Tredje gang i Super Bowl var heller ikke lykkens gang for Bengals. I år skal de igen regnes med, men kampen i både division og konference er så skarp, at en gentagelse kan blive meget svær.
2021-sæsonen og offseason
Der var ikke mange, der på forhånd så Cincinatti Bengals som en kandidat til at være AFC’s Super Bowl-repræsentant inden 2021-sæsonen, inklusiv undertegnede. Når jeg personligt ser tilbage på min roster-analyse fra sidste år, synes jeg sådan set også at min egen vurdering var forståelig. Der var tale om et hold med en trænerstab og ikke mindst en cheftræner, der hidtil havde bevist tæt på ingenting. De havde en talentfuld men ung quaterback, hvis rookie-kampagne var blevet afbrudt af en meget alvorlig knæskabe, og i det hele taget så truppen på papiret ud til at være fyldt med huller på begge sider af bolden.
Hvis vi kigger statistisk på tingene er det også tydeligt, at der var mange ting, der gik den rigtige vej for Zac Taylor, Joe Burrow og resten af mandskabet fra rustbæltestaten Ohio. Hverken angrebet eller forsvaret var en top 10-enhed set ift. effektivitet, og selvom at der især på forsvaret var flere af især de nytilføjede spillere, der præsterede bedre end forventet, så var det ikke fordi, at Bengals på noget tidspunkt i grundspillet cruisede sig igennem. Sejrene kom sådan lidt efter lidt, men niveauet var tydeligt stigende sæsonen igennem, og især en stærk slutspurt med tre sejre i træk fra spiluge 15 til 17 gjorde at divisionstitlen i AFC North kom i hus. Herefter fulgte først en hårdt tilkæmpet sejr over Raiders i første slutspilskamp, inden at Titans blev besejret i en kamp, hvor den unge spilfordeler og holdkaptajn Burrow formåede at føre Cincinatti-mandskabet til en triumf, selvom at han virkede til konstant at blive lagt ned pga. den nærmest totale mangel på beskyttelse. Endnu vildere var dog overraskelsen i AFC-finalen, hvor Bengals formåede at kæmpe sig tilbage mod de ellers så dominerende Chiefs for så i overtiden at indløse billetten til Super Bowl LVI på et field goal. Muligheden for det første mesterskab i holdets historie var også tilstede i finalen, men i sidste ende blev det massive Rams’ pass rush for meget for den ekstremt porøse o-line, og for tredje gang ud af tre mulige måtte de tigerstribede forlade en Super Bowl som tabere.
Da røgen havde lagt sig tror jeg dog alligevel, at stemningen i Cincinatti har været god i offseason. Om de kan nå lige så langt i 2022 er et åbent spørgsmål, men de har altovervejende et ungt hold med fremtiden foran sig, og de dispositioner, som holdejer Mike Brown, hans datter Katie Blackburn og deres primære mand i den daglige ledelse Dick Tobin har lavet de seneste år, har vist sig at være rigtige. Det inkludere nok også ansættelsen af cheftræner Zac Taylor, der i sin tredje sæson i spidsen for holdet fik vist, at han kan vinde kampe under de rette omstændigheder. Derudover har han i hvert fald ift. defensiven fået ansat den rigtige assistent til at lede sine spillere. 55-årige Lou Anarumo var således en af 2021-sæsonens mest positive overraskelser på koordinator-fronten, og heldigvis for Taylor og co. er han stadig en del af trænerstaben her i 2022. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Taylors primære sparringspartner ift. hans eget speciale i form af offensiv koordinator Brian Callahan.
Angrebet
Hvis 2020-sæsonen gav de hårdtprøvede Bengals-fans en forhåbning om, at Joe Burrow var den franchise-quaterback, som de har tørstet efter i noget, der minder om generationer, så må 2021 have bekræftet dette til fulde og mere til. En ting var, at 1.valget fra 2020-draften kunne rejse sig fra den alvorlige knæskade, der satte en stopper for hans rookiesæson og vise spillemæssig udvikling nok til, at han nu må betragtes som en top 10-spilfordeler i NFL. Noget andet er, at han viser alle tegn på at være denne her ekstra-ordinære ledertype på og udenfor banen, der kan gøre sine holdkammerater bedre og være ansigtet på mandskabet år efter år. Der kan selvfølgelig ske meget gennem en professionel football-karriere, men her og nu er det svært at forestille sig andet, end at Bengals vil være et hold man altid skal tage alvorligt, så længe at 25-årige Burrow er manden under center. Derudover er det også bare utroligt smukt at se en atlet, der i den grad altid virker til at have en plan for, hvad han laver med bolden og oftest kan finde nye løsninger undervejs, når spillet udvikler sig. Det var ikke mindst denne kvalitet, der fremstod endnu mere klar og forfinet i 2021, og som var den mest afgørende forklaring på Cincinatti-mandskabets succes.
Nu handler det så om at sørge for, at Burrow rent faktisk kan få en lang karriere, og derfor skal den offensive linje simpelthen blive bedre. Ift. hvor meget andet, der fungerede sidste år, så var det en ynk at se på den beskyttelse (eller mangel på samme), som Bengals gav deres unge superstjerne, og selvom at det har taget al for lang tid, så lader holdledelsen endelig til at have fattet budskabet. Offseasons største nytilføjelse er således La’el Collins, der de seneste par sæsoner hos Cowboys har været en af ligaens klart bedste højre tackles. Derudover er Ted Karras og Alex Cappa kommet til fra hhv. Patriots og Buccaneers, og der er i begge tilfælde tale om hæderlige startere på hhv. center og den ene af guard-positionerne. Læg dertil, at især Jonah Williams på venstre tackle men også guarden Jackson Carman stadig er unge talenter med udviklingspotentiale. O-linen i Cincinatti kan meget vel vise sig at være en af ligaens mest forbedrede enheder, der bejler til en plads blandt de 10 bedste, hvis tingene flasker sig.
Skulle beskyttelses-niveauet løfte sig gevaldigt, er det næsten uhyggeligt at tænke på, hvad Taylor og ikke mindst Burrow så kan udrette med det fortsat enormt giftige arsenal af kastevåben, som de har til rådighed. Inden sidste sæson viste vi godt, at Tee Higgins og Tyler Boyd udgjorde en solid receiver-duo, men få var forberedt på, hvad tilføjelsen af Ja’Marr Chase med 5.valget i 2021-draften ville betyde. Rookien brændte simpelthen hele ligaen af med over 1.400 yards og 13 touchdowns, og tiltrak sig samtidig så meget opmærksomhed, at Higgins og Boyd ved grundspillets afslutning kunne notere sig for hhv. ca. 1.000 og 800 yards samt hhv. 6 og 5 touchdowns. Hele denne skræmmende trio vender tilbage i år, og det ændrer ikke rigtigt på trusselsbilledet, at det fjerde led i våben-kæden i form af tight end C.J. Uzomah er skiftet ud med Hayden Hurst, som er kommet til fra Falcons.
Bengals er også fortsat fint udstyret på running back-positionen med Joe Mixon som det primære navn. 26-årige Mixon er ikke ligaens mest effektive løber, men han får produceret de yards og ikke mindst touchdowns han skal. I 2021 kom han igen over 1.200 yards på jorden, og så bidrog han med hele 13 scoringer. Dertil var han også et acceptabelt supplement i kastespillet, hvor han også fandt endzonen 3 gange. Mixon kan således bære begge facetter af sin position fint, hvilket gør spilkaldene mere uforudsigelige, da de øvrige running backs på Bengals’ holdkort først og fremmest er specialiserede reserver.
Forsvaret
En af de positionsgrupper, hvor Anarumo fik mere ud af sine tropper end forventet sidste år, var cornerback, og her vender de tre primære startere tilbage her i 2022. Især Chidobe Awuzie har virkelig overrasket positivt. Han var en hæderlig spiller i tiden hos Cowboys, men efter skiftet til Bengals blev han i 2021 nærmest en shutdown-corner, og det var tydeligt, at modstanderne ofte forsøgte at kaste væk fra ham. Modsat var Eli Apple fortsat noget svingende, og det kan godt tænkes, at han kan presses af både Tre Flowers og 2.runde-valget Cam Taylor-Britt fra Nebraska. Mike Hilton er til gengæld selvskrevet til positionen som slotcorner, hvor han sidste år fik sendt et klart signal til sin tidligere arbejdsgiver Steelers om, at de gjorde fejl ved at lade ham gå. Den helt store stjerne i bagkæden er dog safety Jessie Bates, men hans tid på holdet er nok ved at rinde ud, da han ikke har kunnet nå til enighed med holdledelsen om en kontraktforlængelse, efter at de franchis-taggede ham i offseason. Afløseren for Bates som ny makker til den mere fremad-orienterede Vonn Bell er muligvis også allerede på holdkortet i form af Daxton Hill fra Michigan, der blev valgt i 1.runde af årets draft.
Et andet punkt, hvor defensiven leverede mere end forventet i 2021, var presspillet. Der var en vis bekymring for, at Cincinatti-mandskabet havde betalt overpris for at lokke Trey Hendrickson væk fra Saints, men den nytilføjede edge rusher viste sig at være alle pengene værd med hele 14 sacks. Hans tilstedeværelse var samtidig med til at løfte niveauet hos den ellers mere løbeorienterede Sam Hubbard, der med 7.5 sacks også bidrog solidt ift. at begrænse modstanderens kastespil. Også de to vender begge tilbage i år, og nu får det forhåbentlig selskab af 2.årsspilleren Joseph Ossai, der så lovende ud i preseason sidste år, men endte med ikke at spille et eneste snap som rookie pga. en meniskskade.
I midten af den defensive linje er Larry Ogunjobi derimod fortid, efter han ellers var bedste presspiller på den front sidste år. Imidlertid viste B.J. Hill, der kom til sent i sæsonoptakten efter en handel med Giants, at han også har noget at komme med som quarterback-jæger med 5.5 sacks. Nu får han formentlig chancen for bevise, at han skal være den primære starter ved siden af kæmpemennesket D.J. Reader, der ganske vist primært er en stopklods for modstanderens løbeangreb, men som samtidig virker som en utroligt afgørende hjørnesten, som den øvrige defensive front i Anarumos system er bygget op omkring.
Netop løbeforsvaret var ikke så imponerende sidste år, og en del af forklaringen herpå skal nok findes på linebacker-positionen. Det handler dog ikke om, at Bengals generelt er svagt besat på positionen, men er mere et udtryk for, at de fleste af Cincinatti-mandskabets primære spillere her er typer, der især har deres styrker i opdækningen. Det gælder ikke mindst 3.årsspilleren Logan Wilson, der faktisk leverede lidt af et gennembrud sidste år, hvor han bl.a. var holdets bedste ballhawk med 4 interceptions. Han bliver igen i år den primære starter med andre unge navne som Germaine Pratt og Markus Bailey som de roterende men væsentlige suppleanter.
Konklusionen
2021 var en regulær drømmesæson for Bengals, hvor næsten alt gik godt. Når det er sagt, så er truppen vurderet ud fra det vi så sidste år også markant stærkere end tidligere antaget, og de er et mandskab, der skal regnes med igen, når vi snakker om slutspilskandidater i den stærke AFC-konference. Af de tre bejlere til divisionstitlen i AFC North er de dog klart det mandskab, der har det sværeste kampprogram. Derfor tror jeg ikke, at et titelforsvar og dermed den direkte adgang til de afgørende kampe vil lykkes, men jeg ser den som en meget stærk kandidat til en af de tre wildcard-pladser, og er de først med i kampen om Super Bowl-deltagelsen, kan alt som bekendt ske.
- Navn: Cincinatti Bengals
- Ejer: Mike Brown (siden 1991)
- Cheftræner: Zac Taylor (siden 2019)
- Hjemmebane: Paul Brown Stadium i Cincinatti, Ohio (siden 2000)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2021: Tabte Super Bowl LVI (record i grundspillet: 10-7)
- Roster Score: 92.5 (Offense: 39.5 / Defense: 38)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 8 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC North)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 2 i AFC North (record: 10-7)
- Årets gennembrud: EDGE Joseph Ossai
- Årets nøglespiller: RT La’el Collins
Red Zone Blog 