Der er dømt genopbygning hos Bears, hvor både general manager og cheftræner er skiftet ud i offseason. Processen kan dog ende med at koste dyrt for et af ligaens mest interessante talenter.
2021-sæsonen og offseason
Desperation virker restropektivt som en god overskrift for Chicago Bears’ 2021-sæson. Det tidligere så hæderkronede mandskab, der stadig har næst-flest titler af alle NFL-hold, havde valgt at give den hidtidige sportslige ledelse i form af general manager Ryan Pace og cheftræner Matt Nagy endnu en chance. Det var dog tydeligt, at de to herrer følte sæderne brænde under sig, og som konsekvens af dette valgte de også at tage en chance i 2021-draften ved at handle sig op for at få fat i quarterback-talentet Justin Fields.
Det var dog veteranen Andy Dalton, der begyndte grundspillet under center, men han blev skadet i sæsonens andet opgør, og så måtte Fields kastes for løverne. Kampen mod Bengals i spiluge 2 endte imidlertid med en sejr, og efter fem runder havde Bears faktisk en 3-2 record, hvilket fik nogle til at tale om et muligt slutspils-run med den unge rookie som omdrejningspunkt. Fields og alle andre kom dog ned på jorden igen over de følgende uger, og faktisk endte det med, at mandskabet fra ”The Windy City” kun opnåede yderligere tre sejre resten af sæsonen på baggrund af ikke mindst angrebets manglende kvaliteter. Offensiven endte ugen for ligaens top 20, og det blev således endnu en fortælling om, at cheftræner Nagy, der ellers i sin tid kom til fra en rolle som Andy Reids assistent i Kansas City, ikke kunne finde ud af at sætte tingene ordentligt sammen ift. det, der burde være hans specialitet. Forsvaret var derimod igen hæderligt, og ikke mindst drevet af en hvis succes mod kastet, endte defensiven trods alt i NFL’s bedre halvdel.
En 6-11 record var dog naturligvis på ingen måde nok til at tilfredsstille ejerne fra Halas-McCaskey-familien, og dermed var det ved offseasons begyndelse slut for både Nagy samt også Pace, der nok mest vil blive husket for, at han var manden, der i 2017-draften valgte Mitchell Trubisky før Patrick Mahomes. Imidlertid er holdejerne i Chicago tilsyneladende ikke så vilde med forandringer, for det virker næsten som om, at det har været et kriterie, at de nye sportsligt ansvarlige har skullet have samme fornavne som deres forgængere. Således er den nye general manager Ryan Poles, der kommer til fra Chiefs’ front office, mens at den nye chef på sidelinjen hedder Matt Eberflus. Sidstnævnte har været et varmt navn igennem et par sæsoner pga. hans fremragende arbejde som defensiv koordinator hos Colts, hvor han ofte har skabt gode resultater med en spillertrup, hvor talentniveauet har været begrænset. Netop ift. at gentage dette kunststykke i Chicago, har Eberflus’ taget Alan Williams med sig fra Indianapolis som sin primære assistent på forsvaret, efter at denne de sidste fire år har været Colts’ bagkæde-træner. Angrebet skal til gængeld koordineres af Luke Getsy, der ellers har haft det meste af sin hidtidige trænerkarriere hos ærkerivalerne Packers, hvor han de sidste tre år har fungeret som quarterback-træner.
Angrebet
Jeg må være ærlig og sige, at jeg har ondt af Justin Fields, for jeg synes på mange måder, at han er endt i en lidt håbløs situation. Han var for mig at se den næstmest talentfulde quarterback i sidste års hypede draftklasse på positionen. Det synes jeg også, at han bekræftede undervejs i 2021, når du så på, hvad han kunne uden for systemet og når han blev nød til at gøre ting på egen hånd. Problemet er bare, at han i bund og grund blev bedt om at løse en umulig opgave, da han blev draftet til at redde Pace og Nagy i Chicago, og nu skal han så forholde sig til en ny ledelse, der ikke har valgt ham, og som er indstillet på at bryde det hele ned for så at bygge op igen. Det kan give Fields rigtigt dårlige vilkår for at udvikle sig i år, og vi har desværre masser af eksempler på unge spilfordelere i NFL, hvor kvaliteten måske var til mere end de fik vist, men hvor omstændighederne umuliggjorde en karriere som professionel.
En af de omstændigheder, der ikke var god i 2021, men som om muligt er blevet dårligere i år, er den offensive linje, som Fields skal arbejde bagved. Faktisk kandiderer o-linen til at udgøre en af de svageste enheder i NFL i år, og det er egentligt utroligt, at der ikke er gjort mere for hente forstærkninger i offseason. Af dem, der er kommet til, er Riley Rieff, der er hentet i Bengals, selvfølgelig en acceptabel løsning på højre tackle, men til gengæld er der ikke meget opgradering i Lucas Patrick, der kommet til fra Packers for at erstatte Sam Mustipher, der sidste år var ligaens dårligste center. Mustipher kan dog fortsat ende som starter på højre guard, hvilket ikke lover godt overhoved. I venstre side er veteranen Cody Whitehair en tålelig løsning på guard-positionen, men til gengæld er 5.runde-draftvalget fra i år Braxton Jones, der spillede for Southern Utah i college, noget af et wildcard på tackle. Desværre er han tilsyneladende det bedste bud, da den ellers noget mere hypede Teven Jenkins, der blev draftet i 2.runde sidste år, allerede ligner et bust.
Det ser ikke meget bedre ud, hvis vi kigger på receiver-positionerne. Her er Bears også blandt NFL’s dårligst udrustede, og min vurdering har ikke ændret sig af, at de har overtaget draftbustet N’Keal Harry fra Patriots. Eneste etablerede navn er 3.årsspilleren Darnell Mooney, der med over 1.000 yards leverede et lille gennembrud sidste år, men det er alligevel ikke nok til, at jeg ville turde bede ham om at være top-receiver allerede nu. Det bliver han dog nød til, for med et holdkort, der udover ham tæller Harry, Byron Pringle, Equanimeos St. Brown, Tajae Sharpe og så rookien Velus Jones fra Tennessee, der godt nok har nogle interessante gadget-egenskaber, men samtidig allerede er 25 år ved sin NFL-debut, så er Mooney den eneste udvendige trussel, som Field reelt kan stole på. Der kan komme lidt bidrag fra tight end-positionen med tanke på Cole Kmet, men 3.årsspilleren er ikke en komplet type og mangler især at vise sit værd tæt på modstanderens endzone.
Løbeoffensiven var lidt men på ingen måde markant bedre kastet, og da der ikke er sket markante tilføjelser til truppen på running back-positionen, er det svært at forestillet sig mere effektivitet fra den side i år. David Montgomery arbejder som sådan benhårdt og finder også endzone, når han kommer tæt på, men han har svært ved at producere yards kontinuerligt. Samtidig er hans primære reserve Khalil Herbert blevet skadet for sæsonen i optakten, og medmindre rookien Trestan Ebner leverer et vildt gennembrud, må Eberflus og Getsy nok primært sætte deres lid til Montgomery, omend det ikke er en optimal løsning.
Forsvaret
Hvis Eberflus skal kunne bygge videre på udmærkede defensive resultater fra sidste år, skal han ikke mindst få den meget unge cornerback-trup til at præstere. Det er en gruppe med massere af talent, men det kommer også til at kræve noget udvikling for at lykkes. 3.årsspilleren Jaylon Johnson har i momenter spillet fint, men mangler fortsat at levere kontinuerligt. Nu skal han så være den primære starter sammen med 2.runde-draftvalget fra i år Kyler Gordon fra Washington, der også er interessant, men igen må betragtes som lidt af et projekt. Gordons atletiske potentiale er dog tårnhøjt, så selvom at han på nuværende tidspunkt ikke har sin college-makker Trent McDuffies forståelse for spillet, kan han godt med tiden udvikle sig til en stjerne. Det er dog stadig en tynd positionsgruppe for Chicago-mandskabet, for udover de to talentfulde men udviklingskrævende navne, er de primære bud på spilletid den konsekvent skadede Tavon Young, der er hentet hos Ravens, og så en bunke no-names, som det er svært at have meget tillid til. Lidt bedre ser det ud på safety-positionen, hvor rookien Jaquan Brisker fra Penn State blev valgt i 2.runde af draften, mens at Dane Cruishank er kommet til fra Titans som et solidt supplement. Den store profil her er naturligvis fortsat Eddie Jackson, der stadig er en glimrende spiller, men ikke helt har kunnet opretholde det niveau, som viste i 2018-sæsonen, hvor han var All Pro.
Grunden til, at en udvikling af bagkæden er så vigtig er, at det ikke er forventeligt, at Bears kan regne med den samme produktion fra presspillet, som tilfældet var i 2021. Veteranen Robert Quinn havde en fuldstændig vanvittig sæson sidste år med 18.5 sacks og en fortjent All Pro-udnævnelse, men det er nok for meget at forlange, at den 32-årige Quinn kan levere de samme tal i år. Derudover er Khalil Mack blevet handlet til Chargers, og selvom at han var skadet en stor del af sidste sæson, så er de tilbageværende edge-navne i Chicago ikke på hans niveau. Al-Quadin Muhammad og 3.årsspilleren Trevis Gipson er hæderlige, men ingen af dem kan forventes at udfordre modstanderens tackle konsekvent, og det vil unægtelig også gøre Quinns arbejdsbetingelser dårligere.
Det hjælper heller ikke på situationen, at Akiem Hicks også er fortid, så der heller ikke kan regnes med kontinuerligt pres fra indersiden af den defensive linje. Faktisk er der skiftet en del ud i denne del af truppen, hvor Angelo Blackson er den eneste tilbagevendte starter fra sidste sæson. Det ser ud til, at der har været en strategi fra Poles og Eberflus’ side om at styrke løbedefensiven på dette punkt, for blandt nytilføjelserne har vi blandt andet Justin Jones og veteranen Mike Pennel, der især har deres kvaliteter ift. at stoppe modstanderens running backs. De er til gengæld ikke reelle trusler overfor modstanderens spilfordelere, og igen gør det udsigterne for det samlede pass rush noget dunkle.
En af de historier, der har fyldt meget her i sidste del af offseason for Bears, er desværre utilfredsheden hos deres måske bedste defensive spiller. Linebacker Roquan Smith har virkelig en alsidig pakke og ligner på mange måde den næste store Chicago-legende på positionen, men den nye holdledelse og Smith ser åbenbart så forskelligt på hans betydning for truppen, at den primære starter i midten af defensiven faktisk har krævet at blive handlet. Tingene er godt nok faldet så meget til ro, at Smith nu træner med og kan forventes at spille sæsonen igennem, men det lover ikke godt for fremtiden, hvor han ellers lignede en central brik i Eberflus’ defensive system, når man tænker på den måde, som den nye cheftræner brugte Shaquill Leonard på i Colts. Linebacker-truppen er udover Smith igen primært besat af journeymen og no-names som Nicholas Morrow, Joe Thomas (nej ikke ham fra Browns) og Matthew Adams, efter at veteranen Danny Trevathan også har sagt farvel i offseason.
Konklusionen
For mig er Bears måske det hold, der står i den dårligste situation overhoved inden årets sæsonstart. De har en ny træner, som egentlig virker dygtig og har bevist sig ift. at træne forsvar, men deres defensive trup er blevet svagere henover offseason. De har en ung og talentfuld quarterback, men i processen med at bygge holdet op, har de skraldet endnu mere ned rundt omkring ham, og samtidig er han blevet valgt af det tidligere regime. Alt sammen gør det, at de er et af de mandskaber, jeg tror mindst på i år. Kampprogrammet er ganske vist blandt de letteste, men jeg har stadig svært ved at se dem undgå at drafte i top 10 næste år.
- Navn: Chicago Bears
- Ejer: Halas-McCaskey-familien (siden 1983)
- Cheftræner: Matt Eberflus (siden 2022)
- Hjemmebane: Soldier Field i Chicago, Illinois (siden 1971)
- Antal mesterskaber: 9 (1921, 1932, 1933, 1940, 1941, 1943, 1946, 1963 og 1985)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 6-11)
- Roster Score: 44 (Offense: 16 / Defense: 22)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 31 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i NFC North)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 4 i NFC North (record: 3-14)
- Årets gennembrud: CB Kyler Gordon
- Årets nøglespiller: QB Justin Fields
Red Zone Blog 