Holdledelsen og trænerstaben hos Bears får en ny chance med en ny rookie som bud på deres fremtidige spilfordeler. Lønlofts-problemer kan imidlertid spænde ben for mulighederne her i 2021.
2020-sæsonen og offseason
For Chicago Bears var 2020 især et forsøg på, at give 2.valget fra 2017-draften Mitchell Trubisky en sidste chance for at bevise, at han var manden, som holdets fremtid skulle bygges op om. Quaterbacken, som general manager Ryan Pace havde valgt foran Patrick Mahomes og Deshaun Watson, havde foreløbigt været en kæmpe fiasko, og at både holdledelsen generelt og især cheftræner Matt Nagy ikke rigtigt troede på ham længere kunne også ses ved, at den tidligere Super Bowl MVP Nick Foles var hentet ind som potentiel konkurrent til starter-pladsen inden sæsonen. Trubisky endte dog med at vinde duellen med veteranen i træningslejren og var således endnu engang spilfordeler ved grundspillets begyndelse.
Her begyndte sæsonen egentlig overraskende godt med sejre i de tre første kampe, men det var ikke pga. Trubisky, der endte med at blive erstattet af Foles undervejs i kamp 3 mod Falcons. Den efterfølgende uge røg Bears dog ind i sæsonens første nederlag mod Colts, og selvom at de to efterfølgende kampe blev vundet, var der fortsat tydelige svaghedstegn på angrebet. Det skal her også indskydes, at de fleste af Chicago-mandskabets modstandere indtil da havde været blandt ligaens dårligste hold, og fra spiluge 7 og fremefter, hvor modstanden blev stærkere, begyndte nederlagene også at tikke ind på kontoen i en lin strøm. Det var angrebet, der var det store problem med en placering i effektivitetsmålingerne blandt ligaens 10 dårligste. Forsvaret under den rutinerede koordinator Chuck Pagano var derimod fortsat en del af NFL’s top 10, omend der var lidt større udfordringer mod kastet end vi tidligere har været vant til. Cheftræner Nagy forsøgte at løse de offensive problemer ved at lade koordinator Bill Lazor overtage ansvaret for spilkaldene undervejs i sæsonen, og efter en skade til Foles i spiluge 12 vendte Trubisky også tilbage som starter. Ingen af delene gav pote lige med det samme, men med en record på 5-7 med fire grundspils-runder tilbage, lykkedes det at igangsætte en winning-streak på tre kampe, så Bears inden den afsluttende kamp stod med muligheden for at snuppe det yderste slutspilsmandat. I deres eget opgør blev de dog kørt over af ærkerivalerne Packers, men da de øvrige resultater flaskede sig, var Chicago-mandskabet lidt overraskende klar til de afgørende kampe. Her kunne de dog som ventet ikke stille noget op imod Saints, og 21-9 nederlaget var noget klarere end resultatet antyder.
Med 2020-sæsonen i bogen var evalueringen Trubisky-projektet endeligt færdig, og konklusionen var som ventet, at Bears måtte videre fra deres fallerede 1.runde-draftvalg. Nogle mente at Pace og Nagy også skulle have silkesnoren, men holdejerne fra Halas-McCaskey-familien valgte at give deres general manager og cheftræner endnu en chance. Det i første omgang ud til, at løsning på quarterback-situationen var en duel mellem Foles og en anden veteran i form af Andy Dalton, men det ændrede sig ved draften, da det pludselig blev muligt at handle sig op til 11.valget og snuppe en potentiel ny mulighed i form af Justin Fields. Et succesfuldt move, der samtidig skyggede for holdets massive problemer med lønloftet, der desværre har krævet afsked med et par profiler i andre dele af truppen. Det er også blevet til et farvel til Pagano, der har valgt at trække sig tilbage på trods af sit succesfulde arbejde i 2020. Han afløses som defensiv koordinator af den interne forfremmelse Sean Desai, der de sidste to år har trænet holdets safeties. Til gengæld har Nagy som ventet valgt at beholde Lazor som sin primære sparringspartner på angrebet.
Angrebet
Siden draften har det store spørgsmål ift. Bears-angrebet i 2021 været, hvor længe Nagy vil kunne holde fast i at starte Andy Dalton foran Justin Fields. Veteranen Dalton, der endte med at vikariere for Dak Prescott hos Cowboys det meste af sidste sæson, har en hæderlig karriere hos Bengals bag sig, men han har aldrig været nogen sprudlende spiller. Sidste år var han så en af ligaens mindst effektive spilfordelere, og umiddelbart har jeg svært ved at se, at vilkårene for en forbedring skulle være særligt gunstige i Chicago. Heroverfor står så rookien Fields, der set fra min stol var det næstmest spændende quarterback-talent i årets draftklasse pga. hans mobilitet og evne til at eksekvere et angreb, når han kommer i rytme og spillet glider for ham. Der er nogle ting, som Ohio State-produktet skal arbejde med ift. hans lederevner og ikke mindst spilforståelsen på et højere niveau, da denne ikke blev særligt udfordret i det college-system han spillede i, men alt dette er noget, der kan læres, og jo hurtigere de kommer i gang desto bedre. Desværre ser det ud til, at Nagy er fast besluttet på at gå men den rutinerede løsning i starten, og da de to spillere er meget forskellige som typer, kan det give Fields yderligere problemer, når han formentlig bliver tvunget i spil efter et par uger, når cheftræneren og resten af holdledelsen bliver desperate.
En anden grund til, at det for mig ville give bedre mening at starte Fields frem Dalton er, at en mobil spilfordeler ville være den rigtige løsning bag en o-line, der desværre kan blive blandt de værste i NFL i år. Problemerne starter på tackle-positionerne, hvor de hidtidige startere Charles Leno og Bobby Massie begge er fortid. Ideen var i første omgang, at 2.runde-draftvalget fra i år Teven Jenkins fra Oklahoma State skulle være den ene starter, men han er endt med at blive opereret i offseason og er først klar midtvejs i grundspillet. Det efterlod umiddelbart Bears med Germain Ifedi og Elijah Wilkinson som de mest oplagte startere, og med deres hidtidige præstationer in mente virkede det som et rigtig skidt udgangspunkt. Derfor har Pace og Nagy hentet den efterhånden 39-årige Jason Peters ind fra Eagles, men den seks-dobbelte All Pro har over de sidste par år været meget skadesplaget og lignet en mand, der har mistet sit topniveau, så det virker heller ikke som en mulighed, der kan give nogle sikre løfter om optimal beskyttelse. I midten af kæden vender de to hidtidige startere Cody Whitehair og James Daniels tilbage, men efter at begge efterhånden af flere omgange har fejlet som center, bliver de i år nok placeret på guard-positionerne. Det efterlader den ret uprøvede 3.årsspiller Sam Mustipher som starter i midten af linjen, og igen er det ikke en løsning, som noget hold burde være tryg ved.
Hvor beskyttelsen virker meget tvivlsom, ser det til gengæld fornuftigt ud på receiver-positionerne. Allen Robinson, der i år spiller på et franchise tag, fortsætter ret meget under radaren med at levere store præstationer sæson efter sæson, og var i 2020 således igen blandt ligaens elite med 1.250 yards og 6 touchdowns. Han fik sig en ny spændende makker sidste år i Darnell Mooney, der leverede en godkendt rookiesæson og bør kunne tage et skridt op i år, mens at rutinerede kræfter som Damiere Byrd og Marquise Goodwin udgør et glimrende supplement til den stærke starterduo. Derudover vender veteranen Jimmy Graham og 2.årsspilleren Cole Kmet også begge tilbage som tight ends, hvor de også havde fin succes som makkerpar sidste år. 34-årige Graham havde faktisk et lille comeback som redzone-trussel i 2020 med 8 touchdowns, så måske er der også mere at hente på den front i år.
Endelig er der 3.års-spilleren David Montgomery på running back-positionen, der faktisk også havde et mindre gennembrud sidste år. Han er fortsat ikke den mest effektive løber, hvilket et snit på 4,3 yards pr. forsøg også viser, men med 1.070 yards og 8 touchdowns viste han en klar forbedring i produktion ift. sin rookiesæson. Mest positivt var det dog, at han også gjorde sig meget bedre end forventet i kastespillet med 54 grebne bolde for 438 yards, hvilket således også er blevet et markant element i hans spil. Dette faktum gør det også nemmere at skulle undvære altmuligmanden Tarik Cohen, der starter sæsonen på skadeslisten efter at helbredet også ødelage det meste af sidste sæson for ham.
Forsvaret
Det tydeligste bevis på forringelsen af Bears-forsvaret er cornerback-gruppen, der på papiret ligner en skygge af det, som vi har været vant til fra Chicago-mandskabet. Især tabet af profilen Kyle Fuller, som måtte ofres pga. lønloftsproblemerne, kan vise sig at blive meget dyrt, men også slotspecialisten Buster Skrine er væk ift. sidste års trup. Det efterlader en gruppe, hvor 2.årsspilleren Jaylon Johnson er det stærkeste navn på papiret, og selvom at han bestemt havde en hæderlig rookie-sæson i 2020, så er det stadig et voldsomt pres at ligge på den blot 22-årige Johnsons skuldre. Den resterende gruppe af muligheder på positionen kandiderer nemlig til at være den svageste i hele NFL, og den eneste spiller med reel startererfaring er det tidligere Steelers-draftbust Artie Burns. Det ser bedre ud på safety-positionerne, hvor stjernen Eddie Jackson igen i år vil være fint suppleret af Deon Bush og Tashaun Gipson, men med de huller, der potentielt er på ydersiden, kan især Jackson ende med at skulle ud i en massiv omgang brandslukning det meste af tiden.
Hvis det ikke skal ende sådan, skal pass rushet være mere giftigt end tilfældet var sidste år og i stedet ramme det niveau, som truppen på papiret bør kunne levere. Khalil Mack er selvfølgelig fortsat en stabil force, hvilket hans 9 sacks i 2020 også beviste, men modsat ham bidrog nyinvesteringen Robert Quinn ikke med ret meget sammenlignet med, hvad han tidligere har præsteret. Nagy og Desai har dog valgt at bevare tiltroen til Quinn som primær makker til Mack på edge-positionerne, omend der er hentet en potentiel forstærkning ind i journeymanden Jeremiah Attaochu, der senest har været hos Broncos. 28-årige Attouchu har endnu ikke kunnet etablere sig som starter på et af de hold, han har spillet for, men med 5 sacks som rotationsspiller sidste år viste han, at han er i stand til at lukrere på den plads, som hans holdkammerater skaber.
Truslen mod modstanderens quarterback kommer dog fortsat ikke kun fra ydersiden, da der også stadig er masser af kvalitet på den indvendige defensive linje. Veteranen Akiem Hicks var ikke så skarp som tidligere i 2020, mens tilstedeværelse har utvivlsomt skabt muligheder for en spiller som Bilal Nichols, der med 5 sacks havde sin hidtil bedste NFL-sæson sidste år. Både Hicks og Nichols vender tilbage til denne sæson, hvor også den solide nose tackle Eddie Goldman igen er til rådighed, efter at han sad ude pga. corona sidste år. Der vil også blive en rolle til den løbeorienterede Angele Blackson, der er kommet til fra Cardinals, og så kommer Mario Edwards, der bidrog med 4 sacks sidste år, også tilbage efter to kampes dopingkarantæne. Hvis alle spillere bidrager, er der således potentiale til, at Bears igen i år har en af de mest skræmmende fronter på et forsvar på tværs af ligaen.
I midten af defensiven har 8.valget fra 2018-draften Roquan Smith efterhånden etableret sig som en af NFL’s top-offball linebackere, hvilket hans kåring til Second Team All Pro i 2020 var en klar bekræftelse på. Hans alsidighed kan bl.a. ses ved, at han sidste år både kunne notere sig 7 blokerede kast og 2 interceptions samt 4 sacks i rollen som blitzer. Smith kommer dog til at starte 2021-grundspillet uden sin makker og mentor Danny Trevathan, der endnu engang begynder sæsonen på skadeslisten. Forhåbentlig bliver det den tilbagevendte Christian Jones, der igen er i Chicago efter 3 sæsoner hos Lions, som skal være den primære vikar på positionen, da alternativerne enten er ret uprøvede eller den hovedløse kylling Alec Ogletree, der med kontrakten hos Bears desværre får forlænget sin middelmådige NFL-karriere lidt endnu.
Konklusionen
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har meget tiltro til Bears i år, og det handler i virkeligheden ikke direkte om beslutningen om at starte Dalton frem for Fields. Det er mere et spørgsmål om en generel mistillid til Nagy og Pace samt det faktum, at holdet har en efterhånden skræmmende svag o-line, og at forsvaret ikke bør være den dominerende styrke for dem, som det har været de seneste sæsoner. Hertil tror jeg simpelthen ikke på, at det kan gå godt med den cornerback-gruppe de har samlet, også selvom at der stadig er masser af talent længere fremme på banen. Kampprogrammet er heller ikke ligefrem en fordel for dem, så selvom at jeg tror på, at deres rookie-quarterback kommer ind og tager ligaen med storm undervejs, bliver det nok for lidt og for sent til at redde sæsonen. Så må vi se, om det betyder, at der skal skiftes ud på sidelinjen og i front office inden 2022-sæsonen.
- Navn: Chicago Bears
- Ejer: Halas-McCaskey-familien (siden 1983)
- Cheftræner: Matt Nagy (siden 2018)
- Hjemmebane: Soldier Field i Chicago, Illinois (siden 1971)
- Antal mesterskaber: 9 (1921, 1932, 1933, 1940, 1941, 1943, 1946, 1963 og 1985)
- Resultat 2020: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record: 8-8)
- Roster Score: 62.5 (Offense: 19.5 / Defense: 37)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 25 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i NFC North)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 3 i NFC North (record: 5-12)
- Årets gennembrud: QB Justin Fields
- Årets nøglespiller: S Eddie Jackson
Red Zone Blog 