Colts forsøger sig med deres tredje nye startende quarterback på lige så mange sæsoner. Den nye løsning virker dog mere interessant end de foregående, og derfor kan de blive årets overraskelse.
2021-sæsonen og offseason
På papiret lignede det lidt endnu en desperat løsning fra general manager Chris Ballards side. Med Philip Rivers pensioneringen var positionen som startende quarterback hos Indianapolis Colts igen blevet ledig, og løsningen var så nu, at hente den fallerede Carson Wentz til fra Eagles, hvor cheftræner Frank Reich havde fået ham til at spille som en MVP i den sæson, hvor Philadelphia-mandskabet vandt mesterskabet med Reich som offensiv koordinator.
Projektet så dog ud til at starte rigtig skidt, da grundspillet i 2021-sæsonen blev indledt med tre nederlag, men to af disse kom mod senere slutspilsdeltagere, og som det næsten er blevet tradition under Reich, fik Indianapolis-mandskabet gradvist vendt tingene rundt. I perioden fra og med fjerde til og med sekstende spillerunde tabte Colts således kun tre kampe og stod med to runder tilbage således med en 9-6 record og rimeligt gode muligheder for slutspilsdeltagelse. Det var dog især den dygtige defensive koordinator Matt Eberflus’ forsvar, der i 2021 var en top 10-enhed, samt en helt eminent sæson af running backen Jonathan Taylor, der bar resultaterne hjem. Wentz og kasteangrebet var rangeret udenfor for ligaens bedre halvdel, og selvom at der var andre forklaringer end quaterbacken, kom Wentz’ begrænsninger i sidste ende til at koste slutspilsdeltagelsen. Efter et smalt nederlag til Raiders i spiluge 17, nedsmeltede spilfordeleren nemlig fuldstændig i sæsonfinalen mod divisionsrivalerne Jaguars og Trevor Lawrence, der ellers intet havde at spille for.
På den baggrund var det forståeligt, at Ballard og Reich aflyste Wentz-projektet efter et enkelt år, men tilbage stod de fleste endnu engang med følelsen af, at et år med en talentfuld trup og en masse kapital var blevet spildt, fordi det ikke kunne lade sig gøre at finde en holdbar løsning på spillets vigtigste position. Længe var det også uvist, hvad Colts så ville gøre i stedet for, men pludselig åbnede der sig en mulighed, da det blev offentligt kendt, at Falcons havde været på jagt efter Deshaun Watson. Det gjorde nemlig deres mangeårige succesfulde starter Matt Ryan så utilfreds, at han ønskede at komme videre, og den chance var Ballard ikke sen til at udnytte. Således får Reich en ny veteran at arbejde med i 2022, hvilket han igen skal gøre sammen med Marcus Brady, der går ind i sin anden sæson som holdets offensive koordinator. På forsvarssiden skulle der til gengæld findes en erstatning for Matt Eberflus, der endelig har fået chancen for et cheftrænerjob og derfor er rejst til Chicago. Det er dog lykkedes at hente en meget rutineret erstatning i Gus Bradley, der sidste år havde det defensive ansvar hos Raiders, men tidligere også har haft succes i den rolle hos Chargers.
Angrebet
Hvor meget er der tilbage i Matt Ryan? Det må være det spørgsmål, som de fleste Colts-fans stiller sig selv her inden starten på 2022-sæsonen. Deres nye mand under center bliver den seneste i rækken af veteran-løsninger på quarterback-positionen, som Ballard og Reich har forsøgt sig med siden at Andrew Luck uventet gik på pension tilbage i 2019. Mit bud er dog, at 37-årige Ryan er det hidtidige bedste bud på en spilfordeler, der rent faktisk kan føre Colts langt i konkurrencen om slutspilspladserne og mere end det. Han havde ganske vist en sæson af lavere standard sidste år, sammenlignet med hvad han har præsteret tidligere i karrieren, men det var på et Falcons-hold, hvis talent-niveau var langt ringere end det, som han kommer til at være en del af i Indianapolis. Samtidig spillede Ryan en væsentlig rolle i, at det rent faktisk lykkedes hans hidtil eneste arbejdsgiver i NFL at vinde 7 sejre, så personligt køber jeg ikke fortællingen om, at han skulle være færdig. Tværtimod ser jeg det sådan, at Colts for første gang siden 2019 virkelig har en pålidelig løsning på spillets vigtigste position.
Når det er sagt, så er det klart, at Ryan ikke er en Patrick Mahomes eller en Aaron Rodgers, der i perioder næsten kan bære sit hold alene. Derfor skal betingelserne omkring ham være i orden, og her er det i første omgang vigtigt, at den offensive linje genfinder sit niveau fra før 2021. Stjernen på venstre guard Quenton Nelson var småskadet det meste af sidste sæson, hvorfor vi nok godt kan forvente, at han vender tilbage til sit gamle skræmmende jeg i år, men det samme skal også meget gerne ske for den erfarne center Ryan Kelly. Hvis de to nævnte spillere levere som forventet, udgør de sammen med den super pålidelige højre tackle Braden Smith en god kerne, der i år nok også kan udvides med Danny Pinter, der gjorde det flot som Kellys vikar i dele af 2021 og nu er klar til at overtage højre guarden fra den bortrejste Mark Glowinski. Den meste usikre position er desværre venstre tackle, hvor Eric Fisher er væk igen efter bare 1 år. Den forventede starter er den hidtidige backup Matt Pryor, der viste noget i glimt sidste år, og han er nok det mest pålidelige bud lige nu. Alternativerne er nemlig den udprægede swing-tackle Dennis Kelly, der er hentet hos Packers, og så det østrigske(!) 3.runde-valg fra årets draft Bernhard Raimann, som de fleste betragter som lidt af et projekt, da Central Michigan-talentet allerede bliver 25 kort efter sæsonstart.
Hvor der dog er nogle gode forudsætninger tilstede på o-linen, ser det værre ud på receiver-fronten, hvor Colts er placeret i den tunge ende af min roster-analyse. 3.årsspilleren Michael Pittman beviste i 2021 at han kan være holdets primære våben med over 1.000 yards og 6 touchdowns, men han kan formentlig ikke bære holdet alene, og pt. er han det eneste pålidelige navn i gruppen af udvendige offensive kastemål. Veteranen T.Y. Hilton er væk, gadget-spilleren Parris Campbell er ikke endnu kommet til at fungere i NFL, og det er nok for meget at forvente store ting allerede i år af rookien Alec Pierce fra Cincinatti, der blev draftet i 2.runde. Øvrige navne som Ashton Dulin og Keke Coutee imponerer heller ikke, og der er heller ikke meget at komme efter på tight end, hvor Jack Doyle er fortid og Mo Alie-Cox nu er eneste sikre navn på holdkortet.
Indianapolis-mandskabets største offensive profil på skill-positionerne er således fortsat Jonathan Taylor, der helt ubestridt var ligaens bedste running back sidste år, hvor han producerede over 1.800 yards og hele 18 touchdowns. 23-årige Taylor går kun ind i sin 3.sæson i NFL i år, men han blev også brugt meget i college, så spørgsmålet er som vanligt med en spiller som ham, hvor længde det kan blive ved. Jeg tænker dog, at han også går en stor sæson i møde i år, og det er samtidig lykkedes at skaffe en solid back-up til rotationen i form af Phillip Lindsay. Derudover har Colts også fortsat Nyheim Hines, der er en af ligaens mest solide 3.down-backs.
Forsvaret
Selvom at Colts-forsvaret har været velfungerende de senere år, har der hele tiden kunne stilles spørgsmålstegn ved bagkæden og især cornerback-gruppen. Derfor er det forståeligt, at det har været en af Ballards, Reichs og den nye koordinator Bradleys prioriteter at få gjort noget ved i offseason. Ud er således røget den falmede veteran Xavier Rhodes og det tidligere høje draftvalg Rock Ya-Sin, og ind i stedet er kommet den tidligere DPOY Stephon Gilmore og den solide Brandon Facyson, som Bradley kender fra både Chargers og Raiders. Gilmore har levet en lidt omflakkende tilværelse siden succesåret 2019, men han viste i glimt sidste år hos Panthers, at kvaliteten fortsat er der. Kombineret med Kenny Moore, der er en af ligaens bedste slotcorners, og 3.årsspilleren Isaiah Rodgers, der havde et meget hæderligt 2021, begynder cornerback også at ligne en styrkeposition. Safety er lidt mere tvivlsom for mig, men 3.årsspilleren Julian Blackmon, der var skadet det meste af 2021, havde en flot rookiesæson i 2020, og med tilføjelsen af veteranen Rodney McLeod fra Eagles samt rookien Nick Cross fra Maryland kan det godt blive bedre end forventet.
En anden udfordring, som er forsøgt adresseret i offseason, er den manglende produktion i presspillet fra edge-positionerne. Sidste år var Al-Quadin Muhammad, der nu er skiftet til Bears, og 1.runde-draftvalget fra 2021 Kwity Paye de tog bedste udvendige pass rushere med hhv. 6 og 4 sacks, og selvom at der sagtens kan være mere produktion i Paye her i hans anden sæson i ligaen, er der gjort et reelt forsøg på generelt at opgradere positionen med tilføjelsen af først og fremmest Yannick Ngakoue. 27-årige Ngakoue har været lidt rundt omkring i NFL i løbet af sine hidtil 6 sæsoner i ligaen og har ry for at være lidt af en humørspiller. Han har dog altid produceret sacks rimeligt stabilt, og sidste år hos Raiders blev det da også til 10 stk. Med Ngakoue og Paye som den primære duo, vil der forhåbentlig komme mere stabilt pres fra siderne, samtidig med at mere upålidelige typer som Tyquan Lewis og Ben Banogu mest kan brugs i rotation.
Generelt kan forstærkningen af siderne også gøre Colts’ defensive front ret skræmmende, da det i forvejen ser ret godt ud indvendigt. DeForest Buckner var igen en solid faktor indvendigt på linjen sidste år med 7 sacks (flest af alle på holdet) samt en solid indsats mod løbet, og vi ved fra tidligere, at han kun bliver endnu farligere for modstanderens quarterbacks, hvis der er kompetent hjælp fra ydersiderne også. Buckners primære makker i midten bliver igen i år den mere løbefokuserede men bundsolide Grover Stewart, men der kan også blive snaps på defensive tackle-positionen til 2.årsspilleren Dayo Odeyingbo. Han er lidt en hybrid mellem en edge og en indvendig defensiv linjemand (en såkaldt 5-tech), og han kan derfor være meget oplagt at bruge i oplagte kastesituationer.
Indtil tilkomsten af Gilmore i år, har den helt store defensive profil hos Colts være linebackeren Shaquille Leonard (nok bedre kendt som Darius Leonard indtil i år). Han har fungeret lidt som en defensiv skakbrik og har jaget bolden overalt på banen, hvilket sidste år resulterede i bl.a. 8 blokerede kast, 4 interceptions og 8 forcerede fumbles. Leonard har dog relativt sent i offseason fået foretaget en operation og er fortsat på PUP-listen, så det er usikkert om han er klar til sæsonpræmieren, og hvilken forfatning han indleder 2022 i. Truppen indeholder også mere traditionelle typer på positionen som Bobby Okereke og Zaire Franklin, der primært arbejder mod løbet på et ganske fint niveau.
Konklusionen
Colts er mit joker-hold i år. Jeg tror nok lidt mere på Ryan end gennemsnittet og generelt synes jeg, at deres trup ser meget solid ud på tværs af de forskellige positionsgrupper efter de tilføjelser, der er blevet hentet i offseason. Derudover har jeg stor tillid til Reich, som for mig er en af ligaens 10 bedste cheftrænere. Da Indianapolis-mandskabet samtidig har et af årets nemmeste kampprogrammer på papiret og spiller i en division, hvor to af modstanderne er blandt ligaens svageste, har jeg dem som favoritter til at vinde AFC South, og jeg vil heller ikke udelukke, at de kan gå i slutspillet på et højt seed. I så fald kan Ryan måske fortsat nå at få den ring, der smuttede fra ham i Super Bowl LI.
- Navn: Indianapolis Colts
- Ejer: Jim Irsay (siden 1997)
- Cheftræner: Frank Reich (siden 2018)
- Hjemmebane: Lucas Oil Stadium i Indianapolis, Indiana (siden 2008)
- Antal mesterskaber: 4 (1958, 1959, 1970 og 2006)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 9-8)
- Roster Score: 95 (Offense: 34 / Defense: 43)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 5 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 1 i AFC South (record: 11-5)
- Årets gennembrud: EDGE Kwity Paye
- Årets nøglespiller: QB Matt Ryan
Red Zone Blog 