Som hold leverede Raiders en af sidste sæsons største præstationer. Nu står de imidlertid med en ny trænerstab og placeret i en division, hvor ingenting er nemt ift. at nå frem til slutspillet.
2021-sæsonen og offseason
Nogle år må en NFL-sæson virkelig føles som en rutsjebaner-tur for de involverede parter. Sådan tror jeg virkelig, at 2021 må have føltes for spillere og ansatte i organisationen hos Las Vegas Raiders. På forhånd var der lagt op til, at det fjerde år under det storstilede projekt med cheftræner Jon Gruden og hans håndplukkede general manager Mike Mayock i spidsen skulle være den foreløbige kulmination, hvor det endelig skulle lykkes at vende tilbage til slutspillet. Slutspilsdeltagelsen endte godt nok med at komme i hus, men efter et noget andet forløb end ventet.
Grundspillet startede fint med tre sejre i træk, men herefter fulgte to nederlag. Kort før og kort efter opgøret mod Bears i spiluge 5 blev der lækket en række mails fra Gruden fra før hans ansættelse hos Raiders, hvor cheftræneren udtalte sig både racistisk, homofobisk og kvinde-hadsk. Det førte som forventet til cheftrænerens øjeblikkelige fratræden, hvorefter special teams-koordinator Rich Bisaccia blev udpeget til midlertidig afløser for resten af sæsonen. Skandalerne var dog ikke færdige med at hagle nedover Las Vegas-mandskabet, for i starten af november endte holdet med at måtte fyre begge deres 1.runde-valg fra 2020-draften, da først Henry Ruggs blev anholdt for at have dræbt en anden bilist i et biluheld, hvor Ruggs havde kørt under påvirkning, og Damon Arnette derefter blev afsløret i at have lagt en video på et socialt medie, hvor han stod med et skydevåben og kom med dødstrusler. Med al denne turbulens var det utroligt, at Bisaccia og co. kunne holde sammen på tingene på banen, og med fire kampe tilbage var der da heller ikke noget, der tydede på, at Raiders skulle i slutspillet med en 6-7 record og nederlag i fem af de sidste seks kampe. Men med en fabelagtig slutspurt, hvor sæsonens sidste fire opgør blev vundet, stod Raiders alligevel som bedst rangerede wildcard-hold i AFC efter den dramatiske grundspilsfinale mod divisionsrivalerne Chargers, der blive vundet på to field goals i overtiden. Det endda på trods af, at hverken angrebet eller forsvaret samlet set var at finde i ligaens bedre halvdel (kun løbeforsvaret var en top 10-enhed i 2021).
1.runde af slutspillet blev dog endestationen med et nederlag til de senere AFC-mestre fra Bengals, og herefter stod holdejer Mark Davis så med den svære beslutning, om han skulle overlade ansvaret permanent til Bisaccia, der på trods af ingen tidligere cheftræner-erfaring var lykkedes med at samle holdet under de næsten værst tænkelige omstændigheder. Davis’ endte dog med at vurdere, at der ovenpå Gruden-skandalen var brug for en hel frisk start, hvorfor både trænerstaben og Mayock blev fritstillet. Afløserne blev dog også nogle lettere kontroversielle valg, for både den nye general manager Dave Ziegler og den nye cheftræner Josh McDaniels kommer fra Patriots-organisationen, der ellers ikke har den bedste historik med at være stedet for udvikling af succesfulde ledere til andre NFL-organisationer. McDaniels, der har været offensiv koordinator i New England siden 2012, har tidligere forsøgt sig som cheftræner hos Broncos i to sæsoner, og det endte med at brænde helt sammen, mens at han i 2018 var blevet annonceret som Colts’ nye cheftræner, inden at han pludselig sprang fra igen. Derfor er jeg særligt skeptisk omkring hans ansættelse og det system, som vi kan forvente at han tager med sig. Hans to koordinatorer Mick Lombardi og Patrick Graham kommer også begge fra Belichick-skolen, omend Graham de seneste to sæsoner har koordineret forsvaret hos Giants og faktisk har haft en vis succes med dette.
Angrebet
Den lader stadig ikke helt til at være gået rent ind hos alle, men kigger vi på statistikkerne, så har Derek Carr efterhånden udviklet sig til at være en ganske hæderlig NFL-quarterback. Den efterhånden 31-årige spilfordeler var klart en del af ligaens bedste halvdel på sin position sidste år ift. hvor effektiv han var, og hans tidligere problemer med at turde tage chancer og gå dybt må efterhånden siges at være forsvundet. Det bekræftes bl.a. af, at han 2022 producerede flere yards end nogensinde før med over 4.800 ved grundspillets afslutning. De flere chancer udløser dog også flere interceptions, men samlet set har pilen peget opad for Carr igennem et langt stykke tid, og i år var der for første gang ingen snak i offseason om, hvorvidt Raiders skulle lede efter en afløser på positionen. Carr har i øvrigt også ry for at have en af ligaens bedste spilforståelser, hvorfor han formentlig også passer godt ind i McDaniels’ system.
Det store spørgsmål er således ikke manden, der skal kaste boldene, men nok mere hans omgivelser og ikke mindst dem, der skal beskytte ham. For blot et par sæsoner siden var Raiders kendt for at have en af de bedste offensive linjer i hele NFL, men sådan er det bestemt ikke mere. I 2021 var o-linen således blandt de ringeste i ligaen, og i virkeligheden var det kun den efterhånden dygtige venstre tackle Kolton Miller, der kunne være sin indsats bekendt. Problemet er, at det altovervejende er den samme gruppe af spillere, der skal kæmpe om de øvrige fire starterpladser på linjen i år, og uanset hvem det bliver af Jermaine Eluemunor, Andre James, Alex Leatherwood, John Simpson, Lester Cotton og rookien Dylan Parham fra Memphis, der skal varetage de tre pladser i midten, lover det ikke godt. Værst ser det dog ud på højre tackle, hvor det lader til, at beslutningen enten er fortsat at gå med den omvandrende katastrofe Brandon Parker eller 1.runde-valget fra sidste års draft Leatherwood, selvom ideen om ham som tackle i NFL led et alvorligt knæk i hans elendige rookie-sæson.
Vi må dog erkende, at det sidste år lykkedes den hårdprøvede Carr at kompensere for o-linens begrænsninger, og mulighederne for dette er måske endnu bedre i år, nu hvor han har fået en stjerne-receiver, som han ovenikøbet kender ganske godt. Raiders er nemlig lykkedes med at hente Carrs gamle makker fra college Davante Adams ind fra Packers, hvor han især de seneste fire sæsoner har domineret ligaen, hvilket de seneste to år har kastet en All Pro-udnævnelse af sig. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Adams kan levere det samme uden Aaron Rodgers som manden, der kaster boldene til ham. På den anden side er det øvrige receiverkorps i Las Vegas nok mere kompetent, ikke mindst pga. tilstedeværelsen af slot-eksperten Hunter Renfrow, der med +1000 yards og 9 touchdowns virkelig brød igennem sidste år, samt hæderlige rotationsspillere som Keelan Cole og Mack Hollins, der ligeledes er kommet til i år fra hhv. Jets og Dolphins. Endelig er der tight end Darren Waller, der måske ikke var helt så vild i 2021 som i årene før det, men også var ude i seks kampe pga. skader. Vender han tilbage til noget, der minder om 2020-niveau, ser våbenskabet hos Raiders lige pludselig rigtigt solidt ud.
På running back-positionen lader det til, at ideen om Josh Jacobs som en permanent stjerne i NFL nok er opgivet. McDaniels er også kendt for at bruge et meget mere rotationspræget system i forlængelse af det vi har set ham gøre i New England, så det virker oplagt, at Jacobs og Kenyan Drake i år skal deles mere om spilletiden end tilfældet var i 2021. Tilføjelsen af typer som Ameer Abdullah og Brandon Bolden peger også i høj grad i den retning.
Forsvaret
Det er forståeligt, at koordinator Graham har følt et behov for at gøre noget ved en bagkæde, der igen var et problem i lange perioder for Raiders sidste år, men der er godt nok tale om massiv udskiftning på cornerback-positionerne. Kun Trayvon Mullen og 2.årsspilleren Nate Hobbs er tilbage af de navne, der har spillet kontinuerligt indenfor de seneste par sæsoner, og i stedet for veteraner som Casey Heyward og Desmond Trufant er det nu mere usikre navne som Anthony Averett, 3.årsspilleren Amik Robertson og så Rock Ya-Sin, der hentet i en handel med Colts, som skal kæmpe om spilletiden. Det kan sagtens vise sig at være bedre i det lange løb, men det er ikke en gruppe, der på forhånd er garanti for bedre opdækning end det vi så i 2021. Safety-gruppen er heller ikke skræmmende, omend 2.årsspilleren Trevon Moehrig havde en fin rookie-sæson og i mine øjne fortsat har masser af potentiale. Han bliver nok den primære starter på positionen pga. sin alsidighed, og så må veteranen Duron Harmon, der hentet hos Falcons, nok regne med at rotere med draftbustet Johnathan Abram, der nok snart er fortid i Las Vegas.
Hvor det er svært at sige, om det bagerste forsvar er styrket ift. sidste år, så er der for mig ingen tvivl om, at presspillet bør være farligere her i 2022. Handlen, der bragte Ya-Sin til holdet, sendte ganske vist Yannick Ngakoue den anden vej, men han bør til fulde være erstattet af stjerne-veteranen Chandler Jones, der hentet ind hos Cardinals. Sidste år, hvor 32-årige Jones vendte tilbage efter en delvist misset 2020-sæson, bidrog han med 10.5 sacks, men samtidig var han tydeligvis med til at skabe masser af plads til sine holdkammerater. I Las Vegas kommer han til at indgå i en solid duo med Maxx Crosby, der leverede 8 sacks sidste år, mens at 4.valget fra 2019-draften Clelin Ferrell nok overgår til en ren rotationsrolle sammen med 2.årsspilleren Malcolm Koonce.
I midten af den defensive front er der også skiftet en del ud, men igen er det usikkert, om det reelt set løfter niveauet. Samtidig begyndte den mest rutinerede af de tilbagevendende navne Johnathan Hankins sæsonen på skadeslisten, og selvom at typer som Andrew Billings, Tyler Lancaster, Bilal Nichols og Kyle Peko ikke er nybegyndere i NFL, er det godt nok mange nye navne at skulle spille ind, når ingen af dem samtidig har et generalieblad, der indikerer, at de kommer til at kunne gøre en afgørende forskel for Raiders i sig selv.
Fortællingen er også lidt den samme på linebacker-positionen, hvor flere af de tidligere store free agent-investeringer så som Cory Littleton og Nick Kwiatkoski samt andre erfarne kræfter som K.J. Wright og Patrick Onwuasor alle er fortid. Den erfarne Denzel Perryman, der rent faktisk endte med at blive den gennemgående starter sidste år, er dog fortsat på holdet, og det samme er 2.årsspilleren Divine Deablo, der også viste ganske fine takter som rookie. I år bliver de så suppleret af bl.a. Jayon Brown, der er hentet hos Titans og faktisk er en af ligaens mere undervurderede opdækningsspillere i midten af forsvaret. En solid tilføjelse, der måske kan løfte positionsgruppens samlede værdi her i 2022.
Konklusionen
Hvis de var placeret i en anden division, ville jeg hurtigt pege på Raiders som en seriøs kandidat til slutspillet i år. Imidlertid er de placeret i AFC West sammen med tre andre mandskaber, hvis trupper på papiret ser markant stærkere ud, og samtidig er Las Vegas-mandskabet udfordret af et kampprogram, der er blandt de fem hårdeste i hele NFL i år. Endelig må jeg bare være ærlig og sige, at jeg i udgangspunktet er skeptisk omkring McDaniels som cheftræner indtil det modsatte er bevist. Derfor ser jeg ikke for mig, at de kommer i nærheden af de afgørende kampe efter årets grundspil.
- Navn: Las Vegas Raiders
- Ejer: Mark Davis (siden 2011)
- Cheftræner: Josh McDaniels (siden 2022)
- Hjemmebane: Allegiant Stadium i Paradise, Nevada (siden 2020)
- Antal mesterskaber: 3 (1976, 1980 og 1983)
- Resultat 2021: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record i grundspillet: 10-7)
- Roster Score: 66.5 (Offense: 29.5 / Defense: 31)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 24 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 4 i AFC West (record: 6-11)
- Årets gennembrud: LB Divine Deablo
- Årets nøglespiller: WR Davante Adams
Red Zone Blog 