Intet er værre end hviledag i Touren. Mens rytterne restituerer med benene oppe, ryster vi andre af abstinenser over vores manglende daglige Tour de France-fix. Vi symptombehandler med ni konklusioner oven på de første ni etaper.
1: Topstriden bliver tættere i år
Sidste år snuppede slovenske Tadej Pogacar den gule trøje på 8. etape, den første rigtige bjergetape. Med et soloridt på cirka 30 kilometer tog han 3 minutter og 20 sekunder på Jonas Vingegaard, og efter etapen havde han 5 minutters forspring til Vingegaard og 5.01 til Richard Carapaz, der endte som nummer 2 og 3 samlet.
I år er billedet et noget andet – faktisk skal der næsten målfoto til for at se forskellen på Pogacar og de nærmeste konkurrenter efter de første ni etaper i årets Tour. Ganske vist tog sloveneren den gule trøje allerede på 6. etape. Og han kørte først over målstregen på årets første bjergetape til La Plance des Belles Filles. Men det var med Jonas Vingegaard lige i baghjulet, og Primoz Roglic, Geraint Thomas, David Gaudu, Enric Mas, Romain Bardet og Adam Yates holdt sig alle inden for 29 sekunder.
Det var ganske vist på en anden type etape, og Pogacar åbnede først for posen med 1,5 kilometer til mål. Men på forhånd havde vi frygtet, at han ville køre konkurrenterne ned i tundåser ved først givne chance. Den bekymring har førsteudfordrerne indtil videre gjort til skamme.
2: Jonas Vingegaard ligner førsteudfordreren
Zoomer vi ind på de ryttere, der endnu ånder Tadej Pogacar i nakken, er der god grund til at finde danskerklaphatten frem. Efter de første ni etaper ligner danske Jonas Vingegaard nemlig klart førsteudfordreren til Pogacar, som kortvarigt så rystet ud på La Planche des Belles Filles, da Vingegaard rykkede på det stejle grusvejsstykke og kørte sloveneren ud ad baghjulet. Som bekendt kom Pogacar dog igen og drønede forbi på de sidste meter. Men var vejen ikke fladet ud, kan vi nok godt tillade os at sige, at det var gået anderledes. Advarselsskuddet er affyret. I næste uge venter længere og jævnere bjerge, som burde passe Vingegaard bedre, og sidste år så vi, at han var stærkere end Pogacar i tredje uge.
3. Geraint Thomas er øverst i Ineos-hierarkiet – lige akkurat
Oven på Egan Bernals voldsomme styrt tidligt på sæsonen gik Ineos ganske uvanligt ind i Tour de France uden en topfavorit. Til gengæld havde de tre gode bud på en podieplacering i Adam Yates, Geraint Thomas og Dani Martinez. Mens sidstnævnte har taget bagdøren ud ad top ti (mere om det nedenfor), ligner gamle G-Man den af de tre, der kommer tættest på Pogacar og Vingegaard. Det er ganske vist kun marginalt, da landsmanden Yates bare er 8 sekunder efter. Med til historien hører dog, at Thomas satte dum tid til på den åbnende enkeltstart, fordi han glemte at tage sin vindvest af. Tidligere har Adam Yates haft en tendens til at gå ned over tre uger, så vi sætter pengene på G-Man. De store bjerge på 11. og 12 etape i den kommende uge vil nok give svar på, om vi får ret.
4: Van Aerts grønne drømme kan koste Vingegaard sejren
Man kan ikke sige Tour de France 2022 uden at sige Wout van Aert. Belgieren har været her, der og alle vegne, og indtil videre er det blevet til tre andenpladser og to sejre – på ni etaper – og et så overvældende forspring i pointkonkurrencen, at det er svært at se, hvem der reelt skal udfordre ham i kampen om den grønne trøje. Aert har allerede 284 point, mens Fabio Jakobsen på andenpladsen er noteret for 149.
Men netop Van Aerts glubende appetit på etapesejre og point til den grønne trøje har fået flere kritiske røster til at spørge, om den satsning nu også er forenelig med Jumbo-Visma-holdets ambition om at stå øverst på podiet i Paris med Vingegaard eller Roglic iført den gule trøje. Den interessekonflikt blev nok tydeligst på 8. etape, hvor Jumbo-Visma brugte kræfter på at holde udbruddet i stram snor, så Van Aert fik mulighed for at spurte om etapesejren på den afsluttende mur. Han vandt den, så på den måde gav satsningen pote. Men Tadej Pogacar blev nummer tre og tog dermed bonussekunder – og rykkede længere fra Vingegaard og Pogacar i klassementet. Dertil kommer den mere generelle pointe, at både Van Aert og holdet bruger kræfter, som ellers kunne blive guld værd i bjergene senere i løbet.
Vel at mærke lader der ikke til at være nogen sure miner internt på holdet, og det kan måske vise sig at være en god strategi at give Van Aert plads til at jagte egen succes her i løbets første fase, så han med sejrssulten nogenlunde tilfredsstillet kan indtræde i en hjælperrolle senere i løbet. Og på femte etape må man sige, at Aert viste sin dedikation til projekt gul trøje i Paris, da han lod sig falde tilbage til Vingegaard – selv iført gult på det tidspunkt – og næsten egenhændigt trak ham til mål og begrænsede danskerens tidstab til 13 sekunder. Vi må vente med at fælde dom over Jumbo-Vismas strategi til vi når Champs-Elysées. Men hvis Pogacar vinder på bonussekunder, bliver den svær at forsvare.
5: Roglic skal ikke dømmes down and out endnu
Blandt de helt store forhåndsfavoritter til podiepladserne er det Primoz Roglic, der har indkasseret den største øretæve. Og desværre på en måde, der føles lidt for meget som deja-vu. Sidste år endte efterveerne fra et styrt på tredje etape med at sende sloveneren hjem, inden løbet for alvor var kommet i gang. I år måtte han igen en tur i asfalten, denne gang på femte etape. Paradoksalt nok var det ikke på en af de frygtede brostenssektorer, men fordi han påkørte en halmballe, der havde været sat op som afskærmning, men var endt halvvejs ude på vejen. Styrtet skete kort tid efter Jonas Vingegaards defekt, og Jumbo-Visma endte med at dele holdet i to, så Van Aert og Cristophe Laporte trak for Vingegaard, mens Tiesj Benoot og Nathan Van Hooydonk lod sig falde yderligere tilbage til Roglic.
Taktikken har været kritiseret, fordi Vingegaard-toget strøg lige forbi Roglic, som lå og ømmede sig på jorden efter mødet med halmballen. De burde have ventet og kunne have kørt hurtigere som én samlet gruppe, lyder argumentet. Her skal man dog tænke på, at de næppe har haft overblik over, hvor slemt tilredt Roglic var, da Vingegaards gruppe kørte forbi. Og køligt betragtet må man nok også sige, at det er bedre at én mand taber 13 sekunder og én taber 2.08, end at begge taber fx 1 minut, som nok havde været konsekvensen af at vente på Roglic og samle tropperne.
Selvom et minus på 2.52 til Roglic helt sikkert ikke er, hvad holdet havde håbet på her på hviledagen, skal han ikke dømmes ude endnu. Til trods for en skulder, der gik af led, har han set rimeligt intakt ud efter sit styrt og holdt tidstabet minimalt på bjergafslutningerne. Derfor er han stadig så tæt på Pogacar, at hans landsmand ikke kan ignorere et angreb fra ham, og han kan spilles taktisk ud i bjergene for at tvinge Pogacar i defensiven – og muligvis køre noget af den tabte tid hjem. Den gule trøje er nok uden for rækkevidde, men podiet kan bestemt ikke udelukkes endnu.
6: Ni klassementshåb er ude af podiekampen
Mens det endnu er for tæt i toppen af klassementet til for alvor at spå om, hvem der ender på podiets tre øverste trin, er der mange klassementshåb, som allerede har taget bagdøren ud ad podiekampen.
Det mest prominente navn i denne gruppe er nok Aleksandr Vlasov, der ligesom Roglic har været ramt af styrt, i hans tilfælde på sjette etape. Han har også begrænset tidstabet til 3.12, og er derfor teoretisk set ikke så langt efter, at podiet er uden for rækkevidde. Men i modsætning til Roglic har han set mærket ud efter sit styrt, især på 7. etape op ad la Planche des Belles Filles, hvor han smed 1.39. Derfor skal der overordentlig god restitution til på hviledagen, hvis ikke han skal bløde yderligere tid på 10., 11. og 12. etape, som alle slutter opad, og en plads på pallen i Paris ser umiddelbart usandsynlig ud.
Langt værre står det til for sidste års nummer fire, Ben O’Connor, som efter styrt og uheld har indkasseret et tidstab på 49 minutter og 58 sekunder. Han må sadle om og gå efter etapesejre, hvis han kan finde benene oven på sit styrt.
Også Israel må sande, at både Michael Woods og Jakob Fuglsang hellere skal gå efter etapesejre end klassement. De har smidt henholdsvis 34.43 og 38.26. Her skal det dog nævnes, at begge har tabt tid med vilje, efter det stod klart, at klassementet ikke var inden for rækkevidde.
Cofidis’ klassementsambitioner er også helt væk, efter Ion Izaguirre har tabt 31.30, og Guillaume Martin – som på det tidspunkt lå 14 i klassementet – måtte udgå med en positiv coronatest.
Ellers er Ineos’ trio af klassementsryttere blevet til en duo, efter at Dani Martinez har sat 17 minutter og 12 sekunder til. I foråret meldte colombianeren ellers ud, at han kunne slå Pogacar. Igen må vi nok opfordre cykelrytterne til at lade benene tale.
Hans landsmand, Rigoberto Uran, er med et tidstab på 9.41 nok reelt også ude af kampen om både top tre og top ti, mens Louis Meintjes fra Wanty med et minus på 6.39 er lige så langt fra podiet, som man kunne vente, men som nok endnu ikke kan afskrives helt i kampen om top 10.
7: Pidcocks bjergben skal stå deres prøve i alperne
Ugens overraskelse i top 10 må nok siges at være Ineos’ Tom Pidcock. Den 22-årige rytter har hidtil mest gjort sig i de kuperede forårsklassikere, men kan holde hviledag som nummer syv i klassementet, 1.49 efter Tadej Pogacar og med slovenerens hvide ungdomstrøje til låns.
Det er rigtig godt nyt for Ineos, at Pidcock viser sig i stand til at sidde med langt ind i bjergfinalerne, hvor han har ageret god opbakning til kaptajnerne Geraint Thomas og Adam Yates. Ikke mindst i lyset af Michal Kwiatkowskis fravær på grund af skaden i baglåret. Det kan måske også give briterne forhåbninger om, at vi hermed ser åbenbaringen af endnu et fremtidigt klassementshåb. Den må vi nok vente med at kalde, til vi har set ham på 11. og 12. etape, hvor rytterne blandt andet skal over Col du Telegraphe, Col du Galibier, Col de la Croix de Fer, og Alpe d’Huez.
8: Danskerne elsker Tour de France
Vi har muligvis haft lidt travlt med at fejre os selv i Danmark og med at dele selvroser ud for alt fra god fankultur til genial organisering. Og ja, det er problematisk at offentligheden ikke kan få indsigt i kontrakten med Tour de France-organisationen, så vi kan få at vide præcis hvor mange skattepenge, der er brugt, og hvad de er gået til. Men når det så er sagt, kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at opbakningen fra den danske befolkning var overvældende. I tre dage var der dømt veritabel folkefest langs landevejene, og det i en sådan grad at internationale cykelmedier hæftede sig ved de massive folkemængder. Som en kommentator løseligt citeret sagde, er der godt fem millioner danskere, og at dømme ud fra tv-billederne havde alle ringet til en ven og var taget ud for at se Touren hamre forbi sammen.
9: Corona er en tikkende bombe under løbet
Vi slutter på en knapt så optimistisk note. Allerede inden grand depart i Danmark måtte flere ryttere melde afbud til Tour-festen på grund af positive corona-prøver, herunder prominente navne som sprinteren Bryan Coquard (Cofidis) og klassikerrytteren Matteo Trentin (UAE). Siden har Vegard Staeke Laengen (UAE), Geoffrey Gaugeard (AG2R), og Guillaume Martin (Cofidis) måttet trække sig efter positive coronaprøver. På hviledagen skal alle ryttere og alt holdpersonale testes. Vi krydser fingre for, at smitten ikke har spredt sig til andre ryttere, men frygter, at det bliver et decimeret felt, der ruller ud på 10. etape.
To berigtigelser og en undskyldning
Afslutningsvis skal vi bringe et par berigtigelser og en enkelt undskyldning.
1: I vores optakt, fik vi vist tildelt Tadej Pogacar to Tour de France-etapesejre på La Planche des Belles Filles. Det har han ganske vist nu, efter han snuppede sejren for næsen af Vingegaard på 7. etape af årets Tour de France. Men det havde han altså ikke inden løbet gik i gang.
2: I vores gennemgang af brostensetapen i årets Tour de France kom vi vist også til at påstå, at ingen af pavéerne havde mere end 3 stjerner. Der var dog et par stykker med 4 stjerner. Vi holder dog fast i, at ingen af dem kan måle sig med de værste i Paris-Roubaix, som klassificeres med 5 stjerner.
3: Undskyld, undskyld, undskyld til Mikkel Honoré, som vi glemte i vores gennemgang af danskere til start i Touren. Der var lige præcis 10 – og ikke, som vi sagde, 9 – danske ryttere på cykeltur i det franske. Til gengæld er vi nu nede på 9, efter at Kasper Asgreen måtte stå af på grund af efterveerne fra sit slemme styrt i Schweiz Rundt.
Red Zone Blog 