Jets går i 2022 ind i år 2 af genopbygning nr. 127 (eller ca. deromkring). Der er dog fortsat langt til målet, og det er aldrig til at vide, hvornår holdejer Johnsons tålmodighed slipper op (igen).
2021-sæsonen og offseason
Der var for gud ved snart hvilken gang dømt genstart for New York Jets, da NFL-sæsonen 2021 stod for døren. Det grønklædte New York-mandskab, der på trods af at være det første af de gamle AFL-hold, der vandt en Super Bowl, indtager en klar lillbror-rolle i USA’s største by, og de seneste mange år har det i bund og grund været lidt af et shit-show. Det illustreres rigtig godt af, at det er holdet med den længste aktuelle slutspilstørke (de har ikke været en del af finalekampene siden 2011), og meget af det falder tilbage på ejerne fra Johnson-familien, der simpelthen ikke giver deres ansatte nok tid til at arbejde med at genopbygge holdet.
2021 var således den kun anden fulde sæson for general manager Joe Douglas (han kom til løbet af 2019, men først efter draften) og den første for cheftræner Robert Saleh i deres forsøg på at blive dem, der rent faktisk får vent tingene rundt. En del af dette projekt var valget af endnu en ny quarterback i draften i form af Zach Wilson, men ligesom for mange af deres forgængere, blev begyndelsen også meget svær for trioen Douglas, Saleh og Wilson. Det blev således kun til fire sejre i løbet af grundspillet, og to af disse kom mod de ligeledes svage mandskaber Jaguars og Texans. For rookie-cheftræneren Saleh, der kom fra en succesfuld baggrund som defensiv koordinator hos 49ers, var den største skuffelse nok, at hans forsvar var NFL’s dårligste sidste år målt på effektivitet og især var tæt på håbløst mod kastet, uanset hvor meget mangel på talent hans trup var præget af. Det skal siges, at angrebet bestemt heller ikke sprudlede, men det er på en måde mere forventeligt, når der er en 1.årsspiller under center.
På trods af Johnson-familiens ofte svære og uforudsigelige temperament, så var der trods alt ikke nogen forventning om, at Jets’ aktuelle kvaler kunne fikses på en enkelt sæson. Derfor var der heller ikke nogen, der forventede fyringer efter grundspillets afslutning, og faktisk har ejerkredsen for en gang skyld forholdt sig fuldstændig i ro. Douglas og Saleh har således i ro og mag kunne arbejde videre med at styrke truppen gennem offseason, og det her netop været det langsigtede perspektiv med fokus på draften, der har været det centrale element i denne proces. Saleh har faktisk fået så meget ro, at han heller ikke et blevet presset til at skifte markant ud på trænerstaben. Således er det stadig Mike LaFleur (Matts lillebror) og Jeff Ulbrich, der også i 2022 skal varetage koordinatorfunktionerne på hhv. angreb og forsvar.
Angrebet
For de fleste quarterbacks er det svært at lave springet fra college til NFL, og det måtte Zach Wilson nok sande mere end nogen anden i 2021. Af de mange hypede navne på spilfordeler-positionen i sidste års draft, var Wilson den, der havde størst problemer med at omstille sig til det professionelle niveau, og ikke mindst i de første fem kampe, var hans spil altovervejende forfærdeligt. Han haltede ift. forståelsen af spillet og arbejdet som klassisk quarterback fra lommen, og nogle frygter allerede, at Jets endnu engang har ramt ved siden af ift. at drafte den rigtige styrmand til deres angreb. Imidlertid så vi klare forbedringer i Wilsons spil, da han vendte tilbage i spiluge 12 efter en mindre knæskade. Over sæsonens sidste fem opgør kastede han f.eks. ingen interceptions mod 11 i kampene før det, og generelt viste han mere modenhed og beslutsomhed som sæsonen skred frem. På den baggrund er det for tidligt at lave nogen former for konklusioner på Wilsons fremtidsudsigter som quarterback i NFL. Han får også lov til at fortsætter samarbejdet med den samme koordinator (Mike LaFleur) her i år 2, hvilket som udgangspunkt er positivt for en ung spilfordelers udvikling.
Der er også en chance for, at Wilson faktisk kan få forbedrede arbejdsbetingelser i år. Den offensive linje gjorde det faktisk mere end hæderligt allerede sidste år, og det på trods af, at 1.runde-draftvalget fra 2020-sæsonen Mekhi Becton missede stort set hele sæsonen. 3.årsspilleren Becton har nu desværre brækket knæskallen i træningslejren og står således til at misse endnu en sæson, men en solid afløser er muligvis på vej i form af veteranen Duane Brown. Med Brown på venstre tackle kan Bectons vikar fra sidste år George Fant rykke tilbage på højre side, efter at han højnede sit niveau betydeligt i 2021. I midten er den udmærkede Laken Tomlinson kommet til fra 49ers, der spiller en lignende type af offensivt system. Håbet er, at han kan være den sidste brik i at skabe en solid midte sammen med den stabile Connor McGovern på center-positionen og sidste års andet 1.runde-draftvalg Alijah Vera-Tucker, der spillede godkendt som rookie og nu måske skal flytte til højre guard for at følge med Fant, da Tomlinson er vant til at spille til venstre.
Forbedringerne af Wilsons muligheder handler også om tilføjelser på receiver-positionen, og det på trods af, at hans favoritmål fra sidste år Jamison Crowder er skiftet til divisionsrivalerne fra Bills. Med Crowder væk og Corey Davis som eneste etablerede receiver-navn, var det klart, at dette skulle være en prioritet i offseason, og forståeligt valgt Jets derfor at bruge et af deres tre 1.runde-valg i årets draft på Garrett Wilson fra Ohio State. Wilson er måske det mest naturlige talent i årets solide receiver-draftklasse med sin vanvittige eksplosivitet og hurtighed på korte afstande, omend han nok skal udvikles noget ift. teknik og til dels sine hænder. Han bør dog kunne gøre en forskel fra dag 1, og med ham og Davis på siderne samt Braxton Berrios i slotten, er der også mulighed for, at 2.årsspilleren Elijah Moore kan udvikle sig endnu mere i en friere rolle, efter et han på trods af sin status som rookie var den der greb for både flest yards (538) og touchdowns (5) sidste år. Dertil kommer nytilføjelserne på tight end-positionen C.J. Uzomah fra Bengals og Tyler Conklin fra Vikings, der begge vil kunne udgøre en ekstra sikkerhedsventil.
På running back-positionen gjorde en trio bestående af Tevin Coleman, Ty Johnson og rookien Michael Carter det ganske hæderligt sidste år, hvor både Johnson og Carter også bidrog ift. kastespillet. Douglas og Saleh må dog have ment, at der var brug for lidt mere krydderi, hvis løbeangrebet for alvor skulle rykke, for de valgte at bruge et 2.runde-valg i draften på Breece Hall. Iowa State-produktet var af mange vurderet til at være årets mest interessante talent på sin position, og samtidig skulle han umiddelbart passe perfekt ind i den type outside-zone-løbeangreb, som LaFleur gerne vil praktisere.
Forsvaret
Når Salehs og Ulbrichs forsvar sidste år var det dårligste i hele NFL, så handlede det især om, at kvaliteten på cornerback-positionen simpelthen var for lav. En trio af draftvalg fra de lavere runder over de seneste sæsoner i form af Bryce Hall og de to rookies Michael Carter (ja han hedder det samme som running backen) og Brandin Echols gjorde hvad de kunne, og især sidstnævnte var faktisk hæderlig. Udsigten til at skulle starte de tre igen, kombineret med tvivlsomme veteraner som D.J. Reed og Justin Hardee var dog ikke videre tillokkende, så det var ingen overraskelse, at Jets valgte at bruge 4.valget i årets draft på et af årgangens største talenter. Ahmad ”Sauce” Gardner fra Cincinatti mangler måske de der helt vilde karaktertræk, som nogle forbinder med en top-cornerback, men hans bundniveau er ekstremt højt, og han bør som minimum blive en solid starter, der kan begrænse pladsen på sin del af banen. Overgangen til NFL tager dog ofte lidt tid for cornerbacks, og derfor vil ydersiderne i Jets’ bagkæde nok også være en udfordring i år. Safety-gruppen er også svækket pga. tabet af Marcus Maye. Ashtyn Davis er en acceptabel starter, Lamarcus Joyner får forhåbentlig mere end en kamp i 2022 og Jordan Whitehead, der hentet hos Buccaneers, kan være en godkendt forstærkning, men det er langt fra det niveau vi så, da både Maye og Jamal Adams var på holdkortet.
En anden faktor ift. sidste års defensive kvaler var manglen på udvendigt pass rush. Jets havde ellers hentet Carl Lawson i Bengals på en stor kontrakt, men han rev sin akillessene over i preseason og således endte presspillet fra kanten med at være noget, Saleh og co. måtte scheme sig til. Det må ikke gentage sig, og selvom at Lawson nu er klar, er det forståeligt, at det grønklædte New York-hold ikke tør satse på ham alene. Derfor slog de til, da en af deres yndlinge i årets draft-klasse Jermaine Johnson fra Florida State stadig var ledig i slutningen af 1.runde. Johnson har et helt vildt atletisk potentiale pga. hans kombination af styrke, størrelse og naturlige evner. Han har dog helt klart brug for at udvikle teknik og spilforståelse, så det er ikke givet, at han bliver en game changer allerede som rookie. Han skal derfor nok regne med at rotere med situationsspillere som Bryce Huff og Jacob Martin.
Noget der dog kan give både Lawson og Johnson ekstra plads er indersiden af Jets’ defensive front, der sidste år faktisk viste sig at være ret effektiv, selvom at ydersiden altovervejende fra fraværende i presspillet. 3.valget fra 2019-draften Quinnen Williams og John Franklin-Myers endte som duo med at producere 12 sacks tilsammen (6 til hver), og det kan sagtens tænkes, at det kan blive til mere, hvis de også får hjælp fra ydersiden i år. New York-mandskabet råder faktisk over endnu en indvendig pres-specialist i form af Sheldon Rankins, der sidste år bidrog med 3 sacks, og i løbet af offseason er veteranen Vinny Curry så vendt tilbage fra sygdom, mens at Solomon Thomas er blevet hentet hos Raiders. Til sammen kan det give Jets en indvendig forsvarsfront, der niveau-mæssigt bør kunne konkurrere med de tilsvarende stærke enheder hos divisionsrivalerne.
Det er mere tvivlsomt, hvad vi kan forvente af linebacker-gruppen. C.J. Mosley er fortsat den helt store (og overbetalte) profil, der farer rundt og laver tacklinger over hele banen, men han ender primært højt i tackle-statistikkerne, fordi han reagerer på og stopper spillet sent. Det samme gør sig i endnu højere grad gældende for Quincy Williams (Quinnens storebror), som i virkeligheden nok er bedst tjent med en rolle som situations-blitzer. Kort før træningslejren er journeymanden Kwon Alexander, som Saleh kender fra sin tid hos 49ers, også blevet tilføjet, men han er på dette tidspunkt også mest af alt en mand, der kun bør spille en rolle i rotation.
Konklusionen
Hvordan vi end vender og drejer det, så har Jets fortsat en af NFL’s svageste trupper. Der er bestemt potentiale, og ikke mindst den indvendige defensive linje virker efterhånden potent, men samlet set er det stadig svært at se dem komme langt. Dertil er manglerne stadig for store på flere centrale positioner, og så er deres unge quarterback fortsat også en usikkerhedsfaktor. Da Salehs tropper samtidig også har et på papiret ret vanskeligt kampprogram, bliver jeg ikke overrasket, hvis de igen vælger i top 10 i næste års draft, og så kommer vi nok desværre igen til at stå i en situation, hvor et ellers interessant trænerteam risikerer at blive ofre for Johnson-familiens håbløse utålmodighed.
- Navn: New York Jets
- Ejer: Woody Johnson (siden 2000)
- Cheftræner: Robert Saleh (siden 2021)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 1 (1968)
- Resultat 2021: Elimineret i grundspillet (record: 4-13)
- Roster Score: 50 (Offense: 22 / Defense: 22)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 29 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2022: Nr. 4 i AFC East (record: 4-13)
- Årets gennembrud: WR Garrett Wilson
- Årets nøglespiller: QB Zach Wilson
Red Zone Blog 