Efter at 1.seed blev vekslet til one-and-done i slutspillet sidste år, skal Titans nu forsøge at fastholde tronen i AFC South. Det kan blive svært, ikke mindst pga. deres eget fravalg af en central profil.
2021-sæsonen og offseason
Der var ikke mange, der på forhånd havde peget på, at Tennessee Titans ville komme ud af 2021-grundspillet, som det stærkeste hold i AFC-konferencen. Truppen var da overordnet set ganske hæderlig efter general manager Jon Robinsons kontinuerlige arbejde gennem flere sæsoner, og under cheftræner Mike Vrabel var spillet på banen også blevet så stabilt godt, at de efterhånden havde sat på tronen i den svage South-division. Tabet af den dygtige offensive koordinator Arthur Smith gjorde dog, at der alligevel var en portion skepsis omkring, hvad ikke mindst angrebet kunne udrette.
I første omgang så tingene dog ud til udvikle sig helt fint for Vrabel og co., da grundspillet begyndte. Med Derrick Henry som fortsat lokomotiv tøffede angrebet derudaf, og samtidig viste forsvaret sig væsentligt forbedret under dettes nye koordinator Shane Bowen, der over hele sæsonen endte med sammensætte en defensiv i udkanten af ligaens top 10. Efter ti spillerunder lå Titans således rigtigt lunt i svinget med en 8-2 record, men på dette tidspunkt var der begyndt at snige sig nogle skader ind på angrebet, der skulle få en vis negativ betydning. Mange hængte sig især i tabet af Henry, men det var især stjerne-receiveren A.J. Browns periodevise fravær, der skabte problemer. På trods af de helbredsmæssige udfordringer, der sendte angrebet uden for ligaens bedste halvdel, tabte Tennessee-mandskabet kun yderligere tre kampe, og en record på 12-5 var som sagt ikke alene nok til at vinde AFC South for andet år i træk, men også til at snuppe 1.seedet i konferencen.
Det gav en friuge inden at Titans så trådte ind i slutspillet i 2.runde med både Brown og Henry i startopstillingen. Her endte det imidlertid med en solid skuffelse, da hjemmekampen i Nashville endte med et smalt nederlag til sensationsholdet Bengals, på trods af at defensiven havde haft tæt på fri adgang til Joe Burrow det meste af kampen. Angrebet havde imidlertid ikke kunnet udnytte dette og så var det farvel og tak efter blot et opgør. Det kunne have ført til den tanke, at offseason skulle bruges på at forbedre det kasteangreb, der i perioder simpelthen var for ineffektivt i 2021. Derfor chokerede det mange, at Titans midt under 1.runde af årets draft sendte Brown afsted til Eagles, så de slap for at give ham den store kontraktforlængelse, han havde ønsket. Det tyder på, at det bliver endnu en sæson med den samme konservative offensive filosofi, hvilket også bekræftes af, at Vrabel har givet genvalg til Todd Downing som offensiv koordinator. Mere naturligt er der også genvalg til Shane Bowen, der virkelig var en af 2021-sæsonens store positive overraskelser på trænerfronten og derfor får mulighed for at bygge videre på den stærke defensiv, som han grundlage sidste år.
Angrebet
Ryan Tannehill var måske den quarterback, hvis niveau var sværest at vurdere i 2021. På den ene side var han nok den spilfordeler, der fik mindst hjælp af sine omgivelser, og her tænker jeg både på beskyttelsen af ham samt de våben, han havde at kaste til. På anden side kunne nogle af hans fejl og mangler godt tyde på, at udløbsdatoen måske er kommet tættere på for den efterhånden 34-årige styrmand under center. Der er ingen tvivl om, at Tannehill også i år er ham, der giver Titans bedst muligheder for endnu en divisionstitel og dermed endnu et forsøg på at gå hele vejen, selvom at han måske ikke længere er en top 15-quarterback. Samtidig er det dog forventeligt, at Vrabel og Robinson er begyndt at tænke på fremtiden, og det første bud på, hvordan den kan se ud, fik vi i draften, da mandskabet fra Nashville slog til og draftede Malik Willis fra Liberty, som var faldet et godt stykke ned i 3.runde. Willis er af mange betragtet som det quarterback-talent i årets rookie-klasse, der har det største atletiske potentiale. Han er dog samtidig så rå og upoleret, at der virkelig skal den korrekte udvikling til, hvis han i længden skal blive en succes i NFL.
Hvis Titans-angrebet skal blive bedre ift. sidste sæson, så er det en forudsætning, at den offensive linje løfter sit niveau. I 2021 var det den o-line, hvor der var længst mellem deres niveau i hhv. løbe- og kasteblokeringerne. På jorden var de endnu engang en elite-enhed, men ift. luftangrebet var de en regulær katastrofe. En af forklaringen på den faldne kvalitet i beskyttelsen af Tannehill er, at venstre tackle Taylor Lewan ikke har kunnet genfinde sit niveau ift. kastet efter sin alvorlige korsbåndsskade i 2020. Derudover er har præstationerne på guard og højre tackle også været højst ustabile, og selvom at veteranen Roger Saffold forståeligt nu er væk, er der ikke blevet hentet markante erstatninger. Det er således stadig en meget tvivlsom gruppe med den underpræsterende Nate Davis, den omskolede tackle Jamarco Jones samt 3.årsspilleren Aaron Brewer, der i sin tid var undraftet, som de bedste starterbud på de to guard-positioner, mens at højre tackle formentlig skal dækkes af et af to udviklingsprojekter i form af enten 2.årsspilleren Dillon Radunz eller 3.runde-draftvalget fra i år Nicholas Petit-Frere fra Ohio State. Det stabile og undervurderet element på o-linen er fortsat center Ben Jones, der i en alder af 33 år er still going strong og den bedste spiller på enheden i begge facetter af spillet.
O-linen er dog ikke det eneste offensive problem, for efter A.J. Browns exit er receiver-gruppen endnu engang en del af ligaens dårligste halvdel. Der var ellers gode takter tidligt i offseason, da først Julio Jones-projektet forståeligt blev stoppet, og Robinson og Vrabel efterfølgende hentede Robert Woods hos Rams, der både burde være en solid bidragsyder, samtidig med at han har ry for at være en god mand i omklædningsrummet. Håbet er selvfølgelig, at de i årets 1.runde-draftvalg Treylon Burks har fået en spiller, der i bund og grund kan de samme ting som Brown til en billigere penge, men uanset hvor meget potentiale, der er i rookien fra Arkansas, så skal han bruge tid for at udvikle sig på det professionelle niveau. Nick Westbrook-Ikhine viste sig som et godt bud på en 3.receiver sidste år, og måske kan nytilføjelsen på tight end Austin Hooper genfinde noget af niveauet fra tiden i Atlanta, men disse to er heller ikke navne, der for alvor vil bekymre modstandernes defensive koordinatorer.
Med næsten 1.000 yards og 10 touchdowns på jorden i blot 8 kampe nåede Derrick Henry endnu engang at vise sig som en af ligaens bedste running backs i 2021. Vi så dog til dels, at heller ikke den efterhånden 28-årige Henry er usårlig, da han endte med at sidde anden halvdel af grundspillet ud med en skade, og samtidig så vi, at han heller ikke er uerstattelig, der løbeangrebet fortsat fungerede fint i hans fravær. Derfor er det et eller andet sted et udtryk for en gammeldags filosofi fra Vrabel og Robinson, når de hellere vil sende deres unge stjerne-receiver ud af byen end at forhandle Henry ned på et lønniveau, der reelt afspejler hans værdi for holdet.
Forsvaret
Den største defensive profil hos Titans finder vi i midten af deres bagkæde. Kevin Byard har efterhånden virkelig etableret sig som en af de bedste safeties i ligaen og en af de her spillere, der kan gøre skade på modstanderen overalt på banen. I 2021 leverede 29-årige Byard 13 blokerede kast, 5 interceptions, 1 sack og 2 forcerede fumbles, og denne indsats blev fortjent belønnet med hans anden titel i karrieren som All Pro. Han bliver igen i år det afgørende defensive omdrejningspunkt, formentlig med den stadig blot 24-årige Armani Hooker som sin primære makker. Netop ungdom præger også cornerback-gruppen efter Jackrabbit Jenkins’ farvel, og derfor er den også en lidt mere usikker størrelse, men især 3.årsspilleren Kristian Fulton og slotspecialisten Elijah Molden, der var rookie i 2021, viste sidste år fine takter, som der kan bygges videre på. I år vender 1.runde-valget fra 2021-draften Caleb Farley så tilbage, og samtidig er et nyt talent også blevet tilføjet i form af 2.runde-valget fra årets draft Roger McCreary fra Auburn. Sidstnævnte er hårdtarbejdende og virkelig god til at følge sin direkte modstander tæt, men faldt måske lidt i draften pga. lidt manglende størrelse og et begrænset atletisk potentiale. Hans tidligere præstationer med at løfte sit niveau gør dog, at jeg er fortrøstningsfuld ift. hans potentiale i NFL.
En af de helt store succeshistorier i Bowens forsvar sidste år var Harold Landry, der langt om længe endelig fik sit gennembrud som edge rusher med 12 sacks, og med en alder på 26 år, kan det sagtens tænkes, at det er et niveau, som vi kan regne med fra ham fremover. Spørgsmålet er selvfølgelig om Landrys succes især handlede om, at der var massivt pres til stede fra den indvendige del af Titans’ defensive front. Han er dog uden tvivl den mest pålidelige udvendige quarterback-trussel på holdkortet, da sidste sæsons store free agent-investering Bud Dupree desværre lidt som frygtet ikke kunne overføre præstationerne fra Steelers til de nye omgivelser i Nashville.
Der er dog ingen tvivl om, at den giftigste spiller forrest på Titans-forsvaret er at finde på indersiden af den defensive linje. Jeffery Simmons er muligvis ikke Aaron Donald (Note: det er der ikke andre end Donald, der er), men i 2021 viste han sig som et bud på den mest alsidige defensive tackle i ligaen. Med 8.5 sacks, en solid indsats mod løbet og hele 6 blokerede kast, var 25-årige Simmons en force som alle modstandere var nød til at forholde sig til, og ligesom Byard blev han fortjent udnævnt til All Pro efter grundspillets afslutning. Simmons tilstedeværelse gav også god plads til veteranen Denico Autry, der leverede 9 sacks i rotationen, og selv en mere løbeorienteret type som Naquan Jones fik også et par sacks på kontoen, så der er ingen tvivl om, at han er den anden nøgle til mere defensiv succes for Vrabel og Bowen i 2022.
Også på linebacker-positionen ser det fornuftigt ud, efter at Zach Cunningham kom til i løbet af sidste sæson. Han er på mange måder en ideel type til positionen i det moderne spil, der arbejder fra side til side og løber solen sort konstant. Hans primære makker og suppleant bliver nok den opdækningsorienterede David Long efter at hverken Jayon Brown og Rashaan Evans ikke længere i truppen, mens at 2.årsspilleren Monty Rice desværre starter træningslejren på PUP-listen og derfor måske ikke kan regnes ind i ligningen fra start af.
Konklusionen
For mig er Titans i bund og grund meget det samme sted, som de var inden sidste sæson, og i 2021 var det nok til at vinde divisionen og snuppe 1.seed i AFC. Så vidt tror jeg dog ikke det rækker i år, da deres nærmeste rival i divisionen er blevet væsentligt styrket, samtidig med at tabet af Brown trods alt er meget betydeligt. De vil stadig være i spil til en af wildcard-pladserne, men med et kampprogram, der er sværere end gennemsnittet og en division, der måske ikke er så let som tidligere, kan det godt tænkes, at de i år må undvære de afgørende kampe i januar.
- Navn: Tennessee Titans
- Ejer: Adams-familien (siden 2013)
- Cheftræner: Mike Vrabel (siden 2018)
- Hjemmebane: Nissan Stadium i Nashville, Tennessee (siden 1999)
- Antal mesterskaber: 2 (1960 og 1961, begge i AFL)
- Resultat 2021: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record i grundspillet: 12-5)
- Roster Score: 84 (Offense: 24 / Defense: 45)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 14 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 2 i AFC South (record: 9-8)
- Årets gennembrud: CB Roger McCreary
- Årets nøglespiller: WR Treylon Burks
Red Zone Blog 