Ovenpå en rigtig fornuftig afslutning på 2021, der udviklingsmæssigt pegede i den rigtige retning, er der ved at være ret store forventninger til Eagles. Det afhænger dog meget af deres quarterback.
2021-sæsonen og offseason
Undervejs i en sæson er der af og til et hold, der lidt under radaren begynder at udvikle sig rigtigt positivt og lige pludselig ender med at spille sig ind i kampen om slutspilspladserne. I 2021 var Philadelphia Eagles et godt eksempel på dette. Der var ikke de store forventninger til dem inden grundspillets begyndelse, da de kom ud af et turbulent 2020, hvor de endte med at sige farvel til både cheftræner Doug Pederson og quarterback Carson Wentz, der ellers begge havde været en central del af holdets mesterskab i 2017, og førstnævntes erstatning Nick Sirianni var ikke lige frem en mand, der imponerede eksperterne i løbet af offseaon.
Den første halvdel af sæsonen leverede Philadelphia-mandskabet heller ikke noget, der var værd at skrive hjem om. Efter ni spillerunder havde Eagles således kun vundet tre kampe, og alle sejrene var kommet mod svage mandskaber i form af Falcons, Panthers og Lions, men herfra begyndte der at ske noget på begge sider af bolden. Især offensiven, som netop er Siriannis egen specialitet, begyndte efter nogle justeringer faktisk at producere ret godt, og det i en grad, så det endte tæt på top 10 i effektivitet ved grundspillets afslutning. Selvom at forsvaret sluttede udenfor top 20, var der også gode takter, og samlet set resulterede det i, at Eagles kun tabte to kampe yderligere, og herigennem faktisk endte med at snige sig med i finalekampene på yderste mandat. Her ventede de forsvarende mestre fra Buccaneers dog i 1.runde, og det var naturligvis alt for stor en mundfuld. Slutcifrene på 31-15 viser ikke engang, hvor ensidigt det var, for Siriannis tropper kom først på scoringstavlen i 4.quarter, da Bucs var foran 31-0.
På trods af den brutale afslutning har stemningen tydeligvis været god i Philadelphia gennem sæsonpausen. Sirianni har helt afgjort fået bevist, at han ikke nødvendigvis blot er en midlertidig løsning på cheftrænerposten, og samtidig har general manager Howie Roseman lignet en mand, der har en klar plan med, hvordan han gerne vil sammensætte truppen og opbygge et potentielt nyt bud på en mesterskabshold. Jeg kan godt afsløre, at jeg også mener, at hans dispositioner på den front i offseason har været mere end bare fornuftige. Med de positive tendenser fra 2021 ift. udviklingen i spillet, har der til gengæld naturligt ikke været nogen grund til at skifte voldsomt ud i trænerstaben, og Sirianni har således kunnet beholde sit ligeledes ungdommelige koordinatorteam med Shane Steichen som fortsat primær assistent på angrebet og Jonathan Gannon som manden, der skal stå for at holde styr på forsvaret. Sidstnævnte var ellers nævnt som et varmt cheftrænerbud, men ender altså med at tage endnu et år i Philadelphia.
Angrebet
Det er lidt som om, at alle forudsigelser omkring Eagles’ 2022-sæson centrerer sig om et spørgsmål: Kan Jalen Hurts vise sig at være en pålidelig og langvarig løsning som NFL-quarterback. 3.årsspilleren forbedrede sig helt klart i sin anden sæson og sin første som fuldtidsstarter, og jeg synes også at det var tydeligt, at som grundspillet skred frem, fandt Sirianni, Steichen og deres spilfordeler mere og mere fælles fodslag ift., hvordan offensiven skulle skrues sammen. Dog skal det siges, at Hurts det meste af tiden fortsat var afhængig af, at løbeangrebet var effektivt for at han selv kunne producere, og han skal således blive bedre til selv at skabe noget gennem kastet, hvis han skal etablere sig i den bedre halvdel af ligaen på sin position. Det kan godt tænkes, at Eagles kan nå de afgørende kampe uden at dette sker pga. truppens generelle styrke, men jeg har svært ved at se dem som seriøse mesterskabskandidater i et scenarie, hvor Hurts fortsat er under middel.
Uanset hvad kommer Hurts til at arbejde bag en af de absolut bedste offensive linjer i NFL. Her er tale om en enhed, der består af tæt på den perfekte kombination af erfaring, talent og fremtid. På trods af, at de efterhånden er blevet hhv. 34 og 32 har center Jason Kelce og højre tackle Lane Johnson fortsat verdensklasse, og hvis bare sidstnævnte kan begrænse skadesfraværet til et minimum, så bør hans flanke være dækket fuldstændig af. Det er dog ommuligt endnu mere gældende for venstre side, hvor australske Jordan Mailata, der ikke har gået på college i USA men kommer fra rugby-sporten i sit hjemland, sidste år var hele o-linens bedste mand. Guard-positionerne er måske en anelse mere usikre, men 2.årsspilleren Landon Dickerson havde en mere end godkendt rookie-sæson i 2021, og alt indikere, at han bør udvikle sig yderligere, hvis ikke hans helbredsproblemer fra college-tiden vender tilbage. Da rutinerede Isaac Seumalo samtidig også vender tilbage efter en sæson på skadelisten og nu skulle være i fuldt vigør, er det umiddelbart svært at pege på et svagt punkt i den forventede startende kæde foran quarterbacken.
Det er imidlertid ikke kun beskyttelsen, der ser fremragende ud i Philadelphia. Receiver-gruppen var egentlig allerede acceptabel ved offseasons begyndelse, med 1.runde-valget fra 2021-draften DeVonta Smith som det primære navn, der i sin rookie-sæson var tæt på 1.000 yards og scorede 5 touchdowns. Roseman og Sirianni mente dog ikke, at Smith suppleret med Quez Watkins, gadget-spilleren Greg Ward og draft-bustet Jalen Raegor var nok, så da chancen bød sig i årets draft, sendte holdledelsen et af deres 1.runde-valg til Nashville for i stedet at hente Titans-stjernen A.J. Brown den anden vej. Den fysiske Brown er på mange måder den spinkle og tekniske Smiths modsætning, og derfor har de potentialet til at blive en af NFL’s farligste duoer på receiver-positionerne. Dertil skal vi så lægge, at tight enden Dallas Goedert efterhånden også er tæt ligaens elite på sin position, hvilket samlet set gør Eagles’ våbenarsenal i kastespillet decideret skræmmende.
Helt det samme kan ikke siges om running back-truppen, der dog stadig er meget alsidig omend top-niveauet nok mangler. Miles Sanders, der også har beviste kvaliteter ift. spillet gennem luften, vil nok igen i år være det primære navn, men han må forventes at skulle suppleres af til dels Boston Scott samt ikke mindst 2.årsspilleren Kenneth Gainwell. Sidstnævnte er denne her moderne type, der næsten lige så meget er en ekstra receiver, og derfor vil han også være et oplagt krydderi ift. at gøre angrebet yderligere uigennemskueligt for modstanderen.
Forsvaret
En af de helt store positive historier i Philadelphia sidste år var Darius Slays tilbagevenden til sit gamle niveau. Den tidligere Lions-stjerne havde igennem nogle sæsoner haft svært ved finde melodien, men i 2021 vendte den næsten tilbage for fuld musik. Problemet var dog, at da den fornyede trussel blev klar for modstanderne, begyndte de at kaste væk fra Slay med større succes, hvorfor det er forståeligt, at der er hentet en solid investering ind til at dække flanken modsat den 31-årige profil. Her er James Bradberry nemlig kommet til fra divisionsrivalerne Giants, hvor han sidste år blokerede 17 kast og lavede 4 interceptions. Med duoen Slay-Bradberry på siderne og Avonte Maddox i slotten ser opdækningen af modstanderens receivere pludselig ret solid ud. Samtidig er safety-gruppen også blevet forstærket med Jaquiski Tartt fra 49ers, der tilføjes til en i forvejen solid trup på positionen med Anthony Harris, Marcus Epps og 3.årsspilleren K’Won Wallace. Således burde kastedefensiven være væsentligt forstærket i år, vurderet ud fra bagkædens nye samlede styrke.
Det er dog ikke kun bagerst, at Eagles-forsvaret ser forbedret ud. Også presspillet bør være endnu mere effektivt her i 2022, og det handler ikke mindst om tilføjelsen af Haason Reddick, der kommer til fra Panthers, hvor han sidste år leverede 11 sacks. Reddick er samtidig en alsidig spiller, der også i droppe tilbage i opdækningen i udvalgte situationer, hvis det skulle blive nødvendigt. Derudover vender den 34-årige holdlegende Brandon Graham også tilbage, efter at han missede det meste af 2021 med en overrevet akillessene, og kombineret med Josh Sweat, der med 7.5 sacks var bedste udvendige quarterback-jæger i 2021, samt Derek Barnett, der netop har fået sin kontrakt forlænget med to år, ligner det potentielt en af NFL’s stærkeste rotationer på edge-positionerne. Der kan naturligvis være et spørgsmålstegn ved, om Graham har mere tilbage i tanken pga. alderen og ovenpå den alvorlige skade, men netop fordi at Philadelphia-mandskabet rotere så meget, er jeg rimeligt overbevist om, at han fortsat kan spille en rolle.
Den mest skræmmende gruppe på dette forsvar må dog være den indvendige defensive linje. Med Javon Hargrave og Fletcher Cox som de primære startere, der til sammen leverede 11 sacks sidste år, var midten af forsvarets front allerede skræmmende overfor kastet sidste år, men med tilføjelsen af kæmpemennesket Jordan Davis i 1.runde af årets draft, ser det efterhånden for alvor uhyggeligt ud. Georgia-talentet Davis er pga. sin størrelse nok først og fremmest en forstærkning af løbeforsvaret, men både processen op til draften og videre igennem offseason tyder på, at han pga. sit vanvittige atletiske potentiale og gode spilforståelse også kan komme til at spille en rolle mod kastet. Lægger vi så dertil igen en god rotation med andre interessante udviklingsprojekter som 2.årsspillerne Milton Williams, Marlon Tuipulotu og løbespecialisten Marvin Wilson, og det er svært at pege på en bedre indvendig defensiv enhed i NFL her ved indgangen til sæsonen.
Selv linebacker-positionen, der ellers har virket til at være notorisk underprioriteret af Eagles gennem flere år, ser i år ud til at kunne være bedre end længe set. Det handler ikke mindst om tilføjelsen af Nakobe Dean i 3.runde af årets draft. Dean, der ligesom Davis kommer fra Georgia, var et rimeligt højt rangeret talent, men pga. skades-bekymringer endte han med at falde et godt stykke igennem talentudvælgelsen. Efterfølgende har der dog været rigtigt gode forlydender fra Philadelphia-mandskabets træningslejr ift. Dean, der af nogen er blevet kaldt en fattigmands-udgave af Micah Parsons. Hvis han bare kan levere noget af det, som sidste års DROY præsterede for ærkerivalerne Cowboys i 2021, kan han blive en meget værdifuld brik i midten af forsvaret, hvor han dog nok skal dele spilletiden med T.J. Edwards samt den ligeledes nytilkomne Kyzir White, der er hentet i Chargers og især har sin styrke i opdækningen mod kastet.
Konklusionen
Der er kørt et ordentligt hype-tog afsted ift. Eagles, og jeg indrømmer gerne fuldt ud, at jeg er hoppet om bord på det. Hvis du kan levere en perfekt offseason, så mener jeg, at Philadelphia-mandskabet har været tæt på i år. Alle væsentlige mangler er blevet adresseret, og de har nu på papiret en af NFL’s stærkeste trupper som helhed. Da de samtidig har et meget overskueligt kampprogram, ser jeg dem som favoritter til at snuppe divisionstitlen i NFC East i år. På langt sigt er det dog Hurts’ udvikling, der sætter baren for, hvor højt de kan nå op, og her er jeg fortsat meget i tvivl. Uanset set hvad bliver de et af årets mest interessante mandskaber at følge.
- Navn: Philadelphia Eagles
- Ejer: Jeffrey Lurie (siden 1994)
- Cheftræner: Nick Sirianni (siden 2021)
- Hjemmebane: Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pennsylvania (siden 2003)
- Antal mesterskaber: 4 (1948, 1949, 1960 og 2017)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 4-11-1)
- Roster Score: 98 (Offense: 37 / Defense: 49)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 3 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 1 i NFC East (record: 12-5)
- Årets gennembrud: DT Jordan Davis
- Årets nøglespiller: QB Jalen Hurts
Red Zone Blog 