt. Den største profil på denne del af banen er nok Vita Vea, der sammen med Rakeem Nunez-Roches, udgør et massivt boldværk mod løbet, men samtidig også kan bidrage imod kastet og derfor er det altdominerende anker på linjen.
Ift. linebacker-positionen er det afgørende, at holdlegenden Lavonte David endnu engang vender tilbage. Han er efterhånden blevet 32, men hans kvaliteter i opdækningen er stadig afgørende for holdet, da denne facet af spillet fortsat er et problem for hans unge makker i hjertet af Buccaneers-forsvaret Devin White. På grund af sin alder på blot 24, kan det dog sagtens tænkes, at White ender med at udvikle sig mere på den front. Derfor er det også forståeligt, at Licht og Bowles har aktiveret 5.års-optionen i det atletiske wunderkinds kontrakt, og sammen med David kommer han igen år til at udgøre en NFL’s stærkeste duoer på deres position.
Konklusionen
Med alt det han allerede har vundet og præsteret i sin football-karriere har jeg en klar forventning om, at Brady kun kommer tilbage, fordi han er overbevist om, at han stadig kan levere på højeste niveau. Derfor er jeg ikke som sådan bekymret for, at han pludselig skulle tabe afgørende højde i sit spil, og det vil ellers være det eneste for mig, der kan ødelægge billedet af et fortsat meget komplet hold. Jeg forventer også, at Bowles har omklædningsrummets fulde opbakning og kan fortsætte de gode ting har gjort med især forsvaret de senere år. På baggrund af alt dette forventer jeg, at Buccaneers tager deres anden divisionstitel i træk og naturligt igen skal regnes blandt de stærkeste Super Bowl-kandidater i NFC.
- Navn: Tampa Bay Buccaneers
- Ejer: Glazer-familien (siden 2014)
- Cheftræner: Todd Bowles (siden 2021)
- Hjemmebane: Raymond James Stadium i Tampa, Florida (siden 1998)
- Antal mesterskaber: 1 (2002)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 13–4)
- Roster Score: 92.5 (Offense: 41.5 / Defense: 39)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 7 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 1 i NFC South (record: 12-5)
- Årets gennembrud: C Robert Hainsey
- Årets nøglespiller: QB Tom Brady
Red Zone Blog 