Så er årets fri-uger i historiebøgerne og vi går nu ind i den sidste del af grundspillet, hvor der hver uge er 16 kampe.
Desværre er vi også gået ind i, at NFL som mange andre sportsligaer i verden er hårdt ramte af corona som følge af den nye omikron-variant. Selvom at det kommer til at påvirke nogle af opgørerne over de kommende uger, må vi krydse fingre for, at det ikke får afgørende betydning for, hvem der ender med at gå hele vejen.
Med de ord vil jeg vende mig mod min aktuelle rangering af holdene. Her er min PowerRank efter 14 spilleuger:
1. Tampa Bay Buccaneers (+3) (10-3)
– Brady viste endnu engang, at han er kongen af afgørelser i kampenes døende sekunder. TD-kastet draft-bustet Perriman var endnu et tillæg myten om ikke bare den bedste QB i NFL’s historie, men også manden, der mere end nogen andre har kunnet levere sejren, når det virkelig gjaldt. Samtidig siger det alt om Buccaneers dybde på receiver-positionerne, at problembarnet Brown stort set ikke er savnet. Godwin, Evans og Gronk gør rigeligt til at kasteangrebet fungerer.
2. New England Patriots (=) (9-4)
– En sen og dermed velfortjent friuge førte bl.a. en cementering af deres position i toppen af AFC East, da Bills tabte. Nu venter et afgørende konferenceopgør mod Colts lørdag aften.
3. Kansas City Chiefs (=) (9-4)
– Chiefs begynder så småt at ligne sig selv, og det bør skræmme de fleste andre hold i AFC. Raiders blev simpelthen kørt over af Reid og Mahomes, og selvom at sidstnævnte stadig ikke sprudler, så er det her et hold, der kan gå hele vejen, hvis udviklingen fortsætter. Den væsentligste positive forskel er dog, at Spagnoulos forsvar endnu engang har løftet sig i løbet af sæsonen, hvilket denne rundes kamp var den foreløbige kulmination på. Den udvikling har tidligere ført mesterskaber med sig.’
4. Green Bay Packers (+1) (10-3)
– Sejren i NFL’s ældste rivalopgør kom i hus pga. de momenter af kampen, hvor LaFleur og Rodgers virkelig satte tryk på med Adams, Dillon og Lazard som de primære sekundanter. De skal dog i den grad have styr på deres special teams inden de afgørende kampe i januar, hvis ikke det skal risikere at koste dem. Til gengæld bliver jeg igen nød til at fremhæve 1-mandshæren i midten af deres forsvar. Campbell har været en af årets mest afgørende free agency-tilføjelser.
5. Los Angeles Chargers (+1) (8-5)
– Efter lidt ustabilitet midtvejs i sæsonen begynder Chargers efterhånden at levere mere stabilt, og det sker på det helt rigtige tidspunkt. Meget af det er centreret omkring Herbert, der efterhånden kan betragtes som en top 5 QB baseret på denne sæson. Hans evne til at lave næsten alle typer af kast deler han med meget få andre i ligaen, og så begynder han også at være i stand til at gøre sine receivere bedre. F.eks. lykkedes det i denne uge at lade Guyton og Palmer vikarierer fint for Allen.
6. Los Angeles Rams (+2) (9-4)
– Så kan vi kende McVay og co. igen. I det afgørende divisionsopgør mod Cardinals genfandt Stafford niveauet fra starten af sæsonen, og samtidig var Donald fuldstændigt dominerende på den anden siden side af bolden. På våbenfronten begynder Beckham at være spillet ind som makker til Kupp. De er nu igen fuldt med i kampen om divisionstitlen, og samtidig kan de føle sig rimeligt sikker på et wild card, hvis ikke de overhaler rivalerne fra Arizona.
7. Dallas Cowboys (=) (9-4)
– Med sejren over WFT har de efterhånden sat sig godt på NFC East, men divisionsopgøret viste nogle aktuelle alvorlige problemer for Cowboys på den offensive side af bolden. For det første er det helt reelt, at Prescott måske ikke har top 10 niveau, sådan som han spiller i øjeblikket. For det andet er o-linen enormt sårbar, hvis de store profiler som Smith og Martin er væk. Til gengæld er det bare vildt at følge forsvaret og ikke mindst rookie-sensationen Parsons.
8. Arizona Cardinals (-7) (10-3)
– Nederlaget til Rams var ærgerligt, og hænger desværre især på Murray, hvis 2 interceptions endte med i høj grad at være kampens afgørende faktor. Når det er sagt, så gameplanen egentlig ud til at fungere, og selvom at de skal undvære Hopkins frem til slutspillet, er det ikke sikkert, at det er så afgørende, når trioen Green, Conner og Kirk gør det så godt som tilfældet er. De har heldigvis en på papiret overkommelig opgave mod Lions i denne uge.
9. San Francisco 49ers (+7) (7-6)
– Hvor har det været fedt at se Kittles genkomst over de seneste par uger. Han er virkelig igen blevet en faktor i deres kastespil, og det hjælper også Garoppolo ekstremt meget ift. at flytte bolden effektivt. Derudover er der vist efterhånden ikke nogen, der kan være i tvivl om, at Nick Bosa er fuldt ud tilbage på sit top-niveau. Han er nu oppe på 14 sacks for sæsonen efter 2 stk. i kampen mod Bengals. De to profilers spil kan være vejen til slutspil Shanahan og co.
10. Tennessee Titans (+2) (9-4)
– Et æg mod Jaguars gav årets niende sejr, men de skal pt. være glade for, at de spiller i ligaens svageste division med to de dårligste hold overhoved i år. Angrebet lider nemlig frygteligt under fraværet af Henry og Brown, og så længe at ingen af dem er tilrådighed står Vrabel og co. i en enormt sårbar situation. I opgøret mod Jacksonville-mandskabet var forsvarets solide præstation anført af en tilbagevendent Evans nok, men det er det ikke nødvendigvis mod Steelers i denne uge.
11. Indianapolis Colts (=) (7-6)
– Reich, Wentz, Taylor og resten af Indianapolis-mandskabet fik sig også en velfortjent slapper sent på året, inden at det gamle rival-opgør med Belichick og co. nu skal genoplives.
12. Cleveland Browns (+5) (7-6)
– Der var lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde over Browns’ 2 halvlege mod Ravens. Ved pausen var de foran med 24-0 og virkede til at have opgøret fuldstændigt under kontrol. Efter pausen scorede de ikke et eneste point og var tæt på at smide sejren væk. Peoples-Jones’ 90 yards gennem luften og duoen Garrett og Clowneys dominans forrest på forsvaret var dog nok til at hive resultatet hjem, men med massive corona-problemer ser udsigten for resten af sæsonen noget dystre ud.
13. Buffalo Bills (=) (7-6)
– Det var faktisk McDermott og cos bedste kamp i et par uger, og de var tæt på at kæmpe sig tilbage i den afgørende fase af kampen. Det skyltes ikke mindst Allen, der med over 300 yards og over 100 yards på jorden virkelig tog sit hold på sine skuldre. Desværre var det ikke nok mod Buccaneers og en af før-sæsonens favoritter skal nu kæmpe for at holde sig inde i slutspilsræset samt kampen om divisionstitlen, hvor Patriots nu stadig er 2,5 kamp foran med 4 runder tilbage.
14. Cincinatti Bengals (-4) (7-6)
– Jeg ved at den aktuelle situation i Cincinatti virkelig giver deres fans hovedpine. På den ene side er holdet virkelig talentfuldt og bør vinde divisionen i år. På den anden side vil det imidlertid føre til, at Taylor får længere snor som cheftræner, og det vil uden tvivl holde hans mandskab tilbage. Kampen mod 49ers blev også i høj grad tabt pga. hans konservative beslutninger og uvilje overfor at lægge ansvar i hænderne på Burrow i de afgørende situationer.
15. Baltimore Ravens (-6) (8-5)
– Intet hold kan pt. sige mere klart, at deres sæson ender med at blive spoleret af skader og corona. Mod Browns endte Jackson også med at måtte udgå, og han ser ikke ud til at blive klar til denne weekend, hvor også holdets eneste solide CB Smith nu også er ude. Eftersom at modstanderen i den kommende runde hedder Packers, så ligner det endnu et nederlag, hvorefter at både Bengals og Browns potentielt kan være lige med dem inden sæsonens sidste 3 kampe.
16. Minnesota Vikings (+5) (6-7)
– Historien om at komme foran og spille fremragende for så at gå i stå og smide det hele fortsætter for Vikings. Mod Steelers lykkedes det dog kortvarigt at genaktivere det sprudlende angrebsspil, da en fuldstændigt flyvende Cook pludselig leverede et ekstra TD, og så kunne safety-duoen Smith og Woods afslutningsvis forhindre en udlignende scoring i modsatte ende. Det kunne dog lige så godt være gået galt igen, og den risiko er der bestemt også i denne uge mod Bears.
17. Washington Football Team (-2) (6-7)
– Så sluttede festen for WFT, der endte i noget værre rod med udskiftning på QB-positionen i et forsøg på at kickstarte det ikke-eksisterende angreb mod Cowboys. Forsvaret havde dog endnu en fin dag på kontoret, anført af Allen og Payne, der gjorde livet surt for Prescott og co., samt Collins, der endelig lader til at have fundet en rolle i hovedstaden. Der er stadig mulighed for at de kan nå et wild card, men der er nok ikke offensivt niveau til mere i år.
18. Pittsburgh Steelers (-4) (6-6-1)
– Med nederlaget til Vikings har Steelers en pistol for panden i den kommende uge mod Titans, hvis ikke de skal hægtes af i den fortsat tætte AFC North-division. Angrebet med Big Ben i spidsen har ellers vist bedre takter over de sidste par uger, men til gengæld er forsvaret fortsat tæt på gennemført elendigt, hvis vi ser bort fra Heyward og Watt. Sidstnævnte er i øvrigt så skadesplaget, at han ender med kun at blive en sporadisk faktor på trods af hans flotte statistikker.
19. Miami Dolphins (=) (6-7)
– Mens at den ene comeback-historie (WFT) foreløbigt stoppede i denne runde, kan Dolphins fortsætte deres optur her i spiluge 15 efter en velfortjent friuge. Mod Jets bør oddsene være gode.
20. Denver Broncos (=) (7-6)
– Ovenpå den tidligere holdlegende Demariyous Thomas’ pludselige og alt for tidlige bortgang var Broncos tydeligt motiverede mod Lions, og kombineret med deres modstanders manglende kvalitet resulterede de i deres klareste sejr siden de tidlige spillerunder. RB-duoen Williams og Gordon brændte banen af på jorden, og så virkede det overraskende blitz-orienterede forsvar også ganske effektivt. Nu vender dog en sværere opgave i form af Bengals og en sejr er nok et fortsat et must.
21. Las Vegas Raiders (-3) (6-7)
– Det begynder efterhånden at se svært ud for Raiders, selvom at de rent record-mæssigt fortsat er fint med ift. wildcards. Divisionsnederlaget til Chiefs sendte dem til dels ned på sidstepladsen i AFC West, og de er nu dårligst internt i divisionen. Samtidig viste opgøret mod ærkerivalerne et mandskab, der selv virker til at have mistet troen på det. Især de mange turnovers gav indtrykket af en sjusket indstilling til tingene.
22. Seattle Seahawks (=) (5-8)
– Pligtsejren over Texans blev leveret, omend igen i en meget hakkende stil undervejs. En interessant detalje var det tidligere 1.runde-draftvalg Penny, der lige pludselig eksploderede ind på scenen med 137 yards og 2 touchdowns samt et snit på 8,6 yards pr. forsøg. Det ændrer dog ikke på, at der stadig var problemer undervejs mod en modstander, der burde være markant svagere end dem. Med den øvrige divisions’ styrke, så er det svært at se dem nå slutspillet.
23. New Orleans Saints (=) (6-7)
– I en af sæsonens svageste opgør var Saints den mindst ringe hold, ikke mindst takket være forsvaret, som koordinator Allen endnu engang har coachet op til en top 5-enhed i ligaen. Selv spillerede som Granderson og Alexander gør i momenter en forskel og mod en modstander som Jets er det klart nok til at hente en sejr. Derudover gør Kamaras tilbagevenden klart en forskel på angrebet, selvom at QB-situationen fortsat er en katastrofe.
24. Philadelphia Eagles (=) (6-7)
– Med friugen i bogen er Eagles nu klar til et meget afgørende opgør i divisionen mod WFT, der kan afgøre, hvem af dem, der med i playoff-ræset til det sidste. Spørgsmålet er, om det bliver med Hurts eller Minshew som QB.
25. Atlanta Falcons (+1) (6-7)
– Årets mest overraskende fortsatte contender til slutspillet, når jeg ser tilbage på min roster-analyse fra før sæsonstarten. Talentmæssigt burde de ligge meget dårligere, men cheftræner Smith har virkelig fået det maksimale ud af en meget begrænset trup. Selvom at fremtiden er usikker, fordi det ikke er sikkert, at Ryan vil dedikere den sidste del af karrieren til dette projekt, så tyder noget på, at Falcons i hvert fald har fundet den rigtigt mand til at lede dem fra sidelinjen.
26. New York Giants (-1) (4-9)
– Når man har en af ligaens bedste RBs og møder ligaens dårligste løbeforsvar, så siger det alt om ens offensive formåen, at man stadig bliver blæst ud af banen. Fyringen af Garrett har endnu ikke givet nogen resultater, og selvom at fraværet af Jones helt klart spiller en rolle, så er han ikke i sig selv en stor nok faktor til, at det bortforklare angrebets kvaler. Der skal ske store forandringer på den front i offseason, hvis ikke det skal få konsekvenser.
27. Chicago Bears (=) (4-9)
– To ting kan Bears tage med sig fra nederlaget mod Packers. For første har de igen et potentiale til at være et af ligaens bedste special teams-hold, med Grant som det helt centrale omdrejningspunkt. For det andet så viser Fields i glimt, at der er et NFL-potentiale, som måske kan forløses de kommende år. Det kræver selvfølgelig nogle ændringer, som nok kommer i offseason. Der kan næppe være meget tilbage af Nagys tid som øverste chef på sidelinjen i Chicago.
28. Carolina Panthers (=) (5-8)
– Er der usikkerhed omkring Rhules job fremadrettet? Kampen mod Falcons gjorde i hvert fald ikke noget for at give det indtryk, at det var Joe Bradys styring af angrebet, der skulle være det store og afgørende problem hos Panthers lige nu. Der er i øvrigt heller ikke noget, der tyder på, at fremtidens QB-løsning er på holdet lige nu. Både Newton og Walker ligner ikke spillere, der i længden kan føre et NFL-mandskab til noget som helst.
29. Detroit Lions (=) (1-11-1)
– Efter sejren over Vikings kom Campbell og co. igen ned på jorden, omend der igen var gode takter fra f.eks. St. Brown og 1.runde-draftvalget Sewell, der stille og roligt har spillet sig op i løbet af sæsonen. For Lions handler det egentlig også mere om nu at få prøvet så mange unge talenter af som muligt, og så ellers allerede begynde at kigge på de justeringer, der skal foretages i offseason. 1.valget i draften er ligner fortsat en klar mulighed.
30. New York Jets (=) (3-10)
– Wilsons fremtid i New York bliver ikke afgjort i år. Dertil har han hverken vist for meget eller for lidt. Dog må det give nervøse trækninger hos Jets-fans, at man endnu engang står med en rookie-QB, som ikke viser tydelig tegn på at være en mangeårige franchise-spiller. Her har holdet nemlig virkelig en dårlig track-record, og når man sammenligner med Lawrence, Fields og Jones, så ser BYU-produktet ud til at have væsentligt længere igen for at blive en succes.
31. Jacksonville Jaguars (=) (2-11)
– Så gik den ikke længere for Meyer. College-træner-legenden magtede som så mange før ham ikke at overføre succesen på universitets-niveau til NFL, og han efterlader om muligt Jaguars et endnu værre sted end de var sidste år. Det var dog uden tvivl den rigtige beslutning at skille sig af med ham nu, for der var en akut fare for, at han kunne ende med at smadre et af de største talenter i ligaens nyere historie. Det er forhåbentligt forhindret nu.
32. Houston Texans (=) (2-11)
– Helt forståeligt får Mills chancen som starter her mod slutningen af sæsonen, og rookien viser i momenter, at der måske er noget at bygge på. Det er bare stadig ærgerligt, at han måske ville have kunnet udvikle sig endnu mere, hvis han havde taget et år mere i college. Derudover må jeg endnu engang tage hatten af for Cooks, der uge efter uge viser, at han bare er en klasse-receiver, der kunne nå endnu videre, hvis ikke hans problemer med hjernerystelser havde været så massive.
Red Zone Blog 