Der er i den grad tale om en ny start for Vikings ift. de ledende folk udenfor banen. På banen er der imidlertid en del gengangere, der måske er klar på at give det endnu en chance i et nyt system.
2021-sæsonen og offseason
Det lå lidt i luften, at 2021 kunne markere en skillevej for Minnesota Vikings. Den hidtidige sportslige ledelse med general manager Rick Spielman og cheftræner Mike Zimmer i spidsen, havde haft succes undervejs i deres regeringstid, der havde varet siden hhv. 2012 og 2014, men der var samtidig en fornemmelse af, at projektet lige så stille og roligt var stagneret. Derfor var det for mig helt klart usikkert, hvad der ville ske, hvis ikke det som minimum lykkedes at vende tilbage til slutspillet.
Desværre for d’herrer Spielman og Zimmer blev grundspillet en meget hakkende omgang. De fleste opgør var ganske vist tætte, men når det i sidste ende kun bliver til sejre i halvdelen af dem, er det svært at nå frem til de afgørende kampe, og den helt korte analyse er, at der simpelthen manglende kontinuitet i præstationerne fra Minnesota-mandskabet. I momenter kunne det se godt ud, og på begge sider af bolden var spillet da i perioder hæderligt (Ift. de luftbårne elementer var både angreb og forsvar faktisk tæt på NFL’s top 10 ift. effektivitet), men det hele virkede bare meget sporadisk, hvilket især blev tydeligt når kampene skulle afgøres. Derudover skal det siges, at Vikings især havde svært ved hive sejre hjem mod de modstandere, der senere skulle nå frem til slutspillet. Det blev kun til to vundne opgør mod senere deltagere i finalekampene, mens hele seks af nederlagene kom mod hold, der endte blandt de 14 tilbageværende på tværs af konferencerne ved grundspillets afslutning.
Eliminerngen blev en kendsgerning mod Packers i spiluge 17, og kort tid efter den sidste grundspilskamp ugen efter blev det annonceret af holdejer Zygi Wilf, at Spielman-Zimmer-æraen var slut. Båd general manager og cheftræner blev afskediget, og deres afløsere markerer på mange måder, at der nu tænkes i helt nye baner. Den nye mand med hovedansvaret for trup-sammensætningen hedder Kwesi Adofo-Mensah og kommer fra Browns, hvor han de seneste to år har arbejdet under Moneyball-guruen Paul DePodesta og dennes elev Andrew Berry, mens at den nye cheftræner er den blot 37-årige Kevin O’Connell. Han kommer på trods af sin alder med 3 års erfaring som offensiv koordinator i ligaen hos først de daværende Redskins og så de seneste to sæsoner hos Rams, hvor han har været assistent for Sean McVay og således også spillede en rolle i sidste sæsons mesterskab til LA-mandskabet. Med sig fra Englenes By tager han Wes Phillips som sin nye primære assistent ift. offensiven, og her er tale om en mand, der på en gang har rødder i NFL-historien, men samtidig også bryder lidt med sin families traditioner. Han er nemlig søn og sønnesøn af hhv. Wade og Bum Phillips, der begge har haft flotte trænerkarriere i ligaen, men især på den defensive side af bolden. Hvor det er ungdommen, der får ansvaret på angrebet, skal forsvaret til gengæld stadig ledes af en ældre herrer i form af 65-årige Ed Donatell. Han har siden 2011 været næsten uløseligt forbundet til Vic Fangio, som han senest var defensiv koordinator for hos Broncos. Nu forsøger han sig dog på egen hånd, men vi kan nok forvente, at han tager en god del af det pt. mest populære defensive system i NFL med sig til Minneapolis.
Angrebet
Det kan virke som en lidt underlig sætning at skrive, men jeg glæder mig virkelig til at se Kirk Cousins i år. Ikke fordi at den efterhånden 34-årige spilfordeler pludselig er blevet en af mine favoritter, og jeg ser ham fortsat ikke som en top 10-quarterback i ligaen. Jeg mener dog, at han vil kunne fungere under de rigtige omstændigheder, og hvor jeg under Zimmer ikke troede på, at der blev gjort nok for at skabe forudsætningerne for at han kunne lykkes, ser jeg langt mere perspektiv i samarbejdet mellem ham og O’Connell, der også kender Cousins fra deres fælles fortid i Washington. Hvis de kan opretholde den acceptable produktion og det begrænsede antal interceptions fra sidste år, og så også begrænse mængden af fumbles, kan jeg sagtens se en endnu mere effektiv kaste-offensiv i Minneapolis for mig her i 2022.
En forudsætning herfor er naturligvis, at O’Connell og Phillips lykkes med endelig at få gjort noget ved den offensive linje, som vel at mærke på ingen måde har hjulpet Cousins gennem hans tid hos Vikings. Det handler især om, at få hævet niveauet på den indvendige del af o-linen. Garrett Bradbury er fortsat ikke rigtigt lykkedes som center i NFL, og med beslutningen om ikke at aktivere hans 5.års-option, ser det heller ikke ud til, at den nye holdledelse nødvendigvis tror på, at det sker. Han får dog en chance til, og i år bliver det formentlig sammen med 3.årspilleren Ezra Cleveland, der havde et acceptabelt 2021, samt rookien Ed Ingram fra LSU, der blev draftet i 2.runde, men som virkelig ligner en lottokupon ift. at lykkes som professionel. Lykkes det at stabilisere midten, ser tingene dog pludseligt fornuftige ud, da 2.årsspilleren Christian Darrisaw som rookie bekræftede, at han kan blive en solid starter i NFL og dermed udgør en godkendt tackle-duo sammen med den stabile Brian O’Niell.
Når jeg taler om, at kasteoffensiven har potentiale til mere, er det også baseret på, hvor meget produktion, der er kommet ud af receiver-gruppen de seneste to sæsoner på trods af de øvrige forudsætninger. 1.runde-valget fra 2020-draften Justin Jefferson har haft et indtog i NFL som få andre, og har indtil videre produceret over 3.000 yards og 17 touchdowns, hvilket helt fortjent har kastet All Pro-udnævnelser af sig i begge hans foreløbigt to sæsoner i ligaen. Hans primære makker bliver igen i år holdlegenden Adam Thielen, der faldt lidt i yards-produktion sidste år, men stadig leverede 10 touchdowns over 13 kampe og på trods af sine 32 år er klar til endnu en sæson i Minneapolis. 3.årsspilleren K.J. Osborn viste også potentiale i 2021 og kan forhåbentlig tage endnu et skridt fremad i sin udvikling, mens at der måske også kan blive mere spilletid til 2.årsspilleren Ihmir Smith-Marsette. Derudover krydses der nok fingre for, at tight enden Irv Smith endelig bryder igennem, efter at en menisk-skade kostede ham hele sidste sæson. Hans erstatning fra 2021 Tyler Conklin er nemlig skiftet til Jets.
Ift. løbespillet, der ikke var særligt effektivt i 2021, så vender Dalvin Cook igen tilbage som den primære spiller. Han kom endnu engang over 1.000 yards sidste år, men havde til gengæld slet ikke samme touchdown-total som i 2020, og endnu engang lykkedes det ham heller ikke at spille alle kampe. Det bliver interessant at se, om O’Connell bl.a. på den baggrund vil forsøge at fordele spilletiden mere mellem Cook og Alexander Mattison. Dog skal det siges, at Cook er den mest effektive løber af de to, så vi må nok forvente, at han fortsat vil stå for det meste af arbejdet på jorden.
Forsvaret
Vikings har med ansættelsen af Donatell som koordinator også vedkendt sig til Fangio-systemet som defensiv filosofi fremadrettet. En af de væsentligste opgaver i den sammenhæng er, at få videreudviklet den bagkæde, der viste positive takter i glimt sidste år men også tydeligt kunne trænge til opgraderinger på især cornerback-positionerne. Ift. 2021 holdes der fast i veteranen Patrick Peterson samt 3.årsspilleren Cameron Dantzler, der klart forbedrede sig sidste år med bl.a. 8 blokerede kast. De er så i offseason blevet suppleret med Chandon Sullivan, der er hentet hos ærkerivalerne Packers samt rookien Andrew Booth fra Clemson, der blev valgt i 2.runde af draften. Booth virker umiddelbart ret rå, og det kan komme til at tage tid, førend at han får det hele til at spille som professionel. Lykkes det, har han imidlertid potentialet til at blive en ballhawk på et meget højt plan. Netop ift. interceptions er safetien Xavier Woods, der bidrog med 3 stk. i sidste sæson, nu fortid, men Adofo-Mensah og O’Connell mener nok, at de har afløseren klar i form af 1.runde-draftvalget fra i år i form af Lewis Cine. Georgia-talentet kommer uanset hvad til at lære fra en af spillets allerbedste i form af Harrison Smith, der stadig må forventes at kunne levere på et tårnhøjt niveau overalt på forsvaret, selvom at safety-profilen efterhånden er blevet 33.
Mens at jeg stadig har fuld tiltro til Smith, som jeg mener bør være i spil til HOF, når karrieren er slut, er jeg lidt mere i tvivl om en anden af de rutinerede kræfter på forsvaret. Danielle Hunter kom sådan set flot fra start, da han sidste år vendte tilbage efter en alvorlig nakkeskade, der havde kostet ham hele 2020, men i sæsonens syvende kamp rev han en muskel over, og således sluttede også 2021 alt for tidligt for den snart 28-årige edge-profil. Nu vender Hunter igen tilbage, men efter to sæsoner ødelagt af skader, er det svært at vide, hvad vi skal forvente af ham. Det skal dog siges, at 3.årsspilleren D.J. Wonnum gjorde det flot i Hunters fravær med 8 sacks, og i offseason er det så lykkedes at lokke den alsidige Za’Darius Smith til fra Green Bay. Hvis den snart 30-årige Smith også er kommet sig over sine skadesproblemer, ser Vikings egentlig ganske stærkt besat ud på kanterne af den defensive linje.
Indvendigt ser tingene noget mere usikre ud. Armon Watts bidrog fint mod kastet med 5 sacks sidste år, og Dalvin Tomlinson er en acceptabel starter, men især mod løbet var der endnu engang problemer sidste år. Det er i offseason forsøgt løst ved at hente typer som Harrison Phillips og journeymanden Jonathan Bullard fra hhv. Bills og Falcons, og måske kan det bidrage til, at den forreste defensiv bliver mere balanceret. I oplagte kaste-situationer kan O’Connell og Donatell overveje at flytte Za’Darius Smith indvendigt, da dette har været en stor succes før for den tidligere Ravens- og Packers-profil, og så kan der måske også fortsat være tiltænkt en rolle til 3.årsspilleren James Lynch.
Den stærkeste positionsgruppe som helhed på Vikings-forsvaret er nok fortsat linebacker, selvom at Anthony Barr nu er fortid. Denne vurdering er naturligvis fortsat især koncentreret om Eric Kendricks, der endnu engang fra fremragende i næsten alle facetter af spillet i 2021, og forhåbentligt fortsat kan være hjertet i Minnesota-mandskabets defensiv mange år endnu, da dåbsattesten kun siger 30. Kendricks får i år en ny meget solid og rutineret makker i Jordan Hicks, der er kommet til fra Cardinals, men holdkortet indeholder også en gruppe af interessante unge navne i form af Troy Dye, Chazz Surratt og så den seneste tilføjelse Brian Asamoah, der er rookie fra Oklahoma. Det er muligt, at ingen af dem lykkes i NFL på langt sigt, men de bør kunne bidrage i rotationen og måske bruge det som platform for et gennembrud.
Konklusionen
Det kan igen i år ende med at gå mange forskellige veje for Vikings. De har en ny cheftræner, der virker meget interessant, men som samtidig nok skal bruge noget tid på at implementere sit system, der ligger langt fra forgængerens. Der er en god blanding af talent og erfaring i truppen, men der er også usikkerheder omkring nogle afgørende navne, som f.eks. Cousins og Hunter. Personligt tror jeg selv mest på en overgangssæson, hvor de kommer tæt på slutspillet men måske ender lige udenfor. Skulle de snige sig til et wildcard, er 1.runde af slutspillet den sandsynlige endestation.
- Navn: Minnesota Vikings
- Ejer: Zygi Wilf (siden 2005)
- Cheftræner: Kevin O’Connell (siden 2022)
- Hjemmebane: U.S. Bank Stadium i Minneapolis, Minnesota (siden 2016)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 8-9)
- Roster Score: 73.5 (Offense: 33.5 / Defense: 31)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 20 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i NFC North)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 2 i NFC North (record: 9-8)
- Årets gennembrud: WR K.J. Osborn
- Årets nøglespiller: QB Kirk Cousins
Red Zone Blog 