For den nuværende Cowboys-cheftræner er det formentlig Super Bowl eller fyring i år. Problemet er bare, at han selv er en af de største forhindringer for, at hans mandskab kan nå så langt.
2021-sæsonen og offseason
Efter at 2020-sæsonen var endt i kloakken pga. en alvorlig skade til quarterback Dak Prescott, var det ikke helt klart, hvad vi skulle forvente os af Dallas Cowboys sidste år. På den ene side havde cheftræner Mike McCarthy klart den mest talentfulde trup i den svage NFC East-division, hvilket burde give en god mulighed for en plads i slutspillet med en fornuftig seedning. På den anden side havde forsvaret været en alvorlig hæmsko uafhængigt af offensivens kvaler, og mens at Prescotts tilbagekomst formentlig ville gøre angrebet til en potentiel top 10-enhed, var det sværere at se, hvordan defensiven skulle tage et lignende spring. Det handlede også om, at den nyansatte defensive koordinator Dan Quinn ikke havde haft specielt stor succes med at opbygge et slagkraftigt forsvar i sin tid som cheftræner i Atlanta.
Bekymringerne skulle dog hurtigt vise sig at blive gjort til skamme (i hvert fald ift. Quinn). Efter et smalt nederlag i grundspillets åbningskamp mod Buccaneers, vandt Cowboys fem kampe i træk, og efter en kort nedgangsperiode med tre nederlag på fire kampe, fandt Dallas-mandskabet igen melodien i december og tabte kun en af sæsonens sidste seks opgør. Angrebet var både samlet set og gennem luften en top 10-enhed i ligaen, men den helt store historie var overraskende nok forsvaret, der under Quinn gennemgik en hel vild forvandling og placerede sig i NFL’s top 3 som helhed og imod kastet ift. effektivitet.
12-5 recorden var mere end nok til divisionstitlen, men med en sejr mindre end Buccaneers og Packers, måtte Cowboys nøjes med 3.seed og dermed et opgør mod 49ers i 1.runde af slutspillet. Denne kamp udstillede imidlertid, at McCarthys tropper i momenter virkelig havde problemer med disciplinen samt at cheftræneren virkede til at blive mere og mere udfordret på beslutningstagen i afgørende situationer. Det havde også været et problem i løbet af grundspillet, men her blev det for alvor fatalt og spillede en stor rolle i, at den utålmodige og enerådige holdejer Jerry Jones endnu engang måtte se sit mandskab forlade slutspillet efter kun en kamp. I forlængelse heraf har rygterne i offseason svirret om, at Jones er træt af McCarthy, og det måske kun er et spørgsmål om tid, før at han bliver erstattet af den nu tidligere Saints-cheftræner Sean Payton. Foreløbigt får Dallas-mandskabet og deres fans dog den fortsat tvivlsomme fornøjelse af en af NFL’s pt. dårligste cheftrænere, der dog har udmærket hjælp på sidelinjerne af hhv. Quinn og den offensive koordinator Kellen Moore, der begge fortsætter, selvom at der var interesse for begge som cheftrænere i offseason.
Angrebet
Jeg indrømmer det gerne: Jeg er ikke Dak Prescotts største fan. Han er naturligvis en top 10-quarterback i ligaen, men i min bog har han altid befundet sig tættere på 10. end 5.pladsen. Det synes jeg også, at sidste sæson som helhed var et rigtigt godt bevis på, hvor den 29-årige spilfordeler i perioder klart demonstrerede, at han er væsentligt mere afhængig af sine omgivelser, end f.eks. Patrick Mahomes og Josh Allen er. Når det er sagt, så var det et mere end godkendt comeback ovenpå hans alvorlige skade i 2020, og hans eksekvering var langt henad vejen i orden sidste år, så det er ikke fordi, at jeg vil skabe en historie om, at Cowboys har et problem på spillets vigtigste position. Det er mere et spørgsmål om at sige, at Prescott måske får lidt mere kærlighed end han burde, fordi han spiller for ”Americas Team”, og at jeg ikke er sikker på, at han i sig selv ville kunne bære et mandskab på sine skuldre, hvis han var nød til det.
Netop derfor er det interessant at kigge på de omstændigheder, der tidligere i høj grad har været i Prescotts favør, men som måske kan blive en større udfordring i år. I det meste af den nuværende spilfordelers tid i Dallas, har han været vant til at spille bag en af NFL’s bedste offensive linjer. Den bør også være hæderlig i år, men der begynder så småt at snige sig nogle spørgsmålstegn ind. Den kommende HOF-kandidat Zack Martin er fortsat eminent på højre guard og Tyron Smith er også fortsat en af NFL’s bedste venstre tackles, når han er på banen, men netop det med at blive på banen er blevet et gradvist større problem for den 31-årige veteran. Han får en ny makker ved sin side i år på venstre guard i form af 1.runde-valget fra årets draft Tyler Smith, men i længden er Tulsa-talentet formentlig udset til at skulle afløse sin nye lærermester yderst i kæden. Problemet er, at hvad den unge Smith har i atletisk potentiale, mangler han stort set på alle andre punkter, og jeg tror ikke det er nogen god løsning at starte ham i år 1. 3.årsspilleren Tyler Biadasz på center er også fortsat et udviklingsprojekt, og det samme gælder for Terence Steele, der hvordan man end vender og drejer det får en stor opgave med at skulle afløse La’el Collins, der skiftet til Bengals, på højre tackle.
O-linen er dog slet ikke så stor en usikkerhedsfaktor som receiver-gruppen pt. For det første har Cowboys i offseason sagt farvel til både Amari Cooper og Cedrick Wilson, der til sammen bidrog med over 1.400 yards og 14 touchdowns i 2021. Til gengæld vender Michael Gallup ganske vist tilbage efter sin skade, men ikke til sæsonstarten, og den primære tilføjelse i offseason i form af den middelmådige James Washington fra Steelers har brækket foden i træningslejren og kommer derfor også til at sidde ude et stykke tid. 17.valget fra 2020-draften CeeDee Lamb er selvfølgelig allerede ved at være så stor en profil, at hans tilstedeværelse i sig selv bør skabe plads til hans holdkammerater, men hvis de øvrige udvendige våben ved grundspillets begyndelse er rookien Jalen Tolbert fra de lille college South Alabama, der blev valgt i 3.runde af årets draft, samt en række journeymen og undraftede rookies, så bliver det opad bakke for Prescott de første par uger. Tight end Dalton Schultz, der spiller på et franchise tag i år, er dog også tilgængelig, og han må om ikke andet være motiveret for at spille sig til en permanent kontrakt efter sit gennembrud med lidt over 800 yards og 8 touchdowns sidste år.
På running back-positionen er det største spørgsmål nok, om den dyrt-betalte Ezekiel Elliot kan blive ved med at holde den langt mere effektive Tony Pollard bag sig på holdkortet. Elliot var ganske vist Cowboys’ mest produktive løber ift. yards sidste år og scorede hele 10 touchdowns, men selvom at han som sådan også havde et stærkt output af sine løb, så er hans meget store kontrakt svær at forsvare, når der er en anden spiller i truppen, der løber lige så godt men koster langt mindre.
Forsvaret
Den helt store historie i Cowboys’ succesfulde bagkæde sidste år var naturligvis Trevon Diggs, der uge efter uge sprang ligaen i luften med flotte interceptions på stribe. Det blev til 11 i alt samt 21 blokerede kast, men der var en bagside af medaljen, og det var, at Diggs’ mange turnovers og store spil kom på baggrund af en meget chancebetonet indstilling til opdækningen. Hver gang det ikke gik godt, opgav cornerback-profilen store mængder yards, og hvis modstanderne bliver bedre til at regne ham ud i 2022, er det spørgsmålet om hans suppleanter Jourdan Lewis og Anthony Brown kan dække lige så godt af, som de gjorde det meste af tiden sidste år. Det er heller ikke givet, at safetien Jayron Kearse, der havde sin med længder bedste sæson i NFL i 2021, kan gentage kunststykket i år samt at han og hans primære makker Malik Hooker kan blive lige så godt suppleret af Donovan Wilson, som de blev af Damontae Kazee, der nu er væk.
Et andet spørgsmålstegn er faktisk edge-positionerne forrest på forsvaret, for selvom at Cowboys havde masser af succes i pres-spillet sidste år, så handlede det mere om en anden profil, som jeg vil vende tilbage til senere. For DeMarcus Lawrence vedkommende handlede det til dels om, at han kun spillede 7 kampe i grundspillet, men det skal siges, at det er ved at være nogle år siden, at den dyrt-betalte pass rusher har leveret et to-cifret antal sacks. Samtidig endte Randy Gregory med at skifte til Broncos i offseason, efter at det ellers var meldt ud, at han havde forlænget, og det efterlader en gruppe bestående af rotationsspillere som Dorance Armstrong, en rookie i form af 2.runde-draftvalget Sam Williams fra Ole Miss samt journeymanden Dante Fowler, der er hentet hos Falcons. Sidstnævnte har haft svært ved at producere siden at han spillede sammen med Aaron Donald hos Rams i 2019, men måske kan netop samspillet med de specialister, som Dallas-mandskabet trods alt har, genstarte Fowlers karriere.
Den svageste defensive positionsgruppe er dog midten af den defensive linje. 2.årsspilleren Osa Odighizuwa havde egentlig en godkendt rookie-sæson sidste år, men der skal stadig noget udvikling til, førend at han kan betragtes som en sikker starter i ligaen. Udover Odighizuwa er det dog en meget tvivlsom sammensætning af navne, som McCarthy og Quinn har at vælge imellem her. Det skyldes bl.a., at tidligere semi-høje draftvalg, som Trysten Hill og 3.årsspilleren Neville Gallimore ikke er slået til, og det er svært at sige, om en af dem eller en af de endnu yngre spillere som 2.årsspilleren Quinton Bohanna og rookien John Ridgeway pludselig tager et stort spring i deres udvikling. Det kan også have negativ betydning for løbeforsvaret, der ikke var helt så imponerende som kastedefensiven sidste år. Noget kan måske løses, hvis hybridspilleren Carlos Watkins bruges mere permanent indvendigt, og det er også her han ser ud til at starte i 2022.
Hvor den midterorienterede front kan blive et problem, er midten af Cowboys-forsvaret et af de bedst besatte i hele NFL, og det handler ikke mindst om sidste sæsons helt store defensive historie. Da Dallas-mandskabet valgte at bruge 12.valget i 2021-draften på Micah Parsons, var der da en forventning om, at de havde fået sig en god linebacker, men få havde forudset, at han skulle vise sig at være en decideret defensiv altmuligmand. Parsons var her, der og alle vegne på banen i Quinns system, og ikke mindst i rollen som blitzer/ekstra pass rusher var han helt eminent, hvilket resulterede i 13 sacks. Den velfortjente DROY og All Pro får igen i år et andet tidligere 1.runde-draft Leighton Vander Esch som sin primære makker, men der vil i løbet af sæsonen nok også blive spilletid til Anthony Barr, der er hentet hos Vikings og ligesom Parsons har er en habil blitzer.
Konklusionen
Jeg føler mig ret overbevist om, at Cowboys selv ser sig som Super Bowl-kandidat i år, og hvis alt flasker sig, kan det heller ikke udelukkes pga. NFC-konferencens samlet set lavere niveau. Når det er sagt, så har jeg fornemmelsen af, at Dallas-mandskabet endnu engang overvurderer deres egen trup. Til dels vil jeg mene, at forsvaret og specielt bagkæden overpræsterede sidste år, og det bliver svært for den at nå samme niveau i 2022. Derudover er McCarthy som sagt i sig selv et stort problem, og jeg tror at hans beslutninger kommer til at koste sejre. Medmindre at Prescott konsekvent rammer sit 2020-niveau fra før hans skade, så tror jeg, at vi her har en af sæsonens skuffelser.
- Navn: Dallas Cowboys
- Ejer: Jerry Jones (siden 1989)
- Cheftræner: Mike McCarthy (siden 2020)
- Hjemmebane: AT&T Stadium i Arlington, Texas (siden 2009)
- Antal mesterskaber: 5 (1971, 1977, 1992, 1993 og 1995)
- Resultat 2021: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record i grundspillet: 12-5)
- Roster Score: 80.5 (Offense: 40.5 / Defense: 37)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 16 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 2 i NFC East (record: 8-9)
- Årets gennembrud: DT Osa Odighizuwa
- Årets nøglespiller: QB Dak Prescott
Red Zone Blog 