Det er forfra igen for Giants, der har ansat en af de mest interessante nye sportslige ledelser, som vi skal lære at kende i år. Deres quarterback er dog den samme, hvilket dæmper begejstringen.
2021-sæsonen og offseason
Det blev aldrig rigtig godt med den aldrende Dave Gettleman og Belichick-eleven Joe Judge som de sportsligt hovedansvarlige hos New York Giants. Allerede i offseason sidste år ulmede utilfredsheden tydeligvis lige under overfladen blandt spillerne, og det på trods af, at Judge kun var på vej ind i sin anden sæson som cheftræner i The Big Apple.
Da grundspillet begyndte blev det også hurtigt klart, at der heller ikke i 2021 lå noget godt og ventede på det blå-klædte New York-mandskab. Indenfor sæsonens første måned Giants således kun to ud af otte kampe, og resten af sæsonen blev det kun til to yderligere sejre. Det var især offensiven, hvor Judge havde lagt ansvaret i hænderne på den tidligere Cowboys-cheftræner Jason Garrett, der slet ikke fungerede. Angrebet endte som NFL’s mindst effektive generelt og specifikt gennem luften, og det var heller ikke meget bedre på jorden. På den anden side var forsvaret faktisk hæderligt mod kastet, hvor defensiven endte blandt ligaens bedre halvdel under koordinator Patrick Graham, men det var som sagt på ingen måde nok til gøre det op for angrebets ekstreme mangler. Et andet kedeligt faktum var, at den højt-draftede quarterback Daniel Jones heller ikke i sin tredje sæson viste tegn på den håbede udvikling.
På den baggrund var det ikke overraskende, at holdejerne Mara og Tisch valgte at aflyse Judge-projektet og sende ham retur til New England efter blot to sæsoner. Samtidig trak Gettleman sig officielt tilbage, og selvom at hans alder på 71 selvfølgelig retfærdiggør dette, så lignede det også en pensionering, der var bestilt af ejerskabet. Nu skal der så igen begyndes forfra i den blå del af New York, og her har de to ejere denne gang valgt at kigge mod den nordlige del af den stat, som deres hold deler navn med (selvom at de altså spiller i New Jersey). Det er nemlig lykkedes at hente Joe Schoen som ny general manager fra Bills-organisationen, og han har trukket den hidtidige offensive koordinator fra samme sted Brian Daboll med, hvilket må siges at være et scoop. Daboll har nemlig længe været et varmt cheftrænernavn pga. hans arbejde med Josh Allen i Buffalo. De nye navne på koordinatorposterne er dog hentet andre steder i ligaen. På angrebet er det nemlig Patrick Mahomes’ hidtidige quarterback-træner fra Chiefs Mike Kafka, der skal stå for koordineringen, mens at det forsvar, der har haft en vis succes under Graham, nu skal ledes at Don ”Wink” Martindale, der kommer til efter 11 sæsoner hos Ravens, hvor han de seneste fem har koordineret forsvaret.
Angrebet
2022-sæsonen bliver sidste chance for Daniel Jones til at bevise, at han ikke er det draft-bust, som hans karriere indtil nu indikerer. 6.valget fra 2019-draften har ikke været en total katastrofe, men han har samtidig på ingen måde spillet som en potentiel franchise-quarterback, hvorfor den nye holdledelse forståeligt heller ikke aktiveret 5.års-optionen i hans kontrakt. Daboll har dog gjort det klart, at han gerne vil give den 25-årige spilfordeler en fair chance for at bevise sig, og med tanke på, hvad den nye cheftræner fik udviklet Josh Allen til hos Bills, så bliver det mere end almindeligt interessant at se, om han også kan løfte Jones til et nyt niveau. Sker det ikke, er der er imidlertid ingen tvivl om, at Daboll og Schoen så har frie hænder til at finde en ny mand til rollen under center, som der kan satses på fra 2023 og fremefter.
Der er potentiale til, at Jones får væsentlig bedre beskyttelse i år, end han hidtil har været vant til, da der er blevet skiftet meget ud på den offensive linje, men med så store forandringer er det aldrig helt sikkert, hvad resultatet bliver. Andrew Thomas vender tilbage på venstre tackle, efter at han sidste år udviklede sig til en solid starter i sin anden NFL-sæson. På modsatte side brugte Giants’ 7.valget i årets draft på den gigantiske Evan Neal fra Alabama, der bliver betragtet som et af årets største nye tackle-talenter, og hvis han på trods af en svær start i træningslejren overfører de fantastiske takter fra college til NFL, ser o-linens flanker meget solide ud. Det er mere midten, hvor jeg er lidt i tvivl, men de to nytilføjelser Jon Feliciano og Mark Glowinski, der formentlig skal starte på hhv. center og højre guard har trods alt været hæderlige hos deres tidligere mandskaber Bills og Colts og bør derfor være opgraderinger ift. Matt Skura, Billy Price og Will Hernandez, der alle nu er fortid i New York. Den sidste starterplads går formentlig til 3.årsspilleren Shane Lemieux, der sad det meste af 2021 ude med en skade, men ellers har vist potentiale i de starter han har haft.
Det kan også godt tænkes, at der kan komme mere ud af receiver-gruppen i år, hvis f.eks. Kenny Golladay genfinder det niveau, som han havde i tiden hos Lions. 28-årige Golladay spillede ganske vist 14 kampe sidste år og var Giants’ mest produktive receiver, men han var samtidig klart hæmmet af skader udover kastespillets generelle ineffektivitet. Problemet er dog først og fremmest, at truppen bagved den klare nr. 1 er meget usikker. Sterling Shepard og Darius Slayton har i momenter vist gode takter, men virker dog fortsat primært som en rotationsspillere, mens at 2.årsspilleren Kadarius Toney som rookie kun i glimt viste tegn på, at han kan udvikle sig fra underholdene gadget-våben i college til en solid og permanent løsning som receiver i NFL. Netop med tanke på sidstnævnte er det også underligt, at Schoen og Dabol i årets draft prioriterede at vælge en spiller af stort set samme type i form af Wan’Dale Robinson fra Kentucky. Der er endnu mindre at komme efter på tight end-positionen, hvor Evan Engram nu er væk og skal afløses af begrænsede typer som Jordan Akins og Ricky Seals-Jones, der hentet hos hhv. Texans og Commanders.
På running back-positionen er det store spørgsmål, om vi nogensinde igen kommer til at se den elektriske udgave af Saquon Barkley, som vi oplevede i hans to første år i ligaen. 2.valget fra 2018-draften missede næsten hele 2020 med en skade og var også fraværende i fire kampe sidste år. I de opgør, hvor han var til stede, var han hverken effektiv på jorden eller gennem luften, så hvis ikke det vender i år, tror jeg ikke at vi skal forvente, at han er i den blå del af New York fra og med næste år. At der allerede nu er tvivl om ham, kan måske ses ved, at Matt Breida er hentet ind som supplement, og det er på ingen måde givet, at Barkley indgår i den nye ledelses langsigtede planer.
Forsvaret
Martindale er kendt for at være kompromisløs ift. sit defensive system, og en forudsætning for, at det fungerer er, at han har en gruppe af kvalitetsspillere på opdæknings-positionerne. Derfor virker det umiddelbart ulogisk, at Giants har valgt at skille sig af med James Bradberry, der ellers har været holdets bedste cornerback de seneste to sæsoner. Der var imidlertid angiveligt ikke råd til at beholde Bradberry ift. lønloftet, og således må den nye defensive koordinator forsøge at få det til at fungere med gruppe bestående af Adoree’ Jackson, 3.årsspilleren Darnay Holmes, 2.årsspilleren Aaron Robinson samt rookien Cordale Flott fra LSU. På nær Jackson, der er fin men langt fra en elite-spiller, er der i den grad tale om udviklingsprojekter, og det er ikke givet, at de kan give fronten den nødvendige tid. De kan dog få noget hjælp fra safety-gruppen, for selvom at Logan Ryan og Jabrill Peppers er væk, har New York-mandskabet fortsat en af ligaens bedre startende duoer i Julian Love og 3.årsspilleren Xavier McKinney. Sidstnævnte brød for alvor igennem i 2022, hvor han var holdets bedste ballhawk med 5 interceptions og derudover bidrog med 10 blokerede kast.
Det er dog ikke sikkert, at Martindale i det lange løb behøver at gøre så meget brug af blitzen som vanligt, hvis årets anden højtdraftede rookie bliver en succes. Selvom at 2.årsspilleren Azeez Ojulari havde en godkendt første sæson i NFL sidste år med 8 sacks, var udsigten til at edge-gruppen udover ham primært skulle bestå af udprægede backups som Oshane Ximenes og 2.årsspilleren Quincy Roche ikke specielt tillokkende. Derfor var det oplagt, at Schoen og Daboll slog til, da Kayvon Thibodeaux stadig var ledig ved 5.valget i årets talentudvælgelse. Oregon-produktet var længe set som det måske største pass rush-talent i draft-klassen, og selvom der har været nogle (måske uberettigede) spørgsmål til hans dedikation samt nogle små bekymringer om hans tekniske udvikling og hans evner mod løbet, så er der er en god chance for, at han bliver en rigtig solid NFL-spiller. Desværre har Thibodeaux pådraget sig en mindre skade i sæsonoptakten, så det er ikke givet, at han kan gøre en forskel fra start.
På den baggrund kan der især i sæsonstarten være brug for en ekstra indsats fra de stærke kræfter indvendigt på den defensive linje, der allerede har bevist sig mod kastet. Leonard Williams kvitterede for sidste offseasons kontraktforlængelse med 6 sacks og 2 forcerede fumbles, men vi har tidligere set ham være endnu vildere i jagten på quarterbacken, hvis forudsætningerne er rigtige. Også Dexter Lawrence, der i offseason har fået aktiveret sin 5.års-option, er en fin spiller, der samtidig har noget mere alsidighed. Hvor der således er styr på de indvendige muligheder ift. forsvaret gennem luften, er det mere usikkert, hvordan det bliver mod løbet. Pga. sidste sæsons vanskeligheder er alle de mere løbeorienterede navne skiftet ud, men den slags hovedrengøring kommer altid med en risiko. Veteranerne Justin Ellis og Nick Williams kommer ganske vist med masser af rutine, men hvor meget de kan løfte forsvaret på jorden er uvist.
Forbedringerne af løbedefensiven handler også i høj grad om linebacker-gruppen. Her lader det til, at holdledelsen satser på, at Blake Martinez’ tilbagevenden kan rette op på tingene, men jeg må indrømme, at jeg efterhånden ikke rigtigt tror på ham som den primære starter i midten af et NFL-forsvar. Han er den klassiske historie om, hvordan mange tacklinger nogle gange mere er et udtryk for, at en spiller for ofte reagerer sent på spillets udvikling og først får det afsluttet efter for mange yards til modstanderen. Der er dog ikke ret mange andre muligheder imod løbet, da det andet oplagte starterbud i form af 3.årsspilleren Tae Crowder primært har sin styrke i opdækningen, hvilket også gav ham problemer på jorden sidste år.
Konklusionen
For Giants handler i år først og fremmest om, at Schoen og Daboll skal finde ud af, om Jones er manden, der kan realisere deres projekt. Det vil jeg tillade mig at forholde mig skeptisk overfor indtil andet er bevist, og derfor tror jeg heller ikke, at vi vil se det blå New York-hold blande sig i kampen om slutspilspladserne for alvor. En udfordring ift. at komme videre kan dog blive, at deres kampprogram faktisk er blandt de nemmeste i år, og derfor tror jeg, at de alligevel kommer til at vinde for meget til at ende med et meget højt draft-valg i 2023. Hvordan det så skal håndteres må tiden vise.
- Navn: New York Giants
- Ejer: John Mara & Steve Tisch (begge siden 2005)
- Cheftræner: Brian Daboll (siden 2022)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 8 (1927, 1934, 1938, 1956, 1986, 1990, 2007 og 2011)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 4-13)
- Roster Score: 64.5 (Offense: 26.5 / Defense: 29)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 26 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 4 i NFC East (record: 6-11)
- Årets gennembrud: EDGE Kayvon Thibodeaux
- Årets nøglespiller: QB Daniel Jones
Red Zone Blog 