Genstarten for Lions blev gennemført sidste år med alle de kvaler den slags altid medfører. Nu skal vi så se, om et års udvikling fører til, at tingene endelig begynder at gå i den rigtige retning.
2021-sæsonen og offseason
Lidt ligesom med New York Jets i AFC, så er Detriot Lions gang på gang endt med at kaste sig ud i projekter, der ikke er lykkedes. Der stopper sammenligningen dog også, for hvor det i New York har handlet en del om ejerkredsens utålmodighed, så virker det i motorbyen Detroit mere til at handle om, at Ford-familien simpelthen har været dårlig til at ansætte, og derfor gang på gang har valgt de forkerte. Sidste sæson var således endnu et eksempel på opstarten af et nyt projekt og dermed endnu en genstart.
Derfor var der heller ikke de store forventninger til general manager Brad Holmes og cheftræner Dan Campbell i år 1, og der skulle heller ikke gå længe i grundspillet førend at det stod klart, at der ikke var nogen grund til at forvente noget. Selvom at der var et par uheldige tætte nederlag undervejs, så skulle der gå 12 kampe, førend at Lions fik sæsonens første sejr, og på vej hertil havde i de i spiluge 10 været part i en af de dårligste football-kampe, jeg nogensinde har set, da de på udebane spillede uafgjort 16-16 mod Steelers. Kigger vi på statistikkerne, underbygger de også, at Detroit-mandskabet var et af NFL’s svageste i 2021. Både angrebet og forsvaret var blandt ligaens mindst effektive, og som den eneste hold var de faktisk placeret i ligaens bund 5, uanset om vi opdeler effektivitetsmålingerne på løb og kast. Dog var der forbedring at spore frem mod slutningen af sæsonen, og det var også forklaringen på, at Campbell og co. trods alt fik hentet tre sejre inden grundspillets afslutning.
Der var således heller ingen tvivl om, at ejerkredsen fortsat havde fuld tillid til den sportslige ledelse ved offseasons begyndelse, og selvom at Campbell er blevet fremstillet lidt som en joke pga. sine meget passionerede og nok også lidt overgearede ageren på pressekonferencerne og i omklædningsrummet, så virker det til, at han faktisk har sine spilleres tillid, og at han i modsætning til andre trænere af sin type faktisk mener det han siger og også er bevist om sine egne begrænsninger i trænergerningen. Det var dog tydeligt, at der ikke var overenstemmelse mellem cheftræneren og hans offensive koordinator Anthony Lynn om, hvordan angrebet skulle køres, og derfor er det ikke overraskende, at Lynn nu er fortid og erstattet af den til gengæld noget ubeskrevne Ben Johnson, der har været i Detroit siden 2019 og de seneste to sæsoner har været tight end-træner. På forsvarssiden er der til gengæld som forventet genvalg til Aaron Glenn, der således får lov at arbejde videre med de mange unge talenter, der kan udgøre grundstammen i en fremtidig defensiv magtfaktor.
Angrebet
Den største forhindring for offensiv succes i Detroit må nok efterhånden være Jared Goff. Den efterhånden 27-årige quarterback er ganske vist ikke nogen katastrofe, men loftet for hans niveau gør, at jeg ikke ser ham bevæge sig op i NFL’s bedre halvdel af spilfordelere. Han blev bedre i løbet af 2021-grundspillet, og det virker til, at der er en fin nok tillid mellem ham, den øvrige spillertrup samt Campbell og trænerstaben, men hvis det nuværende Lions-projekt i længden skal lykkes, så er det min klare forventning, at der skal skiftes ud på spillets vigtigste senest i næste offseason. Goff er simpelthen bare for begrænset i, hvad han kan skabe rent offensivt til, at jeg ser Lions blive en permanent slutsspils- og mesterskabskandidat med ham under center.
Når det er sagt, så har Goff leveret sine bedste præstationer, når han har haft tid til udføre den gameplan han bliver udstukket fra sidelinjen. Det så vi i hans to gode sæsoner hos Rams, hvor han bl.a. spillede bag en fremragende o-line, og netop den offensive linje begynder efterhånden at se rigtig stærk ud i Detroit. Center Frank Ragnow endte desværre med kun at spille fire kampe sidste år, men det var i realiteten pga. en mindre skade, og måske var det i virkeligheden mere et spørgsmål om at spare en mand, der allerede tilhører NFL’s elite på sin position og gerne skal være en hjørnesten i den fremtidige holdopbygning. Nu er Ragnow tilbage, og sammen med de to tackles Taylor Decker og 1.runde-valget fra sidste års draft Penei Sewell udgør han et fundament, som mange andre hold og ikke mindst quarterbacks ville være misundelig på. De to forventede startere på guard-positionerne Halapoulivaati Vaitai og 3.årsspilleren Jonah Jackson er egentlig også ganske udmærkede løsninger, så hvis alle fem forventede top-navne er på banen, har vi her at gøre med en enhed, der kandiderer til at være en del af top 5 i NFL.
Helt så vild er receiver-gruppen ikke, men det er bestemt noget potentiale, der kan bringes bedre i spil, hvis Goff får mere tid til eksekvere sine kast. 2.årsspilleren Amon-Ra St. Brown havde en mere end godkendt rookie-sæson, hvor han nærmede sig 1.000 yards og i øvrigt bidrog med 5 touchdowns. Han bliver så i år suppleret med D.J. Chark, der er kommet til fra Jaguars og bidrager med noget af den fart, som gruppen savnede sidste år. De to primære navne vil blive suppleret af udmærkede rotationsspillere som Kalif Raymond og Josh Reynolds, og så er der også et håb om, at 1.runde-draftvalget fra i år Jameson Williams måske kan komme til at spille en rolle undervejs i sæsonen. Alabama-talentet havde en fantastisk sidste sæson i college, men endte med at rive sit korsbånd over i mesterskabskampen mod Georgia, og vi skal således ikke regne med at se ham på banen før oktober. Våbenarsenalet inkluderer også fortsat tight enden T.J. Hockenson, der måske fortsat mangler sit fuldstændige gennembrud, men ikke desto mindre er en top 10-starter på positionen i ligaen, der samtidig både gør det godt som receiver og ekstra blokeringsspiller.
På jorden bliver det ligesom sidste år en duo bestående af Jamaal Williams og 3.årsspilleren D’Andre Swift, der kommer til at stå for det primære arbejde. Ingen af dem er i sig specielt effektive løbere, men med den stærke o-line kan de måske øge deres produktion her i 2022. Swift er samtidig også en rigtig god ekstra mand at have for Goff i kastesituationer, hvor spillet ikke udvikler sig til quarterbackens fordel, og med en alder på 23, kan det også sagtens tænkes, at der fortsat er mere udvikling at komme efter hos ham.
Forsvaret
Også for Lions er bagkæden nøglen til mere defensiv succes i 2022, og den store ubekendte i den sammenhæng er, om Jeff Okudah endelig får bare en form for succes i NFL. 3.valget fra 2020-draften var det år betragtet som et af de mest sikre nye talenter, men dette har han på ingen måde kunne leve op til. Det handler selvfølgelig først og fremmest om de massive skadesproblemer, der sidste år kostede ham stort set hele sæsonen, men han så heller ikke godt ud i de kampe han fik som rookie. Nu får han så en ny chance, hvor han indgår i en trup, der også indeholder Amani Oruwariye, der bl.a. i Okudahs fravær har vist sig som en glimrende ballhawk, samt Mike Hughes, der også er tidligere 1.runde-draftvalg og sidste år endelig viste lidt potentiale hos Chiefs. I midten af det bagerste forsvar vender Tracy Walker tilbage, men selvom at han er solid nok, er safety som helhed ikke ligefrem et styrkepunkt. DeShon Elliott er kommet til fra Ravens, og der er draftet et potentielt interessant navn i Kerby Joseph fra Illinois, men til sammen med Will Harris er de ikke ligefrem en blændende rotationsgruppe.
Uanset niveauet kan det godt tænkes at det bagerste forsvar kan få bedre arbejdsbetingelser i år pga., at presspillet faktisk ser forbedret ud, selvom at Trey Flowers er væk. Både det tidligere draftbust Charles Harris, 3.årsspilleren Julian Okwara og den ellers mere løbeorienterede Austin Bryant bidrog fint sidste år med hhv. 7, 5 og 4.5 sacks, og de er alle fortsat i truppen. I år vender storebror Romeo Okwara så tilbage, omend det måske ikke lige bliver til kamp 1, da han er startet på PUP-listen, men den vigtigste nye faktor er uden tvivl 2.valget fra årets draft. Hjemstatens egen søn Aidan Hutchinson, der også har spillet college-football på legendariske University of Michigan, er et af årets talentklasses største navne, og selvom at han måske ikke har helt samme upside som Travon Walker og Kayvon Thibodeaux, så er han måske den rookie af alle i år, der kommer ind i NFL med det højeste bundniveau. Selv hvis Hutchinson ikke udvikler sig voldsomt, så tror jeg stadig, at Lions her endelig har fået en edge rusher, der kan producere i omegnen af 10 sacks næsten hver eneste sæson, og det vil næsten automatisk løfte kasteforsvaret ift. hvad vi tidligere har set.
Mere kvalitet på flankerne vil også hjælpe midten af den defensive linje, der vender stort set identisk tilbage ovenpå en godkendt 2021-sæson. Den 31-årige veteran Michael Brockers indtog en solid rolle som anker på linjen sidste år, og udgør samtidig en rigtig god lærermester for de to 2.årsspillere Levi Onwuzurike og Alim McNiell. Begge de to unge talenter havde en godkendt begyndelse i NFL, og især McNiell er virkelig interessant, fordi han på trods af sin størrelse også har vist evner i presspillet. Med de tre som de centrale i rotationen i Glenns system, ser jeg Lions’ defensive front som en af de historier, der kan blive mest interessant at følge i sæsonstarten, og måske viser den sig at være bedre end jeg egentlig har ratet den til at være.
Den mest usikre positionsgruppe på Lions’ forsvar er fortsat linebacker, omend det også ser bedre ud end tidligere (hvor niveauet dog også var skræmmende lavt). Alex Anzalone og 2.årsspilleren Derrick Barnes udgør en duo, som godt kan fungere som de primære spillere i rotationen, ikke mindst hvis Barnes udvikler sig her i sin anden sæson som professionel. Det kan dog også tænkes, at det kan blive Chris Board, der hentet hos Ravens, som får en af de primære roller, og så bliver der muligvis også en mindre rolle til rookien Malcolm Rodriguez fra Oklahoma State, der har tilspillet sig en plads i 53-mands-truppen efter at være blevet draftet i 6.runde.
Konklusionen
Pga. deres deltagelse i den årlige preseason-dokumentar Hard Knocks har der faktisk været en del snak om Lions op til årets grundspil, og selvom at noget af det måske er lidt overhypet, så er jeg faktisk spændt på at se, hvor meget Campbell og hans tropper kan drive det til i år. Jeg tror ikke, at truppens niveau endnu for alvor er der, hvor de kan nå slutspillet, men der et stort potentiale på ikke mindst den forreste del af forsvaret, som måske kan smitte af på resten af defensiven. Da offensiven samtidig er tilpasset godt til Goffs styrker og svagheder kan de – også pga. et ret spiseligt kampprogram – godt ende med at overraske positivt ift. antallet af sejre.
- Navn: Detroit Lions
- Ejer: Ford-familien (siden 1963)
- Cheftræner: Dan Campbell (siden 2021)
- Hjemmebane: Ford Field i Detroit, Michigan (siden 2002)
- Antal mesterskaber: 4 (1935, 1952, 1953 og 1957)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Roster Score: 69 (Offense: 34 / Defense: 26)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 23 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i NFC North)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 3 i NFC North (record: 7-10)
- Årets gennembrud: EDGE Aidan Hutchinson
- Årets nøglespiller: C Frank Ragnow
Red Zone Blog 